FREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR KLAUS T. NIELSEN, ARBEJDSMIL JØFORSKER CENTER FOR ARBEJDSLIVSFORSKNING, RUC
BAGGRUND 2020-strategiens tre nationale reduktionsmål Mål 2011-14 2012-16 Alvorlige arbejdsulykker -25 % -18 % Færre beskæftigede med psykiske overbelastninger -20 % +16,8 % Færre beskæftigede med overbelastninger af muskel og skelet -20% +14,8 % Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 2
Arbejdsmiljøgruppen af 1972 Ekspertudvalget 2018
ROS En kæmpe udfordring Hjælp, vi bevæger os væk fra 2020-målene, stop alt! Kom og hjælp os; I må foreslå lige hvad I vil (så længe det ikke koster noget) og vi sætter det hele i stå indtil vi kender jeres svar (altså bortset fra regelforenkling og en kommende evaluering af AMO) Måske en umulig opgave Der er vældigt mange spændende bilag Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 4
ROS II Jeg synes at mange (de fleste) af de 18 anbefalinger er gode, relevante og spændende og de fleste af mine kritiske vurdering står direkte I jeres tekst, resten af mit oplæg kunne formuleres med brug af citater fra jeres rapporter Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 5
KRITISKE KOMMENTARER I: MANGLENDE FOKUS PÅ REGULERINGENS DYNAMIK 1 Der er for lidt arbejdspladsperspektiv i anbefalingerne Ekspertudvalget anbefaler: 1. Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler i fællesskab prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, der skal sætte retning for den samlede arbejdsmiljøindsats. Det aftales også, hvordan der følges op på målene. 2. Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet omsætter i dialog med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø de fælles nationale mål til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, herunder eventuelle progressionsmål eller konkrete modeller. Arbejdsmiljørådet følger ligeledes op på indfrielsen af måltallene. 3. Alle arbejdsmiljøaktører skal understøtte, at arbejdspladserne kan skabe gode resultater. Samtidig skal arbejdspladserne have bedre rammer og forudsætninger for at arbejde med arbejdsmiljøet. Den eneste anbefaling der faktisk tager udgangspunkt i virksomhederne er Anbefaling 3 (og så A12), og A3 er meget generel. Hvad er det egentligt vi forventer af aktørerne; hvilke bedre rammer og forudsætninger for AM-arbejdet på arbejdspladsen? Henvisningen til den kommende evaluering af AMO-systemet, har tømt anbefalingerne for det vigtigste dynamiske aspekt af hele AM-reguleringen (AM-lovens 1: at virksomhederne selv kan løse )x Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 6
KRITISKE KOMMENTARER II: For meget fokus på myndighed, regler, viden og formidling 1 EN MÅLRETTET MYNDIGHEDSINDSATS - Ekspertudvalget anbefaler: 4. Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de arbejdspladser, der udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig bidrage til at kvalificere tilsyns-besøg og kommunikationsindsatser til arbejdspladserne. Arbejdstilsynet skal fortsat følge op på alle relevante klager. 5. Arbejdstilsynets påbud for overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal suppleres af tilbud om dialog og vejledning. 6. Arbejdspladser, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet. Ordningen skal følges tæt og evalueres. Hvis det konstateres, at ordningen ikke har den ønskede virkning, skal den justeres. 7. Et påbud om rådgivning ændres til et kompetencepåbud, så der i højere grad kan tages højde for arbejdspladsernes forskellige behov for løsninger. Det betyder, at påbuddet skal handle om, at arbejdspladserne skal anvende den nødvendige sagkundskab på området enten ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning. 8. Der skal gennemføres koordinerede indsatser rettet mod konkrete udfordringer over for udvalgte brancher, så centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning og sammen kan opnå en større virkning af indsatsen. 9. Arbejdstilsynets kommunikationsindsats skal i langt højere grad end i dag være proaktiv, målrettet og differentieret i forhold til arbejdspladsernes forskellige behov, og der skal udvikles digitale løsninger, der understøtter arbejdspladsernes eget arbejdsmiljøarbejde. A4-A9 handler om Arbejdstilsynet og deres indsats snævert fokus på myndigheden I øvrigt mener jeg at A5 og A6 et AT med dialog, vejledning og aftaleforløb er spændende, men ikke uproblematisk, jf. bilag 60, s. 7: [På socialområdet:] Et opmærksomhedspunkt i denne sammenhæng er, hvad man kan kalde kasketproblematikken. Det knytter an til spørgsmålet om, hvorvidt man som myndighed kan føre et tilsyn, der både er uvildig og udviklingsorienteret på samme tid. Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 7
