KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestervangskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 10 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 13 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 14 4.5 Sprog 15 5 KVALITETSOPLYSNINGER 17 5.1 Organisatorisk kvalitet 17 5.2 Faglig kvalitet 18 6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 21 6.1 Entreprenørskab 21 6.2 Læsning 21 7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 23 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Telefonnummer: 9628 7090 Hjemmeside: www.vestervang-skolen.dk E-mail: Vestervang@herning.dk Skoleleder: Dorte Georgsen Viceskoleleder: Jes Monrad Pedersen Pædagogisk afdelingsleder: Tinne Klarskov Mossin Hansen Beskrivelse af skolen: Vestervangskolen opfattes af forældre som en god skole, som ofte bliver anbefalet til nytilflyttere. Mellem 25 og 30 % af vore elever kommer ikke fra eget distrikt. Vi lægger stor vægt på, at Vestervangskolen er en skole, hvor alle elever bliver så dygtige, de kan. Dette gøres bl.a. ved en solid og god faglig undervisning. Der er hver anden uge planlagt en fagdag, hvor skemaet er annulleret, og eleverne fordyber sig i et fag hele dagen. Eleverne i 4., 7. og 9. klasse og i nogle specialklasser er hvert år på lejrskole med forskelligt fagligt indhold. Skolen arbejder med entreprenørskab og den åbne skole. I den forbindelse er der to medlemmer i skolebestyrelsen fra lokalsamfundet. Der er fra 2015 etableret en ungdomsklub på skolen under ungherning. Vi lægger også stor vægt på, at Vestervangskolen er en skole, hvor alle elever trives. Vi har en antimobbestrategi med tilhørende handleplan med beskrivelse af forebyggelse og bekæmpelse af mobning. På skolen er der etableret en trivselsambassadørordning, hvor frivillige forældre med forskellige arrangementer og tiltag støtter trivslen på skolen. Skolen har en velfungerende legepatrulje for de yngste og Åben Hal for de ældste. Disse benyttes flittigt. Skolen har gode bygningsmæssige faciliteter til undervisningen. Skolen har et stort musikliv. Mange af skolens elever deltager i den frivillige musikundervisning, som skolen tilbyder, ligesom der er oprettet valgfag i musik i 7., 8. og 9. årgang. Der afvikles forårskoncert og musiklejrskole hvert år, og skolen deltager i den kommunale julekoncert. Skolen har udarbejdet en idrætsprofil, som er udgangspunktet for al idrætsundervisning på skolen. Der er etableret et selvstændigt indskolingshus i et succesfuldt samarbejde med dagsinstitutionen Molevitten. Skolen har en specialklasserække med syv klasser og 70 elever. Skolens værdigrundlag: Uddybende forklaringer m.v. kan ses på skolens hjemmeside, hvor værdigrundlaget præsenteres på en informativ og underholdende måde. Skolen har valgt at arbejde ud fra tre værdier:. Tryghed. Læring. Engagement Disse tre værdier udfoldes i et forpligtende fællesskab. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING De tre hovedmål i skolereformen er omdrejningspunktet for skolens kerneopgave. Målene italesættes og tydeliggøres kontinuerligt i skolens daglige pædagogiske arbejde. De faglige resultater viser, at der er områder, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende. Skolen vil arbejde med læringsmålstyret undervisning fra foråret 2015, og der vil være fokus på at understøtte lærernes arbejde med fortsat at udvikle en læringskultur på skolen. Dette gøres bl.a. via følgende tiltag: Oplæg i pædagogisk tid om læringsmålstyret undervisning I pædagogisk tid arbejdes med undervisningsplaner for de enkelte fag, som indeholder læringsmål og evaluering I pædagogisk tid arbejdes der med en ny fælles kommunal elevplan, som i henhold til bekendtgørelsen indeholder mål, status og opfølgning Ledelsesmæssigt understøttes ovenstående ved: At sætte mål for arbejdet med læringsmålstyret undervisning At prioritere skolens ressourcer så de understøtter en læringskultur, herunder inddragelse af skolens ressourcepersoner Ved at være tæt på undervisningen og give feedback til lærerne i forhold til læring At sikre kompetenceudvikling af skolens personale Organisatorisk understøttes og faciliteres reformens mål ved, at skolens personale arbejder med reformens temaer i "pædagogisk tid". Desuden afholdes der teamsamtaler med alle team flere gange årligt. Skolen prioriterer teamarbejdet højt. Derfor har alle årgangsteam fast teamtid placeret i skemaet. Skolen har desuden i indeværende skoleår fået uddannet en matematikvejleder. Elevernes trivsel måles første gang i foråret 2015. Derfor indgår trivselsmålingerne ikke i indeværende kvalitetsrapport. 4
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Vestervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er en fejl i 6. klasses matematikprøver i skoleåret 2013/14, idet testresultaterne i de tre kategorier, der indgår i et godt resultat viser, at 82 % af eleverne havde gode resultater, og dermed skal der stå "Ja" i 6. klasse matematik 2013/14. De viste resultater er ikke tilfredsstillende og skal derfor have særlig fokus med hensyn til at nå de 80 %. Det vil skolen gøre ved fremadrettet at arbejde med læringsstyret undervisning. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-17,2-4,6-5,0 24,0 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-10,5 6,5 12,8 13,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,1-3,7-3,0 3,7-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 6
Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-27,6 14,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,0 10,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,5 1,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Vestervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen er tilfreds med, at antallet af elever, der betegnes som "allerdygtigste" er steget fra 2012/13 til 2013/14. Idet det kun gælder for halvdelen af klasserne, er der stadig mulighed for forbedring i relation til at "Andelen af de allerdygtigste elever i dansk/matematik skal stige år for år". Det vil skolen gøre ved fremadrettet at arbejde med læringsmålstyret undervisning. 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Vestervangskolen 7
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-3,0-6,7 0,3 23,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-13,6-2,8 0,0 0,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,0-0,2 0,4 1,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-25,7-8,0 26,2 23,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,7 1,0-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Vestervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen er tilfreds med, at antallet af elever, der betegnes som havende "dårlige" resultater er faldet fra 2012/13 til 2013/14. 8
Idet det ikke gælder for alle klasser, er der stadig mulighed for forbedring i relation til at "Andelen af elever med dårlige resultater i dansk/matematik skal reduceres år for år". Skolen vil derfor fremadrettet arbejde med læringsmålstyret undervisning. 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-10,4 2,5 4,0 11,8 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,3-6,8 1,1 4,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,9-0,3 2,2 0,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,4 14,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,4 6,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 3,1-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse 4.2.1.1 Andel af 9. klasses elever, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 93% 93% Skolen, 2011/12 84% Kommunen, 2013/14 95% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På skolen har vi et hold for udskolingselever, der p.g.a. deres sociale baggrund ikke har gennemført en skolegang, der kan lede frem til aflæggelse af afgangsprøve. Deres primære problem er, at de i længere perioder slet ikke har ville i skole. Eleverne stammer fra Børnehjemmet Toften, fra kommunens øvrige skoler og fra Vestervangskolen. Udover dette, er Vestervangskolen den skole i kommunen, som har det næst laveste socioøkonomiske skoledistrikt. 4.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.2.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Vestervangskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,9 7,0 6,8 Skolen, 2012/13 6,6 5,8 6,3 Skolen, 2011/12 6,0 6,4 6,1 Kommunen, 2013/14 7,1 6,8 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som helhed er skolen tilfreds med resultaterne, som i de tre skoleår viser en generel progression i elevernes resultater. I forhold til det kommunale gennemsnit, ligger Vestervangskolen tæt på gennemsnittet til trods for, at skolens socioøkonomiske index ligger på ca. 75 % af gennemsnittet. 4.2.2.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Vestervangskolen 10
Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 6,5 7,5 7,0 7,0 6,6 7,1 Skolen, 2012/13 5,8 7,4 6,0 5,5 5,9 6,8 Skolen, 2011/12 5,3 7,0 6,3 6,6 5,5 7,0 Kommunen, 2013/14 6,3 7,8 7,1 6,6 6,6 7,5 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. I forhold til kønsfordelingen, har vi ingen særlige kommentarer. 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.3.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Vestervangskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,8 6,6 Skolen, 2012/13 6,3 6,5 Skolen, 2011/12 6,1 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Skolen resultater i afgangsprøverne ligger i de tre angivne år stort set på det forventelige niveau. Idet der ikke er indikeret signifikant forskel fra den socioøkonomiske reference, må forskellene ligge indenfor det forventelige set i relation til de forskellige elevgrupper år for år. Til gengæld kunne skolen naturligvis gerne have set, at der var en større positiv forskel mellem de præsterede resultater og de forventede. 4.2.4 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.4.1 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Vestervangskolen 11
Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 88% 94% 91% 84% 87% 90% 91% 92% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen er opmærksom på, at der er en for stor del af især drengene i 2013/14, der pga. karakterkravene end ikke vil være i stand til at blive optaget på EUD uden aflæggelse af prøve/samtale. Det er helt naturligt, at skolen er nødt til at have øget fokus på dette forhold. 12
