produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Relaterede dokumenter
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Faktaark - værdikæder for halm

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Biomasse og det fleksible energisystem

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Afgrøder til biogasanlæg

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Tørvens klimabalance

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Vand, miljø, klima, natur

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Biogas som økologisk columbusæg

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Muligheder ved samspil med biogas

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Foders klimapåvirkning

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

landbruget Inge September 2012

Biogas. Fælles mål. Strategi

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Økonomisk vurdering af mulige støtteordninger under det danske landdistriktsprogram til fremme af bioøkonomi og biomasse produktion

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

+ 10 MIO. TONS PLANEN

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Analyser af biomasse i energisystemet

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

NATURE ENERGY

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogasutvecklingen i Danmark

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Notat om biomasseressourcer i Region Midtjylland

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Transkript:

Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs? Hvad med drivhusgasbalancen?

En undersøgelse af hvordan vi i DK i 2020 kan producere yderligere 10 mill. tons biomasse dag bi i fforhold h ld til i d uden at det går ud over fødevareproduktionen, foderproduktionen og miljøet miljøet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem København og Aarhus universiteter finansieret af DONG energy. gy

Tre biomassescenarier for 2020 Gylling et al., 2012

Tre biomassescenarier for 2020 Business as usual Ingen ændringer i afgrødevalg eller teknologi Historisk stigning i afgrødeudbytte og fodereffektivitet Eksisterende ressourcer (halm, gylle, rapsolie m.m.) Biomasseoptimeret Kornsorter med mere halm Øget halmopsamling Mindre raps mere energiafgrøde Gødskning af græs på lavbundsarealer Vejrabatter, grødeskæring, efterafgrøder m.m. Miljøoptimeret Ingen halmfjernelse i områder med kritisk lavt kulstof i jord Maksimal eftergrøde og flerårige energiafgrøder Ingen korn i nitratfølsomme områder Ingen gødskning af græs på lavbundsarealer Øget skovrejsning Gylling et al., 2012

Scenarieresultater 2020 390.000 tons biomasse fra 70.000 ha ~ 70% af permanent græs på lavbundsjord 3 t ts/ha eller 8 t ts/ha: 210.000000 tons biomasse fra 70.000000 ha ~ 70% af permanent græs på lavbundsjord 3 t ts/ha 390.000 tons efterafgrøder 2.224.000 tons biomasse fra 149.000 ha hvor korn er erstattet med dflerårige åi grønne energiafgrøder 1.110.000 tons biomasse fra 74.000 ha hvor raps erstattes med flerårige grønne energiafgrøder Gylling et al., 2012

Permanet græs i alt Lavbund 217.613 ha 100.123 ha Naturarealer: I 2004 var der 345.262 ha 3-arealer (Hasler og Schou, 2004) Randzoner 10 m fra vandløb: 50.000000 ha

Nørreå-projektet finansieres af to EU interregprojekter og RegionMidt

BioM konceptet i Nørreådalen N and P fjernet fra miljøfølsomme arealer Gødning til økologisk jordbrug Energi og CO 2 Naturpleje/åbne landskaber Biogas Enggræs Tørvejord

Udbytte og næringsstofbalance for et areal domineret af mosebunke

Tørstofudby ytte (t/ha) 12 10 8 6 4 2 0 Udbytte og næringsstofbalance for et areal domineret af mosebunke 2009 2010 2011 2012 (a) K vinasse + K vinasse NPK balanc ce (kg/ha) Udbytte 40 20 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 2009 2010 2011 2012 (b) N vinasse N +vinasse P vinasse P+vinasse K vinasse K +vinasse Samlet høstudbytte (a) og NPK balance (b) for to slæt på mosebunkearealet i 2009-2012. +vinasse angiver tilførsel af 115 kg K 2 i slæt form af vinasse N i foråret 2009 P og 2010, K og 90 kg K vinasse i 2011 og 2012. (t/ha) (kg/ha) Mosebunke 5 10 130 150 18 20 30 Rapgræs/Kvik 4,6 7,3 90 120 13 18 28 Lysesiv 3 5 70 7 20

Hvad med drivhusgasbalancen? N and P fjernet fra miljøfølsomme arealer Gødning til økologisk jordbrug Energi og CO 2 Naturpleje/åbne landskaber Dih Drivhusgasser CO 2, N 2 O, CH 4 nettoudledning Biogas Enggræs 10 tons tørt enggræs fortrænger ca. 5 tons CO 2 - ækvivalenter Tørvejord

a) Drivhusg gasbalance (t CO2/h Nettoudledning af drivhusgas - eksklusiv udledning fra marken 2 1 0 1 2 3 4 D4 5 6 7 Drivhus gasb balance Nettoudled dning af drif fhusgas Nettoudledning CH4 tab fra biogasanlæg (1%) Varme og el på biogasanlæg g Diesel brugt til maskiner i marken Energi til produktion af tildelt gødning (120 kg N, 30 kg P, 80 kg K) Fortrængningaf CO2 frafossilefossile brændsler 5,9 t CO2 fortrængt = 57 kg CO2/GJ x 103 GJ/ha ved en biogasproduktion på 300 L CH4/kg VS

Nye danske målinger af drivhusgas- udledning fra drænede tørvejorde Petersen et al. 2012 Elsgaard et al. 2012

Ny kortlægning af tørvejorde i Danmark 1,260 ha med tørvejord (>12% C) i Nørreådalen 70,000 ha i hele Denmark (Greve et al 2012)

Nettoudledning af drivhusgas - inklusiv udledning fra marken Drivhu usgasbalanc ce (t CO2/ha a) 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2 4 6 8 10 Drivh hus gasbalanc ce af Net ttoudledning drifhusgas ra Inkl l. udledning f tørvejord Nettoudledning inkl. tørvebalance Nettoudledning CH4 tab fra biogasanlæg (1%) Varme og el på biogasanlæg Diesel brugt til maskiner i marken Energi til produktion af tildelt gødning (120 kg N, 30 kg P, 80 kg K) Fortrængning af CO2 fra fossile brændsler

Hvilket vandstandsniveau minimerer drivhusgasudledningen? ing (%) iv udledni ivhusgas ( Relati af dri 100 80 60 40 20 0 (Renger et al., 2002) 0 20 40 60 80 100 120 CH4 N20 CO2 Grundvandsstand fra jordoverflade (cm) Undersøges i et nyt PhD projekt hvor der bla. arbejdes med intakte jordsøjler

Konklusion Stort potentiale for hente biomasse velegnet til biogasproduktion! Høst af biomasse i engarealer fjerner store mængder næringsstoffer fra miljøfølsomme arealer -kan gøre gavn som gødning på andre landbrugsarealer Driften af drænede tørvejorde bør ændres for at reducere udledningen af drivhusgasser. Reduceret dræning kræver stor fokus på udvikling af ny høstteknologi hvis vi fremover skal kunne forvente at hente biomasse fra disse arealer.

Thank you