VEJVISER TIL ADVARSEL Enhver lighed med virkeligheden er i høj grad tilsigtet Et temamagasin om, hvordan den globale handel påvirker livet på både den nordlige og sydlige halvkugle SPIL FOR DIT LIV SPIL FOR DIT LIV SPIL FOR DIT LIV
Meningen med denne vejviser er at give perspektiv det computer-understøttede simulationsspil ToughRoad, men artiklerne kan godt bruges i andre sammenhænge også både til undervisning, diskussion og almindelig eftertanke. s. 4-5 Et smil til 11 millioner s. 6-7 Verdens handel s. 8-9 Kaffevejen = tough road s.10-11 Trade not Aid? Kampen om det sorte guld s.12-13 Hørt undervejs s.14-15 Mure kan væltes LÆS DYBERE: Artiklerne i dette magasin er baseret på international litteratur om handel med kaffe og andre u-landsprodukter. En grundig og aktuel oversigt findes på www.coffeeroad.dk/wiki. under international kaffehandel, der også har fyldige opslag om fairtrade mm. under Mærkningsordninger. Læs mere om handlens historie og økonomiske teori på den engelsksprogede wikipedia, wikipedia.org/wiki/international. God oversigt over forskning i handels- og værdikæder findes hos Talbot Ground for Agreement kapitel 1. Rowman and Lifflefield Publishers Inc., UK 2004. En velunderbygget fremstilling af hele kaffeproblematikken findes i Benoit Daviron og Stefano Pontes The Coffee Paradox: Global Markets, Commodity Trade and the Elusive Promise of Development. WTO har en hjemmeside, med masser af fakta www.wto.org. WTOs kritikere findes f.eks. på http://www.globalexchange.org Fakta m.m. om navnlig u-landenes handel findes opdateret hos FNs organisation for udvikling og handel, UNCTAD på www.unctad.org. Frihandel er ikke nok er en god oversigt over forholdet mellem handel og udvikling, skrevet af af fem topøkonomer. Chr. Friis Bach (red) Mellemfolkeligt Samvirke 2003. Se i øvrigt supplerende materiale, bl.a. en samling af relevant statistik på www.toughroad.dk under undervisningsmidler. Citaterne af John F. Kennedy og Hubert Humphey findes s. 85 i The Coffee Book, Luttinger og Dicum (2006) En række af disse kilder findes på Toughroads site under Undervisningsmaterialer. Det handler om handel... Vejviser til ToughRoad er udgivet af Coffeeroad som baggrundsmateriale til spillet ToughRoad se www.toughroad.dk Tekst: Anne-Marie Mosbech og Jacob Andersen, CoffeeRoad. Design og illustration: Camilla Thyrring, Dansk Kommunikation. Fotokredits: Chrstian Korsgaard, MS, og CoffeeRoad Tryk: Sangill 2011 Toughroad er støttet af Danidas oplysningsbevilling Om kort tid bliver din skole omdannet til minimodel af det globale handelssystem. Sammen med cirka 100 af dine kammerater bliver du kastet ud i en turbulent, ufor-udsigelig og ikke altid retfærdig verden. Du bliver nødt til at spille for livet. Spillet hedder ToughRoad, og drejer sig om international råvarehandel. Deltagerne forhandler pris, samarbejder, lægger strategi, presser og snyder hinanden osv. osv. for at tjene mest og vinde spillet. Der bliver handlet med både kyllinger, kondomer, kioskvarer og friske sandwiches i spillet. Men den vigtigste vare er kaffe. I starter med at trække lod om, hvem der skal spille caféejere, børshandlere, handelsfolk og de andre roller på kaffens vej fra jord til bord. Når spillet er i gang, forvandles du og dine kammerater til ansvarsfulde direktører og samvittighedsfulde bønder eller måske til rige svin og fattige lus. Eller måske lidt af begge dele? Dine handlinger og holdninger er afgørende for, hvordan du klarer dig i spillet. Du får meget mere at vide om roller og regler, når først vi går i gang. Indtil da har du chancen for at få et forspring ved at læse, hvad verdenshandelen med kaffe egentlig handler om, og hvordan den hænger sammen. Du kan se endnu mere på www.toughroad.dk og under Læs dybere øverst på denne side.
