Gennemgang af OK18-resultatet. Hovedresultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2018 Specielt for Bibliotekarforbundets medlemmer

Relaterede dokumenter
Bibliotekarforbundet. Gennemgang af OK18-RESULTATET

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Kommuner. Tænk længere

Hovedelementerne i forliget på RLTN s område. Den 28. april 2018 er der opnået enighed mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse

I

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 27. april 2018 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Oversigt over resultater ved OK18 - stat, regioner og kommuner. Resultatet af forhandlingerne på KL-området

Det er din og min hverdag, der er til forhandling Staten

OK-18 Forlig - RLTN. Forhandlingsfællesskabet

Urafstemning OK18 Stat

Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område.

Gennemgang af aftaleresultatet

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Staten Kommuner Regioner. Tænk længere

OK-18 Forlig - KL. Forhandlingsfællesskabet

Forlig på KL og RLTN

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Alt om OK18-resultaterne

OK-18 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT

Sammenfatning af CFU-resultatet april 2018

Rengøringsassistenter m.fl. Erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter Servicemedarbejdere/-assistenter ved visse sygehuse.

Ansatte i regioner. Omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter STEM OG BESTEM

Lager- og Handelsarbejdere i hovedstaden 3F København STEM OG BESTEM

OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU

Ansatte i kommuner. Omsorgsmedhjælpere Pædagogiske assistenter Handicapledsagere. STEM OG BESTEM

Ansatte i staten. Håndværkere Ingeniørassistenter m.fl. Værkstedsassistenter og værkstedsledere ved Koefoeds Skole STEM OG BESTEM

STEM OG BESTEM. Ansatte i kommuner

Ansatte i regioner. Specialarbejdere, gartnere Håndværkere Catere og smørrebrødsjomfruer. STEM OG BESTEM

Gennemgang af OK13-resultatet

Ansatte i staten. Teknisk personale ved Det Kongelige Teater STEM OG BESTEM

LPnyt nr. 2018:01 Forlig med Forhandlingsfællesskabet 2018

Skolen som organisation

OK18 Samlet resultat for DS

Ansatte i staten. Rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. Fagligt uddannet køkkenpersonale STEM OG BESTEM

Gennemgang af OK13-resultatet

Orienteringsmøde om OK18-resultatet. xx xx.xx.2018

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Staten. Tænk længere

STEM OG BESTEM. Ansatte i staten

Ansatte i kommuner. Specialarbejere, gartnere Tekniske servicemedarbejdere/ledere Håndværkere Cater og smørrebrødsjomfru.

STEM OG BESTEM. Ansatte i staten

Urafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM. Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale. Brug din ret stem nu 1

Ansatte i kommuner. Specialarbejere, gartnere Tekniske servicemedarbedere/ledere Håndværkere Cater og smørrebrødsjomfru.

Kildeparken 16. april #EnLøsningForAlle (klik på linket)

Gennemgang af OK11-resultatet

OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område

OK 2018-resultatet for kommunalt og regionalt ansatte

Akademikerne og Finansministeriets fælles vejledning om ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse. Juni 2019

nformationsmøde om K18-resultatet Kilde: Dagbladet Information

REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN

Bagerst i indstikket kan du læse mere om afstemningen, som finder sted i perioden 25. maj til 3. juni.

FGA-konference Svendborg, d. 8. november 2018

2 OK 2018 RESULTATER DET SAMLEDE RESULTAT PÅ DET KOMMUNALE OG REGIONALE OMRÅDE 3

1. LØN. 1\kad cmi kcrnc S:-\G Tid: Den 4. maj, kj Sted:

Overenskomst kort fortalt. Region Midtjylland Koncern HR Stab

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET

2 OK 2018 RESULTATER DET SAMLEDE RESULTAT PÅ DET KOMMUNALE OG REGIONALE OMRÅDE 3

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET

Side 1 F REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AKADEMIKERNE FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE FORNYELSE AF OVERENSKOMST/AFTALER PR. 1.

Det indstilles, at kongressen anbefaler resultaterne af OK18- forhandlingerne med henblik på at disse sendes til urafstemning blandt medlemmerne.

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2008 af aftaler m.v. inden for KTO s forhandlingsområde

Udover det i CFU-forliget aftalte, er der enighed mellem Personalestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om følgende:

PRIVATE DAGINSTITUTIONER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN

Stiller dig stærkere. Teknisk gennemgang. Overenskomst Regioner

OK15 (RLTN) Tryghed med perspektiv

FRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN

Forhandlingerne mellem ministeren for offentlig innovation og Centralorganisationernes Fællesudvalg

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

DANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET

URAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Ramme, reguleringsordning og periodelængde

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN

De generelle forlig De generelle lønstigninger i perioden udgør 5,39 % inkl. udmøntning fra reguleringsordningen Prisudviklingen skønnes i

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Bibliotekarforbundet. Forlig om fornyelse af Aftale for tjenestemandsansatte bibliotekarer.

