Danske topledere: Vi konkurrerer på viden - ikke på pris

NR.23_side_24-28.qxd 14-06-02 16:46 Side 24 Erhverv Danske topledere: Vi konkurrerer på viden - ikke på pris Vækst. Topledere ønsker bedre rammer for vidensbaseret vækst - Mindsteløn og administrationsomkostninger uden betydning - Innovation og kvalitet er langt vigtigere end pris i den internationale konkurrence, siger Mandag Morgens Toplederpanel - Regeringens politik milevidt fra topledernes opskrift på succes Kvalificerede medarbejdere er den mest afgørende faktor for Danmarks konkurrencedygtighed. Det er det klare budskab fra en undersøgelse af 123 danske toplederes syn på deres virksomheds - og Danmarks - konkurrencedygtighed, som analyseinstituttet Zapera har foretaget. Lederne i Mandag Morgens Toplederpanel anviser en langt mere markant prioritering af, hvad der er væsentligt for konkurrencedygtigheden, end regeringen har lagt op til med sin vækststrategi, Vækst med vilje. For eksempel vender toplederne ryggen til klassiske borgerlige mærkesager som fjernelse af administrative byrder, og et område som den høje danske mindsteløn betragtes også som irrelevant for fremtidig vækst og konkurrencedygtighed. Virksomhedsledernes opskrift på, hvordan Danmark sikrer fremtidens vækst, viser, at kvalitetsprodukter og innovation har langt større betydning som internationale konkurrenceparameter end prisen på produkter. Det afspejler sig i virksomhedernes behov. 7 af lederne nævner adgang til kvalificeret arbejdskraft som en af de vigtigste faktorer for konkurrenceevnen, mens kun halvt så mange mener, at administrative byrder overhovedet er vigtige for deres konkurrencedygtighed. Se figur 1. 97 pct. af virksomhedslederne tillægger investeringer i uddannelsessystemet enten afgørende eller stor betydning for deres konkurrencedygtighed, og klart størstedelen af toplederne mener, at Danmarks fremtidige vækst vil komme i vidensintensive brancher som biotek, IT og videnstunge serviceydelser, mens lederne ikke mener, der er vækstpotentiale i industriproduktion. Politisk giver lederne skattenedsættelser første prioritet. Per Baltzer Overgaard, der er lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og ekspert i konkurrencedygtighed, har gennemgået undersøgelsen, og mener, at undersøgelsen er et vink med en vognstang til regeringen: Virksomhederne har forstået, at vi ikke skal leve af at lave bomuldsskjorter. Mindstelønnen er ligegyldig for IT-virksomheder, det er langt vigtigere at satse på uddannelse og på en åbning af arbejdsmarkedet. Det er stof til eftertanke for regeringen. Den udmelding støttes af andre eksperter, som Mandag Morgen har diskuteret undersøgelsen med. Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, siger: Mandag Morgens smart vækst-indeks Smart vækst er den vækst, som ikke skyldes, at folk arbejder mere, eller at der investeres flere penge. Smart vækst opstår ved, at der skabes mere værdi for de samme midler. Smart vækst viser sig som produktivitetsstigninger i de økonomiske statistikker. I de rigeste ilande kommer smart vækst ved at skabe unik værdi. Med små ungdomsårgange og høj erhvervsfrekvens er smart vækst Danmarks eneste mulighed for høje vækstrater i de kommende år. Mandag Morgen har, med hjælp fra OECD, udarbejdet et smart vækst-indeks, der måler dansk konkurrencedygtighed på baggrund af fem udvalgte parametre. Indekset afslører, at Danmark er ved at tabe vækstkapløbet og er dårligt rustet til fremtidens smart vækst. En lille gruppe af lande, med Schweiz, USA, Finland, Sverige og Holland i spidsen, ligger langt foran Danmark på de områder, der skaber fremtidens smart vækst. De fem parametre, der har afgørende betydning for et lands konkurrencedygtighed er: informationskommunikation og -teknologi, innovation, globalisering, entreprenørskab og humankapital. Tidligere artikler om smart vækst og Danmarks vækstproblemer har været bragt i Ugebrevet nr. 16, 17, 18 20 og 21, 2002. 24 Nr. 23 17. juni 2002