VIDSTE DU? KAFFE-FAKTA Hvert sekund kloden rundt bliver drukket 3.900 kopper Nescafé fra firmaet Nestlé.. hver dag bliver der drukket ca.2 ¼ milliarder koppe kaffe i verden. Det gør kaffe til den mest almindelige drik næstefter vand. Et smil til 11 millioner Den amerikanske skuespiller Julia Roberts har måske verdens dyreste smil. Det italienske kaffemærke Lavazza var i hvert fald i december 2010 parat til at betale den 43-årige skuespiller 11 millioner kroner for at være med i en reklamevideo. Den varer 45 sekunder, og Julia Roberts siger ikke et ord. Men hun smiler bredt i sammenlagt 15 sekunder og hvem ville ikke have gjort det? Danmark ligger nummer tre på top-10-listen over de mest kaffedrikkende lande i verden pr indbygger. Forbruger svarer til næsten 40.000 ton råkaffe om året eller ca. ½ pct. af verdens samlede kaffe. Det kræver under gennemsnitlige dyrkningsforhold et areal på størrelse med Bornholm, nemlig ca. 536 km 2 (Bornholm er 588 km 2 ). Det svarer igen til, at alle danskere fra spædbarn til olding har en have på godt 100 m 2 et sted i verden, beplantet med kaffetræer. Unge danskeres interesse for kaffe er stigende. Fra 2006 til 2008 er kaffeindtaget blandt unge op til 29 år gået fra 542 kopper til 798 kopper kaffe om året. Kaffen kom midt i 1600-tallet til Europa fra Tyrkiet (osmannerriget), som havde verdensmonopol på kaffen. Al kaffe gik i gennem havnebyen Mokka i Jemen. I begyndelsen af 1700-tallet lykkes det for hollændere og franskmænd at smugle kaffeplanter til deres kolonier. I 1800-tallet slog den for alvor rod i Sydamerika. Arbejdskraften var især negerslaver og tvangsudskrevne mayaindianere. Kaffen sikrer indkomsten for millioner af mennesker verden over. Da danskerne drikker ½ pct. af verdens samlede produktion af kaffe, svarer det til, at 125.000 bønder i udviklingslande plus deres familier lever af at dyrke kaffe til danskerne. (Kilde: CoffeeRoad.dk/wiki) (Kilde: Markedsanalyseinstituttet Gfk) 4 5
Frihandel det bedste guld Verdens velstand bygger i høj grad på handel. Ifølge økonomisk teori, så vinder alle på det, hvis mennesker eller lande køber det hos hinanden, som de ikke kan producere lige så godt og billigt selv. Derfor har det i mange år været et vigtigt mål i internationale forhandlinger at fjerne hindringer for handel mellem verdens lande og skabe frihandel. Siden 2. verdenskrig er den internationale handel da også vokset kraftigt. Det er ikke mindst denne vækst i samhandel, der får mange til at tale om, at vi befinder os i globaliseringens tidsalder. I dag sælger verdens lande for over 12.000 milliarder dollar varer hvert år (2009). Europa og USA står tilsammen for over halvdelen af denne eksport. Asien med Kina, Indien og Japan tegner sig for under en tredjedel. Afrika og Latinamerika har hver 3-4 pct. af eksporten. mia. 15.000 12.000 9.000 6.000 3.000 0 Verdens samlede eksport er ca. 200 doblet på 60 år. Det er især handlen med industrivarer, der er vokset, mens væksten i landbrugsvarerne har været mere afdæmpet OVeR alle grænser Kilde World Trade Organisation: INTERNATIONAL TRADE STATISTICS 2010 Det svageste led Når man ser på tal for eksport og import, kan man få det indtryk, at det er de forskellige stater, der handler med hinanden. Sådan er det ikke. Som regel er det firmaer, der handler med nogle i udlandet. Hvis handlen foregår frit har staten normalt hverken indflydelse på, hvad der handles med eller hvordan. Reglerne for samhandel aftales typisk i internationale forhandlinger f.eks. i EU eller WTO, World Trade Organisation. Tal for eksport eller import siger heller ikke så meget om, hvor pengene reelt bliver tjent, hvordan de bliver tjent eller hvem, der tjener dem. Hvis man vil vide det, må man se nærmere på den enkelte vare eller varegruppe: Hvem bidrager egentlig til det produkt, som forbrugeren køber i sidste ende ved at producere råmaterialerne, transportere, forhandle osv. osv. Det kaldes varekæden the commodity chain. ERDENSHANDEL Man kan også studere, hvor stor en del af salgsindtægten, der går til de enkelte