Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Redigeret 2016/17 Nyudgivet foråret 2017
Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives og denne mistrivsel kan føre til depressioner, angst og i værste fald selvmord. Men mobning har også alvorlige konsekvenser for andre end den, mobningen er rettet mod. Den piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer dermed at forrykke grænserne for adfærd. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever i en klasse. Thomasskolen skal danne den trygge og motiverende ramme omkring børnenes forberedelse til at lære at skabe sig en god tilværelse for hele livet. Børn har krav på, at skolen giver dem mulighed for at udvikle sig både personligt, socialt og fagligt. Mobning og mistrivsel forhindrer muligheden for denne udvikling. Netop derfor er en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel og mod mobning af så afgørende betydning børn har brug for og krav på at have det godt i skolen! Arbejdsmiljøudvalget og elevrådets arbejdsmiljørepræsentanter- 2012 Redigeret af Antimobbestrategiudvalget 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Formålet er at fremme god trivsel og adfærd og sikre et godt skolemiljø både fysisk og psykisk. Vi ønsker at melde tydeligt ud, at vi på Thomasskolen ikke accepterer mobning. Vi vil forebygge at mobning opstår. Vi vægter elevernes trivsel på linje med den faglige udvikling. Alle medarbejdere og elever i samarbejde med forældrene deltager i og har ansvar for indsatsen mod mobning. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? På Thomasskolen forstår vi trivsel som et miljø, hvor samværet mellem elever og medarbejdere er præget af åbenhed, tryghed og respekt. Skolen skal lære eleverne at kunne sige til og fra og opøve dem til etiske overvejelser i forholdet til deres medmennesker og omgivelser. Skolen skal danne gode fysiske, psykiske og æstetiske rammer om fællesskabet og være et sted, der er fri for mobning. Elever og medarbejdere trives, når de møder passende udfordringer og får mulighed for at udvikle sig som enkeltindivider i fællesskabet. Trivsel er til stede, når der skabes gode relationer præget af positive forventninger og glæde. Side 2 af 8
Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er en systematisk og gentaget negativ psykisk og/eller fysisk påvirkning af en person. Mobning kan være chikane, gentagne drillerier, ondskabsfuld tale, aggressiv adfærd eller udelukkelse fra fællesskabet. Mobning bliver til bevidst eller ubevidst i et ønske om at demonstrere og vinde magt. Mobning kan nedbryde og isolere et menneske. Hvad forstår vi ved konflikter? Ved en konflikt forstår vi: En uoverensstemmelse mellem mennesker. To parter, der ser forskelligt på en sag. Konflikt er ikke nødvendigvis systematisk. Konflikt fordrer handling. Konfliktløsning rummer mulighed for større forståelse og indsigt. STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? I april 2016 gennemførte skolens elever en trivselsundersøgelse, som sammen med supplerende spørgsmål vedr. de fysiske og æstetiske rammer danner grundlag for den lovpligtige Undervisningsmiljøvurderingen (UMV). Resultatet af undersøgelsen ses herunder (der gives point fra 1-5, hvor 5 er det meste positive, og for at have et sammenligningsgrundlag er medtaget landsgennemsnittet) Temaerne i undersøgelsen tager udgangspunkt i de fire statistisk validerede indikatorer. Temaerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med på skolen. Temaerne er: Tema 1: Social trivsel Thomasskolen: 4.3 / Landsgennemsnittet: 4.1 Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Tema 2: Faglig trivsel Thomasskolen: 3.9 / Landsgennemsnittet: 3.8 Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egen faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Tema 3: Støtte og inspiration Thomasskolen: 4.3 / Landsgennemsnittet: 3.3 Støtte og inspiration i undervisningen omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Tema 4: Ro og orden Thomasskolen: 4.3 / Landsgennemsnittet: 3.8 Ro og orden omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Side 3 af 8
Der henvises til UMV (på skolens hjemmeside www.thomasskolen.dk ) for en nærmere redegørelse af, hvad der ligger bag de fremkomne tal. FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Medarbejdere: Medarbejdere tager i fællesskab ansvar for omgangsform og -tone på skolen og støtter i samarbejde med forældrene eleverne i at udvikle en tilsvarende ansvarlighed. Vi påtaler det, når vi hører grimt sprog. Medarbejderne er bevidste om og påtager sig deres ansvar som forbilleder og autoriteter for eleverne med hensyn til indlæring af både faglige og sociale færdigheder. For at skabe tryghed er der tre gårdvagter og en gangvagt i de to lange frikvarterer, samt en gårdvagt og en gangvagt i de korte frikvarterer. Elever med særlige