Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev Vestre Skole 1. juli, 2018

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Orienteringsmøde om skolereformen

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Skolereform din og min skole

Kære forældre. Om skolefusionen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Velkommen til kontaktforældremøde

Folkeskolereform 2014

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Hvornår skal vi i skole?

Antimobbestrategi Gedved Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Folkeskolereformen 2013

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

SKOLEREFORM forældreinfo

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Blågård Skole Fokus på kommunikation og medier

Det brede læringsbånd

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Spørgsmål og svar om den nye skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Nyhedsbrev for. Nyhedsbrev

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Forældremøder & Forældresamtaler

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Brande, 2012 november

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Transkript:

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever velkommen til et nyt skoleår. Selvom det regnede, så holdt vi dog fast i den gode tradition med velkomst og fællessang i skolegården, men hvor det sidste år var solbriller og shorts, så var det i år mere paraply og gummistøvler. Nå pyt vi har alle sammen fået ladet batterierne op med masser af sollys hen over sommeren, så en regnbyge eller to kan ikke spolere det gode humør. Velkommen til såvel nye som gamle elever på Vestre Skole.

Nyt skoleår nye tiltag Med planlægningen af næste skoleår lægger vi op til nogle prioriteringer og ændringer, som vi gerne vil orientere jer om. Vi vil også tale med jer om det på forældremøderne i september, men du/i får her nogle informationer om, hvad vi har iværksat af ændringer. Elevpausen midt på dagen er blevet kortere Den lange elevpause, som i sidste skoleår var på en time, bliver i dette skoleår kortere. Elevpausen midt på dagen er på 45 minutter, hvoraf eleverne spiser det første kvarter. Hos de mindste elever sørger man for, at eleverne også kan spise formiddagsmad, hvis der er behov for det. Læringsbånd i skemaet Vi har i planlægningen af det nye skoleår lagt et læringsbånd ind i skemaet. Det vil sige, at der fra kl. 9.50 10.15 hver dag er et læringsbånd, hvor eleverne vil opleve forskellige aktiviteter. I skemaet kan man se det med forkortelsen LBÅ. Indholdet i disse lektioner kan være fælles aktiviteter på tværs af årgangen eksempelvis med trivselstemaer eller andre fælles fokusområder. Det kan også være læringsaktiviteter, som man på den enkelte årgang vurderer, at eleverne vil have gavn af i den pågældende periode. Læringsaktiviteter der understøtter forskellige tiltag, som vi ønsker for vores elevers læring og trivsel i det daglige skolearbejde. Tiden til læringsbåndet bliver taget fra den understøttende undervisning, så det er ikke de enkelte fag, der leverer timer til læringsbåndet. Løbende elevsamtaler lagt ind i skemaet Vi har i skemaerne planlagt med, at kontaktlærerne løbende kan afvikle elevsamtaler med eleverne. Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen søgt om kortere skoledage ( 16b) mod konvertering til tovoksen-lektioner. Det vil sige, at vi forkorter skoleugen med to lektioner á 45 minutter (understøttende undervisning), mod at vi skemalægger med tilsvarende to ugentlige lektioner, hvor vi har to voksne (lærer eller pædagog) på lektionerne. Vi vil konkret anvende lektionerne til skemalagte ugentlige elevsamtaler, hvor kontaktlærerne kan styrke relationerne med alle elever via løbende og systematiske samtaler. I skemaet kan man se, at der i nogle lektioner står et fag og teksten elevsamtale. Det betyder, at den ene lærer har klassen, mens den anden lærer afvikler elevsamtaler med eleverne. Samtalerne kommer til at omhandle elevens læring og trivsel, og vi vil gå systematisk til værks, således at samtalerne gerne skulle give eleven støtte og hjælp til at arbejde med udviklingsprogression i forhold til læring og trivsel. Sagt med andre ord lærer og elev har en løbende dialog om, hvordan det går med elevens udvikling i såvel faglige- som trivselsmæssige sammenhænge, og læreren kan give den enkelte elev konstruktiv feedback på, hvad han/hun kan gøre for at tage de næste gode skridt i den udvikling, som vi sammen arbejder på at lykkes med. Der vil naturligvis komme et udbytte af disse elevsamtaler, som vi kan anvende konstruktivt også i dialogen med elevens forældre, således at forældrene også bliver mere bevidste om, hvad den enkelte elev arbejder på at opnå i sin skolehverdag med mulighed for at støtte op omkring den ønskede udvikling.