FOAs krav til OK15, vedtaget den

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KONSULENTERNE GUIDER ONLINE: OK18: Overenskomstfornyelsen for Lærere, børnehaveklasseledere Ledere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING HK/KOMMUNAL. Forlig om fornyelse af aftale og overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere

OK-18. Indholdsfortegnelse - 1 -

OK 13 Staten. Resultatet

FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN

Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

Det er din og min hverdag, der er til forhandling.

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

OK18 - Afstemning. Ny urafstemning. Anbefaling. Test Modtager Testvejen Testby Danmark

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG AKADEMIKERNE

Resultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for Akademikere i KL

Lønvejledning og løntabeller. Sygeplejersker og radiografer ansat i regioner og kommuner

REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN IDA HK/KOMMUNAL

Mæglingsforslag. fra FORLIGSMANDEN

OK-15. Forlig med RLTN. Den 20. februar 2015

Løn- og Personalenyt. Forlig med Sundhedskartellet. Indhold. Orienteringsbrev nr. 2011:9 / 28. februar 2011

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Stiller dig stærkere. Teknisk gennemgang. Overenskomst Kommuner

Resultat af forhandlingerne vedrørende Overenskomst for PF-ansatte i KL

Transkript:

Gennemgang af OK18-resultatet Hovedresultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2018 Specielt for Bibliotekarforbundets medlemmer Materiale bl.a. til vejledende urafstemning 14. maj 2018

Indhold Indledning...3 Det statslige område...6 Det kommunale område...10 Det regionale område...14 Gennemgang af OK18-resultatet : Hovedresultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2018 er publiceret af Bibliotekarforbundet i maj 2018. Layout: Niels Bergmann, Bibliotekarforbundet. Redaktionen afsluttet den 14. maj 2018. Læs mere om overenskomstforhandlingerne på bf.dk/ok18 [ 2 ]

Indledning Til brug for den vejledende urafstemning blandt Bibliotekarforbundets offentlige ansatte medlemmer fremlægger Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse her en kortfattet gennemgang af resultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2018 på såvel det statslige, det kommunale som det regionale område. Hovedvægten er lagt på ændringer og fornyelser, der vedrører BF s medlemmer i den offentlige sektor. Forhandlinger påbegyndes og bryder sammen Der er forhandlet på tre områder: staten, kommuner og regioner. Der er på alle tre områder indgået en 3-årig overenskomst gældende for perioden 1.4.2018 til 31.3.2021. Der har været tale om ekstraordinært vanskelige og lange forhandlinger, som dels bar præg af arbejdsgivernes hårde pres og af den musketered, der var aflagt mellem såvel AC som LO og FTF og som havde som udgangspunkt, at der skulle være #enløsningforalle på følgende tre områder: Lønstigninger der kan stå mål med prisudvikling, sikring af en betalte spisepause og reelle forhandlinger omkring lærernes arbejdstid. Grundet disse forhold, startede forhandlinger på AC området først reelt op den 8. februar 2018 og den 23. februar måtte der konstateres et samlet sammenbrud på statens område. Den 26. februar og 27. februar konstateredes der ligeledes sammenbrud på de kommunale og regionale områder. Sammenbruddene medførte afgivelse af organisationernes strejkevarsel i starten af marts måned, hvilket igen resulterede i et meget omfattende lockoutvarsel fra arbejdsgiverside, hvilket reelt kunne betyde en altomfattende konflikt på hele det offentlige område fra starten af april måned. Forligsinstitutionen greb efterfølgende ind med forsøg på mægling mellem parterne. Forhandlingerne var vanskelige, og henholdsvis den 28. marts og igen den 17. april udsatte Forligsmanden den varslede konflikt med 14 dage. Manifestationer foran Forligsinstitutionen og over hele landet Opbakningen til alle former for demonstrationer, stormøder og andre events var stor blandt medlemmerne mens forhandlingerne stod på i Forligsinstitutionen på Sct. Annæ Plads. Der var god tilslutning til Skulder ved skulder-demonstrationerne, som fandt sted før eller efter arbejdstid over hele landet på blandt andet Limfjordsbroen i Aalborg og på Dronning Louises Bro i København. Adskillige morgener i træk i uge 14 stod formanden, medlemmerne og hovedbestyrelsesmedlemmer klar med skilte og faner for at vise, at vi ville #enløsningforalle, og at vi stod sammen med de andre faglige organisationer. På Berthel Thorvaldsens Plads var over 10.000 mennesker samlet tirsdag i uge 15. Her var næstformanden til stede og FKKB s fane vejrede højt over menneskemængden, mens der blev afholdt taler. Samme dag var formanden i Esbjerg for at holde tale til stordemonstrationen der i byen. I uge 16 var Skulder ved skulder-arrangementerne igen på banen, og fredag efter arbejde mundede demonstrationen blandt andet ud i en folkefest på Nørrebro der afsluttedes med fakkeloptog gennem byen ind til Sankt Annæ Plads. [ 3 ]

