PÆDAGOGISK VEJLEDNING TIL UDFORMNING AF STATUSRAPPORTER MÅLGRUPPEN: Denne pædagogiske vejledning henvender sig til alle OBU-undervisere på RKA. FORMÅL: Formålet med en pædagogiske vejledning er, at vi her på RKA ønsker at tydeliggøre kvaliteten af vores ordblindeundervisning overfor omverden fx kursister, samarbejdspartner i fx jobcentrene, fagforeninger og arbejdsgiverne m.fl. En tydeliggørelse af kvaliteten af vores undervisning igennem vores statusrapporter ser vi også som et vigtigt udgangspunkt for en videre udvikling af kvaliteten af vores ordblindeundervisning og vores tilbud rettet til kursister med ordblindhed fx vores mentorordning og vores omfattende it-indsats. Helt konkret ønsker vi at vise: Hvad er det for et tilbud om ordblindeundervisning man kan få her på RKA? Hvorfor og hvordan?
VISITATION TIL ORDBLINDEUNDERVISNING Som udgangspunkt er det vigtigt, at det fremgår af vores statusrapporter, at kursisten lever op til den konkrete betingelse, der er i Bekendtgørelsen for ordblindeundervisning for voksne 1 : 10. Alle, der efter undervisningspligtens ophør har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget, og som har forudsætninger for at følge ordblindeundervisningen med udbytte, har adgang til undervisningen. Basale vanskeligheder vil sige problemer med at koble lyd og bogstav. Siden 2013 har der været skærpede krav til målformuleringer 2. De skal være mere specifikke og orienteret mod evaluering af deltagernes udbytte. Målene evalueres gennem observationer i undervisningen eller i skriftlige produkter undervej, andre gennem samtale, andre ved deltagerens brug af logbog og andre igen ved testning, fx diktater. Hvis du er i tvivl om noget angående de nye færdighedsmål eller mangler inspiration, så er denne artikel god: Nye tydelige færdighedsmål motiverer voksne deltagere i ordblindeundervisningen 3. HVAD SKAL DU BRUGE VEJLEDNINGEN TIL: Vi ønsker, at du vil læse vejledningen og reflektere over indholdet i forhold til din undervisning og dine kursister, når du skal skrive din næste statusrapport. Den er ingen skabelon. Den er til inspiration. Vejledningen er bygget sådan op: Først vil vi fremlægge en problematik, som vi ofte møder fra vores underviser nemlig: Mange kursister er ikke kun ordblinde, men har også andre vanskeligheder. Vanskeligheder, der kan stå i vejen for tilegnelsen af skriftsproget. Måske oplever du også det? Vejledningen indeholder nogle fokuspunkter og nogle bud på, hvordan du praktisk kan gribe det an i undervisningen. EN VANSKELIGHED KOMMER SJÆLDENT ALENE: Selvom vores OBU-kursister er visiteret til undervisning på grund af deres ordblindhed, så oplever vores undervisere meget ofte, at kursisterne også har andre udfordringer end de skriftsproglige. Det kan være udfordringer, der ikke blot står i vejen for tilegnelsen af skriftsproget, men også for deres jobog uddannelsesmuligheder. Vanskelighederne kan være kommet som følge af ordblindheden fx lavt selvværd eller optræde i en kombination af ordblindhed og fx ADHD eller lignende symptomer. 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25011 2 Vejledning til visitation til ordblindeundervisning for voksne, www.uvm.dk 3 https://www.ucviden.dk/portal/files/27778347/olsen_gandil2014.pdf
De udfordringer, som vi i denne vejledning vil have særligt fokus på, er selvværd og organiseringsvanskeligheder (ADHD), da det er de vanskeligheder, der oftest ses sammen med ordblindhed. Metoderne og redskaberne vil ikke være fremmede for ordblindelærere. SELVVÆRD OG ORDBLINDHED: At lære noget nyt kræver mod, selvtillid og selvværd. Det har vores kursister ofte ikke meget af. De har oplevet mange nederlag, og de kender følelsen af at blive misforstået. Flere af dem har oplevet, at professionelle voksne i mangel på metoder har udstillet dem som dumme og dovne. Det sætter sig fast. Det er vigtigt, at når de kommer hos os, så får de en hel anden oplevelse. Vi har en anerkendende tilgang, dvs. at vi har fokus på alt det, de er: venlige, engagerede, hårdtarbejdende, motiverede, og alt det de er dygtige til fx it, børn, planter, foto m.m. For vores kursister er dygtige til en masse ting og gør meget godt, og det skal vi forstærke positivt. Den skolegang, som de fleste af vores kursister har oplevet, har ikke været for sarte sjæle. Når vi ser deres stærke sidder og gode evner, italesætter vi dem. Det er den slags, der kan danne grobund for, at der skabes en tryghed og et mod til at kaste sig ud i noget af det, som de før ikke oplevede, de har været så gode til nemlig fx at læse højt. Det vigtige er, at de ser troen på dem og deres evner i vores øjne, for så tror vi her på RKA, at de hen ad vejen også kommer til at tro på sig selv. Det, at tro på sig selv og egne evner, er en vigtig brik i at blive bedre til at lære at læse og skrive, og de sejrer, som vi giver dem her fra RKA, kan de tage videre med sig i job og uddannelse. Det er altså en