NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter; Sundhedsadfærd og risikofaktorer og Kronisk sygdom. Formålet er at skabe overblik over borgernes sundhedsadfærd, helbred og sygelighed. Sundhedsprofilen er et unikt planlægningsredskab, når kommunens indsatser skal prioriteres inden for områder som sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering samt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 3. april 2018 Sundhedsprofilen baseres på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? og registeroplysninger. Spørgeskemaerne er sendt ud til en kvart million tilfældige borgere fra 16 år og op efter heraf 105.000 i Region Hovedstaden og 2.450 i Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen Demografi og sociale forhold Der bor ca. 25.000 borgere i Allerød Kommune heraf ca. 19.600 over 16 år, ca. 4.000 over 65 år og ca. 1.100 over 80 år. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Allerød tilhører den højeste socialgruppe, hvilket indikerer, at kommunen har en lille andel af borgere med kort uddannelse, få borgere udenfor arbejdsmarkedet og at den gennemsnitlige bruttoindkomst er høj. At borgerne generelt har et højt uddannelsesniveau og en høj bruttoindkomst gør, at de har lettere ved at søge og tilegne sig viden og har flere ressourcer til at foretage det sunde valg. Sundhedsadfærd Borgernes sundhedsadfærd er de handlinger, som borgerne foretager, som på sigt kan påvirke sundheden i en positiv eller en negativ retning. Det er veldokumenteret, at borgerens sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt at have et kendskab til borgernes sundhedsadfærd for at kunne fremme borgerens sundhed og forebygge kroniske sygdomme. I de følgende afsnit fokuseres der på borgernes ryge-, alkohol- og madvaner, niveau for bevægelse, brug af euforiserende stoffer, seksuel adfærd, søvn, vægt og borgernes mental sundhed. Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere sammenlignet med borgere, der aldrig har røget. I Allerød ryger 9 % af borgerne til dagligt, svarende til 1.700 personer. Andelen af rygere har ikke ændret sig siden 2013, dog
er der sket en stigning i andelen af unge fra 16-24 år, der ryger. Halvdelen af de borgere som ryger, ønsker hjælp til rygestop. Alkohol Alkohol er en del af manges sociale liv, men et overforbrug øger risikoen for en lang række sygdomme og ulykker. Et højt alkoholforbrug kan desuden have sociale konsekvenser i form af ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet, kriminalitet og vold. I Allerød har 14 % et moderat alkoholforbrug, svarende til 2.700 personer, mens 7 % har et storforbrug, svarende til 1.400 personer. Det er primært unge under uddannelse, arbejdsløse og pensionister, der har et stort forbrug af alkohol. Langt de fleste borgere med et storforbrug af alkohol negligerer deres forbrug og vurderer deres alkoholvaner som fornuftige. Ganske få borgere ønsker hjælp til at reducere deres forbrug. Trods borgernes negligering af deres alkoholvaner, er andelen af borgere med et storforbrug faldet med 3 procentpoint sammenlignet med 2013. Moderat forbrug 8-14 genstande om ugen for kvinder og 15-21 genstande om ugen for mænd. Storforbrug af alkohol Forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd Madvaner En usund kost, højt energiindtag kombineret med for lidt bevægelse, øger risikoen for udvikling af overvægt og hermed en lang række kroniske sygdomme. Borgerne i Allerød spiser generelt sundt. Der er sket en væsentlig reduktion af borgernes indtag af søde sager siden 2013, men få lever forsat op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at spise 6 stk. frugt/grønt hver dag og 350 g fisk om ugen. Der er 11 % af borgerne, svarende til 2.000 personer, der har et usundt kostmønster, hvilket er en stigning på 3 procentpoint sammenlignet med 2013. Det er primært mænd, de ældste borgere og førtidspensionister, der har et usundt kostmønster. Godt halvdelen af borgerne med et usundt kostmønster ønsker at ændre deres madvaner. Usundt kostmønster Følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd Bevægelse Den teknologiske udvikling i samfundet har medført, at vi i dag lever et mere inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for overvægt og udvikling af kronisk sygdom. Desuden øger det risikoen for, at ældre mister deres funktionsevne. Fysisk inaktivitet Langt de fleste borgere i Allerød er fysisk aktive i fritiden, men der er alligevel 27 %, svarende til 4.700 personer, som ikke formår at leve op til WHO s minimums anbefaling for fysisk aktivitet. De inaktive borgere findes primært blandt de ældre, hos borgere der er langtidssygemeldte og førtidspensionister. WHO min. anbefaling for fysisk aktivitet Mindst 150 min. af moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 min. ved høj intensitet pr. uge. Side 2