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 4.3.1.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Vestervangskolen 3 måneder, 2013 25% 33% 3 måneder, 2012 3 måneder, 2011 23% 30% 31% 30% 15 måneder, 2012 15 måneder, 2011 15 måneder, 2010 87% 89% 81% 87% 86% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Grafen viser, at mange elever, der udskrives fra Vestervangskolen, fortsætter i 10. klasse på en anden skole. Vi er opmærksomme på, at andelen af elever, der efter 15 måneder ikke går på en ungdomsuddannelse, er for stor. 13
4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 4.4.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Vestervangskolen Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Skolen, 2013/14 1,4% 2,4% 1,5% Skolen, 2012/13 1,1% 3,0% 1,6% Skolen, 2011/12 0,9% 3,1% 1,6% Kommunen, 2013/14 0,5% 2,4% 1,2% Note: Specialklasser er ikke indeholdt i figuren. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Elevfraværet er for højt i forhold til kommunens gennemsnitlige fravær. Det fremgår, at antallet af elevsygedage eller lovligt fravær er faldende over årende. Til gengæld er antallet af dage med ulovligt fravær steget. Det skyldes i særlig grad enkelte elever, som har meget stort fravær. Der er fra skolens side stor bevågenhed på fravær. Lederen gennemgår alt fravær fire gange om året og der følges op med klasselærer, forældre og andre myndighede, når fraværet er for stort. 14
4.5 Sprog 4.5.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.5.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse, Vestervangskolen Antal sprogvurderinger 2013/14 2012/13 2011/12 Skolen 55 47 0 Kilde: Rambøll Sprog Grunden til, at der står 0 i antal sprogvurderinger i 2011/12 er, at der ikke blev foretage vurderinger i dette skoleår. 4.5.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 7 4 87 2 Skolen, 2012/13 9 4 87 Kommunen, 2013/14 9 9 82 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kilde: Rambøll Sprog Udgangspunktet for elevernes læring indenfor læsning er bedre end gennemsnittet i Herning kommune. Det betyder, at der er gode forudsætninger for at følge op i forhold til læsepolitikken på skolen. 4.5.1.3 Fordeling på indsatsgrupper for drengene i procent, Vestervangskolen Skolen drenge, 2013/14 9 4 87 Skolen drenge, 2012/13 12 8 79 Kommunen drenge, 2013/14 10 10 80 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret 15
Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 4.5.1.4 Fordeling på indsatsgrupper for pigerne i procent, Vestervangskolen Skolen piger, 2013/14 6 3 88 3 Skolen piger, 2012/13 4 96 Kommunen piger, 2013/14 8 9 83 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 16
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Organisatorisk kvalitet 5.1.1 Elevtal 5.1.1.1 Elevtal, antal lærere og undervisning i dansk som andetsprog, Vestervangskolen Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 2013/14 548 51 3,5% 4,2% Skolen, 2012/13 546 52 3,4% 4,3% Skolen, 2011/12 521 51 2,5% 2,9% Kommunen, 2013/14 10.067 898 0,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for Antal lærere indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for Antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning. 17
5.2 Faglig kvalitet 5.2.1 Undervisning og kompetencedækning 5.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Vestervangskolen Skolen, 2013/14 86% Skolen, 2012/13 92% Kommunen, 2013/14 83% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er svært at afgøre opgørelsen af kompetencedækningen. I de to angivne skoleår, er dækningen opgjort på to forskellige måder. Der er på nuværende tidspunkt kommet en tredje måde at opgøre kompetencerne på, og skolen skal derfor, for den enkelte medarbejder, afgøre, om vedkommende er kompetent til at underise i sine fag. Dette vil medføre afvigende opgørelser i den kommende kvalitetsrapport. I ovenfor viste graf, kan tallene for kommunen og tallene for Vestervangskolen i 2013/14 sammenlignes, og her ligger skolen relativt godt. 18
5.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Vestervangskolen Dansk 94% 94% Engelsk Tysk 83% 87% 90% 100% Fransk 43% 100% Historie 61% 94% Kristendomskundskab 28% 59% Matematik 92% 90% Geografi 50% 56% Biologi 77% 100% Fysik/kemi Idræt Musik 85% 89% 89% 100% 100% 100% Billedkunst 74% 89% Madkundskab 73% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5.2.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Vestervangskolen 19
1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 82% 86% 86% 85% 83% 95% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 71% 81% 77% 81% 81% 80% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 88% 82% 83% 91% 85% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 20