rigtig god ide i statusrapporten at beskrive en udvikling i kursistens mod og selvtillid i forhold til at kaste sig ud i at tilegne sig skriftsproget. Det arbejde, vi gør der, overses måske, men det er et meget vigtigt arbejde. ADHD OG LIGNENDE SYMPTOMER Der er et betydeligt overlap i forekomsten af ordblindhed og ADHD 4. Rigtig mange (ca. 15-40 %) af vores kursister vil have problemer med overblik, hukommelse, opmærksomhed og koncentration (ADHD-lignende symptomer eller direkte ADHD). Den type kursister vil man opleve som: urolige, snakkende, værende alle steder og ingen steder, de roder, tingene omkring dem er i kaos, de har det svært med tid, svært ved at komme i gang og ved at gøre ting færdige, men de kan omvendt også være stille og indadvendte. For os på RKA er det umiddelbart lige meget, hvad symptomerne skyldes. Vi skal have fokus på, hvordan vi med god ordblindeundervisning og en simpel specialpædagogik kan håndtere disse kursister og hjælpe dem videre. 4 http://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/om-ordblindhed/ordblindhed-og-andre-vanskeligheder/adhd
Vi tror på, at alle kursister på RKA profiterer af en tydelig og struktureret pædagogik og undervisning med fokus på, at: ro smitter. Så vi er helt rolige og fokuserede. rammen om undervisningen er genkendelig og struktureret, fx at vi starter på samme måde hver gang, har samme dagsorden m.m. indholdet kan med fordel være konkret, multisensorisk og visuelt understøttende ordblinde har brug for mange gentagelser, men hvis man også har ADHD, så er man ikke vild med for mange gentagelser, så variation over samme indhold er godt. motivation og pauser er vigtige for at kunne holde koncentrationen ved krav. opleves et krav for svært at klare, så tilpasses kravene. når der er udsolgt på koncentrationskontoen, så er der udsolgt. Man kan altså ikke presses til at koncentrere sig mere. fremhæve det, der går godt og ignorere det, der er svært. spejle : Jeg kan se, at det er en stor opgave for dig, jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg skal lige hjælpe Rene, så skal jeg nok komme. ros er altid godt En lige så vigtig del er, at vi løbende forsøger at vise vores kursisterne nogle strategier til selv at skabe sig overblik, strukturere og arbejde fx med at få tid til at øve sig i at læse og skrive. Man kan fx give dem et læseskema som udfyldes for hver uge. FOKUSPUNKTER: Vi har vurderet, at vi bedst udvikler undervisningen ved at arbejde ud fra nogle fælles fokuspunkter i statusrapporterne. Ud over denne vejledning er der lavet en skabelon til statusrapporter, der ligger under vores respektive hold, og I skal se denne vejledning som inspiration til at udfylde den. I denne pædagogiske vejledning vil der være særligt fokus på fire områder, som vi her på RKA i fremtiden vil være særligt kendt for. Fælles forståelse af hvad god ordblindeundervisning er Kompenserende it og it i undervisningen Selvværd og ordblindhed ADHD og lignende symptomer og ordblindhed HVAD ER GOD ORDBLINDEUNDERVISNING:
Groft sagt kan man sige, at al god ordblindeundervisning tager udgangspunkt i, at personen er visiteret til undervisning på baggrund af basale vanskeligheder med skriftsproget. De basale vanskeligheder giver kursisten problemer med tilegnelsen af læsning og skrivning. Personen vil også opleve begrænsninger i hverdagen. Måske særligt i forhold til uddannelse og job. De vanskeligheder skal også afdækkes og beskrives. Det er vigtigt, at de to forhold fremgår af i statusrapporten, da de er fortsat visitationsgrund. Den grundige afdækning er også udgangspunktet for, hvad der skal undervises i. Før i tiden var der stor uenighed om, hvad en god læseundervisning og ordblindeundervisning var, men i dag er der større enighed, da der er forsket intenst indenfor området de sidst årtier. Det, der kendetegner god ordblindeundervisning er: Fast struktur hver gang fx: Det er vigtigt, da mange ordblinde også har vanskeligheder med strukturering og overblik og med arbejdshukommelsen,. 1) Læsning Teknisklæsning af fx artikel. Vælg fra dr.dk/ligetil, fagblade, lokalaviser og lign. Lyttelæsning (lydbøger) fra Nota eller ereolen. 2) Lyd/morfemarbejde Standardlydene trænes på apps fx: Bogstavlyde, Læsesjov m.fl. Med bogmaterialerne: Fonologik 1, Fingernem m.m. Efter samme metode findes der også Help til engelsk for ordblinde. Vi ved, at der er et program på trapperne med henblik på at træne morfemer. 3) Grammatik Mange muligheder. Hvis kursisten skal have 9. klasse, er det en god ide at bruge tidligere prøver til træning. 4) Skrivning Aktuel skriveopgave med AppWriter: Fx Hvad skal du lave i juleferien? Hvad kan du bedst lide ved julen? Bed kursisten åbne et Google.docs, så kan du se, hvad kursisten skriver, og du kan sende kommentarer tilbage. Metoden kan også bruges i engelsk, da AppWriter kan indstilles til at skrive på engelsk. Skriveskabeloner til støtte ved skrivning.