Fra midten af marts var BF-fanen inde ved Forligsinstitutionen, og fra onsdag i uge 15 rykkede formanden fanen ind til faneborg foran Forligsinstitutionen. Stemningen foran forligsinstitutionen var intens, og sammenholdet var så godt, at medlemmer, tillidsrepræsentanter, formænd og faner, dagligt vendte tilbage hertil, indtil en løsning var fundet 17 dage senere. Manifestationen af sammenholdet gjorde fortovet foran Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads til et knudepunkt i forhandlingsdagene, og medlemmer fra for eksempel Det kgl. Bibliotek, NOTA, Forsvarets Bibliotek, Esbjerg, Næstved, Herlev, Lyngby, Ballerup, Gladsaxe og andre steder i landet kom forbi for at vise deres støtte. I resten af landet gik BF erne også på gaden. I blandt andet Odense, Hjørring, Aalborg, Kolding, Vejle, Vordingborg og Aarhus demonstrerede medlemmerne med skilte med forskellige sloganer påtrykt blandt andet BFairOK18 og Du ved noget er helt galt, når bibliotekarer begynder at demonstrere. Så kom der gang i forhandlingerne Først i slut april kom der for alvor skred i forhandlingerne. LO med FOA i spidsen indgik først forlig med Danske Regioner. Et delresultat, der mødte stor ærgrelse og skepsis fra såvel FTF som AC. Forhandlingerne fortsatte dog, og dagene efter blev der indgået aftaler på det kommunale område, på det øvrige regionale område og sidst på statens område. Forhandlingerne for AC s vedkommende betød en sikring af reallønnen, overenskomstmæssig sikkerhed for at spisepausen indskrives som fast del af overenskomsterne på alle tre områder samt en afskaffelse af det forhadte privatlønsværn, der medvirkede til en skæv udmøntning fra reguleringsordningen. Alt i alt et resultat som organisationerne, herunder BF, kan tilslutte sig. I maj afsluttedes de samlede forhandlinger med, at såvel AC som BF indgik aftaler med henholdsvis KL og Danske Regioner. Hvad blev opnået? Alt i alt er der indgået et forlig, der bl.a. sikrer: Generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen. Sikkerhed for den betalte spisepause er en del af overenskomsten. Afskaffelse af Privatlønsværnet. Forhøjelse af kronestørrelsen på AC løntrin 1 og 2, hvilket bl.a. kommer bibliotekar DB til gode. Ny ferieaftale. Ny aftale om kompetenceudvikling (Kun Statens område). Administrative medarbejder ved gymnasier og professionshøjskoler omfattes igen af AC-overenskomsten (Kun Staten område). BF har ligeledes forhandlet forbedrede vilkår for vores kommunale tjenestemænd samt forhandlet et KL-kompetenceprojekt igennem til en samlet værdi af 1,5 mio. kr. (Kun kommunale/ regionale område) En række mindre forbedringer omkring tjenestefrihed af familiemæssige årsager. Samtidigt har man for organisationsside undgået, at Statens første udspil om en samlet ramme for forhandlingerne blev på 6,4%, heraf med en såkaldt reststigning på 2,1%. I stedet blev rammen på 8.1% AC har tilsvarende undgået af indfri Finansministeriets ønske om, at for statens [ 4 ]

område,skulle gælde en øget individualisering af de lokale lønforhandlinger. Kravet var her, at alle medlemmer selv skulle forhandle lokale tillæg. Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse anbefaler derfor medlemmerne at stemme ja til det samlede resultat. Resultatet af urafstemning må forbundet først offentliggøre den 4. juni 2018. Med venlig hilsen Tine Segel Formand Bibliotekarforbundet Bibliotekarforbundets vejledende urafstemning løber fra den 15. maj 2018 til den 25. maj 2018 kl. 12.00. Alle forbundets offentligt ansatte medlemmer er stemmeberettigede. [ 5 ]