led i kæden. Det sidste betegnes som varens værdikæde. Når man ser værdikæden, får man idé om, hvem der bestemmer i varekæden. Det stærkeste led bestemmer, hvad de vil betale de foregående led i kæden og hvad de vil kræve af de efterfølgende led. Dermed bestemmer de, hvor meget de svagere led i kæden kan få for deres del af arbejdet. Ofte er det den, der har produceret råvaren, der er det svageste led. Det gælder især, hvis den samme råvare kan købes mange steder og sælgerne er dårligt organiseret. Hindringer for handel Frihandel gavner forbrugerne og får verdens samlede indkomster til at vokse. Men den gavner naturligvis ikke alle. Dem, der kan tage højere priser, fordi de ikke har konkurrenter, får det sværere. Det kan f.eks. være ineffektive producenter eller lokale monopoler. Ofte er producenterne godt organiserede og kan få de politiske magthavere til at hjælpe med at holde udenlandske konkurrenter ude. Det kan være en følge af korruption eller vennetjenester eller politisk pres. Det kan også ske med saglige argumenter. F.eks. om det koster arbejdspladser eller rammer bestemte landsdele, hvis udenlandske konkurrenter lukkes ind. De hjemlige producenter kan også af og til slå på, at konkurrenternes varer er produceret uden hensyn til miljøet mm. som de selv må overholde. Derfor foregår konkurrencen ikke på lige vilkår, kan de sige. At staten beskytter hjemlandets producenter kaldes for protektionisme. Det kan indføres direkte ved at lægge told på udenlandske varer, men ofte sker forskelsbehandlingen mere indirekte og skjult. Man kan også hjælpe de hjemlige producenter ved at give dem støtte, subsidier. Det mest subsidierede erhverv i dag er uden sammenligning landbruget. De rige lande støtter deres landmænd med ca. 1 milliard dollar om dagen. Tidligere blev nogle af de fattige landes vigtigste produkter som f.eks. kakao, naturgummi og kaffe også støttet. Det skete gennem aftaler mellem producent- og forbrugslande, der skulle give producenterne en rimelig indkomst og beskytte dem mod pludselige prisfald. De fleste støtteordninger til fordel for landmænd i ulande blev afskaffet ca. 1990. World Trade Organisation Efter 2. Verdenskrig blev de vestlige lande enige om at danne en international handelsorganisation, der skulle gøre det lettere at handle mellem lande, skabe ens regler, plads for alle og bane vej for udvikling i verden. Organisationen blev oprindeligt døbt ITO (International Trade Organisation) og i 1995, omdøbt til WTO (World Trade Organisation). WTO har 153 ud af verdens 193 lande som medlemmer. WTOs medlemmer står for ca. 95 pct. af verdens eksport. I WTO forsøger verdens lande at forhandle sig frem til nedsættelse af told og andre hindringer for handlen. Det sker i forhandlingsrunder, der varer i mange år, og hvor landene skælder ud på hinanden. I øjeblikket er WTO i gang med den såkaldte Doharunde. Alle lande skal være enige for, at regler kan ændres, men i praksis fører de store økonomier normalt det store ord. Det fører ofte til kritik af WTO for at tage parti for de rige lande imod de fattige. WTO har også en metode til at afgøre uenighed mellem lande, så man undgår at give sig til at genere hinandens eksport. Det sidste kaldes også for handelskrig og er noget, der kan skabe stærke spændinger mellem lande. 2009 2003 1993 1983 1973 1963 1953 1948 6 7
AFFENS VEJ Kaffen skifter ejermand mange gange på sin vej fra bonden til os. Både fordi den forarbejdes og transporteres i mange led og fordi råvarekontrakter for bl.a. kaffe i stor stil købes og sælges på børserne i new York og london. Bonden dyrker og sælger kaffebærrene...... ofte via lokale handelsfolk, der transporterer kaffen fra små landsbyer til en...... ekspor tør, der samler store partier, der leveres til et...... kaffefirma i forbrugslandet, der rister, emballerer og markedsfører kaffen, så den kan sælges i... AFRICAFE... detail-ledet af f.eks. caféer og butikker til...... os forbrugere. Bonden får hjælp af familien og i høsten ofte af jordløse landarbejdere. Mellem bonde og eksportør skal