Perspektivplan Dagtilbud Hasseris 2018
Indholdsfortegnelse Indledning.... 2 Værdi/det pædagogiske arbejde.... 2 Dagligdagens pædagogiske gøremål.... 4 Dagtilbud for fremtiden en overordnet udviklingsplan for 0- til 5-årsområdet.... 5 Udviklingsplanen og kompetenceudvikling.... 6 De pædagogiske læreplaner.... 6 At bygge bro for børn i overgangene.... 6 Tværfagligt samarbejde.... 8 Øvrige samarbejdsparter/personale.... 8 Værdibaseret ledelse.... 8 Dagtilbudsbestyrelsen.... 9 Medindflydelse medarbejdere... 9 Økonomi... 9 Ferieaftale.... 10 Børne- og Familieområde Centrum/Sydvest... 11 Indledning Dagtilbud Hasseris består af elleve institutioner: Børnehaverne Juliane, Thorsens Alle, Æblehaven, Kridthuset, Nørholmsvej, Pilehaven, Troldehøj, Sofiendal og Lilletoften samt Børnehuset Tiziana, der også har en vuggestueafdeling og vuggestuen Sydvesten. Vi har siden 2013 være organiseret i dagtilbud Hasseris og arbejder løbende med at være en organisation med fælles mål. Vi er i en løbende udvikling af vores dagtilbud og har helt overordnet valgt at tage alvorligt, at ting tager tid, hvis sjælen skal nå med. Denne perspektivplan er udtryk for, hvor vi er i starten af 2018. Vi ser perspektivplanen som et dynamisk papir, der løbende vil blive udbygget og ændret. 2
Værdi/det pædagogiske arbejde Overordnet er institutionernes opgave at efterleve den lovgivning og de lokalpolitiske mål og rammer, der er fastlagt. Vi har i dagtilbud Hasseris omsat det til følgende overordnede mål for det pædagogiske arbejde: At alle medarbejdere i dagtilbud Hasseris arbejder for, at alle børn bliver den bedste udgave af sig selv. På tværs af institutionerne er en række værdier helt centrale i det pædagogiske arbejde. Vi skal give børnene fysisk og psykisk omsorg, der hjælper børnene med at udvikle selvregulering og robusthed. Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt. Det kan være udfordringer i forhold til andre mennesker, opgaver som er svære, fastholde i et mål der skal nås, at udsætte eget behov. Robusthed indebærer, at man kan udvise en vis selvkontrol, når man oplever frustrationer. Forældrenes og de professionelles opgave er, at give børn et læringsmiljø med passende udfordringer, så de oplever den glæde, det er at lære og overvinde egne begrænsninger. Børn skal, sammen med pædagoger, have øje for de sejre, hvor små de så end måtte se ud fra andres perspektiv. Robusthed er noget der udvikles i samvær og samarbejde med andre mennesker. Det er en indre proces, der udvikles i gode tillidsfulde og udfordrende fællesskaber. Kvaliteten af den pædagogiske omsorg handler om at ville børnene noget, og lære dem noget nyt om den verden, de skal agere i, kort sagt have ambitioner på alle børns vegne. Derfor igangsættes pædagogiske processer, der giver passende udfordringer og medinddrager børnene. Det betyder, at vi i hverdagen veksler mellem at følge børnenes initiativ, lyst og interesse og går foran og viser børnene verden via voksenstyrede aktiviteter. Det pædagogiske personale tager dermed ansvar, skaber tid til fordybelse, støtter, guider og udfordrer børnene, hvad enten det er planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Målet for det pædagogiske arbejde er at styrke børnenes trivsel, læring og udvikling gennem gode deltagelsesbaner og inkluderende fællesskabet for alle børn. Det kvalitative mål vi har som sigtepunkt er, at børnene gennem tiden i børnehaven udvikler de færdigheder, der er brug for, for at leve et godt børneliv og blive livsduelige. Det betyder, at børnene skal udvikle en god forankring i sig selv for at være i stand til at vælge til og fra i et meget komplekst samfund. De skal udvikle sociale færdigheder for at kunne begå sig sammen med andre. Det at indgå i tillidsfulde relationer med andre, er afgørende for, at barnet får