Handicaprådet

Relaterede dokumenter
Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

Handicaprådet

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

1. udkast. RAR Bornholm Strategi- og handlingsplan

Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden. RAR Hovedstaden Strategi- og handlingsplan

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Jobcenter Lejre

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

SVENDBORG KOMMUNE - JOBCENTER SVENDBORG

Indholdsfortegnelse. 47 Revidering af Beskæftigelsesplan Udviklingen i ydelsesgrupper i Herlev (maj maj 2018) 4

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Lejre

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland. RAR Sjælland Strategi- og handlingsplan

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Beskæftigelsespolitik

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Status for beskæftigelsesplan 2019

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 23. maj 2018

Beskæftigelsesplan 2018 Samsø Kommune

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Den dynamiske beskæftigelsesplan

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Lejre

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Beskæftigelsesplan 2019

Introduktion til Beskæftigelsesområdet. v/ Michael Bjørn Vicedirektør Velfærd

Beskæftigelsesplan 2018 Opfølgning på resultater 2. kvt. 2018

Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/ Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed

Beskæftigelsesplan 2019-

Hedensted Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 12. september Mødelokale 5 Hedensted Rådhus

Beskæftigelsesplan 2017

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Beskæftigelsesplan 2017

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - August

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Resultatrevision 2017

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Grundlag for al handicapindsats

Beskæftigelsesplan 2018

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

Resultatrevision 2015

Status på indsats RAR Sjælland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet

Arbejdsmarkedsudvalget

Beskæftigelsesplan 2017 Samsø Kommune

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesplan Læsø

BESKÆFTIGELSESPLAN 2018

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Beskæftigelsesplan 2019

Præsentation til Handicaprådet. Peter Sidelmann, Jobchef Social, Job, og sundhed

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017 og Strategi for beskæftigelsesindsats Vordingborg Kommune

Resultatrevision 2018

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Fastlæggelse af kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, herunder principielle styringsog fagligt relaterede beslutninger

Referat. Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Udvalgsmøde AU Tirsdag den 26. september 2017 Kl. 13:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft. Medlemmer.

Beskæftigelsesplan 2016

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

BESKÆFTIGELSESPLAN

Status på indsats RAR Bornholm

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

UDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

DECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET

Beskæftigelsesplan 2019

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:

Beskæftigelsesplan Jobcenter Jammerbugt

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder

Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

OKTOBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I REBILD

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Beskæftigelsesplan 2019

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

MAJ 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LEMVIG

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Transkript:

Handicaprådet 2018-2021 Dagsorden 20. juni 2018 kl. 16:00 Mødelokale 421, Toftebæksvej 12, Kgs. Lyngby Indkaldelse Hanne Agersnap John Tefke Lone Nygaard Jensen Søren P. Rasmussen

Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 3 2 Orientering om Sorgenfriskolen 4 3 Orientering om hjemtagelse af Specieltandplejen 5 4 Handicaprådets arbejdsplan 6 5 Fastsættelse af Serviceniveau for diabetes hjælpemidler 7 6 Varig ordning med flextur 8 7 Dialog om Chr. X s Allé 9 8 Henvendelse fra Beskæftigelse- og Integrationsudvalget 10 9 Orientering fra fagudvalg 11 10 Eventuelt 12 2

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden. 3

Punkt 2 Orientering om Sorgenfriskolen Sagsfremstilling Orientering om Sorgenfriskolen v. afdelingleder Erik Pedersen. 4

Punkt 3 Orientering om hjemtagelse af Specieltandplejen Sagsfremstilling Orientering om hjemtagelse af Specieltandplejen v. Overtandlæge Anne Kaae-Nielsen. 5

Punkt 4 Handicaprådets arbejdsplan Sagsfremstilling Handicaprådets arbejdsplan. Bilag Handicaprådets arbejdsplan 6

Punkt 5 Fastsættelse af Serviceniveau for diabetes hjælpemidler Sagsfremstilling Forvaltningen har fremlagt en sag til Social- og Sundhedsudvalget omhandlende fastsættelse af serviceniveau for diabetes hjælpemidler. Bilag Fatsættelse af serviceniveau for diabetes hjælpemidler 7