kaffebærrene afskalles og tørres. Produktet kaldes grøn kaffe. Eksportøren står bl.a. for sortering af den grønne kaffe efter kvalitet, skibstransport og oplagring, der sikrer mod pludselig kaffemangel. CAFE LATTE I Danmark er nogle af de mest kendte mærker Gevalia, Nescafé og Merrild, som firmaerne bag mange PR-millioner bruger mange millioner på at markedsføre. Ca. 70 pct. verdens kaffe dyrkes på småbrug på under 10 hektar. Ca. 25 mio. bønder og landarbejdere lever primært af kaffedyrkning. Ofte er der ingen konkurrence mellem handelsfolk, der køber kaffe, så de kan selv sætte prisen. International handel domineres af en håndfuld globale firmaer med Vollcafé og Neumanngruppen i front med årligt salg på 1-2 mio. ton grøn kaffe. 5 firmaer sælger ca. 70 pct. af al ristet kaffe og instant kaffe i verden. De største er Nestlé og Kraft Foods med hver ¼ af verdensmarkedet. De står for hhv. Nescafé og Gevalia mm. Bag Merrild står en 3. gigant: Sara Lee. Kaffe giver job til millioner af mennesker også i vores del af verden. Italiens 110.00 kaffebarer beskæftiger 330.000 personer. Forbrugerne købte i 2008 kaffe for ca. 90 mia. US dollars. Ca. 80 pct. af beløbet er tjent i den velstillede verden. I banken sparer man op og låner penge. En låner skal være kreditværdig. Det vurderer banken og kræver garanti for tilbagebetaling. Det er bl.a. banker og pensionskasser, der styrer handlen med råvarekontrakter på Børsen. Kaffeprisen svinger. Man kan købe for dyrt og få tab. Den risiko kan man sælge på børsen. Børsdealerne prøver at forudse de forhold, der afgør prisen, så de kan købe billigt og sælge dyrt. Det er med til at udjævne prisen. I de sidste 10-15 år er der opstået flere spekulationsbobler: Først pustes prisen på råvarekontrakter op. Derefter styrtdykker de med katastrofale følger for millioner af kaffedyrkere. 8 9
Trade not aid? Når bonden sælger en sæk kaffe til eksport, kan han købe en høne af naboen, der så igen får råd til at købe skolebøger til børnene. Handel giver med andre ord økonomisk udvikling i hele lokalsamfundet. I hvert fald så længe indkomsten er høj nok til, at bonden kan klare dagen og vejen og så længe, der ikke er andet, der giver betydeligt flere penge. Handel gavner nemlig også samfundsøkonomien ved at skærpe konkurrencen. Konkurrencen presser arbejdskraft og kapital ud af erhverv med en lav produktivitet og ind i nogle andre, hvor der er større gevinst. Derfor kan øget handel være en motor for udvikling i de fattige lande. Nogle taler lige frem for, at de velstillede lande skal holde op med at give ulandsbistand og handle mere med u-landene i stedet. Trade not aid. Svær konkurrence Der skal dog en del til, hvis samfundet skal få en mere konkurrencedygtig økonomi gennem handel, bl.a. Infrastruktur, så producenterne kan handle med andre end de helt lokale købere - og omvendt. Retssystem hvem vil investere eller indgå aftaler, hvis det alligevel er de stærkestes ret, der gælder? Bankvæsen, der låner ud til investeringer uden at tage urimelige renter. Forskning i stadig mere konkurrencedygtige produkter og arbejdsmetoder, Uddannelse så de nye metoder kan udbredes effektivt og gamle vaner udfordres af ny viden. Miljøregulering, så det ikke er gratis at forurene og overud nytte råstoffer mm., og dermed sende regningen videre til børn og børnebørn. Transparens, så kan kunderne gennemskue, hvilke varer der er bedst til prisen. Konkurrence trives dårligt i korrupte eller diktatoriske samfund, hvor det er vigtigere at fedte for magthaverne end at blive skarp på pris og kvalitet. Derfor er det, man kalder god regeringsførelse også vigtigt, hvis handlen skal være med til at drive udviklingen frem. Her kniber det for mange u-lande som på mange af de andre punkter. Fødte tabere En anden årsag til at handel ikke er en mirakelmedicin til udvikling er den rolle, u-landene traditionelt har haft i den internationale økonomi, nemlig at levere råstoffer til lave priser. F.eks. landbrugsvarer, som kunne købes mange andre steder også. Det har været med til at give u-landenes