forståelse af, at det er meningsfuldt for dem at høre til i et fællesskab sammen med andre. Legen er et vigtigt læringsrum, som har afgørende betydning for børns udvikling, da det er gennem leg, barnet forstår, og tilegner sig omverdenen. Legen giver erfaringer med følelser, afprøver forskellige roller, styrker kreative kompetencer, lærer børnene om forskellighed, børnene lærer at undersøge, eksperimentere, analysere, vurdere, og fungere sammen med andre børn. Børnenes egen fantasi suppleres ved, at der i institutionerne er legetøj, som understøtter legen. Mange børn er i institution de fleste af deres vågne timer, så ude liv skal være en integreret del af hverdagen og et vigtigt læringsmiljø. Den pædagogiske opgave er at støtte op om legen. Er der hindringer for børns leg, læring og deltagelse, er det pædagogernes opgave at se på kulturen, omgangsformerne og fællesskabets rolle og derefter minimere forhindringerne. Det pædagogiske relations arbejde skal på den ene side støtte det enkelte barns selvstændighed og på den anden side støtte barnets behov for at opleve sig værdifuld i fællesskabet. Spørger vi børnene selv, er det helt grundlæggende, at de leger for at have det sjovt og være sammen med deres kammerater. 3
Dagligdagens pædagogiske gøremål Alle institutioner lægger vægt på en genkendelig dagligdag for børnene. De kerneydelser, der tidsmæssigt fylder meget, og som løses hver dag, er: At barnet bliver budt velkommen hver dag og får sagt farvel. At skabe tid til, at barnet får nærvær, omsorg og fysisk kontakt efter behov. At skabe gode rammer omkring spisesituationerne. At børnene inddrages i de daglige arbejdsopgaver. At barnet efter alder får hjælp til personlig hygiejne. At barnet støttes i at blive selvhjulpen f.eks. ved af- og påklædning. At barnet alene eller sammen med andre udfordres til nærmeste udviklingszone. At arbejde med børnenes robusthed, ved at stille krav og give udfordringer. At barnet inkluderes i fællesskabet som værdifulde deltagere og hjælpes til at danne sociale relationer til andre børn. At barnet støttes i at løse konflikter. Vi understreger disse tilbagevendende gøremål, fordi vi ved, at det ikke kun er gennem planlagte aktiviteter og leg, at børnene får en god oplevelse, lærer nyt og udvikler selvværd, selvtillid og selvstændighed. Faktisk er det samværet og samværsformen i de daglige rutiner, der fylder mest i børnenes hverdag. De voksne er ved deres fokus og nærvær i ovenstående gøremål med til at give børnene forudsigelige rammer, genkendelighed og tryghed. Også på et andet område arbejdes der med genkendelighed. I alle institutioner er der en række kulturelle og årstidsbestemte fester og aktiviteter. Traditioner er med til at give børnene en oplevelse af årets gang og en begyndende forståelse af tid og rytme, som videregiver en del af kulturarven. Læringsmiljøer Institutionerne arbejder systematisk med videreudvikling af inkluderende læringsmiljøer, der understøtter børnefællesskaber. Vi understøtter børnenes kulturelle viden, aktivitet og kreativitet, det skaber begejstring og glæde ved at lære. Læringsmiljøer er de fysiske rammer både inde og udendørs, her tænkes indretning, æstetik, og hvilke materialer børnene har til rådighed. Rummene skal være foranderlige, alt efter hvilke behov og interesser børnene har. Institutionernes læringsmiljøer skal hele tiden være dynamiske og fleksible. Læringsmiljøer er også de sociale rammer. Det pædagogiske personale skaber større og mindre fællesskaber, der understøtter børnenes individuelle behov, så det giver mening for hvert enkelt barn at deltage i aktiviteten/legen. Rammen er fællesskabet, og hvert barn og voksen bliver vigtig for, at det bliver et godt læringsfællesskab. Her er det personalet, der guider børnene i de sociale spilleregler for, hvordan vi er sammen