Det statslige område Samlet økonomisk ramme Den samlede økonomiske ramme for aftalen er på 8,1%. Aftalen løber i 3 år fra 1. april 2018 til 31. marts 2021. Rammen er fordelt således i procent: Generelle forbedringer 5,60 Puljer og andre formål 0,53 Udmøntning fra reguleringsordningen 0,47 Reststigning; lokal løndannelse mv. 1,50 Samlet økonomisk ramme 8,10 Generelle lønstigninger for alle For hele den 3-årige periode er der en forventet samlet lønudvikling på 6,07%, der fordeler sig på aftalte lønstigninger på 5,6% samt forventet udmøntning af reguleringsordningen på 0,47%. Generelle lønforhøjelser fordeler sig således: 1. april 2018 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,80%. 1. oktober 2018 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,50%. 1. april 2019 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,30%. 1. oktober 2019 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,86%. 1. april 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,46%. 1. februar 2021 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,68%. Reguleringsordningen Der er aftalt en reguleringsordning uden privatlønsværn. Reguleringsordningen sikrer en sammenhæng mellem lønudviklingen på det private og på det offentlige område. En stigning i det private lønninger udmønter 80% på det offentlige område. Privatlønsværnet, der har virket siden OK2015, indebar, at et fald i private lønninger blev modregnet i de statslige lønninger med den fulde værdi (100%) i hele perioden. Reguleringsordningen for 2018-2020 skønnes at udmønte: 0,33% i 2018 0,02% i 2019 0,02% i 2020 0,10% i 2021 i alt 0,47% over perioden. Spisepausen Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag. Følgende bestemmelse indsættes i overenskomsten: Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Parterne er enige om, at ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen. Parterne er endvidere enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning. Forhøjelse af AC-lønskalaens trin 1 og 2 Basisløntrin 1 forhøjes pr. 1. oktober 2018 til 261.000 kr. (niveau 31. marts 2012), hvilket svarer til en årlig forhøjelse på ca. 16.500 kr. i aktuelt niveau. Basisløntrin 2 forhøjes pr. 1. oktober 2018 til 272.000 kr. (niveau 31. marts 2012), hvilket svarer til en årlig forhøjelse på ca. 22.000 kr. i aktuelt niveau. [ 6 ]

Administrativt personale på selvejende institutioner omfattes af AC-overenskomsten Ved kendelse af 19. september 2017 blev det afgjort, at selvejende institutioner ikke var omfattet af overenskomsten. Parterne er nu enige om, at overenskomstens dækningsområde udvides til at omfatte teknisk og administrative personale, der er ansat i stillinger, som forudsætter akademisk uddannelse. Dette er især gældende for ansatte på professionshøjskoler, erhvervsskoler gymnasier m.m. Kompetenceudvikling For at sikre kompetenceudvikling af statens medarbejdere er parterne enige om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil derfor samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejder søge midler til individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. Parterne er desuden enige om, at Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats Ophæve aftale om Kompetencefonden Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partfælles kompetenceindsats Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Parterne er enige om at overføre midler fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Kompetencesekretariatet skal varetage administrationen af Kompetencefonden samt bistå statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Psykisk arbejdsmiljø Parterne er enige om, at et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for statens arbejdspladser og medarbejdere. Derfor udvikler og tilbyder parterne i overenskomstperioden en frivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Samarbejdsområdet Parterne er enige om at styrke det centrale og lokale samarbejde ved at styrke SUudvalgets strategiske rolle. Dette sker gennem indførsel af en årlig strategisk drøftelse i SU-udvalget om Samarbejdssekretariatets aktiviteter og indsatsområder, herunder hvordan de lokale samarbejdsudvalgs dialog, samarbejde og konkrete handlinger kan styrkes gennem partsfælles initiativer og indsatsområder. Samarbejdssekretariatet videreføres uændret. Tillidsrepræsentanter i staten ved institutionsflytning Parterne er enige om, at der, ved flytning, hvor dele af institutionen flytter før øvrige dele, kan vælges en midlertidig tillidsrepræsentant på den oprindelige eller den flyttede del af institutionen, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant. Hvervet for en midlertidig tillidsrepræsentant bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor hele institutionen er endeligt flyttet. Samtidig åbnes op for, at medarbejdere med kortere anciennitet end 9 måneder kan vælges som tillidsrepræsentanter, hvis der ikke er kandidater, der opfylder anciennitetskravet. [ 7 ]