Job og transport I 2017 er der 31 % af de erhvervsaktive borgere i Allerød, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted, svarende til 3.700 personer. Andelen er markant højere end regionsgennemsnittet, hvilket kan skyldes, at mange erhvervsaktive pendler udenbys. Euforiserende stoffer Eksperimenterende brug af stoffer er et typisk fænomen blandt unge og kan resultere i ulykker, forgiftning og risiko for at komme ud i stofmisbrug. Hash kan hæmme indlæringsevnen i op til fire uger efter brug, og det kan have konsekvenser for den enkeltes skolegang og uddannelsesmuligheder. I Allerød har 40 % af de unge prøvet at ryge hash, og 12 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Fra 2013 til 2017 er andelen af borgere, der eksperimenterer med stoffer næsten fordoblet. Seksuel adfærd Ubeskyttet sex er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, livmoderhalskræft og HIV. Sexsygdomme er især udbredt blandt unge i alderen 16-34 år. I Allerød Kommune har 5,8 % af de unge fået konstateret en sexsygdom inden for det seneste år, svarende til ca. 200 personer, hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med 2013. Søvn Søvnen har en stor betydning for kroppens og især hjernes funktion og restitution. Immunforsvaret styrkes og hukommelsen og reaktionsevnen vedligeholdes. Langvarige søvnproblemer kan medføre udvikling af sygdom, overvægt, stress, nedsat arbejdsmæssig produktivitet og risiko for ulykker. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 12 % af borgerne i Allerød er meget generet af søvnbesvær og/eller søvnproblemer, svarende til ca. 2.300 personer. Dette er en markant stigning sammenlignet med profilen fra 2013. Søvnproblemer er mest udbredt blandt kvinder, langtidssygemeldte og borgere, der har fået tilkendt førtidspension. Søvnanbefaling Der findes ingen officielle danske søvnanbefalinger, men ifølge den amerikanske søvnorganisation National Sleep Foundation bør unge og voksne (18-64 år) sover 7-9 timer og ældre (65+) 7-8 timer i døgnet. Overvægt Overvægt som følge af et større energiindtag end energiforbrug i en længere periode, er et tiltagende sundhedsproblem med risiko for udvikling af kronisk sygdom, dårlig trivsel og forringet livskvalitet. I Allerød Kommune er 46 % af borgerne overvægtige, svarende til ca. 8.900 personer. Heraf er 13 % svært overvægtige, svarende til ca. 2.500 personer. Andelen af overvægtige er steget med 4 procentpoint siden 2013. Langt de fleste overvægtige ønsker at tabe sig. Overvægt er et stigende problem for både mænd og kvinder. Blandt mændene er 52 % overvægtige, heraf 12 % svært overvægtige. Hos kvinderne er 41 % overvægtige, heraf 13 % svært overvægtige. Side 3
Moderat overvægt Svær overvægt Body Mass Index (BMI) beregnes ud fra en persons vægt og højde, som kg/m2 BMI mellem 25 og 30 kg/m2 BMI > 30 kg/m2 Mental sundhed God mental sundhed har betydning for borgernes evne til at klare sig socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Omvendt kan langvarig dårlig metal sundhed have vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, sundhedsadfærd og udvikling af sygdom. I Allerød har langt de fleste en god mental sundhed, dog angiver 21 % af borgerne, svarende til ca. 4.000 personer, at de har et højt stressniveau. Dette er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med 2013. Den største stigning ses blandt de 16-34 årige, borgere under uddannelse, langtidssygemeldte og førtidspensionister. Andelen af borgere med et højt stressniveau falder med stigende alder, men stiger igen blandt borgere over 80 år. Den store andel af ældre stressramte kan hænge sammen med, at ældre oftere oplever fysisk og mental funktionsnedsættelse som følge af sygdom eller manglende social kontakt. Sociale relationer I de seneste årtier har de sociale relationer ændret sig meget. Nye familiemønstre