NR.23_side_24-28.qxd 14-06-02 16:46 Side 25 Toplederne efterlyser markant bedre rammer for videnbaseret vækst. Den store udfordring er derfor uddannelse, forskning og udvikling, ikke administrativt bøvl og mindsteløn. Humankapital er den vigtigste faktor Den danske humankapital står øverst på topledernes dagsorden. Investeringer i det danske uddannelsessystem, både på grundskoleniveau og inden for de videregående uddannelser, tillægges stor betydning. Halvdelen af toplederne i undersøgelsen mener, at disse investeringer har altafgørende betydning for Danmarks konkurrencedygtighed, mens yderligere 47 pct. tillægger dem stor betydning. Se figur 2. I Mandag Morgens smart vækst-indeks (se tekstboks) endte Danmark som nummer sjok, sammenlignet med den førende gruppe af ilande, og det er tydeligvis en placering, som toplederne vurderer har alvorlige konsekvenser for konkurrencedygtigheden. Se Ugebrevet nr. 17, 2002. Når toplederne bliver bedt om at vurdere, hvilke kompetencer hos medarbejderne der er vigtigst for virksomhedernes konkurrenceevne, er det da også kompetencer, der er forbundet med et velfungerende uddannelsessystem, der prioriteres højest. Evnen til innovation og nytænkning, faglige kompetencer og fleksibilitet er de tre topscorere. Pligtopfyldenhed og villighed til at arbejde ekstra og hårdt er derimod meget lavt prioriterede kvalifikationer. Toplederne vurderer altså, at de mange ugentlige arbejdstimer ikke er afgørende. Den vækst, som innovative medarbejdere kan skabe på få timer, er langt højere end den, der skabes ved hårdt arbejde uden et innovativt element. Regeringen disponerer forkert. Per Baltzer Overgaard, lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Konkurrence på høj kvalitet Hvad er vigtigst for din virksomheds konkurrencedygtighed? At virksomheden har let adgang til kvalificeret arbejdskraft At virksomhedens lønomkostninger er lave At skatten for virksomheden og medarbejderne er lav At Danmark har et højt teknologisk niveau At de administrative barrierer for udvikling af virksomheden er lave At virksomheden har let adgang til risikovillig kapital At der er et højt niveau i den offentlige forskning 0 10 20 30 40 50 60 7080 Hvad er de vigtigste internationale konkurrenceparametre for din virksomhed? servicer er af god kvalitet servicer er innovative servicer har en lav pris Har ingen internationale relationer 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Figur 1: Danske virksomheder lægger stor vægt på at have innovative produkter af høj kvalitet. Det kræver højtkvalificeret arbejdskraft. Virksomhedernes fokus på de faglige kompetencer understreger behovet for en omfattende reform af det danske uddannelsessystem, en reform som regeringen da også har på dagsordenen. Der skal kigges på strukturen, på ledelsen og dens frihed, på aflønning, kontrakter og på en afbureaukratisering af systemet. Der er et meget stort behov, siger Per Baltzer Overgaard. Næsten tre ud af fire topledere vurderer, at samarbejdet mellem erhvervslivet og de offentlige forskningsmiljøer har altafgørende eller stor betydning for erhvervslivets udvikling og den økonomiske vækst. Lige så stor en andel af toplederne mener, at der i dag i for lille grad samarbejdes mellem erhvervslivet og forskningsmiljøerne. Dermed understreger toplederne, at fremtidens vækst kommer til at afhænge af evnen til at tænke nyt og til at udvikle produkter, der ikke er billige, men som er unikke. Konklusionen er, at vi skal sælge dyre varer. Danmark skal være hurtigt ude med nye produkter og bygge stærke brands op omkring produkterne, der gør det muligt at tage en høj pris. Unik værdi for forbrugerne er vejen frem for danskerne, siger Steen Bocian. Sammenhæng mellem høj skat og lønpres Virksomhedernes lønomkostninger spiller også en afgørende rolle for toplederne. Næst efter adgangen til kvalificeret arbejdskraft er lønspørgsmålet det vigtig- Nr. 23 17. juni 2002 25