producenter en svag stilling i værdikæden. Eksemplet kaffe er typisk. Kaffefirmaerne er naturligvis afhængige af den kaffe, som bønderne producerer. Men firmaerne bestemmer til gengæld, hvilken kaffe der når forbrugerne. Derfor bestemmer de direkte og indirekte, hvad de andre i varekæden får lov at tjene. I det spil er bønderne næsten fødte tabere. Kampen om det sorte guld Der er konstant kamp imellem alle led i kaffekæden om, hvem der skal have hvor meget ud af indtægterne fra kaffen det sorte guld. Siden slutningen af 1980 erne har tendensen været, at u-landene får en mindre del end de gjorde i årtierne før. Også de direkte producenter bønderne har fået en stadig mindre del. Særlig galt var det i de dramatiske kriseår 2000-2001, da prisen faldt så meget, at den nogle steder ikke engang dækkede produktionsomkostningerne. Tendensen kan ses i skemaet: Værdifordelingen i kaffekæden 1975/76-2000/01 I % af detailprisen 1975/76 1980/81 1985/86 1990/91 1995/96 2000/01 Værditilvækst i forbrugslande 47 50 53 78 73 79 Transportomkostninger 10 16 10 8 9 8 Værditilvækst i producentlande 13 14 14 3 2 2 Pris til producenterne 30 21 23 12 16 10 Detailpris 100 100 100 100 100 100 Ponte og Daviron, 2005, The Coffee Paradox, Zed Books Ltd., Hvem løber med kaffekassen? Tallene får kød og blod i de to britiske instruktører Marc og Nic Francis prisbelønnede dokumentarfilm Black Gold. Filmen handler om Tadesse Maskele, der er formand for 74.000 etiopiske kaffebønder, der trues af ruin og hungersnød, da kaffeprisen på verdensmarkedet faldt omkring årtusindskiftet. Maskele rejser til den internationale kaffehandels højborge i London og New York for at spørge, hvem der tjener alle de penge, som kaffen fra hans medlemmer indbringer. Udgangspunktet er en samtale, som han fører med en række bønder se boksen. Black Gold vakte stor opsigt i mange lande og har vundet flere priser bl.a. Best Britisk Independent Film 2007. Etiopisk kaffesnak TaDesse MesKela: Og hvad er så 1 kg kaffe værd? TaDesse MesKela: Og hvad får I for 1 kg kaffe her? TaDesse MesKela: Er det ikke 4 eller 5 birr? TaDesse MesKela: Når du hører dette, hvad tænker du så? TaDesse MesKela: Der kan laves 80 kopper kaffe af 1 kg kaffebønner. Ganger man 80 med 25 birr, hvad bliver det så? BOnDe: Det bliver 2000 birr (1000 kr). BOnDe: 2000 birr. BOnDe: 2 birr (1 kr. ) hvis vi er heldige. BOnDe: Nej, så meget har vi aldrig fået endnu. BOnDe: Man siger, at kaffe er guld, og i radioen taler de altid om kaffe, kaffe, kaffe. Det er det, vi hører, men vi får ikke noget ud af det. BOnDe: Vores problem er, at når kaffen bliver moden og er klar til salg, så kommer der en mand ud til vores farm og siger: Jeg vil købe jeres kaffe for 0.75 birr (38 øre) pr. kg. Der er ikke tale om forhandling. Køberen bestemmer prisen, og vi har ingen løbende prisinformation, 1 person kontrollerer markedet. Vi får ikke den rigtige markedspris. 10 11
Hørt undervejs En almindelige pose kaffe med 500 gram er blevet cirka 4 kroner dyrere, og det skyldes ikke, at bønderne får mere for deres bønner. Derimod er kapitalfonde begyndt at spekulere mere i råvarer herunder kaffebønner. Kapitalfondenes interesse for kaffe har næsten fordoblet prisen på bønner fra september 2008 til september 2010. Politiken.dk 27 sep 2010 Spekulanten tænker over at forsøge at købe, når det er billigt og sælge, når det er dyrt. Det vil sige, at spekulanten tenderer at presse prisen på billige varer op og dyre varer ned. Det er jo særdeles nyttigt. Annonce for Saxo Bank 2010. Det er 10 år siden, vi åbnede den første Baresso, og det er bestemt ikke alle årene, hvor det er gået lige godt. Først i 2008 og 2009 kan vi mærke, at danskernes behov for kvalitetskaffe for alvor har bidt sig fast i vores resultater. The price of green coffee fluctuates based upon supply and demand, weather, the political climate in the producing nations, unilateral pricing policies of various nations and speculation in the commodities markets. (..) The company s objective is to offset commodityprice increases with pricing actions