http://www.lineleth.dk/single- post/2016/10/22/ugens-tip-20- Stilladerende-skriveskabeloner Det kan være også være logbogskrivning. Synlige læringsmål Vi ved, at det er direkte motiverende. Ekspliciterer hvad der skal læres og hvorfor. Hele tiden sige: Nu er vi i gang med at træne bogstavernes standardlyde, det er vigtigt, fordi det gør en i stand til at stave lydrette ord. Multisensorisk undervisning (læse, skrive, høre, se, mærke) Jo flere knager (sanser) vi tilbyder kursisten at hænge lydarbejdet op på, desto bedre sidder det fast. Mange aktiviteter fx diktat med lydrette ord, hvor man lægger en papirclips for hver lyd, man siger, mens man staver. Mange undervisningsmaterialer fx Tapping eller fingerstavning: Fonologik, Fingernemt, Help. Kompenserende it Kompenserende it og traditionel læse og staveundervisning Når du får en ny kursists, er det vigtigt, at de hurtigst muligt får en introduktion. Ingen forventer, at vi alle pt. er superbrugere af fx AppWriter, men det skal vi blive. Hjælpemidlerne skal ikke erstatte undervisning. Det er nemlig vigtigt, at kursisten vedvarende bliver bedre til at placere de først bogstaver korrekt, for jo flere bogstaver, der er placeret korrekt, desto større er chancen for at det rigtige ord vælges. Det samme med grammatik. Jo bedre kursistens kendskab til grammatik er, desto større er chancen for at de vælger det ord med den rigtige endelse. De programmer vi bruger er: AppWriter, IntoWords, Mobile 112 m.fl. Henvend dig til Povl-Erik, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang. It i undervisningen Apps fx: Bogstavlyde Læsesjov Læseguld Programmer fx: Google drev Google.docs Google Sheets
Læseguld 2 120 ord m.fl. Gode tips: Ugens læseskema Når kursisterne kommer til os, så er det vigtigt, at læsning og skrivning bliver en del af deres hverdag. Kursisterne kan fx aflevere et skema hver uge indholdende informationer om: Hvad har du læst i ugens løb? Hvor længe? Målet er at udvikle deres identitet som læsere. Tur til biblioteket Når man skal være læser, skal man selvfølgelig have lånerkort til biblioteket, Nota og meget gerne også lytte til lydbøger. Hvis man mangler læsestof til sine kursister, så ligger der på Notas hjemmeside nogle læsetilpassede bøger af fx Jeg er Zlatan. Den plejer at være et hit. Modtagelse af nye kursister på RKA OBU Introaktiviteter Kaffe/te/vand/brød Skriv evt. navneskilte Præsentation lærer/kursister Rundvisning og lidt om fordelene ved at modtage OBU på RKA (lille miljø, særligt fokus på en mere helhedsorienteret indsats, vores sociale fællesskab, og vores effektive og tidssvarende metoder, inddragelse af it i undervisningen) Information om hvad RKA har af tilbud (it-hjælp, mentorordning, foredrag, motion) Hvad tilbyder vi i undervisningen? (fx træning i kompenserende it, læsetræning, lyttelæsning, stavning, læseforståelse, skrivning) Fortæl om fravær (Måske er der brug for at vi ringer dagen inden undervisningen) Grundlæggende it-færdigheder. Introducere AppWriter m.m. Oversigt over apps Praktiske ift. Fortæl om Nota + at ansøge om it-hjælpemidler/uni-login
ordblindhed Fortæl om hvad ordblindhed er Metoder til gruppearbejde Spørgsmål à la: Hvor oplever du vanskeligheder ift. din ordblindhed? Sid med det alene, derefter i par forklar, og så genfortælle for hele holdet Få erfarne kursister til at undervise de nye i fx AppWriter. (En skrive øvelse kunne være: Hvad vil du have ud af undervisningen på RKA?) En fælles tekst: en kursist leder efter navneord, en anden tillægsord, den sidste udsagnsord = man fremlægger for hinanden. En tekst klippet op, gruppen sætter dem sammen Rollelæsning