Punkt 6 Varig ordning med flextur Sagsfremstilling Forvaltningen har fremlagt en sag til Social- og Sundhedsudvalget omhandlende varig ordning med flextur. Handicaprådet anmodes om at komme med et hørringsvar. Bilag Varig ordning med flextur 8

Punkt 7 Dialog om Chr. X s Allé Sagsfremstilling Dialog om Chr. XC s Allé. Bilag Redegørelse 9

Punkt 8 Henvendelse fra Beskæftigelse- og Integrationsudvalget Sagsfremstilling Invitation til drøftelse med Handicaprådet den 13. september angående de beskæftigelsesrettede indsatser for personer med handicap. Bilag Brev fra Beskæftigelsesministeren_Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 Beskæftigelserettet indsats for personer med handicap 10

Punkt 9 Orientering fra fagudvalg Sagsfremstilling Orientering. 11

Punkt 10 Eventuelt Sagsfremstilling Eventuelt. 12

Underskrifter Hanne Agersnap John Tefke Lone Nygaard Jensen Søren P. Rasmussen 13

Bilag Handicaprådets arbejdsplan Fatsættelse af serviceniveau for diabetes hjælpemidler Varig ordning med flextur Redegørelse Brev fra Beskæftigelsesministeren_Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 Beskæftigelserettet indsats for personer med handicap 14

Handicaprådets arbejdsplan i den kommende periode Mødet den 20. juni kl. 16.00 18.00 Arbejdsplan Orientering om forløbet omkring Sorgenfriskolen på baggrund af skrivelserne i DGO v. Der kommer en forvaltningsrepræsentant, som giver en orientering Notat over ankestatistikken kort orientering Orientering om hjemtagelse af specialtandplejen v. Overtandlæge Anne Kaae-Nielsen Orientering om budgetseminariet v./ de politiske repræsentanter Mødet den 29. august 2018 kl. 16.00 18.00 Orientering om budgettet v./ de politiske repræsentanter Forretningsorden Dialog om uddannelse og beskæftigelse, herunder de forskellige muligheder for unge. Oplæg v. forvaltningen omkring fx o STU-forløb o Særlige gymnasiale uddannelsessteder o Hvilke uddannelser anvendes i LTK og hvad er volumen o Beskæftigelsestyper for borgere med handicap Handicapprisen Orientering om Handleplaner jf servicelovens 141 og pædagogiske plan pba,. henvendelse fra Morten Dresling Diverse sager der er i høring Mødet den 31. oktober 2018 o Handicapprisen beslutning om, hvem skal modtage? Boliger og samarbejdet med boligselskaberne i forhold til billige handicapvenlige boliger oplæg v./ forvaltningen Orientering om arbejdet med BDO-analysen Diverse sager der er i høring Mødet den 21. november 2018 o o o o o Generelt dialog om tilsyn Hjælpemidler eventuelt besøg på den nye hjælpemiddelcentral o Tildeling af hjælpemidler Dialog om tilgængelighed Dialog om handicapdag/event o Emner o Tidsramme o Nedsættelse af planlægningsgruppe Diverse sager i høring

Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 3. maj 2018 Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer J.nr. 18/03307 Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde, og vi skal forebygge, at fremgangen skaber rekrutteringsproblemer for virksomhederne. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, der blandt andet skærper fokus på forebyggelse af flaskehalse. Før jeg udmelder de nye mål for 2019, er det vigtigt kort at gøre status for, hvordan det gik med de fire beskæftigelsespolitiske mål for 2017. Kommunerne har fastholdt deres resultater i forhold til målene om at hjælpe flere unge i arbejde og få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde. Der har desuden været en mindre stigning i andelen af virksomheder, som samarbejder med jobcentret. Jeg finder det særligt positivt, at det skærpede fokus på flygtninges beskæftigelse har betydet, at flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er selvforsørgende, er næsten fordoblet og er dermed steget fra 16 pct. til 30 pct. i perioden november 2015 til november 2017. Det er en udvikling, vi skal fortsætte og styrke, så endnu flere flygtninge kan klare sig uden offentlig forsørgelse. De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er: 1) Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2) Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3) Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4) Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5) Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6) Udsatte ledige skal have en indsats Målene understøtter de områder, hvor der efter min vurdering er særligt behov for en styrket indsats de kommende år særligt i lyset af manglen på arbejdskraft. Jeg vil allerede gerne nu bekendtgøre, at der inden sommerferien vil blive tilføjet et 7. beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Mange ledige med handicap kan og vil arbejde. Den seneste SFI (i dag VIVE) rapport om handicap og beskæftigelse for 2016 viser, at beskæftigelsen blandt personer med handicap under ét er væsentligt mindre (52,1 pct.) end beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap under ét (78,9 pct.). Samtidig viser tallene, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Derfor ligger det mig meget på sinde at skærpe kommunernes fokus på at hjælpe disse borgere i arbejde. Regeringen vil snart komme med et handicappolitisk udspil, og jeg vil i den forbindelse udmelde det 7. og sidste mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2019 målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