and to offset any operating costs increases with continuous improvement savings. (..) Any reduction in prices or our inability to increase prices when raw material costs increase could negatively impact profit margins and the overall profitability of our reporting units, which could potentially trigger a goodwill impairment. Sara Lee, Årsrapport 2009 Det må være forbrugernes opgave at protestere over de vanvittige priser, der naturligvis ikke kan undskyldes med højere moms og dyrere mælk. Men ligesom danskerne er blevet vænnet til at købe vand på flaske til eksorbitante profitter for producenterne, er de også hoppet på samme svindelnummer med kaffekædebutikkerne. Sandy Jensen, læserkommentar til artiklen: København har verdens dyreste kaffe. politiken.dk 2.10.2010 Bankernes handel med afgrøder er et mareridt for millioner af mennesker i udviklingslandene, der sulter på grund af de ekstreme prisstigninger på afgrøder, der følger med handlen, siger FN s særlig fødevarerådgiver, Oliver De Schutter. De to største aktører på det danske marked, Saxo Bank og Jyske Bank formidler fødevarefutures for mere end 50 milliarder kroner om året, og i Saxo Bank erkender man, at handlen kan ramme den fattigste del af verden og forsøger at holde kunderne fra de mest følsomme afgrøder. Ifølge Politikens oplysninger har Saxo Bank en omsætning på 12 milliarder kroner i omsætning ved salg af futures (terminskontrakter) for fødevarer hvert år. Jyske Banks omsætning er halvt så stor. Thousands of small farmers in Africa will be able to negotiate better prices for their crops thanks to data sent to their mobile phones. The mobile phone application, which sends farmers market data via SMS messages, can be used to monitor prices, crop demand etc. the Ghanaian software company Esoko said. The International Finance Corporation and Soros Economic Development Fund (SEDF) have invested $2.5 million in the company, which they think will help revolutionise the terms of trade for small-scale agriculture on the continent. Reuter 29 nov 2010. To af mine børn er taget af sted for at finde arbejde i Mexico City. De er 15 og 16 år gamle. Måske har de fundet arbejde men de har ikke sendt nogen penge. Sidste år var de ikke nødt til at lede efter arbejde uden for landsbyen. De blev her og hjalp med kaffen, men da de så, at kaffeprisen var så lav, at der ikke var råd til mad, besluttede de at tage af sted. Pedro GuzmanLopez, kaffebonde i Majosik, Chiapas, Mexico The World Bank is blaming over-supply from coffee producing countries and protectionism in rich nations for complicating a worldwide coffee crisis that has dealt a blow to some 20 million farmers globally. Agricultural subsidies paid by northern governments to their own farmers means that coffee-growers are unable to leave the depressed sector to grow other more lucrative crops because they cannot effectively compete, says a new report from the Bank. The World Bank Coffee Markets: New Paradigms in Global Supply & Demand 2004 Currently, rich countries pay out $1 billion a day to their farmers in agricultural subsidies; that is more than four times all development assistance going to poor nations. Mike More, Generaldirektør, World Trade Organisation Det er muligt, at der er nogle få bønder, der formår at forhandle sig til en højere pris for deres bønnehøst. Men i de flestes tilfælde ender pengene ikke hos bønderne, men i lommerne på mennesker, der sidder i en bygning på seksogfyrretyvende etage. Michael Bisgaard, Business Manager, Peter Larsens Kaffe. Børsen.dk 22.9.2010 At Nestlé we recognize that our success means creating value for everyone we touch from the farmers who supply our products, to our employees, to our consumers and the communities where we operate. Nestle.com Ever since we opened our first store in 1971, we dedicated ourselves to earning the trust and respect of our customers, partners and neighbors. How? By being responsible and doing things that are good for the planet and each other. Kenneth P. Luciani, stifter og ejer af Baresso-kæden, Børsen Politiken. 28. oktober 2010. Starbucks.com 12 13
