Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet

Relaterede dokumenter
Økologisk mad i danske skoler

Science and Society Festival of Research 29. april 2011

Science and Society Festival of Research 2011

Strategi for skolemad

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Sunde skolemåltider et ledelsesansvar

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Mad og måltidspolitik

Stærke og svage sider ved frokostordningerne forældrenes stemme

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt ( )

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Fakta, udfordringer og potentialer i Danmark og i Nordjylland

Kold College Mad & Måltidspolitik

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen

Seminar Oslo 7.september Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Overordnet kost- og Måltidspolitik. - For alle områder i Lemvig kommune

Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Høringssvar vedr. godkendelse af overordnet mad- og måltidspolitik Administrationens bemærkninger. Til efterretning.

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Arbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv

Markedsanalyse. 11. juli 2018

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Utvärderingsseminarium KLIMP projekt Klimatanpassad mat i Malmö 10 maj 2011 Ängavallen, Vellinge

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Økologi

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

Velkommen til statskundskab

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Smarte byer Smart mad til mange?

Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

Sundhedskonsulenterne

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Evaluering af ernæringsvejledning målrettet daginstitutionerne

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

SMART PUBLIC FOOD -SMART CITIES

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Mad- og måltidspolitik

Generering af forskningsspørgsmål, som gør forskningen både interessant for forskere og anvendelig for praksis

o f t e re 6 om dag e n?

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Mad- & Måltidspolitik

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Seminaropgave: Præsentation af idé

Miljø- og Fødevareministeriet Kampagnemåling på Det Økologiske Spisemærke September 2017

Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Skole madens mange muligheder

Kernekompetencer for ICCE-praktikere

Ved budgetforliget 2005 blev der afsat 3,1 mio. kr. pr. år til skolefrokostordningen.

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Det økologiske spisemærke

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Fædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Introduktion til måltidsbarometeret

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Transkript:

Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo.

Abstract Det europæiske skolemad system er under forandring, en forandring der er blevet kaldt den europæiske skolemad revolution af Morgan & Sonnino (2008). Forandringen består af to afgørende søjler/indsatsområder; 1) Krav til sundere kostvaner; 2) Flere økologiske fødevarer. Denne forskning harundersøgt, hvordan disse to faktorer påvirker hinanden. Forskningen antager at der kan være en synergistisk interaktion mellem dem. Med andre ord undersøges om økologiske strategier for skolemaden har potentiale til at være fremme sundere kostvaner blandt børn og unge. Forskningen blev udført ved at anvende skolemad koordinatorer fra de offentlige primære/sekundære skoler (børn 6 til 15 år) i Danmark, Tyskland, Finland og Italien som respondenter i et internet spørgeskema. Undersøgelsen blev først gennemført i Danmark, og derefter i de andre tre lande. Spørgeskemaet blev oversat, og tilpasset kulturerne ogindeholdt spørgsmål til holdninger, politiker og serveringspraksis i økologiske fødevarestrategier og fremme af sund mad. Resultaterne tyder på, at skoler med økologisk mad har tendens til i højere grad at udvikle og have organisatoriske miljøer, som virker mere støttende med henblik på at fremme sunde kostvaner, end blandt skoler med konventionel madordning. Men resultatet viste kun signifikans for Danmark og Italien, mens undersøgelsen i Tyskland kun viste delvis signifikante resultater, og i Finland var der ingen forskel eller modsatrettede tendenser. Resultaterne viser at skolemad revolutionen er drevet af tof forskellige dagsordner, men at der samlet set er en øget opmærksomhed på ernæring og bæredygtighed, som begge syner at være vigtige elementer i økologiske forandringsprocesser.

Formål & forskningsspørgsmål Fremmer økologiske madpolitiker i skolen sundere spisning blandt eleverne? Økologiske indkøbs aftaler og politikker? Sundere spisning

Hvordan & Hvem har vi spurgt? Folkeskoler (for børn i 6 15 års alderen) Skolemads koordinatoren Økologiske skoler Konventionelle skoler Den uafhængige variable: Har skolen økologisk indkøbsaftale eller -politik?

Forsknings spørgsmål Fremmer økologiske madpolitiker i skolen sundere spisning blandt eleverne?