NOTAT Maj 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der 86.000 kontanthjælpsmodtagere og 25.000 integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt 26.000 og 13.000 er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 2

6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end 27.000 borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen.. 3

Punkt 8 Beskæftigelsesrettet indsats for personer med handicap (Drøftelse) Resumé Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at få flere personer med handicap i beskæftigelse - samt at fastholde personer med handicap, som allerede er i job, på arbejdsmarkedet. Sagen lægger op til en drøftelse af, hvorvidt den beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap i Lyngby-Taarbæk Kommune er tilstrækkelig eller om indsatsen skal styrkes yderligere. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det drøftes om den beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap er tilstrækkelig eller om indsatsen skal styrkes yderligere. Sagsfremstilling Den 3. maj 2018 udmeldte Beskæftigelsesministeren de første 6 beskæftigelsespolitiske mål for 2019 (bilag). Samtidig bekendtgjorde Ministeren, at der inden sommerferien vil blive udmeldt et syvende mål, som handler om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. I den forbindelse forventes det, at STAR udvikler en målemetode i jobindsats.dk, der gør det muligt for kommunerne at følge op på indsatsen (bilag). I Lyngby-Taarbæk Kommune er det vigtigt, at alle borgere uanset baggrund får en målrettet og individuel beskæftigelsesrettet indsats, som tilrettelægges i samarbejde med borgeren og som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og eventuelle skånebehov. Denne sag lægger op til en drøftelse af, hvorvidt den beskæftigelsesrettede indsats for personer med handicap er tilstrækkelig eller om indsatsen skal styrkes yderligere. Beskæftigelsesrettet indsats for personer med handicap For personer med handicap vil integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet primært ske på ordinære vilkår, men jobcentret har stort fokus på at udnytte mulighederne for kompenserende ordninger som f.eks. bevilling af hjælpemidler, arbejdspladsindretning og/eller personlig assistance, for borgere i målgruppen. Hvis en ansættelse på almindelige vilkår ikke kan lade sig gøre, arbejder jobcentret målrettet på at fremme ansættelse på særlige vilkår. Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med private såvel som offentlige virksomheder i forhold til at understøtte, at personer med handicap sikres lige mulighed for at deltage på og bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For at sikre en tidlig og forebyggende indsats for personer med handicap planlægger forvaltningen at indlede et mere systematisk og tværfagligt samarbejde med bl.a. Center for Sundhed og Omsorg og Center for Social Indsats. Det tværfaglige samarbejde skal være med til at sikre en bedre koordinering af de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser i et parallelt forløb, således at effekten af begge indsatser vil styrkes. Dels kan de sociale indsatser virke beskæftigelsesfremmende for borgeren og dels kan beskæftigelse være en vigtig del af selve den sociale indsats. Samtidig planlægger jobcentret at indlede mere formelle samarbejder med virksomheder, hvor der er mulighed for at stille arbejdspladser til rådighed i forbindelse med eksempelvis afklaring eller arbejdsprøvning for personer med handicap, der har svært ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Overblik over nuværende indsats for personer med handicap Tal fra den seneste VIVE rapport om handicap og beskæftigelse fra 2016 viser at blot 52 pct. af personer med et handicap (selvvurderet) eller længerevarende helbredsproblemer er i beskæftigelse. Det gælder 79 pct. af den øvrige befolkning (i 2016).