Understøttende undervisning / ikke længere så megen studietid Tidligere blev den understøttende undervisning anvendt til lektietimer (på Vestre Skole kaldet studietid) Vi har imidlertid valgt at prioritere muligheden for individuelle elevsamtaler højt, fordi vi ved, at det virker motiverende for eleverne at få feedback fra lærerne i det daglige arbejde med læring og i forhold til elevens trivsel. Vi har som nævnt også valgt at arbejde med et decideret læringsbånd 25 minutter om dagen alle ugens 5 skoledage. Lektioner hvor lærere og pædagoger omkring teamet sammen kan planlægge, hvad lektionerne skal bruges til. Det kan være faglige lektioner, hvor man arbejder med faglig opfølgning. Formålet med Læringsbåndet er at booste den varierende undervisning. Dette gøres med fokus på et eller flere af de følgende elementer; bevægelse, trivsel, sprog, fag-træning, timeløse fag m.m. Det korte af det lange er, at man ikke længere kan se så mange lektioner med studietid i skemaet, fordi vi altså anvender den understøttende undervisning til to andre ting, som vi prioriterer i forhold til den enkelte elevs læring og trivsel. At der ikke længere er så meget lektie/studietid i skemaet, som man på Vestre Skole har prioriteret tidligere det betyder naturligvis, at vi er nødt til at tænke vores læring, lektier m.m. på lidt andre måder. Vi skal internt på skolen have nogle faglige drøftelser omkring læring og lektier, og herunder hvordan vi kan sikre eleverne en skolehverdag, hvor de ikke bliver overbelastet med store mængder hjemmearbejde lige som vi kommer til at drøfte/evaluere på de nye tiltag, som vi igangsætter. Vi vil gå i dialog med jer forældre på de kommende forældremøder omkring vores samarbejde skole og hjem i forhold til elevernes skolearbejde og faglige udvikling. Hen over sommeren. Hen over sommeren har medierne også interesseret sig for folkeskolen. I Frankrig forbyder man mobiltelefoner i skolen. Skal vi også gøre det i Danmark? På Vestre Skole står vi også over for nogle beslutninger omkring vores tilgang og holdninger til mobiltelefoner og andre elektroniske devices. Vi skal have en plan for digital dannelse på Vestre Skole. Det kræver dog først nogle gode drøftelser og overvejelser, og det bliver et af emnerne, som den nye skolebestyrelse vil beskæftige sig med i den kommende tid. På skolen laver vi her fra skoleårets start et forsøg, hvor hele mellemtrinnet vil være mobilfrit i skoletiden frem til jul. Dette forsøg vil vi følge nøje, og vi vil se på fordele og ulemper i forhold til, hvad eleverne får ud af en skolehverdag uden mobiltelefonen. Vi vil her i efteråret igangsætte en proces, hvor vi med inddragelse af elever, forældre/skolebestyrelse og medarbejdere vil udarbejde en plan for, hvordan og hvad vi vil gøre i forhold til elevernes digitale dannelse, brug af mobiltelefoner m.m. i skoletiden.