og har fokus på at fremhæve hvert enkelt barns betydning i fællesskabet. Hermed bliver forskelligheder en styrke i børnenes relationer. Personalet arbejder ud fra De 3 læringsrum dvs. går foran børnene og viser, hvad man kan / skal. De går sammen med børnene og undrer sig og prøver af. De går bag ved børnene, når børnene har tilegnet sig viden og erfaring selv, og lader børnene eksperimentere og udvikle. Kort beskrevet er målet: at give børnene passende udfordringer, vise dem, hvem de kan blive, at de åbner sig mod og oplever at høre til fællesskabet og bliver set som de individer de er. Dagtilbudsloven beskriver digitalisering som en vigtig del af børns læring. Dagtilbud Hasseris tænker de digitale medier som en del af den pædagogiske vifte, som skal tilbydes. Vi ser de digitale medier som et udviklingsværktøj, der inddrages i den pædagogiske praksis på lige fod med andre lærings rettede aktiviteter. Vi er aktive medspillere i at arbejde med digital dannelse. Det vil sige, at børnene opbygger et normsæt for, hvad der er god digital teknologibrug. Vi tager udgangspunkt i, at børn skal besidde digitale kompetencer, og som medarbejdere bruger vi eksempelvis Ipad til billeddokumentation og dialogisk læsning. Vi vil sammen med børnene være nysgerrige og på en eksperimenterende måde være klar til at udforske de digitale redskaber til gavn for barnets læring, trivsel og udvikling. Den enkelte institution arbejder med omsætning i egen institution. Afslutningsvis skal understreges, at mangfoldigheden i det pædagogiske arbejde i den enkelte institution er helt afgørende. Som forældre skal der være mulighed for at vælge mellem forskellige tilgange og vægtninger af ovenstående 3 afsnit. Skal målene for den pædagogiske indsats lykkes, er det en forudsætning, at det sker i et tæt samarbejde, ved medinddragelse og i dialog med forældrene. Hvordan de fælles mål konkret omsættes, kan ses på hjemmesiden for den enkelte institution. 4
Dagtilbud for fremtiden en overordnet udviklingsplan for 0- til 5-årsområdet Aalborg Kommune har i udviklingsplan for 2017 2019 fokus på, at alle institutioner skal arbejde med inklusion- og udviklende fællesskaber, sundhed og sammenhængskraft, læring og dannelse og forældresamarbejde og inddragelse. Udviklingsplanen kan ses som en del af udmøntningen af børne- og ungepolitikken. Alle institutionerne i dagtilbud Hasseris arbejder på forskellig vis med udviklingsplanens spor. Og som det fremgår af værdierne for det pædagogiske arbejde, er der fælles forståelse af den retning og de mål, vi gerne vil nå. Inklusion - læring Inklusion og udvikling af fællesskaber handler om, at alle børn med deres forskelligheder og individuelle forudsætninger, har ret at opleve sig betydningsfulde og værdsatte. Inklusion handler derfor om at skabe rammer og relationer, der fremmer alle børns mulighed for at deltage i forskellige typer fællesskaber, der matcher mangfoldigheden. Børn lærer bedst i positive, inkluderende og alsidige læringsmiljøer, og leg, læring og dannelse tænkes i sammenhæng. For uddybning henviser til de indledende afsnit og de enkelte institutioners hjemmeside med konkrete beskrivelser af praksis og hvordan der arbejdes med læreplanernes temaer. Sundhed Dagtilbuddet har fokus på sundhed. Inspireret af WHO s definition sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, mental og social velbefindende. Dermed kobles sundhed tæt til det generelle pædagogiske arbejde, der handler om børns positive trivsel og udvikling. At børn skal tilegne sig kompetencer til at agere i samfundet, opleve meningsfuldhed og sammenhængskraft i livet. Det handler om at skabe rammer, hvor børn aktivt kan blive udfordret og opleve egen mestrings evne fysisk, psykisk og socialt. For børn handler det om: at opleve bevægelsesglæde, få udfordret deres