VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin. 12 FYSIK/KEMI... 1 12.1 KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL... 1 12.2 MODULER... 2 Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 2 Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 Elevers læring i kontekst... 9 12.3 PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET FYSIK/KEMI... 13 12 Fysik/kemi BEK, Bilag 2: Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af menneskets samspil med natur, samfund og teknologi. 12.1 Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at reflektere over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor og herigennem opbygge en lærerprofessionalisme i fysik/kemi-undervisning. 2. Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi omhandler færdigheder og viden, som gør det muligt at udvikle elevernes kompetencer til at forholde sig til problemstillinger i samfundet, som kan belyses med naturvidenskabelige, teknologiske, historiske og almendannende perspektiver. 1/13
3. Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde omhandler viden og færdigheder, der gør det muligt at reflektere over, hvordan naturfagene enkeltvis, i fællesskab og i samarbejde med andre fag kan bidrage til at udvikle naturfaglige kompetencer og skabe forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. 4. Undervisning i fysik/kemis kerneområder omhandler kerneområder fra fysik og kemi samt relationen til folkeskolens fysik/kemifag. Kompetencemål 1. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning. 2. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med henblik på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse. 3. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. 4. Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikkens og kemiens verden. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 12.2 Moduler Fysik/kemi består af tre moduler i alt 30 ECTS-point: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos [FK-Atom] Elevers læring om energi, teknologi og innovation [FK-Energi] Elevers læring i kontekst [FK-Kontekst] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers læring i fysik/kemi, herunder læring gennem praktisk arbejde elevers udvikling af naturfaglige kompetencer gennem arbejde med fysiske og kemiske fænomener og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle elevernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle 2/13
klasse- og læringsledelse i fysik/kemi-undervisning planlægning, tilrettelæggelse (hvad er egentlig forskellen?) og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning 3/13
tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge fysik/kemi-undervisning med historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer fysik/kemi-undervisning med tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling fysik/kemi-undervisning om partikler, bølger og stråling fysik/kemi-undervisning om Jorden og Universet fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen didaktisk viden om elevers faglige og udviklingsmæssige progression i forhold til fysiske og kemiske begreber og naturfaglige kompetencer, herunder undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller hovedtræk af naturvidenskabernes historie og filosofi elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling partiklers opbygning, egenskaber og vekselvirkninger samt lys, lyd og andre bølgefænomener astronomi og astrofysik laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed 4/13
TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Undervisningen tematiseres praksis-relevant, ligesom materialer og arbejdsformer bruges til at modellere praksis. Som én studieaktivitet forventes de studerende af foretage struktureret observation i fysik/kemiundervisningen på en praktikskole. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde. Det er karakteristisk for fysik/kemi, at det er et praktisk eksperimentelt fag, hvorfor praktisk undersøgende arbejde i laboratoriet vil forekomme hyppigt. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Betingelser for godkendelse af modulet: Udover sædvanlige forventninger om aktiv deltagelse i modulets aktiviteter, så omfatter deltagelsespligten i modulet følgende elementer: obligatorisk tilstedeværelse i det indledende Laboratorie- og sikkerhedskursus, samt aflevering af et stk. redeligt og rettidigt studieprodukt relateret hertil. Til sammen betinger disse elementer, at dette kursus kan bestås. Aflevering af yderligere 2 studieprodukter, som knytter sig til emneområderne Partikler, bølger og stråling hhv. Jorden og Universet. Der vil være tale om et stk. begrundet undervisningsplan, samt et stk. refleksionspapir i forlængelse af observation af praktisk undervisning. De tre obligatoriske studieprodukter, samt kriterier for disse, vil blive yderligere specificeret i Studieplanen. Modulevaluering: Modulet gennemføres som modultype A (opfyldelse af specificeret deltagelsespligt). Undervejs i kurset vil de studerende modtage kriteriebundet, formativ feedback, først og fremmest i tilknytning til de obligatoriske studieprodukter. På skift vil underviseren og andre studerende optræde som feedback-givere. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi (placeret i moduloptakten). 5/13
Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsprog: Dansk, nordisk og engelsk litteratur. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i fysik/kemi elevers læring og formidling gennem faglige tekster fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse hos elever (og hos de studerende), herunder produktionens og teknologiens betydning for menneskers levevilkår anvendelse af naturfaglige modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studerendes) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige arbejdsmetoder planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning, herunder læringsmålstyret undervisning Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med og fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænomener. Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt. Forudsætninger for at læse modulet Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder 6/13
Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på nyere naturvidenskabelig forskning i undervisningen fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer anvende forskellige undervisningsressourcer begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsmålstyret fysik/kemi-undervisning begrundet evaluere og anvende data fra evalueringer med henblik på at kvalificere fysik/kemi-undervisning og fremme den enkelte elevs udbytte fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende og vurdere modeller til forståelse af fysiske og kemiske fænomener og sammenhænge fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes Vidensmål: Den studerende har viden om naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning folkeskolerelevante områder af nyere forskning inden for naturvidenskab og didaktiske perspektiver på inddragelsen af denne i undervisningen skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it didaktik om klasseledelse, målsætning, læringsledelse, evalueringsmetoder og didaktiske muligheder og begrænsninger formativ og summativ evaluering i fysik/kemiundervisning naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser naturfaglige modeller, herunder naturfaglige modellers karakteristika og vurderingskriterier for naturfaglige modeller naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene 7/13
evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme, energikilder og energiudnyttelse fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår fysik/kemi-undervisning om energiomsætning fysik/kemi-undervisning om produktion og teknologi fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv tværfaglige perspektiver på energiformer, energistrømme og energikilder, herunder bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget, herunder bæredygtig produktion tværfaglige perspektiver på teknologisk udvikling og teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår energi, energiomsætninger og energistrømme samt elektriske og magnetiske fænomener produktions- og forædlingsprocesser samt teknologisk udvikling, herunder digital styring laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Undervisningen tematiseres praksis-relevant, ligesom materialer og arbejdsformer bruges til at modellere praksis. De studerende arbejder med at afdække folkeskoleelevers faglige forståelse og udvikling i en praksis-sammenhæng. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. Undervisningen veksler mellem holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde. Praktisk eksperimentelt arbejde vil indgå i væsentligt omfang. Projektarbejde er indlagt som en central arbejdsform i modulet, til belysning af tværfaglige perspektiver i undervisningsfaget hhv. Teknologiske designprocesser. 8/13
I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Betingelser for godkendelse af modulet: Redelig og rettidig aflevering af 1 skriftlig gruppeopgave af fagdidaktisk karakter (synopsis, grupper a 2-3 studerende, max 5 sider som afsæt for den interne modulprøve). Opgaven indgår i grundlaget for den samlede interne bedømmelse og elementer fra opgaven skal drages ind i den mundtlige prøve. Opgavefokus og afleveringsfrist vil fremgå af Studieplanen. Evaluering: Modulet evalueres ved intern prøve. Den mundtlige prøve varer 2 timer, inklusive feedback og bedømmelse. Grupper på op til 3 studerende er tilladt. Tre grupper eksamineres ad gangen, og udover at demonstrere egne kompetencer har hvert hold ansvar for at give formativ feedback for et af de andre hold. Ved prøvens start tildeles hvert hold ved lodtrækning en opgave, hvor de har fokus på et af fagets indholdsområder OG en af de naturfaglige kompetencer (undersøgelse, modellering, perspektivering). De forventes på stedet at generere en reflekteret skitse til et undervisningsforløb med dette fokus og med inddragelse af pointer fra den afleverede skriftlige opgave. De forventes tillige at demonstrere relevante elevundersøgelser, samt redegøre for de vigtigste faglige begreber på lærerfagligt niveau. Bedømmelsen er individuel og har de to kategorier bestået/ikke-bestået. Bedømmelsen omfatter den skriftlige opgave, den mundtlige prøve, samt evnen til at give konstruktiv feedback til en anden gruppe. Bedømmelseskriterierne er graden af opfyldelse af modulets færdigheds- og vidensmål. