Produktivitetskommissionen halvvejs i mål

Transkript

1 Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent DECEMBER 2018 Produktivitetskommissionen halvvejs i mål Godt 4 år efter, at Produktivitetskommissionen afleverede 200 forslag, er knap halvdelen af forslagene enten helt eller delvist gennemført. Der er således stadig mange forslag, der mangler at blive til realiteter. Produktivitetsudviklingen er fortsat skuffende, og de mange forslag kan hjælpe med at løfte produktivitetsvæksten. Lav produktivitetsvækst i Danmark - og i mange andre lande Øget produktivitet er helt grundlæggende for et højere dansk velstandsniveau. Historisk set har produktivitetsvæksten været altafgørende for den stigende velstand i Danmark, men de seneste mange år er væksten i produktiviteten blevet mere og mere afdæmpet. Produktivitetsvæksten har været aftagende gennem mange år Årlig vækstrate i arbejdsproduktiviteten, hele økonomien, kædede værdier, år-år og 5-års glidende gennemsnit, Pct Gns Gns Gns års glidende gns. År-år Kilde: DI-beregninger pba. Danmarks Statistik

2 2 Efter krisen og tilbageslaget i 2008 havde vi et par år med lidt højere produktivitetsvækst, men nu er væksten igen nede på et historisk lavt niveau selv efter Danmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet. 1 Revision af nationalregnskabet og fabriksløs produktion påvirker tallene for produktivitetsvæksten Danmarks Statistiks ekstraordinære revision af nationalregnskabet i 2016 betød, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst fra 2001 til 2015 blev opjusteret med 0,3 pct. point. Fra at have en meget lav produktivitetsvækst sammenlignet med andre lande havde Danmark en moderat til lav produktivitetsvækst. Ligeledes reviderede Danmarks Statistik nationalregnskabet i november 2018 for 2015 til Det var igen en betydelig revision, men på trods heraf, ligger den gennemsnitlige produktivitetsvækst fortsat lavt de seneste år. Det er især inden for de mindre brancher forsyningsvirksomhed, ejendomshandel mv. samt bygge og anlæg, hvor realvæksten i BVT er revideret op. Det er små brancher, og hvor der også er udfordringer med at opgøre produktivitetsudviklingen. Imens er revisionerne inden for de øvrige brancher begrænset, herunder industri, handel og transport samt erhvervsservice. I sommeren 2018 offentliggjorde Danmarks Statistik tal for danske virksomheders produktion i udlandet, som sælges fra Danmark, men som ikke krydser den danske grænse. Det viser sig, at der siden 2005 har været en betydelig vækst heri, og i dag eksporterer virksomhederne varer, som ikke er produceret herhjemme og aldrig har befundet sig i Danmark for 110 mia. kr. For industrien finder Danmarks Statistik, at produktiviteten ville være steget med 1,4 pct.point mindre om året fra 2005 til 2017, hvis der ikke havde været vækst i varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet. I stedet for en gennemsnitlig årlig produktivitetsstigning på 3,2 pct. fra 2005 til 2017 er væksten kun 1,8 pct. eksklusive eksport af varer efter forarbejdning i udlandet. 1 Dette forhold er ikke medregnet i tallene for produktivitetsudviklingen. Blandt OECD-landene er der kun seks lande, herunder Italien og Spanien, der i perioden 1995 til 2017 har haft en svagere produktivitetsudvikling. Det var især årene op til krisen, at Danmark havde en lavere produktivitetsvækst end andre lande. Efter krisen har mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med, også oplevet en lavere produktivitetsvækst. 1 Se DI-analyse (2018) Eksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum

3 3 Løbende fokus på produktivitetsudviklingen og initiativer Der er ikke noget "quickfix", der løfter produktiviteten Status på forslagene Den ringe produktivitetsudvikling er da også årsagen til, at der løbende er sat fokus herpå. Produktivitetskommissionen, der udøvede sit virke fra 2012 til 2014, det nedsatte produktivitetsråd (der udgøres af formandsskabet i Det Økonomiske Råd), vedvarende produktivitetsarbejde fra de økonomiske ministerier og DI s produktivitetspanel har løbende sat fokus på og kommet med forslag, der skal fremme produktiviteten. 2 På trods heraf er produktivitetsudviklingen forsat meget afdæmpet (den udvikling har de seneste revisioner af nationalregnskabet ikke ændret ved), og det er stadig relevant at gennemføre initiativer, der løfter produktiviteten. Fælles for anbefalingerne er, at der ikke findes noget quick-fix, der kan løse produktivitetsudfordringen. Der skal sættes ind både politisk og på de enkelte virksomheder og offentlige institutioner. Siden sommeren 2015 har Regeringen og Folketinget aftalt en række initiativer, der styrker produktivitetsudviklingen. Det er især forsyningsstrategien og PSO-aftalen, der bidrager hertil. 3 De gennemførte initiativer svarer til at løfte i produktivitetsvæksten med 0,05 pct. point i gennemsnit om året fra 2015 til 2025 i hele økonomien. Dette skal sættes i forhold til, at produktivitetsvæksten i hele økonomien ventes at stige med én pct. om året i gennemsnit i perioden 2015 til 2025, jf. Regeringens konvergensprogram Knap 200 forslag fra Produktivitetskommissionen Produktivitetskommissionen gennemførte et omfattende arbejde med at belyse produktivitetsudfordringen og kom samlet set med knap 200 forslag inden for følgende syv områder: Konkurrence, dynamik og internationalisering Infrastruktur Uddannelse og innovation De offentlige udgifter og økonomisk vækst Skat Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Offentlig-privat samarbejde Hvert femte forslag er helt gennemført Af de knap 200 forslag vurderes 21 pct. af forslagene ifølge en gennemgang foretaget af DI at være gennemført. Yderligere 26 pct. er delvist gennemført. Godt hver tredje af forslagene skønnes slet ikke, eller kun i meget begrænset omfang gennemført. 2 Som del af anbefalingerne fra DI s produktivitetspanel har DI ligeledes gennemført en ekstra produktivitetsindsats målrettet DI s medlemsvirksomheder. 3 FIU alm. del ( ) svar på spg. 509.

4 4 Status på Produktivitetskommissionens anbefalinger Antal Pct. Gennemført Delvist gennemført Sandsynligvis tiltag undervejs Slet ikke, eller kun i meget begrænset omfang gennemført Ved ikke 12 6 I alt Kilde: DI-opgørelse Det går meget roligt fremad siden sidste DItælling i 2016 DI gjorde også status på forslagene fra kommissionen i foråret Her var 31 pct. af forslagene helt eller delvist gennemført mod 47 pct. i dag. Der fremsættes altså løbende forslag, der kan løfte produktiviteten små nyk opad. Men det går langsomt, især i lyset af hvor sløjt produktivteten har udviklet sig de seneste år. De seneste års initiativer, der løfter produktiviteten Udover delelementerne af forsyningsstrategien og afskaffelse af PSO en er det især forslag inden for uddannelse og innovation samt offentligt privat samarbejde, som er blevet gennemført de senere år. Øget konkurrence om de offentlige opgaver Nyt bevilingssystem Afskaffelse af PSOafgiften Delelementer af forsyningsstrategien Liberalisering af taxiloven I maj 2018 offentliggjorde regeringen sit bud på initiativer, der skal styrke offentligt privat samarbejde. Herunder lægges op til, at der etableres partnerskaber mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer, der skal belyse potentialerne ved øget konkurrenceudsættelse på konkrete opgaveområder, ligesom der lægges op til, at der gennemføres et servicetjek af lovgivning, der begrænser udbud med det formål at øge konkurrencen om de offentlige opgaver. Endvidere etableres et udbudsfagligt råd Forum for Udbud hvis opgave er at skabe dialog og sikre videndeling mellem centrale aktører, herunder give input til det videre arbejde med at sikre effektive udbudsprocesser og udbrede bedste praksis på udbudsområdet. Med aftalen om nyt bevilingssystem for de videregående uddannelser fra november 2017 følges kommissionens anbefalinger om at knytte bevillingerne til uddannelsesinstitutionernes fokus på at styrke kvalitet og relevans af uddannelserne. På energiområdet aftalte et bredt flertal i Folketinget i november 2017 at afskaffe den øremærkede tarif på elforbruget, PSO-afgiften. Derudover er der taget skridt i retning af at udmønte regeringens forsyningsstrategi, hvor der er indgået delaftaler om regulering af eldistributionssektoren og fjernvarmesektoren. Med aftalen om taxiloven fra februar 2017 vedtog Folketinget en liberalisering, der blandt andet indebærer en fjernelse af begrænsninger i antal og geografi. Ændringerne træder i kraft gennem en treårig overgangsperiode.