sansemotorik, at være fysisk aktive samt mulighed for kropslig ro og afspænding. Der er i 2017 gennemført kampagner, der relaterer sig til sundhed og trivsel. Tanken er at give forældre vigtig information om f.eks. sund mad, børns søvnbehov og støtte til børn ved skilsmisse. Vi vil aktivt støtte op om de kampagner, der er igangsat. I forhold til kost følger alle institutioner sundhedsstyrelsens retningslinjer. Forældresamarbejde Forældresamarbejde har gennem de seneste år været et vigtigt udviklingsområde. Forældresamarbejde betyder, at vi ser forældre som meget vigtige og aktive medspillere i deres barns liv i institutionen. Det betyder øget fokus på de resurser, forældre kan bidrage med til fællesskabet. Og på hvilken måde der arbejdes med, at forældre har deltagelsesbaner i de enkelte institutioner. Ligeledes skal der fortsat arbejdes med, hvorledes forældrene er medansvarlige og dermed kan være med til at styrke børnefællesskabet. Samarbejdet er her meget vigtigt, for en ting er, hvad vi som personale har af intention, noget andet hvad forældrene oplever sig inddraget i. Personale og institutionsbestyrelse skal samarbejde om forskellige former for forældreinddragelse. Eksempelvis differentierede forældremøder, for nye forældre, temamøder hvor interesserede forældre kan deltage. Forældres deltagelse i institutionens hverdag, f. eks ved afholdelse af fødselsdag, eller forældre der har særlig viden om emner, der arbejdes med. Der skal også videreudvikles på forældremøder, hvor vi taler om det svære, som vi normalt ikke taler om. Hvis forældre er mere åbne om de udfordringer og bekymringer, de har om deres barn, er det oplæg til efterfølgende drøftelse af, hvorledes alle forældre kan bidrage til styrkelse af børnefællesskabet. I forældresamarbejdet er det ligeledes vigtigt, at institutionerne er tydelige omkring forventninger til forældre. I forhold til forældresamtaler tilbydes som minimum en samtale før start i institution og ved overgang til skole. I alle institutioner bliver der arbejdet systematisk ud fra dialoghjulet som fælles metode for indhold i samtalerne. Det gode samarbejde giver sammenhæng i den måde barnet mødes, anerkendes og udfordres på i familien og institutionen. Systematikken og forældreinddragelse er vigtige kvalitetsindikatorer. 5
Udviklingsstrategi for børn, unge og familier 2016 2020 Familie og beskæftigelsesforvaltningen og skoleforvaltningen har udarbejdet fælles strategi for de kommende år, ønsket er, at alle børn skal være en del af fællesskabet. Der er derfor videreudviklet og nytænkt i forhold til indsatser. Der er arbejdet med udvikling af et tæt tværprofessionelt samarbejde mellem de aktører, der er på området. Udviklingsstrategien omhandler alle børn, men har primært fokus på børn med eller i risiko for at udvikle særlige behov. Der er politisk taget beslutning om løbende at iværksætte flere tiltag på 0 6 års området, etablering af trivselsforum på 0 6 års området, implementering af fælles opsporingsmodel, samt iværksættelse af fælles koncept for forældrenetværk. Ligeledes skal der arbejdes med at nytænke omkring forældresamtaler, overgang fra sundhedsplejen og sprogvurdering. Alt sammen tiltag der støtter op om de 4 spor i Dagtilbud for fremtiden, og som vil pågå de i perioden 2018 2019. Udviklingsplanen og kompetenceudvikling I forbindelse med udviklingsstrategien og Dagtilbud for fremtiden vil der blive udbudt en række kompetenceudviklingstiltag til pædagogiske ledere og medarbejdere. Personalet vil deltage i kurserne for at styrke professionaliseringen og bevidst arbejde med forskellige metoder med henblik på at kvalitetsudvikle. LMU Hasseris har udarbejdet principper for job swop. Det er et frivilligt tilbud, som fastansatte medarbejdere kan profitere af som en del af egen kompetenceudvikling. Formålet