6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 6.1 Entreprenørskab Sammenhæng/status: Vestervangskolen vil arbejde med det overordnede fokusområde ved at fokusere på Lederskab i børneperspektiv, herunder Entreprenørskab i skolen. Status for skolens arbejde med entreprenørskab er: - 7. 9. årgang har arbejdet med entreprenørskab i forskellige sammenhænge - Lærere i udskolingen er opkvalificeret med kursusvirksomhed - To lærere har pioneruddannelsen - Der er ledelsesmæssig deltagelse i Industrien som karrierevej - Skolen deltager i Skills - Der er ledelsesmæssig deltagelse i et tovholdernetværk på kommunalt niveau - Der er afholdt en pædagogisk dag for hele personalegruppen med en ekstern oplægsholder. - I pædagogisk tid har arbejdet med entreprenørskab været understøttet af en ekstern underviser - I skolebestyrelsen sidder to medlemmer fra lokalsamfundet Mål: Målet i 2015/16 er: - at arbejde med entreprenørskab i fagene og tværfagligt i relation til målene i skolereformen, herunder den Åbne Skole Tiltag: - Ledelsesmæssigt facilitere arbejdet med entreprenørskab administrativt, organisatorisk og pædagogisk. - Der gives i Pædagogisk Tid mulighed for konkret at planlægge og udvikle undervisningsforløb, som lever op til reformens hensigter på området. Tegn: - Medarbejderne udvikler og gennemfører undervisningsforløb om entreprenørskab Evaluering: - Ledelsen evaluerer arbejdet med entreprenørskab i teamsamtalerne. 6.2 Læsning Sammenhæng/status: 21
Vestervangskolen vil arbejde med det overordnede fokusområde ved at fokusere på Reflekteret praksis, herunder Implementering af strategi- og handleplan for sprog og læsning. Status i forhold til skolens læseindsats er: - Der er udarbejdet en læsepolitik - Der er ekstra holddelingstimer i 0. - 3. årgang - Der er bogstavkursus og læseløft i det forebyggende arbejde - Styrkecentret foretager supplerende undervisning af elever, der har svært ved læsningen - Der screenes i 0. klasse i det forebyggende arbejde - Alle klasser arbejder specifikt med læsning i den almindelige undervisning - Skolen har en læsevejleder, der vejleder lærerne i læsningsundervisning Mål: Målet i skoleåret 2015/16 er at implementere skolens læsepolitik i mellemtrinnet. Tiltag: For at implementere skolens læsepolitik, vil vi: - Organisatorisk bringe læsevejlederen i centrum i implementering af læsepolitikken på mellemtrinnet - Ledelsesmæssigt facilitere læsevejlederens arbejde ved administrativt, organisatorisk og pædagogisk at understøtte dette - På baggrund af læseevalueringen samarbejder teamets lærere formativt om styrkelse af læseindsatsen og elevens progression - Organisatorisk understøtte lærernes arbejde med læsning Tegn: Tegn er: - Læsevejlederen samarbejder med relevante samarbejdsparter om implementeringen - Ledelsesmæssigt vil en del af Pædagogisk tid blive brugt på implementeringen af læsepolitikken - Resultater i læseprøver og -test forbedres Evaluering: Ved udgangen af skoleåret 2015/16 konstateres det i hvilket omfang, kendskabet til læsepolitikken er udbredt på mellemtrinnet og, om tiltagene i læsepolitikken anvendes. Det gøres ved at læsevejlederen systematisk konstaterer elevernes fremgang i læsning bl.a. ved brug af de nationale test. 22
7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Vestervangskolen har i møde d. 18. februar 2015 drøftet skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013-2014. Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til kvalitetsrapporten. Vestervangskolen er en skole, hvor der målrettet arbejdes med elevernes faglige udbytte og trivsel. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, alle lærere er i fagteam og skolen har i løbet af skoleåret 20 fagdage med mulighed for faglig fordybelse i fagene. På Vestervangskolen er en stor del af lærerne linjefagsuddannede i de fag, som de underviser i. Skolebestyrelsen ser frem til at følge den faglige udvikling i de nationale test. Bestyrelsen mener at det er væsentlig, at testresultaterne bruges fremadrettet i arbejdet med elevernes læring og faglige udbytte. Skolebestyrelsen finder, at karaktergennemsnittet ved afgangsprøven i 2013 er tilfredsstillende i det dette ligger meget tæt op af det forventede set i forhold til den socioøkonomiske reference. Bestyrelsen hæfter sig ved, at en andel af især drengene pga. karaktererne ikke er i stand til at blive optaget på EUD uden aflæggelse af prøve/samtale. Mange elever fra Vestervangskolen vælger et 10. skoleår. Skolebestyrelsen mener, at der fortsat bør være fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne også efter et 10. skoleår, således at endnu flere elever fra skolen starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsen mener, at det er vigtigt, at skolen fortsat har fokus på elevfravær, da dette ligger højt i forhold til kommunens gennemsnit. Sammenfattende er skolebestyrelsen tilfreds både med elevernes trivsel, den faglige kvalitet og de udviklingsområder, som skolen har fokus på. Resultaterne i test, karakterniveauet og overgangen til ungdomsuddannelser peger dog på at skolen har et udviklingspotentiale. Bestyrelsen ser frem til at følge udviklingen. Skolebestyrelsen godkender efter drøftelse kvalitetsrapporten for 2013-2014 og den tilhørende udviklingsplan for 2014-2015 Mette Jess bestyrelsesformand 23
Vestervangskolen Herning Kommune 1