Aftale om chefløn Med virkning fra 1. april 2018 ophæves cheflønspuljestyringen. Ændringen medfører ikke i øvrigt ændringer i reglerne i aftalen om forhandling og aftaler om lønforbedringer. Gruppelivsordning Gruppelivsordningen ændres for tjenestemænd: Forsikringssummen ved død forhøjes fra 370.000 kr. til 425.000 kr. Forsikringssummen ved kritisk sygdom forhøjes fra 100.000 kr. til 150.000 kr. med virkning for dækningsberettiget kritisk sygdom, der diagnosticeres den 1. april 2018 eller senere. Med virkning fra 1. april 2018 bortfalder kravet om, at timelønnede skal have mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse for at være omfattet af gruppelivsordningen. Forbedring af aftale om tjenestefrihed af familiemæssige årsager Aftalen giver ret til tjenestefrihed i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med den ansattes hospitalsindlæggelse sammen med det hjemmeværende barn under 14 år. Ved OK18 er det aftalt, der også er tjenestefrihed, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet eller modtager ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæggelse, og som kræver den ansattes tilstedeværelse. Der indsættes samtidig en ny bestemmelse om, at en ansat, der efter 118 i lov om social service ansættes af kommunen til at passe en nærtstående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og varig nedsat fysik eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse, har ret til fravær. [ 8 ] Der ydes ikke løn i perioden under fraværet, og perioden medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten. Ny ferieaftale De nye ferieregler implementeres på det statslige område ved indgåelse af en ny ferieaftale. De særlige feriedage videreføres efter de nugældende regler. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny aftale med tilhørende vejledning. Ret til frihed til at søge a-kasse ved afsked Medarbejdere, som afskediges på grund af institutionens forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen og efter aftale med ansættelsesmyndigheden til at søge vejledning i a-kassen. Forhøjelse af ATP Statsansattes ATP forhøjes pr. 1. januar 2020 fra sats F til sats A, hvilket svarer til 168 kr. årligt. Plustid Kravet om, at der skal indgås iværksættelsesaftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, inden der kan indgås aftale med ansættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid, afskaffes. Ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse Der indføres en ny stillingskategori for chefkonsulenter med personaleledelse, som omfatter ansatte i stillinger, der har et direkte personaleansvar, fx teamledere eller lignende under lønramme 37/løngruppe 1 i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Nuværende chefkonsulenter benævnes fremover seniorkonsulenter, når der ikke er direkte personaleansvar i stillingen. Parterne er enige om i overenskomstperioden at evaluere anvendelsen af den nye stillingskategori.

Samtidig aftales det, at overenskomststillinger i lønramme 35 og 36 fremover ikke skal klassificeres ved aftale med den relevante akademikerorganisation. Det aftales endvidere, at oprykning til special- og chefkonsulent samt indplacering i nye stillinger, kan besluttes lokalt af ledelsen. Endelig er det aftalt, at indplacering i løninterval samt aftaler om tillæg indgås direkte mellem ledelsen og medarbejderen uden godkendelse fra den forhandlingsberettigede organisation. Frihed til nyuddannede Parterne er enige om at lette overgangen fra endt studie til arbejdsmarkedet for nyuddannede. Nyuddannede, der ansættes efter ACoverensomsten, får på den baggrund ret til 5 fridage med løn, det første ansættelsesår, såfremt medarbejderen ikke får penge fra feriekonto fra en tidligere fuldtidsansættelse. Bestemmelsen gælder ikke for medarbejdere, der ansættes efter, at den nye ferielov er trådt i kraft 1. september 2020. [ 9 ]

Det kommunale område Samlet økonomisk ramme Den samlede økonomiske ramme for aftalen er på 8,1%. Aftalen løber i 3 år fra 1. april 2018 til 31. marts 2021. Rammen er fordelt således i procent: Generelle forbedringer 6,10 Organisationspuljer 0,35 Rekrutteringspulje 0,30 Øvrige forbedringer 0,03 Udmøntning fra reguleringsordningen 0,72 Reststigning; lokal løndannelse mv. 0,60 Samlet økonomisk ramme 8,10 Generelle lønstigninger for alle For hele den 3 årige periode, er der en forventet samlet lønudvikling på 6,82%, der fordeler sig på aftalte lønstigninger på 6,10% samt forventet udmøntning af reguleringsordningen på 0,72%. Generelle lønforhøjelser fordeler sig således: 1. april 2018 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,10% 1. oktober 2018 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,30% 1. oktober 2019 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,00% 1. januar 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,60% 1. april 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,40% 1. oktober 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,70% Reguleringsordningen Der er aftalt en reguleringsordning uden privatlønsværn. Reguleringsordningen sikrer en sammenhæng mellem lønudviklingen på det private og på det offentlige område. En stigning i det private lønninger udmønter 80% på det offentlige område. Privatlønsværnet, der har virket siden OK2015, indebar, at et fald i private lønninger blev modregnet i de kommunale lønninger med den fulde værdi (100%) i hele perioden. Reguleringsordningen for 2018-2020 skønnes at udmønte: 0,02% i 2018 0,34% i 2019 0,36% i 2020 i alt 0,72% over den 3-årige periode. Lønskalaen for Bibliotekarforbundets overenskomstansatte Basisløntrin 1 Lønnen hæves med fuldt gennemslag, således at grundlønnen pr. 1. april 2019 hæves med 4.400 kr. årligt i grundbeløb til 204.626 kr. årligt i grundbeløb. I aktuelt niveau svarer forhøjelsen til 5.926 kr. årligt. Basisløntrin 2 Lønnen hæves med fuldt gennemslag, således at grundlønnen pr. 1. april 2019 hæves med 8.600 kr. årligt i grundbeløb til 213.492 kr. årligt i grundbeløb. I aktuelt niveau svarer forhøjelsen til 11.583 kr. årligt. Lønstigninger pr. 1. april 2018 frigives først, når den samlede aftale er godkendt af aftaleparterne. [ 10 ]