er, at inspirere og kompetenceudvikle medarbejderne i forhold til kerneopgaven og at styrke forståelsen for hinandens kompetencer, udfordringer og den pædagogiske mangfoldighed. Der skal arbejdes på at udbygge samarbejdet mellem institutionerne, her har alle medarbejdere biddraget med ideer, og MED og lederteamet skal i gang med omsætning af nogle af ideerne. Organisering med job swop og de forventede nye tiltag har som mål at øge fællesskabsfølelse og sammenhængskraften i dagtilbuddet. Derudover arbejdes der med at udnytte eksisterende resurser bedst mulig. Bæredygtighed mellem resurser og organisering af hverdagen, er overliggeren for arbejdet. Kerneydelsen prioriteres højt i hverdagen og er til hver en tid udgangspunkt for planlægningen af det daglige arbejde. I personalegrupperne er målet at styrke den løbende faglige refleksion og vidensdeling, sådan at alle får snakket med hinanden om, hvordan de gode eksempler kan omsættes til gennembearbejdede og sammenhængende faglige strategier i forhold til konkrete udfordringer for børn i problemer. Tiltag og interventioner tager dermed udgangspunkt i gennemtænkte og sammenhængende faglige vurderinger og sikkerhed, der højner kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Der vil i de kommende to år være særligt fokus på videreudvikling af, hvorledes den faglige refleksion og vidensdeling skal organiseres. De pædagogiske læreplaner Der forventes at komme en lovændring på daginstitutionsområdet, der blandt andet indeholder en styrket læreplan. Der er forventet ikrafttræden sommeren 2018. Det betyder, at der i den enkelte institution skal nytænkes, når der skal udarbejdes læreplaner om de seks temaer. Det hilses velkommen, at der på baggrund af den nyeste forskning og viden på det pædagogiske område kommer ny inspiration til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det er helt centralt, at den pædagogiske mangfoldighed bevares i dagtilbuddets institutioner. Læreplanen udarbejdes af personalet i institutionen i samarbejde med institutionsbestyrelsen. Læreplanen for den enkelte institution kan findes på institutionens hjemmeside i takt med, at de bliver udarbejdet. At bygge bro for børn i overgangene Alle institutioner har arbejdet med at gøre overgangen fra hjem til vuggestue, vuggestue/dagpleje til institution så god så mulig. Overgangen fra dagpleje og vuggestue er en af flere livsovergange i børns liv. En overgang er kendetegnet ved, at den indebærer væsentlige forandringer i barnets liv, fordi barnets identitet, relationer og rolle ændres. Derfor er overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave en stor begivenhed i barnets liv, der fordrer tryghed og tillid til de professionelle. 6
En god overgang til børnehave er kendetegnet ved fokus på barnets kompetencer, familiens historie og viden om barnets nærmeste udviklingszone. I børnehaven er alt nyt og anderledes end den hverdag, barnet kender og er tryg ved. Men det altafgørende er et tæt samarbejde med forældrene. Det er forældrene, der følger barnet gennem hele dets liv og har hovedansvaret for at skabe tryghed, helhed og sammenhæng gennem hele barnets opvækst. Der er udarbejdet en fælles pjece der understøtter arbejdet. I forhold til overgang fra institution til skole er der i 2015 indgået samarbejdsaftaler med de tre skoler der er i dagtilbuddet. De tre distriktsskoler er Gammel Hasseris skole, Sofiendalskolen og Stolpedalsskolen. Praksis i den gode overgang er, at daginstitutionerne i vores område afgiver børn til mange forskellige skoler, ligesom skoler modtager børn fra flere forskellige daginstitutioner. Tre temaer har været afgørende for samarbejdsaftalen. Det specifikke kendskab mellem barn og aktuel skole Overgangsaktiviteter Overleveringssamtaler Det betyder, at det specifikke kendskab mellem