5 5 Der ligger dog fortsat over hele linjen forslag fra Produktivitetskommissionen, der endnu ikke er rørt ved. Status på Produktivitetskommissionens anbefalinger Gennemført Delvist gennemført Sandsynligvis tiltag undervejs Ikke gennemført Ved ikke Antal forslag i alt Konkurrence, dynamik og internationalisering Infrastruktur Uddannelse og innovation De offentlige udgifter og økonomisk vækst Skat Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Offentligt privat samarbejde Mere end en tredjedel af forslagene udestår fortsat Fortsat mange forslag på hylderne Der er fortsat godt en tredjedel af forslagene fra Produktivitetskommissionen, der endnu ikke er gennemført, og der er således betydelig inspiration at hente herfra fortsat. Der ligger også flere gode input gemt i DI s 2025-plan samt i Produktivitetsrådets arbejde mv. Der er som nævnt ikke noget quick fix, og en lang række initiativer skal tages i brug, såfremt produktiviteten skal løftes mærkbart. Det gælder bredt på de syv områder, som Produktivitetskommissionen har stillet op. Velfungerende infrastruktur er vigtigt Øget jobfokus i valg af uddannelse Produktivitetskommissionen peger blandt andet på, at investeringer i infrastruktur bør prioriteres efter deres samfundsøkonomiske afkast. Det betyder blandt andet, at der i prioriteringerne tages hensyn til områder med trængsel og korridorer med meget trafik samt den økonomiske aktivitet. Virksomhederne har også brug for at kende de fremtidige planer for udbygning af infrastrukturen. Derfor har DI igennem længere tid arbejdet for, at der udarbejdes en masterplan for de trafikale investeringer frem mod 2030, hvor prioriteringerne primært tager afsæt i det samfundsøkonomiske afkast samt vurderinger af projekternes erhvervsmæssige betydning. Ligeledes peger Produktivitetskommissionen på, at der er behov for, at uddannelsespolitikken fokuserer på målsætninger for uddannelsernes kvalitet og for deres anvendelighed på arbejdsmarkedet. Det gælder både den økonomiske styring af uddannelsesinstitutionerne, men også de studerendes økonomiske incitamenter. Dimensioneringen og bevillingsreformen er to elementer, som havde som mål at bidrage til at give bedre incitamenter til institutionerne. DI vil følge ændringerne, og holde fokus på, at intentionerne indfries. Hertil foreslår DI, at der gennemføres en reform af SU systemet, som skal skabe en bedre balance mellem midler til SU og midler til videregående uddannelse.

6 6 Meget at hente på det offentlige område Også på det offentlige område er der et betydeligt potentiale, herunder ved i højere grad at prioritere de offentlige udgifter efter, hvordan de påvirker produktiviteten. Derudover foreslår Produktivitetskommissionen, at offentlige myndigheder skaber konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse ligesom der foreslås, at regioner og kommuner med passende mellemrum gennemgår deres opgaveportefølje, så de kan identificere serviceydelser, der med fordel kan udbydes. DI anbefaler, at 35 pct. af de udbudsegnede opgaver konkurrenceudsættes i For at nå dette bør der blandt andet gennemføres en systematisk opfølgning på, om ministerier og styrelser overholder statens udbudspolitik og en generel opkvalificering og efteruddannelse af medarbejderne i kommunernes udbuds- og indkøbsafdelinger. Yderligere er der fortsat behov for, at man på det offentlig arbejdsmarked arbejder for, at der i den praktiske anvendelse af de offentlige overenskomster skabes en tættere kobling mellem medarbejdernes kompetencer og præstation og deres løn, hvilket også er fremført af DI via DA i regi af Ledelseskommissionen. Det kan f.eks. være større plads til individuelle lønforhandlinger. Erhvervs- og arbejdsbeskatning Produktivitetskommissionen peger både på behovet for en mere hensigtsmæssig erhvervsbeskatning og arbejdsbeskatning. På skatteområdet vurderes kun ét ud af Produktivitetskommissionens 14 forslag at være gennemført, mens 5 vurderes delvist gennemført. Der er i de fleste tilfælde tale om ændringer af ejendomsbeskatningen. De manglende fremskridt er ærgerlige, idet initiativer på skatteområdet har et særligt stort potentiale for at kunne løfte produktiviteten, hvilket også fremgår af DI s 2025-plan. Samlet set skønnes DI s skatteforslag i 2025-planen at løfte velstanden med 41 mia. kr. i 2025 via øget produktivitet. En række af DI s forslag ligger helt på linje med anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen, f.eks. i forhold til at sikre en konkurrencedygtig selskabsskat, en mere hensigtsmæssig kapitalbeskatning og sænke skatten på den sidsttjente krone.