Lønskalaen for Bibliotekarforbundets tjenestemænd Det er aftalt, at grundlønnen stiger med fuldt gennemslag for: Basisstillinger Grundlønnen for bibliotekarer i basisstillinger forhøjes pr. 1. april 2019 fra løntrin 26 + 2.100 kr. (31.3.2000-niveau) årligt til løntrin 26 + 3.600 kr. (31.3.2000-niveau) årligt. Grundlønnen for bibliotekarer i basisstillinger i Frederiksberg Kommune forhøjes pr. 1. april 2019 fra løntrin 29 + 2.100 kr. (31.3.2000-niveau) årligt til løntrin 29 + 3.600 kr. (31.3.2000-niveau) årligt. Mellemledere Grundlønnen for mellemledere forhøjes pr. 1. april 2019 fra grundlønstrin 37 til løntrin 38. Dette medfører en samlet trinforhøjelse, der også medfører en stigning i tjenestemandspensionen. Pension for Bibliotekarforbundets overenskomstansatte og tjenestemænd Pensionsbidraget forhøjes pr. 1. april 2019 med 0,33 % fra 18,30% til 18,63%. Tilsvarende forhøjelse gælder for tjenestemændenes supplerende pensionsordning. For overenskomstansatte omfattes det forhøjede pensionsbidrag af bestemmelsen om frit valg, således at i alt 2,23% kan veksles til løn. Rådighedstillægget i AC-overenskomsten Rådighedstillægget fastfryses i overenskomstperioden 2018-2021. Med undtagelse af lønreguleringen pr. 1. april 2018 procentreguleres rådighedstillægget ikke i den indeværende overenskomstperiode. Rådighedstillægget fastfryses dermed på niveauet for 1. april 2018. Tillæggets grundbeløb nedskrives pr. 1. april 2021 med værdien af den regulering, der har fundet sted af lønninger på det kommunale område i overenskomstperioden efter 1. april 2018, og tillægget reguleres fremadrettet, med mindre andet aftales. Spisepause Det er aftalt, at retten til betalt spisepause indsættes i overenskomsten for akademikere i kommuner med følgende formulering: Der er ret til en betalt spisepause af mindre end ½ times varighed, som indregnes i arbejdstiden, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdspladsen. Den nye bestemmelse om ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen. Der står også i aftalen, at der med den nye bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning eller ændring i praktisering af eksisterende arbejdstidsregler. Det er også præciseret, at retten til betalt spisepause ikke kan bortfalde ved at arbejdsgiveren (blot) forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes rådighedspligt. Udviklingsprojekt Det er mellem KL og BF aftalt et udviklingsprojekt i overenskomstperioden med titlen Digitale kompetencer digitalt lederskab i folkebiblioteket. Projektet er rammesat til at koste 1,5 mio. kr. men kan først endelig bevilges, når de samlede AUA-midler (Midler til udviklingsmæssige aktiviteter) fordeles af KL/ Forhandlingsfællesskabet. Projektet skal sætte fokus på at styrke medarbejdernes digitale kompetencer og bibliotekernes strategiske og ledelsesmæssige fokus på det digitale bibliotek. [ 11 ]