KRITISKE KOMMENTARER III: For meget fokus på myndighed, regler, viden og formidling 2 BEDRE REGELEFTERLEVELSE OG MERE FORSTÅELIGE REGLER - Ekspertudvalget anbefaler: 10. Reglerne om de formelle arbejdsmiljøkrav, som fremgår af Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed samt Bekendt-gørelse om arbejdets udførelse, skal samles i én bekendtgørelse, så der bliver mere klarhed om reglerne. 11. Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendt-gørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø. 12. Der skal udvikles nye og bedre muligheder for uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere, så kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes. 13. Der skal udvikles en ny form for regelformidling i Arbejdstilsynet, der gør det lettere for arbejdsgivere, ledere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter at finde og anvende relevante regler og vejledningsmateriale ved at tage udgangspunkt i arbejdspladsernes for-skellige behov for viden. 14. Arbejdsgivere skal betale et fast beløb, når et opfølgende tilsyn på grund af gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven inden for to år fører til forbud eller strakspåbud ved betydelig fare inden for samme eller lignende område. 15. Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven med alvorlige konsekvenser samt bøderne for gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes yderligere. A10, A11 og A13 handler om regler og A14 og A15 om bøder og sanktioner I øvrigt mener jeg (håber jeg) at det er godt med lederuddannelse (A12) og kraftigere sanktioner (A14 og A15) det symbolske er vigtigt. Men der jo pudsigt nok i modsætning til jeres egen Rambøll 2018- undersøgelse, hvor kun 4,8 % vurderer at påbud og bøder bedst fremmer et godt arbejdsmiljø (udvalgets hovedrapport s. 38). Ikke al viden er nyttig viden Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 8
KRITISKE KOMMENTARER IV: For meget fokus på myndighed, regler, viden og formidling 3 FORSKNING, VIDENSPRODUKTION OG FORMIDLING TÆT PÅ ARBEJDSPLADSERNE - Ekspertudvalget anbefaler: 16. Beskæftigelsesministeriet skal i samarbejde med forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter udarbejde en national strategi for forskning i arbejdsmiljø. 17. Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal udnyttes til bedre at kunne måle effekter af indsatsen. 18. Formidlingsindsatsen skal være mere sammen-hængende med en klar rollefordeling mellem aktørerne. A 16 Forskning: Kunne jeg bl.a. som siddende medlem af UUU under AMFF have mange vurderinger af men dem vil jeg springe over nu. A 17 Effekt-måling: Har I overvejet følgende lakoniske konstateringer i jeres bilagsmateriale? Generelt har det igennem dataindsamlingen vist sig, at man [på Socialområdet, Miljøområdet, Fødevarer, Sundhed og SKAT] kun i begrænset omfang ligger inde med egentlige evalueringer eller effektstudier af de anvendte virkemidler, hvorfor rapporten (bilag 60, s. 2) Ved analysens opstart var forventningen, at der i Sverige ville findes studier af specifikke arbejdsmiljøindsatser og deres effekt på arbejdsmiljøet. der ville kunne udpeges indsatser med dokumenteret effekt,. Dette har ikke være muligt. (Bilag 61, s. 5) Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 9
KRITISKE KOMMENTARER V: MANGLENDE FOKUS PÅ REGULERINGENS DYNAMIK 2 Der er for lidt Rådgivning i anbefalingerne Incitamenter, herunder overvejelser om arbejdsskadeforsikringssystemets evt. bidrag til et bedre arbejdsmiljø Det særlige ved komplekse arbejdsmiljøproblemer, fx psykisk arbejdsmiljø Parternes særlige rolle, som er unik for dette felt, en rigtig vigtig dynamik, og en ikke ubetinget konstruktiv kraft. Nej, selvfølgelig kunne I ikke skrive om det, men det er en vigtig præmis for fx A2, måltal på brancheniveau. Fordelingen af afgørelser tyder på at problemet med at regulere komplekse er mere grundlæggende end som så Tal fra Figur 7. Hovedrapporten, s. 25. Original kilde: Kilde: Udtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata. Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 10
KRITISKE KOMMENTARER VI: ALT I ALT: Der mangler en programteori En programteori forstås i denne sammenhæng som det samlede sæt af antagelser om hvordan en indsats vil virke. En refleksiv programteori kræver at arbejdsmiljøaktørerne forholder sig til mulighederne for at bestemte indsatser vil omforme en given praksis i virksomhederne i den tilsigtede retning. Vi introducerer i den forbindelse begrebet mekanismer der dækker over de kræfter der får omsat en indsats til konkrete ændringer af arbejdsmiljøet. Peter Hasle et al. (2012): Evaluering af arbejdsmiljøindsatser Muligheder og begrænsninger, Arbejdsmiljørådet, s. 2, https://www.amr.dk/files/dokumenter%20og%20publikationer/evaluering%20af%20arbejdsmilj%c3%b 8indsatser/Evaluering%20af%20arbejdsmilj%C3%B8indsatser%20- %20muligheder%20og%20begr%C3%A6nsninger.pdf Jeg har noget svært ved at få øje på hvordan de givne anbefalinger selv hvis de blev implementeret 1:1 skulle udløse de nødvendige forandringer til at vende udviklingen og bevæge os i 2020-retningen! Jeg kan ikke se de nødvendige stærke mekanismerne de tilstrækkeligt produktive dynamikker. Jeg savner en programteori Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 11
HVAD KOMMER EFTER EKSPERTUDVALGET? Vi har i høj grad behov for vejledning. Blot de kulturelt interesserede ville forlade deres kritiske stade og begynde at raadgive os paa kærlig og forstaaende maade, ville meget være vundet! De kan naturligvis trække sig tilbage, men man maa være klar over, at regeret bliver der alligevel. Hvorfor saa ikke selv deltage med nogle forfriskende synspunkter? (Angiveligt Viggo Kampman 1960) Hvad kommer der til at ske med ekspertudvalgets anbefalinger? REGERET BLIVER DER ALLIGEVEL Mine synspunkter kan ikke tages til indtægt for så kan det også være lige meget! Nej tværtimod, jeg mener man skal lytte til Ekspertudvalget og samtidigt erkende at deres bud ikke rækker. Der skal mere til. Og det kan da være vi ikke skal vente yderligere fyrre år på nogle forfriskende synspunkter fra de arbejdsmiljøpolitiske interesserede. Fremtidens arbejdsmiljøindsats side 12