barn og aktuel skole og etableringen af en relation til skolen, som barnet skal gå på, varetages af skole og forældre/barn. Forældrene deltager i overgangssamtaler med skolen, det er skolen der afholder samtalerne. Overleveringssamtaler, hvor barnets kommende skole, daginstitution og forældre deltager, tilbydes de børn, som har brug for ekstra opmærksomhed i overgangen til skole. I forhold til pædagogers deltagelse, er det en vurdering, der fortages af forældre og personale i fællesskab. Overgangsaktiviteterne omfatter de aktiviteter, der foregår det sidste år i institutionerne samt det første år i børnehaveklasse og DUS. Herudover omfatter overgangsaktiviteter de fælles overgangsaktiviteter mellem institutioner og skolerne som distriktsskoler. Praksis er som tidligere nævnt, at institutionerne sender børn til flere forskellige skoler, og opgaven er at give børnene en forståelse for skole generelt og ikke nødvendigvis konkret, uanset hvilken skole, de skal gå på. Det generelle kan være afklaring af, hvad er et frikvarter, en klassekammerat, et spisefrikvarter, en DUS, en skolelære, en DUS pædagog er. Dermed skabes der forståelse for den kommende kontekst, som barnet skifter til. Det betyder, at der fra personalet samarbejdes med den skole som er distriktsskolen, vælger forældre anden skole til deres barn, vil overgangsaktiviteterne varetages af forældrene. Overgangen skal være kendetegnet ved at ingen professioner giver slip, før en anden har taget over. 7
Tværfagligt samarbejde For at give det enkelte barn og familie gode muligheder har institutionerne et veludbygget og udbytterigt tværfagligt samarbejde. Samarbejdet etableres, når vi skønner, at vi ikke har den nødvendige ekspertise, og for at understøtte implementeringen af tidligere omtalte udviklingsstrategi for børn. Institutionerne samarbejder med: Familiegruppen i centrum og sydvest i forbindelse med særlige problemstillinger. Tværfagligt team når institutionen eller forældre har behov. Talepædagog og fysioterapeuter ved behov for fagspecifik støtte. PPR i forbindelse med skolestart. Skoler Øvrige relevante samarbejdsparter Øvrige samarbejdsparter/personale Institutionerne modtager løbende studerende fra pædagoguddannelsen og PAU uddannelsen. Vi ser det som en vigtig opgave at være praktikinstitution for kommende pædagoger, og de studerende bidrager til institutionen med ny viden og nysgerrige spørgsmål til eksisterende praksis. Flere af institutionerne modtager også praktikanter i skolepraktik. Der vil i institutionerne ofte være medarbejdere for kortere perioder i forskellige former for aktivering. Værdibaseret professionel ledelse Som tidligere beskrevet har vi det overordnede mål: At alle medarbejdere i dagtilbud Hasseris arbejder for, at alle børn bliver den bedste udgave af sig selv. Forudsætningen for at skabe resultater igennem og sammen med andre er, at udmelde synlige mål og rammer for medarbejderne. Rammer og mål kombineret med systematisk opfølgning, en anerkendende tilgang og kommunikation om de fælles værdier, bliver af stor betydning i ledelsesarbejdet. Ledelsen skal være rollemodel for sine medarbejdere, vi arbejder med begrebet moderat modige handlinger, hvor vi som ledelse arbejder med at frisætte og understøtte medarbejdernes ideer, energi, potentiale og handlekraft, så der arbejdes med organisering og det vi kan gøre noget ved i den enkelte institution. I lederteamet har vi fokus på møder, og arbejder løbende med om vi har de rigtige møder, med de rigtige deltagere, på rette tidspunkt. Vi arbejder i lederteamet med styrkelse af den relationelle tillid i teamet og hvorledes der kollegialt udvikles på den professionelle ledelse. Derfor arbejdes der også i lederteamet med sparringsgrupper for at sikre deling af ledelsesfaglig viden og udvikling på tværs af