Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Transkript

1 Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

2 Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug versus traditionelt Udfordringer til familielandbruget I de rige lande (pantsatte til kreditforeninger, effektiviseringskrav -> forurening, ringe produkter, negativ energiomsætning, etc.). Også familielandbruget er blevet en industri. I ulandene En vej ud for family farming? KTDA i Kenya som eksempel

3 Hvad er family farming i ulandene? Organisering af landbrugs-, skovbrugs-, fiskeridambrugs- og kvægdrifts aktiviteter baseret på en (stor) familie. I vid udstrækning selvforsynende med salg af overskud på markedet Baserer sig på familiens arbejdskraft med skift mellem at være arbejdsgiver og arbejdstager Traditionelle dyrkningsmetoder med stigende anvendelse af inputs

4 Hvad er family farming i ulandene? Socio-økonomisk differentiering: rig, fattig, middel -> stigende anvendelse af marked og inputs -> stigende differentiering Økologisk (lav produktiv) produktion som udgangspunkt -> Stigende brug af inputs -> forurening, ulige handel, forgældelse Forbedrede økologiske dyrkningsformer kræver: Marked, kapital og rådgivning

5 Hvor meget fylder family farming? 500 millioner småbrugere på verdensplan 1.5 milliarder mennesker direkte involveret Måske lige så mange er delvist involverede 76% af verdens fattigste bor i landområderne Der er tæt ved 1 milliard mennesker der ikke får tilstrækkeligt mad, ¾ bor i landområderne Fattige familier i ulandene bruger % af deres indkomst på mad

6 Family farming i Afrika

7 Intensiv risdyrkning i Asien

8 Petty commodity production

9 Energi input/output i en amerikansk hvede farm (1980!)

10 Energi omsætning i traditionelt mexikansk landbrug

11 Udfordringer til family farming I ulandene Deagrarianization afvandring fra landbruget Usikker brugsret til jorden -> land grabbing Verdensmarkedet: Ulige handelsbetingelser Subsidier til landbruget i de rige lande WTO Sanitary and phytosanitary standards Monopolopkøb, fx kaffe Futures

12 Lavindkomstlande Byerne vokser eksplosivt Bybefolkning, mio. Bybefolkningens andel af samlet befolkning, procent Verden I-lande U-lande Mellemindkomst lande

13 Deagrarianization afvandring fra landbruget Reorientering i måden at skaffe sig det daglige brød Ændrede landbrugssystemer og levemåder Ændret beskæftigelse (industrier på landet og migration) Ændrede bebyggelsesmønstre->væk fra den traditionelle landsby (Bangkoks interaktionsområde) Bedre uddannelse, tiltrækning af bylivet, livet på landet er uattraktivt for de unge generationer, etc.

14 Land grabbing et udbredt fænomen

15 Organisering af landbruget Der er lige så megen social sammenhængskraft mellem bønder som mellem kartofler i en sæk (Karl Marx) Andelsbevægelser (en genial dansk opfindelse i en specifik historisk kontekst) Agribusiness og kontraktdyrkning Rigtigt mange dårlige eksempler, men også gode: Kenya Tea Development Agency

16 KTDA Etableret et par år før Kenyas uafhængighed i 1963 Baseret på jordreform i 1950 erne -> privatisering af jorden og tilladelse til eksport. Swynnerton planen Lån fra CDC og Verdensbanken Kontraktdyrkning og kontrol over værdikæden indtil auktionen i Mombasa Bevidst afrikanisering af organisationen En lykkelig overgang fra parastatal til privat

17 Udviklingen i KTDA

18 En lykkelig liberalisering family farmers ejer i dag hele KTDA Det er småbønderne der sidder i KTDAs bestyrelser både i de regionale enheder og centralt i Nairobi KTDA har en effektiv extension service der giver KTDA te de højeste priser på verdensmarkedet Indkomsterne investeres i børnenes uddannelse og i forbedret fødevareproduktion Te er blevet den største eksportindtjener i Kenya

19 Kunne denne model for organisering af bønder bruges til andet? Det har jeg prøvet at besvare i: BUCH-HANSEN, M., A Success Story of Organizing Small Scale Farmers in Kenya: It's Possible Replication for the Payment of Environmental Services? Open Geography Journal, (5), pp

20 Betaling for miljøydelser erstatning for ulandsbistanden? Småbønder i ulandene er verdens største gruppe af miljøbevarere og samtidigt de fattigste i verden! Der er en stigende erkendelse af princippet om at forureneren skal betale for oprydningen, inkl. udledning af drivhusgasser Der er tilsvarende en gryende erkendelse af princippet for betaling for miljøydelser Det handler om at få de to sammenkoblet! Climate Smart Agriculture Masser af muligheder - lige så mange kontroverser

21 Klima smart landbrug Landbrug er ansvarlig for 17% - 30% GHG udledninger Bæredygtige dyrkningsmetoder vil have 3 fordele: 1. Forbedre jordboniteten og kapaciteten til vandoptag 2. Øge høstudbyttet og dermed fødevaresikkerheden 3. Nedsætte GHG udledninger og omsætte CO2 i plantedække og jord og dermed tjene penge som CDM projekter Kontrovers: WB/FAO <-> ActionAid og NGO er WB: Agr. often deemed a CC problem, soil carbon has made agr. part of a CC solution NGO er: KSL er en illusion der skal få de fattigste til at bøde for de riges GHG udledninger

22 Pragmatisk KSL Bæredygtige dyrkningsmetoder til optag af GHG: Fastholde organisk materiale gennem kompost, etc. Forøge biomasseproduktionen ved gødskning Planter med lange rødder for at få CO2 dybt i jorden Flerårige i stedet for årlige afgrøder Minimum forstyrrelse af mulddannelsen (zero tilling) Agro-forestry Selvom markedet for CDM og PPP/PES ikke kommer til at virke vil bønder have opnået en mere bæredygtig fødevareforsyning.

23 TAK for jeres opmærksomhed