NR.23_side_24-28.qxd 14-06-02 16:46 Side 26 Mandag Morgens Toplederpanel Mandag Morgens Toplederpanel er et nyt forum, hvor erhvervslivets øverste ledere giver deres mening til kende. Panelet er det første af sin art i Danmark og et stærkt vidnesbyrd om de mest udbredte holdninger og værdier i erhvervslivet samt de udfordringer, den enkelte virksomhed står over for. Toplederpanelet er sammensat af ledere fra virksomheder, som er blandt Danmarks 500 største aktieselskaber. Alle deltagere i panelet er direktionsmedlemmer i deres virksomhed, heraf er halvdelen adm. direktører og halvdelen direktører med ansvar for økonomi, IT, personale, salg m.v. Panelet består af i alt 322 topledere og er sammensat på tværs af brancher, ansvarsområde og geografi. Tilsammen repræsenterer panelet en omsætning på godt 630 milliarder kr. årligt og har 640.000 ansatte. Deltagerne inviteres løbende pr. e-mail/internet til deltagelse i undersøgelser inden for virksomhedsrelevante og højaktuelle samfundsøkonomiske emner. Den praktiske håndtering varetages af analyseinstituttet Zapera A/S. Undersøgelsen om konkurrencedygtighed er gennemført i perioden 4.-10. juni 2002. 123 har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. ste for virksomhedernes konkurrencedygtighed. Og de to forhold hænger naturligt sammen. Når der opstår mangel på kvalificeret arbejdskraft eller blot frygt for en sådan mangel, opstår også risikoen for, at lønnen trykkes opad og dermed begrænser virksomhedens konkurrenceevne. Problemet hænger tæt sammen med topledernes altoverskyggende fokus på behovet for en mindskelse af skattebyrden. 93 pct. af lederne svarer, at en sænkelse af skatterne bør have politisk førsteprioritet. Se figur 3. De høje skatteomkostninger bliver langt mere bekymrende ved udsigten til et kraftigt pres på lønningerne. Det bliver vanskeligere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft med høj personskat, og virksomhedernes eneste mulighed er at hæve lønningerne, derfor er prioriteringen ikke spor besynderlig, understreger Steen Bocian. Det er en indlysende vigtig sammenhæng, og det er naturligt, at den fylder meget hos toplederne. En marginalskat over 70 pct. rammer jo netop de medarbejdere, der skal bære den vidensbaserede vækst, og derfor bliver skatten et hovedproblem, siger Steen Bocian. Undersøgelsen viser, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft og det forhold, at Danmark har et højt teknologisk niveau, tillægges større betydning end administrative byrder og barrierer. Den vidensbaserede økonomi er for alvor slået igennem, og den logiske konsekvens er, at de problemer, som præger den mindst videnstunge del af arbejdsmarkedet, f.eks. mindsteløn og administrative byrder, glider langt ned ad prioriteringslisten. Dermed retter toplederne en indirekte kritik mod regeringens vækststrategi Vækst med vilje, der blandt andet har fokus på administrative byrder. Se Ugebrevet nr. 20, 2002. To andre områder, der er fokus på i regeringens vækststrategi, er globalisering og velfungerende kapitalmarkeder. Men danske topledere vender også ryggen til disse forhold og mener ikke, at Uddannelse er altafgørende Hvor stor betydning har investeringer det danske uddannelsessystem? Lille betydning Hverken/ eller Stor betydning Ved ikke 47 pct. Hvilke kompetencer hos dine medarbejdere er vigtigst for virksomhedens konkurrenceevne? Evnen til at tænke nyt Fleksibilitet Faglige kompetencer Selvstændighed Markedsindsigt Villighed til at arbejde ekstra hårdt Pligtopfyldenhed 50 pct. Altafgørende betydning 0 20 40 60 80 100 Figur 2: Toplederne er ikke i tvivl om, at uddannelsen af befokningen er et vigtigt konkurrenceparameter. 26 Nr. 23 17. juni 2002

NR.23_side_24-28.qxd 14-06-02 16:46 Side 27