institutionerne. Der er også løbende pædagogiske ledere på diplom uddannelsen i ledelse. Der er i Aalborg kommunes Pipeline for ledelsen klart defineret de opgaver der skal løses på det enkelte ledelses niveau. Teamet arbejder kontinuerligt med, hvorledes vi bedst mulig støtter op om videreudvikling af pædagogikken og organiseringen i den enkelte institution, således at så mange resurser som mulig bruges til direkte understøttelse af og arbejde med kerneopgaven. Teamet er fortsat optaget af, hvorledes der kan ske en lokal omsætning af tillidsreformen, og har altid fokus på, hvorledes der kan frigives mere tid til lokale initiativer og smartere måder at organisere den samlede organisations arbejdet på. Vi skal i ledelsen skabe gode rammer for arbejdet og tilse et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og pædagogiske ledere. Her arbejder vi med social kapital, hvor kerneopgaven er i centrum, da god kvalitet inden for de aktuelle rammer giver en bæredygtighed, der skaber trivsel og fremmer et godt arbejdsmiljø. 8
Dagtilbudsbestyrelsen Dagtilbudsbestyrelsen og institutionsbestyrelsen i den enkelte institution tillægges den samme kompetence som dagtilbudslederen og den pædagogiske leder. Arbejdet vil altid foregå i henhold til de politisk fastlagte mål. Bestyrelserne på begge niveauer er forpligtiget til at arbejde for et godt og velfungerende samarbejde. Det betyder, at dagtilbudsbestyrelsen arbejder med at fastsætte principper for hele dagtilbuddet og overordnet arbejder med, hvordan budgettet til drift skal anvendes. Desuden inddrages de i udarbejdelsen af perspektivplan. Dagtilbudsbestyrelsen har for nuværende udarbejdet principper for anvendelse af økonomi og fælles åbning i ferieperioder med få børn. Dagtilbudsbestyrelsen vil i de kommende år arbejde med områder, der har betydning for fællesskabet i dagtilbud Hasseris. Institutionsbestyrelsen har fokus på den enkelte institution, den pædagogiske praksis og arrangementer. Institutionsbestyrelsen inddrages i anvendelse af budgettet for institutionen og inddrages i udarbejdelsen af læreplan. Medindflydelse medarbejdere MED er et samarbejdsforum for de elleve institutioner. Vi er afhængige af gode kommunikative og organisatoriske processer i dagtilbuddet. Et grundvilkår for arbejdet er, at medarbejderne står i et tidsmæssigt krydspres et dilemma der ikke kan løses, men forsøges håndteret så godt som mulig. Det er et tema, som MED løbende vil drøfte med henblik på at identificere, hvordan vi bedst mulig efterlever målsætningen for arbejdet, krav fra politikkerne og forventninger fra børn og forældre. Der er udarbejdet ny personalepolitik, og MED skal arbejde med hvordan vi lever op til de fælles principper og anvender dem i det daglige arbejde Økonomi Dagtilbud Hasseris har som overordnet mål at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling af institutionerne i dagtilbuddet, samt arbejde for fleksible og udviklingsorienterede miljøer, hvor mangfoldigheden i det daglige pædagogiske arbejde bevares. På den baggrund er der udarbejdet økonomiske principper af dagtilbudsbestyrelsen. Principperne danner det økonomiske grundlag for det daglige arbejde i dagtilbud Hasseris. Principper: At budgettet for dagtilbuddet er et samlet budget, både hvad angår løn og drift. At hver institution får et råderum til daglig drift, og det forventes, at budgettet overholdes. At personalebudgettet er samlet hos dagtilbudslederen. At alle store investeringer i dagtilbuddet besluttes ved budgetårets start. At der arbejdes hen imod en ensartet standard i dagtilbuddets institutioner. At de afsatte midler til kurser og efter- og videreuddannelse ikke bruges til andre formål. At der i forbindelse med timereduktion tilstræbes at bevare fuldtidsstillinger. At der sættes fokus på resurseforbruget af forbrugsafgifter. At alle institutioner i dagtilbud Hasseris er ansvarlige i forhold til overholdelse af dagtilbuddets samlede budget. 9