Det hele med henblik på at sikre en bedre formidling, og dermed gøre borgerne mere digitalt selvhjulpne. Regulering af AKUT-ordning AKUT-ordningen sikrer midler til uddannelse af tillidsrepræsentanter m.v. AKUT-bidraget pr. ATP-pligtig arbejdstime er på 37,8 øre og stiger: pr. 1. april 2018 til 38,7 øre pr. 1. april 2019 til 40,1 øre pr. 1. april 2020 til 40,6 øre Beløbet til lokal AKUT er på 1,06 øre og stiger pr. 1. april 2018 til 1,09 øre pr. 1. april 2019 til 1,13 øre pr. 1. april 2020 til 1,15 øre Digitalisering I den nye aftale er parterne enige om at fortsætte arbejdet med udbygning af digital udveksling af dokumenter mellem arbejdsgiver, TR og faglig organisation. Seniorer Aftalen indeholder en fælles målsætning om at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet samt understøtte et langt og godt arbejdsliv for medarbejderne, fordi seniorer udgør en stigende og helt central del af det kommunale arbejdsmarked. I aftaleperioden skal seniorpolitiske behov undersøges nærmere, og der skal ske en analyse af effekter af seniorpolitiske tiltag. Området skal drøftes igen ved OK-21. Ny ferieaftale Der er aftalt en ny aftale om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020. Det sker som konsekvens af en ny ferielov, som træder i kraft på samme dato. Med den nye ferieaftale indføres samtidighedsferie, hvormed ferie optjenes og afholdes på samme tid i stedet for forskudt. Det giver nyansatte mulighed for at holde betalt ferie allerede i deres første ansættelsesår. Der bliver også en ny mulighed for at arbejdsgiveren og den ansatte kan aftale at holde ferie, før den er optjent (forskudsferie). 6. ferieuge (feriefridage) fortsætter uændret, hvor optjening og afholdelse sker forskudt. Forbedringer af aftale om fravær af familiemæssige årsager Omsorgsdage til plejeforældre Retten til omsorgsdage udvides til også at omfatte plejeforældre. Det er en forudsætning, at barnet har adresse hos plejeforældrene. Er plejeforholdet tidsbegrænset er det endvidere en forudsætning, at det varer i minimum 6 måneder. Bedre rettigheder ved fertilitetsbehandling Aftalen udvider retten til fravær med løn for ansatte, der er i fertilitetsbehandling, som følge af sygelige forhold. Det er ikke afgørende, hvem af parterne der er årsag til barnløsheden, men det er en forudsætning for retten til fravær med løn, at den ansatte undersøges eller behandles. Sorgorlov Retten til sorgorlov udvides til også at omfatte faren/medmoren. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, får hver af forældrene således ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. [ 12 ]

Lokal løndannelse/forhandlingssystemet lokalt Andre forhandlingsregler Forsøgsordningen i henhold til AC-overenskomstens 8, stk. 6 med mulighed for lokalt at aftale andre lønforhandlingsregler, gøres permanent. Højere individuel arbejdstid (plustidsaftalen) Forsøgsordningen i henhold til overenskomstens 17 med mulighed for, at den enkelte medarbejder kan indgå en aftale med sin leder om en højere arbejdstid end gennemsnitligt 37 timer pr. uge, gøres permanent. [ 13 ]

Det regionale område Samlet økonomisk ramme Der er aftalt en samlet økonomisk ramme for den 3-årige overenskomstperiode fra 1. april 2018 til 31. marts 2021 på i alt 8,1%. Rammen er fordelt således i procent: Generelle forbedringer 6,10 Organisationspuljer 0,35 Rekrutteringspulje 0,30 Øvrige forbedringer 0,04 Udmøntning fra reguleringsordningen 0,71 Reststigning; lokal løndannelse mv. 0,60 Samlet økonomisk ramme 8,10 Generelle lønstigninger for alle De samlede generelle lønstigning i overenskomstperioden udgør 6,81%, incl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen 0,71%. Forbedringer fordeler sig således: 1. april 2018 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,10% 1. oktober 2018 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,20% 1. oktober 2019 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,00% 1.januar 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 1,70% 1. april 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,40% 1. oktober 2020 ydes en generel lønforhøjelse på: 0,70% De generelle lønstigninger frigives først når begge parter har meddelt godkendelse af forliget. Reguleringsordningen Reguleringsordningen videreføres - dog uden privatlønsværnet - og baseres på Danmarks Statistiks regionale lønindeks og årlige stigningstakter for ansatte i regioner. Reguleringsordning udmønter således frem over igen altid 80% af forskellen mellem den private og den regionale lønudvikling. Privatlønsværnet, der har virket siden OK2015, indebar, at et fald i private lønninger blev modregnet i de kommunale lønninger med den fulde værdi (100%) i hele perioden. Reguleringsordningen for 2018-2020 skønnes at udmønte 0,71%. Lønskalaen for Bibliotekarforbundets tjenestemænd Danske Regioner her meddelt, at de overfører resultatet af BF s forhandlinger med KL til det regionale ansættelsesområde. Se i afsnit om Det kommunale område. Der er afsat 0,35% af lønsummen til disse forhandlinger. Spisepausen Der er mellem RLTN og Akademikerne enighed om at indføje følgende bestemmelse i overenskomsten: Der er ret til en betalt spisepause af mindre end ½ times varighed, som indregnes i arbejdstiden, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdspladsen/institutionen. I den forbindelse bemærkes følgende: Parterne er enige om, at bestemmelsen om ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen. Parterne er endvidere enige om, at der med bestemmelsen ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning. Parterne er ligeledes enige om, at [ 14 ]