Det er ikke muligt at sammenligne tallene fra VIVE rapporten med de lokale forhold i Lyngby- Taarbæk Kommune, da fagsystemerne ikke understøtter registrering af borgers helbredsoplysninger herunder diagnoser og/eller handicap. For at give et billede af, hvor mange personer med handicap, som jobcentret er i kontakt med, er her en oversigt over hvor mange personer, der er registreret udgifter på i forbindelse med bevilling af handicapkompenserende ordninger. I 2017 har der været registret udgifter på: 24 personer med ansættelse i skånejob. Disse personer har ikke direkte modtaget hjælpemidler eller personlig assistance, men i stedet modtaget et tilskud udover deres førtidspension grundet deres skånejob. 12 personer i forbindelse med hjælpemidler mv. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede 59 personer i forbindelse personlig assistance til handicappede i erhverv. Disse funktioner omhandler både hjælpemidler og personlig assistance til personer, som er i beskæftigelse. 77 personer i forbindelse med udgifter til hjælpemidler til aktiverede kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere. Disse funktioner omhandler aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som har fået hjælpemidler under aktivering. Kompenserende ordninger Jobcentret kan bevillige forskellige former for hjælp til personer med handicap: Personlig assistance gives som praktisk bistand eller særlig personlig støtte, når borgerens fysiske eller psykiske handicap medfører barrierer for opgavevaretagelsen det kan eks. være sekretærbistand, tolkebistand, hjælp til at skabe overblik og struktur i forhold til arbejdsopgaver og støtte til at kunne deltage socialt på arbejdspladsen. Personlig assistance kan også gives i forbindelse med uddannelse. Der er også mulighed for at søge at få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning. Hjælpemidlet kan bevilges enten som udlån eller som tilskud. Isbryderordningen giver mulighed for løntilskudsansættelse for nyuddannede med handicap og har til formål at give nyuddannede med handicap mulighed for at opnå erhvervserfaring inden for det fagområder, de er uddannet inden for. Mentor kan bevilges, når der i en periode er behov for særlig støtte for at kunne deltage eller fastholdes i et beskæftigelsesrettet tilbud, i uddannelse eller job. Mentorindsatsen kan varetages af en mentor fra et mentorkorps eller en frikøbt medarbejder på arbejdspladsen. Fortrinsret er med til at give personer med handicap adgang til ansættelsessamtaler på opslåede ledige stillinger i det offentlige. Hvis jobcentret således vurderer, at en borger kan benytte fortrinsret til en ledig stilling, har borgeren krav på en ansættelsessamtale. Fortrinsadgang giver ikke garanti for ansættelse kun ret til samtale. Samarbejder Beskæftigelsesministeriet lancerede i marts måned 2018 kampagnen Viljen til job. Kampagnen opfordrer borgere med et handicap, virksomheder og jobcentre til at arbejde tættere sammen og udnytte eksisterende og ny viden til at ændre holdninger på området. Kampagnen opfordrer ligeledes til at jobcentrene bliver mere opmærksomme på at gøre brug af de kompenserende ordninger i forhold til at få flere personer med handicap i beskæftigelse samt at fastholde personer med handicap, som allerede er i job, på arbejdsmarkedet. Der er udpeget nøglepersoner i jobcentret, der har indgående kendskab til de handicapkompenserende ordninger og beskæftigelse. Nøglepersonerne har i den forbindelse stor gavn af samarbejdet med Specialfunktionen Job og Handicap (der organisatorisk ligger under STAR), som rådgiver kommunerne omkring beskæftigelse og rekruttering i forhold til personer med handicap.

Derudover har Center for Arbejdsmarked et tæt samarbejde med Kommunikationscenter Hellerup og Hillerød omkring hjælpemidler og lignende tiltag for at personer med handicap kan opnå eller fastholdes i beskæftigelse (det er f.eks. syns- og hørehjælpemidler, dictusprogrammer, mv). Center for Arbejdsmarked har ligeledes indgået aftale med ergoterapeuterne fra Træningscenter Fortunen (en del af Center for Sundhed og Omsorg) omkring hjælp til vurdering af hjælpemidler på arbejdspladsen (ramper, håndtag, særlige stole, pc-udstyr, mv.). Lovgrundlag Ikke relevant. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 12. juni 2018 Drøftet, idet udvalget bemærker at revalidering indgår som en kompenserende ordning. Udvalget vil invitere Handicaprådet til en drøftelse af sagen. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Tommy Wedel (V). Kasper Langberg (B) var fraværende. I stedet deltog Sigurd Agersnap (F). Bilag Brev fra Beskæftigelsesministeren_Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2019 Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019