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. Elevers læring i kontekst Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk med islæt af nordisk og engelsk litteratur Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder læring i uformelle kontekster, herunder transfer af læring demokratisk begrundet naturvidenskabelig almendannelse ( scientific literacy og socio-scientific issues (SSI), handlekompetence) fagsprog og argumentation naturfaglige kompetencer (perspektiverings-, kommunikationskompetence, undersøgelses ) planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning om menneskers udnyttelse af og samspil med naturen. 9/13
Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med Stoffer og stofkredsløb Produktion og Teknologi Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuelle læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes i udgangspunktet ligeligt. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Fysik/kemi Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag baseres på ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed inden for modulets temaer teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisningsressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKTværktøjer teori om naturvidenskabshistorie og -filosofi. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på elevernes læring i fysik/kemi Kompetenceområde 2: Naturfaglige kompetencer i relation til fysik/kemi-undervisning Kompetenceområde 3: Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde Kompetenceområde 4: Undervisning i fysiks og kemis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i fysik/kemi begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden til at fysik/kemi-undervisning med henblik på udvikling af elevernes naturfaglige kompetencer og almendannelse begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning i tværfagligt samspil med andre fag med henblik på at fremme elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af naturfænomener og menneskeskabte forhold. begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret fysik/kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken og kemiens verden. Færdighedsmål: Den studerende kan fysik/kemi-undervisning, som inddrager eksempler på naturvidenskabens og teknologiens anvendelse i samfundet, fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi, Vidensmål: Den studerende har viden om Naturvidenskabernes anvendelse i samfundsmæssige, teknologiske og erhvervsmæssige kontekster samt didaktisk viden om inddragelse af omverdenen i undervisningen, Interessemodsætninger, handlekompetence og bæredygtig udvikling i forhold til produktion og menneskets samspil med natur, samfund og teknologi, 10/13
fysik/kemi-undervisning, vedrørende faglige diskussioner af etiske og samfundsmæssige interessemodsætninger, fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, fysik/kemi-undervisning om stof og stofkredsløb fysik/kemi-undervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår almendannende. fysik/kemi-undervisning med udgangspunkt i tværfaglige problemstillinger, der udvikler elevernes naturfaglige kompetencer, fysik/kemi-undervisning, som inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevernes evne til at anvende fagsprog til at kommunikere om naturfaglige emner og problemstillinger, fysik/kemi-undervisning med varieret brug af mundtlige og skriftlige arbejdsformer, Tage stilling til undervisning, der bygger på forskellige syn på elevers læring i fysik/kemi Udvikle undervisning i fysik/kemi på et naturfagsdidaktisk grundlag, Anvende forskellige undervisningsressourcer, fysik/kemi-undervisning, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre undersøgelser samt vurdere, konkludere og generalisere ud fra egne undersøgelser, fysik/kemi-undervisning i overensstemmelse med gældende sikkerhedsbestemmelser. Naturfaglig argumentation og samfundsmæssige interessemodsætninger, Tværfaglige perspektiver på stofkredsløb, herunder betydningen af den enkeltes og samfundets udledning af stoffer i naturen, Stoffers opbygning, egenskaber, omdannelser og kredsløb i naturen Naturvidenskabens bidrag til almendannelse og forståelse af omverdenen. Elevers arbejde med formulering af problemstillinger og naturfaglige kompetencer i et tværfagligt perspektiv, Tværfaglige perspektiver på bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Naturfagenes sproglige kendetegn og elever og elevgruppers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse i naturfagene, Skrivning og læsning i faget, herunder kildekritisk læsning, mundtlige og skriftlige genrer i naturfagene samt formidling gennem digitale medier, Forskellige syn på læring i fysik/kemi, herunder betydningen af sprog og dialog samt elevernes forkundskaber og hverdagsforestillinger, Naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning Naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og webbaserede læremidler, science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it og Naturfaglige undersøgelsesmetoder og didaktisk viden om betydningen af elevernes egne undersøgelser, Laboratoriearbejde, risikoforhold og sikkerhed Modulets relation til praksis Undervisningen tematiseres praksis-relevant, ligesom materialer og arbejdsformer bruges til at modellere praksis. De studerende forventes at planlægge og så vidt muligt forestå i praksis en 11/13