Uge 27 og 32 på Vestre Skole intern kompetenceudvikling og klargøring til et nyt skoleår I uge 27 og 32 har lærere og pædagoger på Vestre Skole været i gang med forskellige spændende ting dels i forhold til planlægning og forberedelse af det nye skoleår, men også i forhold til intern kompetenceudvikling. Vi har på alle årgange påbegyndt arbejdet med at lave en social årsplan på årgangen. Med udgangspunkt i trivselsmålingen fra slutningen af maj samt den viden og de erfaringer, som lærere og pædagoger omkring en årgang har, så er der på alle årgange blevet opstillet nogle fokusområder og tiltag, som vi vil arbejde med i forhold til den gode trivsel i det nye skoleår. I vil få mere at vide om den sociale årsplan på forældremøderne i september. I uge 32 har vi på Vestre Skole startet et KRAP-kompetenceudviklingsforløb for alle pædagogiske medarbejdere. KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, og det handler både om et mindset i forhold til vores fælles og grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, og derudover indeholder det en lang række nyttige værktøjer, som vi kan anvende i vores daglige arbejde/samarbejde omkring eleverne og de læringsaktiviteter, som vi sætter i gang. Alle pædagogiske medarbejdere på Vestre Skole får hen over efteråret 3,5 dage med KRAP-kursus/uddannelse. I uge 32 har vi også haft alle lærere og pædagoger på kursus i Professionelle Læringsfællesskaber (PLF) der drejer sig om optimering af vores teamsamarbejde om alle elevers læring og trivsel. Der er nogle forskellige elementer i PLF, og det går grundlæggende ud på, at vi styrker vores fællesskab og professionelle samarbejde i skolen. At vi i større grad lægger op til fælles refleksion over egen praksis med henblik på at udvikle vores arbejde med elevernes læring og trivsel. PLF handler også om, at man i et team får flere redskaber til at kunne anvende data af forskellig art i sit arbejde. Virker det, vi gør? Hvordan kan vi blive klogere på, hvad eleverne lærer, og hvad skal vi have fokus på i den proces? Vi har med KRAP og PLF startet et internt kompetenceudviklingsforløb op på Vestre Skole, og vi forventer på sigt, at vi dels får nogle gode værktøjer og systematikker i vores arbejde i hverdagen, men at vi derudover også får mulighed for styrke vores fælles værdigrundlag på Vestre Skole. Hvad bliver udbyttet for eleverne, kunne det jo så være relevant at spørge nysgerrigt ind til? Vi har i skolens ledelse stor respekt for vores medarbejderes gode kompetencer og erfaringer, men vi må også forholde os til, at vi lever i en tid med rivende udvikling og hyppige ændringer i krav og forventninger til det, vi skal levere i skolen. Der er ingen tvivl om, at opgaverne i folkeskolen ændrer sig løbende, og vi vil gerne udvikle både mindset og værktøjer til at kunne blive ved med at lave god skole på Vestre både nu og i fremtiden. Vi vil gerne skabe gode resultater i form af alle børn lærer noget samtidig med at de trives i fællesskabet. Vi arbejder på at styrke vores fællesskab omkring opgaverne med elevernes læring og trivsel, og vi vil med disse tiltag klæde vores lærere og pædagoger organiseret i årgangsteams godt på til også fremadrettet at kunne arbejde professionelt med alle elevers læring og trivsel. Ud over de nævnte aktiviteter har lærere og pædagoger i ugerne 27 og 32 naturligvis arbejdet med mange forskellige forberedelser til det nye skoleår herunder selvfølgelig også de faglige årsplaner på alle årgange.

Bygningsmæssige ændringer hen over sommerferien Vi har forud for dette skoleår valgt at organisere os i indskoling, mellemtrin og udskoling. I forhold til at skabe rammer, der understøtter det, så har vi hen over sommerferien haft håndværkere til at lave ændringer i bygning E. I Bygning E som før sommerferien rummede 4. og 5. årgang, er der blevet lavet to nye klasselokaler inden for de bygningsmæssige rammer, som vi havde og bygningen vil fremover rumme hele mellemtrinnet (4. 6. årgang). Mellemtrinnet er derudover med i et projekt omkring udvikling af gode læringsmiljøer, så vi forventer, der hen sidst på året også kommer til at ske nogle konstruktive ændringer i såvel fællesrum som i klasselokalerne. Det handler om inspirerende læringsmiljøer, og vi skal selvfølgelig nok orientere jer om det, når vi har noget mere konkret på det. Forældre- og personalearrangement vedr. samarbejdet om den gode trivsel Du/I vil i løbet af denne uge modtage en invitation til et forældre- og personalearrangement tirsdag d. 28. august kl. 18.30 21.00. Arrangementet vil blive afviklet i Sydbyhallerne, og vi har denne aften lavet aftale med Lisbeth Alnor fra VIA. Hun kommer og holder et oplæg, og hun vil efterfølgende facilitere en dialog mellem forældre og skolens pædagogiske personale. Temaet for denne aften vil være Fællesskaber, trivsel og mobning og herunder vigtigheden af vores samarbejde (forældre og skole) omkring den gode trivsel i skolen. Der vil være tilmelding via forældreintra. (nærmere information om dette følger) Afslutningsvis vil jeg gerne ønske alle elever, forældre og medarbejdere et rigtig godt skoleår 2018/19 på Vestre Skole. Venlige hilsner Lars Sørensen Skoleleder, Vestre Skole