NR.23_side_24-28.qxd 14-06-02 16:46 Side 28 de bør prioriteres højt i Danmarks politiske bestræbelser på at fremme økonomisk vækst. Danmark har en placering midt i feltet på Mandag Morgens smart vækst-indeks, hvad angår globalisering, se Ugebrevet nr. 16, 2002. Budskabet til erhvervsminister Bendt Bendtsen er klart, mener Per Baltzer Overgaard: Regeringen disponerer forkert. Toplederne mener ikke, at den nationale regering kan gøre noget særligt ved disse forhold, og Danmark er jo allerede globaliseret i et vist omfang. Internationale fora, som EU og WTO, har langt større indflydelse på mulighederne for øget globalisering og på fjernelse af barrierer for øget samhandel. Her spiller den nationale regering ikke den store rolle, påpeger Per Baltzer Overgaard: Til gengæld er regeringen en afgørende spiller i alle de forhold, som toplederne prioriterer højest, nemlig skat, forbedring af danske medarbejderes kvalifikationer og en øget forskningsindsats. Regeringen bør lytte til lederne. Industriel produktion uden potentiale Mandag Morgens undersøgelse viser klart, hvor toplederne ser det fremtidige vækstpotentiale - inden for videnstunge brancher, der netop er kendetegnet ved at bidrage meget til smart vækst. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Toplederpanelet repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder herhjemme, de er altså ikke kun repræsentanter for smart vækst-brancherne. Toplederne har ikke megen tillid til de kreative Lavere skat har førsteprioritet Hvilke tre emner bør have hovedprioritet i Danmarks bestræbelser på at fremme økonomisk vækst?, pct. At skattebyrden sænkes At danske medarbejderes kvalifikationer forbedres At Danmarks samlede forskningsindsats forbedres At de administrative byrder mindskes At man politisk arbejder på at forøge Danmarks globalisering At mindstelønnen sænkes At adgangen til risikovillig kapital forbedres, f.eks. ved oprettelse af offentlige fonde 0 20 40 60 80 100 Figur 3: Topledernes ønske om lavere skat hænger sammen med muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Viden vil trække væksten Hvilke brancher mener du vil bidrage mest til Danmarks vækst i de kommende år? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Pct. Biotek Videnstunge serviceydelser Teknologitunge brancher Fødevarebranchen Figur 4: Toplederne har ikke stor tiltro til, at Danmarks traditionelle industrier vil trække fremtidens vækst. Industriel produktion Kreative brancher branchers muligheder for at bidrage til Danmarks vækst i de kommende år. Musik-, film- og reklamebranchen ligger sidst på listen over, hvilke brancher der vil bidrage til væksten i de kommende ti år. Men det er tankevækkende, at sidstepladsen næsten deles af den industrielle produktion. Til gengæld er tilliden til den videnstunge vækst tårnhøj. Biotek, IT og andre teknologitunge brancher og videnstunge serviceydelser er de tre topscorere, når toplederne skal vurdere branchernes vækstpotentiale. Se figur 4. Fødevarefremstilling ligger næsten lige så lavt som den industrielle produktion og spås altså kun meget beskedne muligheder for at bidrage til væksten. Dette budskab fra toplederne er tankevækkende, fordi f.eks. fødevarebranchen er mindre konjunkturfølsom end de videnstunge brancher, der imidlertid rummer et langt større vækstpotentiale. Chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank, understreger imidlertid, at fødevarebranchen fylder - og fortsat vil fylde - meget i den danske økonomi. Derfor er det vigtigt, at der skabes vækst også i fødevarebranchen, og det er vigtigt på et tidspunkt, hvor det bliver vanskeligere, blandt andet på grund af øget konkurrence fra Østeuropa. Toplederne forbinder ikke branchen med høj vækst, men der skal alligevel fortsat tjenes penge. Østeuropa kan imidlertid producere billigere, derfor skal væksten have et stærkt innovativt element og basere sig på produkter af høj kvalitet, siger Steen Bocian. Sune Aagaard sa@mm.dk Rasmus Bech Hansen rbh@mm.dk 28 Nr. 23 17. juni 2002