LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Relaterede dokumenter
Matematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Uddannelsesplan for lærerstuderende pa Gra sten Skole

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg

dansk som andetsprog

Praktik i pædagoguddannelsen

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Pædagogisk diplomuddannelse

Praktik. Generelt om din praktik

Læreruddannelsen på Fyns relevans

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

5: Den kulturorienterede position : Den kognitivt orienterede position Viden og undervisning... 77

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Uddannelsesplan Klarup skole

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Uddannelsesplan for Aabybro Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2013 (årgang 2009), Læreruddannelsen på Fyn.

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Uddannelsesplan for Strandskolen

Uddannelsesplan lærerstuderende

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Uddannelse/ undervisning

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Uddannelsesplan for Læsø Skole

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Sundhed, krop og bevægelse

Ekspert i at undervise

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Uddannelsesplan for Vester Hassing Skole

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Uddannelsesplan for Skørping Skole Herunder kvalitetskrav til konkrete praktikniveauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer med eksemplarisk udfyldning.

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Dansk, kultur og kommunikation

Hillerød, d. 5. oktober Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn, 2014 Vedrørende dimittender fra juni 2013 (årgang 2009) og fra juni 2014 (årgang 2010)

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Vi er som privatskole ikke underlagt den nye skolereform og kan derfor helt selv bestemme, hvordan vi planlægger skoledag og hele skoleår.

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Uddannelsesplan for Lærerstuderende Biersted Skole

Praktikevaluering, forår 2018

Praktikevaluering, efteråret 2017

Vedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august 2018.

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar Institut for Skole og Læring

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

Praktikevaluering, efterår 2018

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

11.12 Specialpædagogik

Det kræver en læreruddannelse:

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Transkript:

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen

Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring og undervisning? Karen B. Braad 58 Evaluering, test og elevplaner i skolen Marianne Thrane 93 Danskfaget og dets udfordringer Ane Panfil og Dorte Kamstrup 124 Danskundervisning i praksis praksis i danskundervisningen Lis Madsen 156 Stikord

Forord Fra 1. august 2007 er den nye læreruddannelseslov med tilhørende bekendtgørelse ført ud i livet. Reformen af læreruddannelsen er dels præget af en række nyskabelser, dels skrevet ind i en lang læreruddannelsestradition i Danmark. Med den nye læreruddannelse indføres et nyt stort dannelsesfag, den studerende skal have færre linjefag og opnår dermed større specialisering, og endelig bliver der et tættere samspil mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag. Det nye store alment dannende fællesfag kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er en udvikling af det tidligere alment dannende fag kristendomskundskab/livsoplysning. Medborgerskabsdimension Citizenship education har allerede i en del år været på skemaet i for eksempel det engelske skolesystem. Med det nye fag i læreruddannelsen får den danske skoles lange tradition for vægtning af demokratisk dannelse nyt blod. Den studerende skal i fremtiden læse færre linjefag end tidligere, hvilket giver mulighed for øget specialisering. Som eksempel kan nævnes, at den studerende i fagene dansk og matematik nu skal vælge at koncentrere sig om undervisning af små og mellemstore elever eller mellemstore og store elever. Begge dele kan også vælges. Nogle af linjefagene bliver endvidere betragteligt større end tidligere, mens andre fastholder deres størrelse. Hermed får den studerende mulighed for at specialisere sig i højere grad end tidligere og dermed fordybe sig i enkelte fag og problematikker. Desuden bliver der mulighed for at vælge to nye linjefag: dansk som andetsprog, som i en årrække har været tilbudt som forsøgsordning på mange seminarier, og specialpædagogik, som ikke har været et selvstændigt fag på seminarierne i mange år. Den nye læreruddannelse byder også på et tættere samspil mellem praktikfaget og de øvrige fag. Uddannelsens progressionsforståelse er i høj grad bygget op om faget praktik, og der bliver både mulighed for og krav om et tæt samspil mellem fagfagene, de pædagogiske fag og praktikfaget, eller med andre ord: mellem professionsudøvelsen og professionsuddannelsen. LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS 5

