Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Relaterede dokumenter
Resultat af jordanalyser

Afgrødernes næringsstofforsyning

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling

Spark afgrøden i gang!

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter


Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

Muligheder og udfordringer i efter- og

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Markgrænser. For at programmet kan behandle analysedata, skal du have oprettet et markkort for kunden. Til dette formål anvendes

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret )

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Fosfor det er noget vi mangler

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Formler til brug i marken

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Hvor sker nitratudvaskning?

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Regler for jordbearbejdning

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Foders klimapåvirkning

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nordic Field Trial System Version:

Danmarks salg af handelsgødning

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Mobil grøngødning til grønsager og bær

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Resultater af analyser af vandprøver

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Danske forskere tester sædskifter

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Transkript:

Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Kalkniveau Ønsket kalk Værdien kan være 1, 2, 3 eller 4. 1 (lav): Ikke kalkkrævende afgrøder som havre, rug og kartofler, hvor man ønsker et lavt kalknings 2 (middel): Kornsædskifte hvor der ønskes et middel kalknings 3 (middelhøjt): Kornsædskifte hvor der ønskes et middelhøjt kalknings F.eks. hvis der relativt hyppigt er raps og/eller ærter. 4 (højt): Kalkkrævende sædskifte med afgrøder som roer og lucerne. Desuden marker hvor der er problemer med kålbrok mm. Allerede tilført kalk. Hvis marken allerede er tilført kalk, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Kalkniveau og angives normalt via funktionen Fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. Kalkbehov. Kalkprodukt. Beregnet kalkbehov i. Dette behov er kalkbehovet i beregnet ved tilførsel af en 100% kalktype. Beregnet kalkprodukt i. Dette behov er kalktilførselsbehovet beregnet ud Side 1

Kalkprodukt reduc. fra det aktuelle kalkprodukts neutraliserende evne. Den neutraliserende evne angives i form af en procent på fanebladet Produkt. Typisk vil tallet ligge mellem 50 og 80%. Beregnet kalkprodukt skala-reduceret. Dette behov indeholder kalktilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Bemærk at resultatet af modellen er i kg pr. ha. (Normalt omtaler man kalktildeling i tons pr. ha). Selvom resultatet beregnes i, kan resultatet ved en efterfølgende spredning godt blive vist i tons/ha på visse traktorcomputere. N-model Beregningsmodellen for kvælstof (N) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et N-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Side 2

Pos. Udbytte Pos. Jb Gns. udbytte Gns. Jb Gns. N-behov N model Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitlige N-behov. Værdien skal være i Korrektion for Nmin. Værdien kan være 0, 1 eller 2. 0 : Vinterraps, græs eller lignende. (Sensommerafgrøder med stor efterårsoptagelse af kvælstof. Dvs. ikke prognoseafgrøder). 1 : Forårssåede afgrøder. Klimaområde Korr.faktor udbytte 2: Vintersæd. Klimaområde. Værdien kan være 1, 2 eller 3. Værdierne svarer til områderne i Plantedirektoratets vejledning FØR de ændrede Danmark til kun at have ét klimaområde! Korrektionsfaktor for udbytte. Værdien skal være 0 eller større. Værdien kan også udtrykkes kg/n pr. hkg merudbytte (eller mindreudbytte). Værdierne kan bl.a. findes I Plantedirektoratets vejledning vedrørende gødningsplaner og regnskaber. Allerede tilført kvælstof. Hvis marken allerede er tilført kvælstof, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg N/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Side 3

Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. N-behov N-produkt N-produkt reduc. Beregnet N-behov i. Dette behov er N-behovet i. Beregnet N-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af N. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet N-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på P-model Beregningsmodellen for fosfor (P) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et P-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Side 4

Pos. Jb Pos. Pt Gns. udbytte Gns. Jb Gns. Pt Gns. P-behov Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Positionsbestemt fosfortal. Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitligt forfortal. Gennemsnitligt P-behov. Værdien angives i. Allerede tilført fosfor. Hvis marken allerede er tilført fosfor, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg P/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. P-behov P-produkt P-produkt reduc. Beregnet P-behov i. Dette behov er P-behovet i. Beregnet P-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af P. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet P-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 5

K-model Beregningsmodellen for kalium (K) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et K-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Pos. Jb Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Side 6

Pos. Kt Gns. udbytte Gns. Jb Gns. Kt Gns. K-behov Afgrødetype Positionsbestemt kalital. Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitligt kalital. Gennemsnitligt K-behov. Værdien angives i. Afgrødetypen. Værdien kan være 0 eller 1. 0: Korn 1: Roer, kartofler og grøntsager. Bemærk: Der findes også en speciel model for kalium til kartofler. Allerede tilført kalium. Hvis marken allerede er tilført kalium, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg K/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. K-behov K-produkt K-produkt reduc. Beregnet K-behov i. Dette behov er K-behovet i. Beregnet K-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af K. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet K-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 7

Mg-model Beregningsmodellen for magnesium (Mg) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et Mg-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Pos. Jb Gns. udbytte Gns. Jb Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Side 8

Gns. Mgt Gennemsnitligt magnesiumtal. Gns. Mg-behov Gennemsnitligt Mg-behov. Værdien angives i. Allerede tilført magnesium. Hvis marken allerede er tilført magnesium, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg Mg/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. Mg-behov Mg-produkt Mg-produkt reduc. Beregnet Mg-behov i. Dette behov er Mg-behovet i. Beregnet Mg-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af Mg. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet Mg-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 9

S-model Beregningsmodellen for svovl (S) er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et S-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. N-behov Gns. N-behov Gns. S-behov Positionsbestemt N-behov. Værdierne skal være i. Gennemsnitligt N-behov. Værdien skal være i. Gennemsnitligt S-behov. Værdien angives i. Allerede tilført svovl. Hvis marken allerede er tilført svovl, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg S/ha. Side 10

S-behov S-produkt S-produkt reduc. Beregnet S-behov i. Dette behov er S-behovet i. Beregnet S-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af S. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet S-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på K-model kartofler Beregningsmodellen for kalium (K) til kartofler er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et K-behov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. udbytte Pos. Jb Pos. Kt Gns. udbytte Gns. Jb Gns. Kt Positionsbestemt forventet udbytte. Værdierne skal være i tons/ha. Automatisk beregning: Hvis laget sættes til Fast værdi og værdien sættes til 1, så vil modellen automatisk fastsætte et positionsbestemt forventet udbytte ud fra Jbnummeret. Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Positionsbestemt kalital. Gennemsnitlige forventet udbytte. Værdien skal være i tons/ha. Gennemsnitligt Jb-nr. Værdierne skal ligge indenfor 1-12 Gennemsnitligt kalital. Side 11

Gns. K-behov Gennemsnitligt K-behov. Værdien angives i. Vanding Vandes kartoflerne. Værdien kan være 0 eller 1. 0: Kartoflerne vandes ikke 1: Kartoflerne vandes Allerede tilført kalium. Hvis marken allerede er tilført kalium, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg K/ha. Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal. Andre værdier der ikke er positionsbestemte (næsten dem alle) indberettes også lettest via fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen. K-behov K-produkt K-produkt reduc. Beregnet K-behov i. Dette behov er K-behovet i. Beregnet K-produkt i. Dette tal angiver gødningstilførslen beregnet ud fra det ønskede produkts indhold af K. Procenten angives via fanebladet Produkt. Beregnet K-produkt skala-reduceret. Dette behov indeholder gødningstilførslen omregnet i de niveauer, som er angivet på Side 12