bestemmelsen ikke har betydning for praktiseringen af eksisterende arbejdstidsregler. Retten til betalt spisepause bortfalder ikke ved, at arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes rådighedspligt. Omlægning til nyt grundlønsniveau 31. marts 2018-niveau Jf. tidligere aftale mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet aftales der nyt grundlønsbeløb 31.3.2018-niveau. Aftalen betyder, at alle former for lønninger, der er aftalt som grundbeløb i 31.3.2000 niveau omlægges til det nye grundbeløb 31.3.2018. Undtaget for omlægningen er den pensionsgivende løn for tjenestemænd, hvor eksisterende grundlønsniveau og reguleringsprocent videreføres. Omlægningen til nyt grundbeløbsniveau har virkning fra 1. oktober 2018. Efter denne dato indgås alle nye aftaler om eksempelvis tillæg i 31.3.2018-niveauet. Regulering af AKUT-ordning AKUT-ordningen sikrer midler til organisationernes uddannelse af tillidsrepræsentanter m.v. AKUT-bidraget pr. ATP-pligtig arbejdstime er p.t. på 37,8 øre og stiger: 1. april 2018 til 38,6 øre 1. april 2019 til 40,1 øre 1. april 2020 til 40,6 øre Ny ferieaftale Der er aftalt en ny aftale om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020. Det sker som konsekvens af en ny ferielov, som træder i kraft på samme dato. Med den nye ferieaftale indføres samtidighedsferie, hvormed ferie optjenes og afholdes på samme tid i stedet for forskudt. Det giver nyansatte mulighed for at holde betalt ferie allerede i deres første ansættelses år. Der bliver også en ny mulighed for at arbejdsgiveren og den ansatte kan aftale at holde ferie, før den er optjent (forskudsferie). 6. ferieuge (feriefridage) fortsætter uændret, hvor optjening og afholdelse sker forskudt. Forbedringer af aftale om fravær af familiemæssige årsager Omsorgsdage til plejeforældre Retten til omsorgsdage udvides til også at omfatte plejeforældre. Det er en forudsætning, at barnet har adresse hos plejeforældrene. Er plejeforholdet tidsbegrænset er det endvidere en forudsætning, at det varer i minimum 6 måneder. Bedre rettigheder ved fertilitetsbehandling Parterne er enige om at udvide retten til fravær med løn for ansatte, der er i fertilitetsbehandling, som skyldes sygelige forhold. Det er ikke afgørende, hvem af parterne der er årsag til barnløsheden, men det er en forudsætning for retten til fravær med løn, at den ansatte undersøges eller behandles. Sorgorlov Retten til sorgorlov udvides til også at omfatte faren/medmoren. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, får hver af forældrene således ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Orlov i forbindelse med akutpleje af spædbarn Parterne er enige om, at plejeforældre, der akut tager et spædbarn i pleje i medfør af serviceloven, pr. 1. april 2019 har ret til orlov. Orloven gives som tjenestefrihed uden løn i op til 1 år. Ved spædbarn menes et barn under 1 år. [ 15 ]

Styrket indsats om psykisk arbejdsmiljø Parterne er enige om, at videreføre og styrke den fælles indsats om psykisk arbejdsmiljø ved at etablere et arbejdsmiljøforum, gennemføre et forskningsbaseret fundament for arbejdsmiljøindsatsen samt videreføre muligheden for at regionerne kan rekvirere ekspertrådgivning og inspiration om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes i tæt relation til løsning af kerneopgaven. Seniorprojekt Parterne har som en fælles målsætning at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet samt understøtte et langt og godt arbejdsliv hos medarbejderne. Parterne er derfor enige om at afdække seniorpolitiske behov samt analysere indsatser og effekter af seniorpolitiske tiltag mv. Åremålsansættelse Der er enighed om, at fratrædelsesbeløbet ved åremålets udløb ændres, således at åremålsansatte optjener ret til fratrædelsesbeløb svarende til 1 måneds løn for hver fulde års åremålsansættelse samt at der ikke kan udbetales fratrædelsesbeløb ved forlængelse, når den åremålsansatte bliver forlænget på åremålsvilkår i samme stilling. Ændringerne træder i kraft 1. april 2019. [ 16 ]

Bibliotekarforbundet Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Tlf. 3888 2233 Email bf@bf.dk www.bf.dk www.facebook.com/bibliotekarforbundet Udgivet af Bibliotekarforbundet maj 2018.