MURE KAN V Æ LTES I 1989 gik vrede østberlinere i gang med at hugge Berlinmuren ned, der hindrede dem i at forlade diktaturstaten Østtyskland. Det var med til at sætte en kædereaktion i gang. I løbet af få år forsvandt Sovjetunionen, der var USA s mest alvorlige internationale modstander. Det betød igen, at amerikanerne ikke længere frygtede, at der skulle komme venstreorienterede regeringer til magten i Latinamerika. I tiden efter 2. verdenskrig havde den amerikanske ørn brugt næb og klør for at undgå, at deres naboer i syd skulle efterligne Castros Cuba. Amerikanerne frygtede bl.a., at fattigdom skulle gøre latinamerikanerne negative over for USA, og at det kunne føre til, at Sovjet fik militære baser tæt på USA. Kaffe og kommunisme Parallellt med den berømte missilkrise på Cuba i 1963 satte præsident Kennedy gang i et kostbart udviklingsprogram Alliance for Progress, for Syd- og Mellemamerika. Kennedy var klar over, at det også var vigtigt at holde kaffeprisen oppe:..et fald på én cent pr. pund koster latinamerikanske producenter 50 mio. dollars i eksportindtægter nok til at undergrave, hvad vi forsøger at nå med Alliance for Progress, sagde han. Hubert Humphrey, der senere blev præsidentkandidat for det demokratiske parti, udtrykte det mere bramfrit: At hæve kaffepriserne er et spørgsmål om liv og død, et spørgsmål om Castroisme over for frihed, erklærede Humphrey: Castroisme vil sprede sig som en pest, hvis der ikke gøres noget ved priserne på råvarer, der produceres der. Da Muren i Berlin væltede fik amerikanerne et nyt fokus. Samtidig voksede troen på den frie markedsøkonomi til nye højder. Det satte gang i en bølge af liberaliseringer af den økonomiske politik, international handel med varer og værdipapirer, der var med til at fremme globaliseringen. Udviklingen førte også til afvikling af en række ordninger, der havde holdt prisen på u-landenes vigtigste råstoffer oppe. Kaffeaftalen Amerikanerne holdt hånden under kaffeprisen i en stor del af det 20. århundrede. I årene fra 1957-1989 skete det i et internationalt samarbejde gennem ICA, International Coffee Agreement. Aftalen satte mindstepriser for kaffen og loft over, hvor meget de enkelte lande måtte eksportere. De vigtigste producent- og forbrugerlande var med i ICA. ICA gav de kaffeproducerende lande en forholdsvis stærk rolle. De var forhandlingsparter og fik ca. 40 pct. af den pris, som kaffen gav på de vestlige markeder. Siden ICA-aftalen blev ophævet i 1989, er prisen blevet bestemt på de store børser i New York og London. Prisen er nu styret af udbud og efterspørgsel på terminskontrakter (også kaldet råvarekontrakter eller futures). Det har givet meget svingende priser, og dermed gjort det meget usikkert for f.eks. bønderne at vide, hvilke afgrøder de skal satse på. Samtidig får bønderne færre penge, og en meget mindre bid af den samlede kaffekage end før 1989. Kaffekagen er de ca. 90 milliarder dollar om året, som forbrugerne betaler, og som aktørerne i kaffekæden skal deles om. (Se tabellen på side 11). Symbolsk kvalitet De faldende indkomster til bønderne er lidt af et paradoks, mener én af verdens førende forskere i kaffekæden, Stefano Ponte. Kaffekagen vokser nemlig meget hurtigt. Der bliver flere kaffedrikkere globalt og flere vil betale mere for en god kop kaffe. Flere analytikere forklarer situationen med, at der simpelthen er for meget kaffe på verdensmarkedet. Andre mener, at landmænd bliver snydt af magtfulde kaffe-ristere som Nestlé og Kraft. Men kaffeparadokset eksisterer også, fordi kaffen købt i Syd og den kaffe, der sælges til forbrugerne i Nord, i stigende grad bliver forskellig. Dette sker, fordi det ikke kun er varekvalitet, som ristere, detailhandlere sælger, men også symbolsk kvalitet som brand, geografisk oprindelse, identitetsmarkører, emballage, ja selv social retfærdighed. Vilde protester Bøndernes priser nåede bunden omkring 2000-2001. Det udløste hungersnød, massearbejdsløshed og udvandring fra kaffeomåderne rundt om i