behov får det tilsyn i timer og frikvarterer, som skønnes nødvendigt. Medarbejdere evaluerer og vurderer løbende elevernes aktiviteter og trivsel i frikvartererne. Lærerne gennemgår samværs- og frikvartersregler i august måned på skoleårets første fællessamlinger. Der afsættes en lektion om ugen pr. klasse, de uger hvor der ikke er fællessamling, til at arbejde med elevernes sociale liv og trivsel i klassen og på skolen. Pædagoger underviser 0. - 3. klasse i sociale kompetencer og trivsel en lektion ugentlig. Klasselærer og klassepædagog har ugentlige samtaler om eleverne i 0. - 3. klasse. Klasselæreren har individuelle samtaler med sine elever. Medarbejderne deltager i kurser, der relaterer til konfliktløsning, klassens sociale liv, klasseledelse og efteruddannelse efter behov. Skolens klasseteams holder flere møder årligt hvor bl.a. klassens og den enkeltes trivsel er på dagsordenen. Klassepædagogerne i SFO har årlige samtaler med det enkelte barn om barnets trivsel. Fællesskabet plejes og styrkes ved: Temauger på tværs af klasserne, klasseture, fester, ekskursioner, hytteture, lejrskole, fællessamlinger m.m. De store elever er tanter og onkler for de små klasser og arrangerer sociale tiltag, hvor relationerne Side 4 af 8
plejes. Klassepædagogen er tovholder for 2 arrangementer årligt. Særligt det første skoleår for de små, er det vigtigt at få etableret en god relation. Forebyggende indsats af AKTlærer efter behov. Pædagogerne arbejder målrettet med elevernes relationer og trivsel ved ugentlige møder, observationer, samtaler og daglige aktiviteter. Elever: Eleverne har et medansvar for omgangsformen og det gode sprog på skolen, vi taler pænt til og om hinanden. Eleverne udfylder individuelle spørgeark med fokus på elevens udvikling og trivsel. Disse ark bruges som udgangspunkt for en skole-hjem-samtale, hvor elev, forældre, lærere og evt. pædagog deltager. De store elever er særlig opmærksomme på de små elever, de er tanter og onkler for. Legepatruljen og gameboosters, som består af store elever, igangsætter lege og positivt samvær med de yngre elever til gavn for både store og små. Fællesskabet styrkes bl.a. gennem elevernes deltagelse og ansvar for fællessamlinger. Eleverne har medansvar for at få gruppe og makkerarbejde til at fungere. Elevrepræsentanter deltager i skolens UMV-arbejde, hvor der evalueres og besluttes fokusområder, der har betydning for elevernes arbejdsmiljø. Elevrådet drøfter jævnligt elevernes trivsel på skolen. Bl.a. aktiviteter til onkel-tanteordningen. Forældre: Forældrene er medansvarlige for og bidager til den gode omgangsform og tone i relation til deres eget barn og deres kammerater. Man bestræber sig på at tale positivt om skolens medarbejdere, de andre forældre, klassekammeraterne og de øvrige børn på skolen. Der etableres fællesskabsfremmende aktiviteter på forældremøde, som for eksempel legegrupper. Forældrerådet drøfter jævnligt elevernes trivsel på skolen. Fælles: Der er løbende udviklingsarbejder i gang, der har fokus på trivsel bl.a. i samarbejde med forældrerådet. Forebyggelse af mobning på de sociale medier er et fælles ansvar for medarbejdere, forældre og elever. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Der er et tæt samarbejde med klassernes lærere, og der afholdes flere klasseteammøder i løbet af skoleåret, hvor elevers trivsel også er på dagsordenen. Der afholdes elevsamtaler hvert skoleår mellem klasselæreren og eleven, hvor der er fokus på elevens trivsel. SFOen gennemfører hvert år børnesamtaler med alle børnene. Der er 3 gårdvagter i de store frikvarterer, og der er særligt opsyn med de børn, som går for sig selv. Der er et tæt samarbejde mellem lærere/pædagoger og forældre. Vi skal holde øje med tegn, som kan være: Øget fravær Har mærker fra slag eller andet på kroppen Har ødelagte sager eller mangler sager Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv Manglende livsglæde, energi og mod Er nem at forvirre og har svært ved at beslutte sig eller udtrykke sig klart Side 5 af 8
Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid Taler et hårdt sprog Er tavs og indesluttet Er ensom og isoleret Er trist og ked af det Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster - begynder måske selv at være efter andre Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Mister engagement og nærvær i skolen Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Der afholdes ugentlige samtaler på tværs, hvor enkelte elevers trivsel er på dagsordenen. Trivsels- og mobbesituationer kan drøftes på teammøder med skolens AKTlærer og støtteteamet. Der følges op på problemområder ved fællessamlinger, når det er aktuelt Klasseteam, klasselærer og skolens ledelse drøfter og aftaler en handleplan i samarbejde med forældrene. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Klasselæreren og skolens ledelse underrettes og tager sammen initiativ til behandling af sagen. For de direkte involverede? Samtale med mobbeofret, med skriftligt notat af samtalen/erne og beslutninger. Samtale med mobberen, med skriftligt notat af samtalen/erne og beslutninger. Klasselæreren arbejder sammen med forældrene på tiltag, der kan støtte mobbeofret. Skolens AKTlærer inddrages efter behov. Sundhedsplejerske og/eller psykolog inddrages efter behov. For hele klassen eller årgangen? Klasselærerne og klasseteamet intensiverer arbejdet med at skabe et godt klassemiljø, og få samlet op på oplevelserne. For forældrene? Kontakt fra skolen til de involverede hjem, enten telefonisk eller ved indkaldelse til møde på skolen. Brev til hjemmet om situationen og hvilke konsekvenser det vil medføre for mobberen m.fl. Brevet indeholder en advarsel omkring handlingen fra skolen side, hvis lignende handlinger gentager sig. Side 6 af 8
For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Orientering af klasseteamet og øvrige medarbejdere efter behov. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Det kan besluttes at bortvise mobberen i en bestemt periode, hvis der er tale om grov tilsidesættelse af skolens samværsregler. Spørgsmål om tilbagevenden til skolen vil blive behandlet af ledelsen og Lærernes Pædagogiske Udvalg, samt ved et møde mellem skolelederen, klasselæreren og elevens forældre. Der vil også være en samtale med eleven, inden denne begynder på skolen igen. En konsekvens kan blive, at mobberen skal deltage i ugentlige samtaler med klasselærer og/eller skoleleder/ viceskoleleder i en periode. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Først og fremmeste elevens klasselærer eller anden lærer, dernæst skolens ledelse. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens ledelse kan tage generelle forhold omkring samvær op på skolens månedlige fællessamlinger. Skolelederen deltager så vidt muligt i samtlige elevrådsmøder. Derved åbnes for en direkte dialog mellem skolens elever og skolelederen. Skolelederen er ansvarlig for udarbejdelsen af en handleplan ud fra UndervisningsMiljøVurderingen. I den daglige dialog mellem ledelsen og medarbejdere, forældre og/eller elever, tages der initiativer i forebyggelsen af mobning. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Skolelederne bliver orienteret af klasselæreren, hvis der er konflikter/problemstillinger under opsejling. Skolelederen deltager i samtalerne med mobbeofferet og mobberen. Skolelederen deltager i møde med forældrene. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? I efteruddannelsen af skolens medarbejdere er der løbende fokus på kurser med temaer fra AKTområdet. På skolen er ansat en lærer med særligt fokus på AKTområdet. Der er sammensat et pædagogisk, tværfagligt støtteteam, som drøfter henvendelser fra kolleger, som er bekymrede om konkrete elever. Side 7 af 8
Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole og SFO omkring elevernes sociale trivsel? Thomasskolen har ansat klassepædagoger i indskolingen. Klassepædagogen er med i undervisningstimer i skoletiden, og har ugentlige møder med klasselæreren. Klassepædagogen er også kontaktpersonen for klasseårgangen i SFOen. Klassepædagogen deltager i skolehjemsamtalerne én gang om året. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Antimobbestrategien og skolens samværsregler er på dagsordenen på skoleårets første fællessamling for henholdsvis de yngste og de ældste klasser. Skolens samværsregler er på dagsordenen løbende på klassernes klassemøder. Skolens samværsregler er på dagsordenen på PRmøder, SFOmøder og forældrerådsmøder. Skolens antimobbestrategi er synlig på skolens hjemmeside. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Medarbejderne evaluerer trivslen i frikvartererne flere gange årligt på PR- og AT-møder. I det omfang det er relevant evalueres der også på SFO-rådsmøder. Medarbejderne evaluerer skolens samværsregler og frikvartersregler en gang om året på ATmøderne og i SFO-rådet. Lærere og pædagoger har ugentlige samtaler om eleverne i 0.-3. klasse hvor elevens trivsel er på dagsordenen. Klasselæreren har årlige individuelle samtaler med sin klasses elever. Eleverne udfylder individuelle spørgeark med fokus på elevens udvikling og trivsel en gang om året. Skole-hjem-samtalerne om efteråret har fokus på elevens trivsel. Klasseteam holder møder flere gange årligt om klassens trivsel. Med jævne mellemrum (mindst hvert tredje år) foretages en undersøgelse blandt skolens elever om trivsel. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Løbende i Arbejdsmiljøudvalget gennem skoleåret. Der er i skoleåret 2016/17 nedsat et udvalg af lærere og pædagoger, som bl.a. skal udarbejde en Trivselkanon og et udkast til trivselsfremmende indsats på Thomasskolen. /Antimobbestrategiudvalget november 2016 Side 8 af 8