Ferieaftale Ferieaftale gældende for de 11 institutioner i Dagtilbud Hasseris Det aftales, at der laves Fælles åbning i sommerferien uge 29 og 30 og i dagene mellem jul og nytår, den 31. december og dagen efter Kristi himmelfartsdag. Aftalen gælder for de 11 børnehaver og daginstitutioner. Vuggestuen Sydvesten er som udgangspunkt ikke med i fællespasning. De pædagogiske ledere sørger for, at forældrene via MinInstitution får indmeldt ferie, så institutionen får besked om pasningsbehov i sommerferien, der skal være svar senest 15.3. De øvrige dage skal der være svar tilbage senest 6 uger før. Åbningstiden er efter forældrebehov den yderste åbningstid. Det vil sige, at forældre kan gøre brug af den åbningstid som deres egen institution normalt har. Hvis ingen af de 11 institutioner har børn med pasningsbehov, henvises til Sydvesten, hvis der opstår akut pasningsbehov. Seddel på døren i den enkelte institution herom. Der henvises altid på døren i egen institution til den institution, som har åben for fælles pasning. Ledelsesansvaret går på skift og følger ikke nødvendigvis værtsinstitutionen. Den pæd. Leder har ansvaret for ledelse og udarbejder mødeplan for ugerne. Der vil altid være det fornødne personale til rådighed i forhold til antal børn. Det tilstræbes, at der så vidt mulig er personale fra de institutioner, der har børn i sampasningen. Alle pædagoger kan åbne og lukke, - også i andre institutioner end egen. Tilkendegiver forældre pasningsbehov efter den fastsatte dato, kan det være en vikar, der arbejder i åbningsinstitutionen. 31.03 kan der gives svar til personalet vedrørende afvikling af sommerferie. Der er åben for sampasning i sommerferien i Lilletoften eller Pilehaven, børnetal afgør åbningssted. Børne- og Familiesekretariatet har oplyst følgende: - I Aalborg Kommune har vi 1 hel lukkedag om året (24.december) og grundlovsdag fra kl. 12 - Alle andre hverdage henvises der altid til alternativ pasning/sampasning, hvis enkelte daginstitutioner har lukket. Der må kun holdes lukket i daginstitutioner, hvis det efter forespørgsel hos forældrene har vist sig, at 45 % eller færre af børnene har brug for pasning den konkrete dag. I Aalborg Kommune skønnes niveauet for henvisning til alternativ pasning at være 5-15 dage om året fordelt således: o 1-2 uger i sommerferien (5-10 dage) o Dage efter Kr. Himmelfartsdag (1 dag) o Dagene mellem jul og nytår (op til 4 dage) 10
Børne- og Familieområde Centrum/Sydvest Vester Mariendal Hasseris Midt- Vestbyen Gug Seminariekvarteret Svenstrup Nibe/Frejlev Kærgården Juliane Børnehuset Egholm Færgevej Korevej Beatesmindevej Bautastenen Myretuen Gartnergården Margrethegården Lilletoften Kridthuset Kometen Vuggestuen Skydebanevej Vs. stjernestund Bikuben BUI vuggestue Fantasia Frydendal Hellekisten Humlebien Møllehuset Dragehaven Rosengården Tziana Stjernen Fortuna Stjernedrys Henry Solsikken Bisgården Provstejorden Nørholmsvej Æblehaven Bornholmsgade Thomas Boss DI Troldehulen Dannerhøj Bhu. Farstrup Pyramiden Hans Egede Ridemandsmøllevej Børnehuset Himmelblå Klodshans Børnehuset Lunden Valmuen Sdr. Skovvej Thorsens Allé Pilehaven Karolinelund Vuggestuen Kastanjen Tophøj Bhu. Vimmerby Børnehuset Tvedholm Thulevej Vuggestuen Luna Svanereden Rævedalsvej Sønderholm Kelloparken Planetvej Sofiendal Aagaarden Bhu. Pippi Danalien Egemarksvej Vivaldi Vesterkær Sogn Troldehøj Gug Børnehave Bh. Bitte Bæk Obs. og beh. BH Stampe Solhuset Den pædagogiske idrætsdi Spiloppen Budolfi Sogns Men. Børnehave Vuggestuen Sydvesten Hyldehaven Barnets Hus Olympia Væksthuset Tysindfryd St. Rest. bh. skovhus Vs. Springbrættet Natur & Miljø Bh. Vokslev Frisk. Skørbæk/Ejdrup Natur Den musikalske bh. 11