Sammenhæng mellem økologi og sundhedsadfærd? Hvorfor tror vi det? Sundhed er en afgørende faktor for om forbrugerne køber økologisk. Torjusen et al (2004) Sundhed vejer tungere end miljømæssige bevæggrunde. Beckmann (2002) Introduktion af økologisk mad påvirker menuer I kostvenlig retning. O Doherty et al (2001) Indtag af grøntsager og kornprodukter var højere blandt storforbrugere af økologisk mad (Brombacher & Hamm 1990) Grønne kantineledere serverer sundere måltider end deres konventionelle kolleger. (Mikkelsen et al, 2007)

Forskningsdesign

Web Baseret Spørgeskema Intention (hvad er det min hensigt at gøre) Attitude (hvordan vi tænker eller føler ) Praksis (hvad der reelt bliver gjort) Målemetoder

Indikatorer /Spørgsmål Holdning til at fremme økologi blandt børn Holdning til at fremme sundere kostvaner blandt børn Have formuleret en mad og måltidspolitik Integration af sundhedsrelateret indhold i pædagogiske aktiviteter Håndhæve kostanbefalinger for sundhed Imødekomme kostanbefalinger Tilgængelighed af frugt og grønt Tilgængelighed af vand Restriktioner overfor tilgængeligheden af læskedrikke og kakaomælk

Dem spurgte vi Status over fordeling og respons på Web Baseret Spørgeskema

Aktion 1: Skolen har mad og målitdspolitik 90% 80% 70% 80% 71% 86% 85% 83% 60% 57% 56% 50% 40% 34% Organic schools Non organic schools 30% 20% 10% 0% Denmark Germany Finland Italy

Aktion 2: Skolen integrerer sundhed og kost i curricula 80% 70% 70% 76% 60% 51% 50% 40% 35% 43% 33% 32% Organic schools Non organic schools 30% 20% 16% 10% 0% Denmark Germany Finland Italy

Aktion 3: Skolen tilbyder kantine faciliteter 100% 90% 97% 88% 87% 80% 70% 70% 71% 73% 64% 60% 50% Organic schools Non organic schools 40% 30% 30% 20% 10% 0% Denmark Germany Finland Italy

Aktion 4: Skolen overholder kostanbefalingerne 80% 80% 76% 70% 63% 60% 50% 40% 50% 32% 51% Organic schools Non organic schools 30% 20% 21% 10% 6% 0% Denmark Germany Finland Italy

Konklusion Økologiske skoler synes at være bedre til at skabe gode ernæringsmæssige rammer sammenlignet med de konventionelle skoler

Et europæisk fænomen? I alle cases I nogle cases Ingen forskelle eller modstridende Begrænsninger: Lille stikprøve Drop out raten er relativ høj og må analyseres dybere

Hvorfor denne sammenhæng? Kommunale råd vedtager agenda 21 politik (POP) Kommunale tjeneste-/embedsmænd udarbejder operationelle procedurer Skoleinspektøren modtager POP instruks Skoleinspektøren tager initiativ til et møde om skolemad Diskussioner om tilblivelse, indhold og værdisæt for skolemaden Positive og negativ lister diskuteres

Hvorfor denne sammenhæng? Sundhedsemner debateres Økologisk mad debateres Økologisk implementeres Men menuer må gentænkes Flere grøntsager mindre kød Øget opmærksomhed om mad og måltider

Anbefalinger politik magere og praktikere Andre studier: Der er stærk evidens for at forbrugere ser en sammenhæng mellem økologisk mad og individuel sundhed Vores studie: Der er nogen evidens for at skoler med økologisk forsyningsstrategi er bedre til at skabe gode ernæringsmæssige rammer sammenlignet med de konventionelle skoler Inddrag holdning til økologiske fødevarer i mad- og måltidspolitik Inkluder økologiske forsyningsning som en del curriculære aktiviteter praktiser en helhedsorienteret skole tilgang (WSA) Integreraf undervisning i feltet mellem bæredygtighed og sundhed Teoretisk baseret undervisning bør gå hånd-i-hånd med hands on didaktik

Fremtidige perspektiver Vi vil nærmere studere eleverne er 5. 6. klasse (11-13 års alderen) i danske folkeskoler. Vi vil vælge økologiske skole > < konventionelle skoler Vi vil studere dagligt indtag Og bruge kostvurdering metodik/redskaber

Tak for jeres opmærksomhed og ikke mindst mine to særlige kollegaer Chen He Mia Brandhøj