FORORD Serien Læreruddannelsen i fokus er tænkt som en introduktion til læreruddannelsens fag for alle studerende. Et materiale, der identificerer og drøfter de centrale nyskabelser og udviklingsområder i læreruddannelsen, som knytter an til konkret praksis og ikke mindst opstiller stilladser, som den enkelte studerende kan anvende til sine refleksioner om de forskellige fag, forløb og deres indbyrdes relationer. Formålet med serien er at identificere og beskrive fagenes kerne, redegøre for deres rolle i forhold til læreruddannelsens helhed og progressionstænkning samt ikke mindst understøtte koblingen til professionen som læreren i folkeskolen. Den enkelte bog udgør dermed et basismateriale til arbejdet med faget. Serien består indtil videre af fem bøger: Dansk Matematik Naturfag Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Praktik De fem bøger giver tilsammen en grundig introduktion til de enkelte fag og til læreruddannelsens helhed. De kan læses og anvendes hver for sig. I Dansk i læreruddannelsen er der fokus på det store danskfag, som på mange måder konstituerer selve folkeskolen. indleder bogen med en artikel om danskfaget som læreruddannelsesfag med fokus på såvel danskfaglighed som undervisningsfaglighed. Med udgangspunkt i de tre fagdidaktiske hovedspørgsmål (hvad skal læres, hvorfor skal det læres, og hvordan skal det læres) beskriver han, hvad dansk i læreruddannelsen er for et fag, og hvad dets rolle og opgave er. Hermed placerer han faget i forhold til skolens helhed, ligesom han forklarer, hvilken udvikling man som lærerstuderende og dansklærer må forventes at gennemgå for at nå målet: den gode dansklærer. Karen B. Braad fortsætter med en artikel om læring og undervisning. 6 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

FORORD Hvad er læring for en størrelse, og hvordan sandsynliggør man, at det sker inde i børnenes hoveder? Med udgangspunkt i en række generelle anbefalinger om tilrettelæggelse og planlægning af undervisning bliver der givet eksempler fra undervisning i netop dansk. Kapitlet giver konkrete redskaber til selv at planlægge undervisning i for eksempel praktikforløbene. Marianne Thrane skriver i sin artikel om, hvordan man løbende bør, kan og skal evaluere, teste og måle for derved at kvalitetssikre sin undervisning. Teksten er dels en indføring i de generelle problematikker angående evaluering, elevplaner, test m.v., dels en konkret eksemplificering af, hvordan man kan gribe det an i netop dansk. Dorte Kamstrup og Ane Panfil redegør i deres artikel for hovedlinjerne og de centrale spørgsmål i danskfagets didaktik. Kapitlet er dermed en indføring i faget danskundervisning set i forhold til faget dansk, og det lægger op til de mange faglige og fagdidaktiske overvejelser, man som lærer må og skal gøre sig om sit fag og sin undervisning. I den sidste artikel reflekterer Lis Madsen over, hvordan man drager sine konkrete undervisningsoplevelser, for eksempel fra praktikken, med sig ind i undervisningen på seminariet. Hvordan behandler, diskuterer og reflekterer man fagligt og pædagogisk sine erfaringer med henblik på konstant at blive bedre? Kapitlet fokuserer på koblingen mellem praksis og uddannelse, mellem praktik og teori. Det har været magtpåliggende for redaktionen at understrege, at der i al fagdidaktik og evaluering en læringsteoretisk kerne, som ikke er fagafhængig. Derfor er forfatterne til disse artikler de samme i bøgerne om dansk, matematik og naturfag. Foruden den generelle faglige kerne belyser artiklerne de enkelte fags didaktiske aspekter, og stoffets perspektivering afspejler tilknytningen til faget gennem valget af eksempler på materialer, metoder og undervisningspraksis. og Lis Pøhler Juli 2007 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS 7