uformel læringsaktivitet med henblik på at udvikle elevers demokratisk begrundede naturfaglige almendannelse. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: 58-65 lektioner á 45 min. - svarende til 44-48 timer á 60 min. Kategori 2: 81-101 timer á 60 min. Kategori 3: 71-91 timer á 60 min. Kategori 4: 30-40 lektioner á 45 min. - svarende til 23-30 timer á 60 min. Problembaseret og også projektorganiseret undervisning med voksende grad af selvstændighed udgør væsentlige dele af modulets arbejdsformer. I overensstemmelse med fagets natur og metoder vil det praktisk-undersøgende arbejde også få en fremtrædende plads, både i laboratoriet og udenfor. Der vil tillige være adskillige ud-af-huset-aktiviteter til eksterne læringsmiljøer/læringsressourcer. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Betingelser for godkendelse af modulet: Udover sædvanlige forventninger om aktiv deltagelse i modulets aktiviteter, så omfatter deltagelsespligten i modulet følgende elementer: redelig og rettidig aflevering af to studieprodukter 1 produkt knyttet til den uformelle læringsaktivitet, som de(n) studerende planlægger og forestår. Aktiviteten beskrives, begrundes og reflekteres i lyset af specificerede kriterier. 1 studieprodukter, knyttet til læring om stoffer, stofkredsløb og produktion. Specifikationer og kriterier for disse udfoldes i Studieplanen. Modulevaluering: Modulet gennemføres som modultype A (opfyldelse af specificeret deltagelsespligt). Undervejs i kurset vil de studerende modtage kriteriebundet, formativ feedback, først og fremmest i tilknytning til de obligatoriske studieprodukter. På skift vil underviseren og andre studerende optræde som feedback-givere. Modulet gennemføres ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Teknikfag A eller Bioteknologi A. Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi. 12/13
12.3 Prøven i undervisningsfaget fysik/kemi Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Mundtlig prøve Prøven former sig som en præsentation, hvor den studerende trækker et fagdidaktisk tema, som skal udfoldes og eksemplificeres under prøven. Der trækkes lod mellem 4 fagdidaktiske temaer formuleret af underviseren i faget. Temaerne er kendte for de studerende 4 uger inden lodtrækning. I forberedelsestiden udvælger den studerende eksemplarisk materiale fra sit arbejde med temaet og udarbejder ud fra disse en præsentation Under prøven præsenterer den studerende sine refleksioner i relation til det trukne fagdidaktiske tema og giver eksempler på, hvordan temaet kan indgå i praktisk undervisning. Præsentationen støttes af de udvalgte materialer. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid: 15 min. prøven afvikles individuelt eller i grupper på maks. 3 studerende efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve - procesprøve Den studerende trækker ved prøvens start en kombination af et kompetenceområde og et fagligt område fra Fælles Mål svarende til et felt i nedenstående matrix. Område\Kompetence Undersøgelse Modellering Perspektivering Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Under prøven skal den studerende demonstrere sine kompetencer i begrundet at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle et undervisningsforløb inden for det trukne matrixfelt og med udgangspunkt i gældende regler for faget i folkeskolen. Dette omfatter, at den studerende begrundet kan opstille læringsmål, udvælge aktiviteter og praktisk-eksperimentelt arbejde, angive tegn på læring og udvælge metoder til evaluering samt demonstrere egne kompetencer til at udføre og vejlede i praktisk-eksperimentelt arbejde, redegøre for eventuelle risikomomenter og vise sikkerhedsforanstaltninger. Den studerende skal bringe det fagdidaktiske tema fra 1. delprøve i spil i konkret praktisk sammenhæng. Delprøven har en varighed på 180 min. og afvikles individuelt. prøven afvikles med flere studerende samtidig, men de studerende trækker deres emne og kompetenceområde forskudt med mindst 15 minutters mellemrum. Der kan højst være 4 studerende til prøve samtidig. Når et fagområde er trukket fjernes de øvrige lodtrækningsmuligheder inden for samme fagområde for at sikre, at flere studerende ikke eksamineres i det samme samtidig. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af en præsentation i angivet form og indhold til rette tid og sted 13/13