verden. Det førte også til protester med krav om at handlen med kaffe og andre vigtige u-landsvarer organiseres på en anden måde. Som f.eks. i Mellemamerika, hvor bønder og landarbejdere blokerede den centrale handelsvej mellem Nord- og Sydamerika. (Se billedet). Også i USA og Europa har u-landsorganisationer som f.eks, Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark arbejdet på at slå hul i de mure, der holder ulandsproducenter ude fra vestlige markeder. Det er især vigtigt at komme af med landbrugsstøtten i de rige lande, så ulandsbønder får en chance for at konkurrere. En anden hindring er den told, som mange rige lande lægger på forarbejdede varer for at støtte deres egen industri f.eks. kaffefirmaerne. www.cafecoffeeday.com KaffeCup en Cup of Excellence er en metode til at hæve kaffekvaliteten og samtidig værdien. Den har form af nationale konkurrencer i kaffelandene. Et internationalt panel af eksperter bedømmer kaffeprøver fra de deltagende bønder. De 20-30 bedste kaffer opnår betegnelsen Cup of Excellence og sælges derefter direkte til mindre risterier via internetauktion. Auktionspriserne går op til 25 gange verdensmarkedsprisen for de bedste kaffer, men andre opnår hæder og pæne priser. Kaffeproducenten får selv 70% af den opnåede pris. I alt 9 kaffeproducentlande har afholdt Cup of Excellence. s. 6-7. Fairtrade etisk handel Handel gennem Fairtrade-systemet sikrer bønderne en større del af kaffekagen. Hvis et kaffefirma skal have lov at sætte fairtrademærket på emballagen, skal det betale en minimumspris til bonden. Samtidig er det et krav at bønderne tilslutter sig et kooperativ dvs. en andelsforening. Det styrker dem over for f.eks. opkøbere og lokale myndigheder. Andelsforeningen hjælper også med transport, indkøb af gødning mm. Enkelte store kooperativer står desuden for eksport og salg. Når et kooperativ er godkendt (certificeret) til at sælge fairtrade, får kooperativet en lille del af prisen pr. kilo. Pengene investerer bønderne i fællesskab for at fremme kollektive formål, f.eks. en lokal sundhedsklinik, skole eller overgang til økologi. Sidste år var 4,2% af kaffen i Danmark fairtrademærket. Det er alt for lidt, siger Trine Pertou Mach, der er formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Vi skal have gjort fairtrade til reglen ikke undtagelsen. Derfor arbejder aktive MSere for at overbevise gymnasier og kommuner om, at de skal gå med i netværkene af fairtrade-gymnasier og -byer. Der blev i 2009 solgt 73.781 ton fairtrade certificeret kaffe, svarende til ca. 1 pct. af den samlede verdensproduktion. I alt 1,5 million bønder er med i Fairtrade-ordningen på verdensplan. Multinationale indere Café Coffee Day (CCD) pioneered the café concept in India in 1996 by opening its first café at Brigade Road in Bangalore. Today, more than a decade later, Café Coffee Day is the largest organized retail café chain in India with cafes functioning in every nook and corner of the country. Drawing inspiration from this overwhelming success, Café Coffee Day today has cafes in Vienna, Austria and Karachi. What s more, new cafes are planned across Middle East, Eastern Europe, Eurasia, Egypt and South East Asia in the near future. 14 15
Hold øje med, hvornår spillet går løs. Det er ikke fedt at komme for sent! ToughRoad tager en lang skoledag. Husk din mobil og at lade den op. Du får brug for den! I dette temamagasin kan du læse om det globale handelsspil ToughRoad og især, hvordan det hænger sammen med den virkelige verden. Magasinet tegner et overordnet billede af, hvordan den internationale råvarehandel er organiseret med kaffe som konkret eksempel. Rollerne i spillet svarer til aktørerne langs med den kæde af handler og handlinger, der bringer kaffen fra bondens mark til vores kaffekopper. Magasinet stiller spørgsmålet om den måde, vi handler på, er med til at fastholde ulandene i fattigdom, og forklarer nøgleudtryk i debatten som frihandel, WTO og FairTrade. ToughRoad er udviklet af CoffeeRoad med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.