vinder frem, og med den teknologiske udvikling, er det muligt at komme i kontakt med andre mennesker, når som helst og hvor som helst. Men samtidig tyder det på, at både kvantiteten og kvaliteten af vores sociale relationer er faldende. Flere bor alene, antallet af skilsmisser er steget og vi får færre børn end tidligere generationer. Personer med gode sociale relationer bliver mindre syge og overvinder lettere sygdom. I Allerød Kommune angiver 18 % af borgerne, svarende til ca. 3.4000 personer, at de har svage sociale relationer, og 6 % af borgerne føler sig ensomme, svarende til 1.100 personer. Forekomsten af borgere med svage sociale relationer er steget svagt siden 2013 den største stigning ses blandt de 16-44 årige. Oplevelsen af ensomhed rammer overvejende unge mellem 16-34 år, borgere under uddannelse, langtidssygemeldte og førtidspensionister. Opsummering Allerød Kommune ligger i top, når man kigger på den generelle sundhed i regionen og langt de fleste borgere angiver, at de har en god livskvalitet. Sundhedsudviklingen går den rigtig vej på mange områder, men der er også plads til forbedringer. I Allerød Kommune er andelen af borgere med et storbrug af alkohol faldet med 3 % i forhold til 2013. Samtidig er der sket et fald i andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed. Der ses ligeledes en positiv udvikling i borgernes kostvaner. Flere borgere følger de officielle kostråd og indtaget af slik og kage er dalet drastisk i forhold til 2013, hvor kommunen toppede regionsgennemsnittet. Side 4
Ligesom på landsplan, viser undersøgelsen også for Allerød Kommune, at borgerne på nogen områder er blevet mere usunde. Flere unge mistrives særligt unge piger føler sig mere stressede og nedtrykte. Pilen på borgernes badevægt har bevæget sig opad, og mange får ikke nok motion. Overvægt kan være en stor sundhedsudfordring, da det øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som fx sukkersyge og hjerteproblemer. Det er efterhånden svært at finde rygere i Allerød Kommune. Andelen af rygere i kommunen er den laveste i regionen, og kun 9 % af borgerne ryger dagligt. Desværre er flere og flere unge begyndt at ty til cigaretterne og eksperimentere med euforiserende stoffer. En kedelig udvikling, da rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygdom og tidlig død. FAKTA 2017 Antal 2013 Region H Ryger dagligt 9 % 1.700 9 % 16 % Unge, som har taget euforiserende stoffer 56 % 2.100 35 % 70 % Storforbrug af alkohol 7 % 1.400 10 % 8 % Tegn på alkoholafhængighed 16 % 3.000 18 % 16 % Spiser dagligt slik/kager 14 % 2.700 25 % 13 % Fysisk inaktivitet 27 % 4.700-26 % Stillesiddende arbejde 65 % 11.700 56 % 64 % Inaktiv transport 31 % 3.700 30 % 20 % Overvægtig 46 % 8.900 42 % 43 % Højt stressniveau 21 % 4.000 15 % 26 % Strategi I henhold til sundhedsloven er kommunerne hovedansvarlig for den borgerrettede forebyggelse, hvilket dels omfatter at skabe sunde rammer for borgerne og dels omfatter at etablere målrettede forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere med særlige behov. Med Allerød Kommunes sundhedspolitik for 2017 2020, har Byrådet sat en overordnet ramme for, hvordan kommunen vil arbejde og prioritere på sundhedsområdet. Politikken har fokus på sundhed i hverdagslivet, men også på de kronisk syge og borgere med psykisk lidelse samt sårbare børn og unge, udsatte voksne og skrøbelige ældre. Der er fokus på de strukturelle og fysiske rammer i nærmiljøet, et styrket samarbejde på tværs af forvaltningen og kvalitet i sundhedsindsatsen. Udmøntningen af sundhedspolitikken understøttes på forskellig vis fx indsatser i daginstitutioner og skoler, i sundhedsplejen, i jobcenteret, i socialpsykiatriens tilbud, i tandplejen, på biblioteket, i forebyggelsesenheden og i indsatser på ældreområdet. For at skabe bedre sammenhæng og koordinering af indsatserne, vil det fremadrettet kræve et tættere samarbejde på tværs af fagområderne. Samarbejdet om sundhedsområdet kan faciliteres og styrkes gennem et øget samarbejde, et tværgående sundhedsspor, bestående af medarbejdere fra de enkelte fagområder i kommunen, som direkte/indirekte arbejder med de Side 5
sundhedspolitiske mål. Med udgangspunkt i de skitserede problemstillinger i sundhedsprofilen, kan der udarbejdes en fælles sundhedsstrategi med mål og plan for kommende indsatser. Side 6