Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet Den 30. marts 2017
Velkommen! Eftermiddagens program Baggrund for og formål med projektet Hvad er lovende praksis? Aktiviteter og tilgang til arbejdet med udvikling af lovende praksis hvad kræver det at være med, og hvad opnår man? Kaffepause Hvilke kriterier skal man som kommune leve op til for at kunne søge om midler fra puljen? Hvad skal man være opmærksom på, når man laver en ansøgning? Tid til individuelle spørgsmål
Baggrund for projektet Satspuljeprojekt 2017-2019 Identificere lovende praksis og arbejde med at udvikle, beskrive og dokumentere indsatserne Lovende praksis som et supplement til evidensbaserede metoder
Tidsplan for puljen Pulje på 12,1 mio. kr. 7-8 kommuner forventes at få støtte Ansøgningsfrist: 1. maj Projektstart: August Svar på ansøgning: Ultimo juni
Målgruppe og ansøgerkreds Målgruppen Udsatte børn og unge, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Ansøgerkreds Kommuner (eventuelt i samarbejde med kommunale, selvejende eller private sociale tilbud eller organisationer).
Hvad er lovende praksis? Informationsmøde: Pulje om udvikling af lovende praksis på børne- og ungeområdet Eva Husum Schmidt Socialstyrelsen 30. marts 2017
Hvorfor lovende praksis? Lovende praksis hvorfor fokuserer vi på det? Tanken om at arbejde videre med og dokumentere en del af den gode praksis, der findes i det sociale arbejde i dag, så andre kan arbejde på samme måde 11 kendetegn ved lovende praksis samt et spørgeskema om kendetegnene Jeres svar på spørgeskemaet samt beskrivelse af nogle udvalgte kendetegn indgår i ansøgningen En hjælp at kende tankegangen bag, og hvordan svarene bliver brugt
Hvad bliver præsenteret Bagrunden for at udvikle de 11 elementer og spørgeskemaet Hel kort om udviklingsprocessen og anvendelsesformålene Hvad er en praksis? De 11 kendetegn for en lovende praksis Eksempel på spørgsmål Besvarelsen af spørgeskemaet
Vidensdagsordenen på socialområdet En stigende interesse for vidensbaseret arbejde i samfundet generelt: Fokus på at: vi skal arbejde med metoder, faglige tilgange og indsatser, der virker vi skal anvende omkostningseffektive indsatser, faglige tilgange og metoder sociale indsatser, faglige tilgange og metoder skal være vidensbaserede data og dokumentation skal understøtte vidensbasering af sociale indsatser lære af hinanden ved at udbredelse af gode sociale indsatser
Der er flere veje til målet. Evidensbaserede metoder / metoder med dokumenteret effekt Vi er kommet langt på nogle områder Fortsat vigtige for nå målene i vidensdagsordenen Men Dækker langt fra alle målgrupper Der kan være udfordringer fx med implementering og målgruppestørrelse lokalt Hvordan man kan arbejde med udgangspunkt i eksisterende praksisser på socialområdet. Hvilke praksisser er lovende i forhold til at skabe positive forandringer for borgerne og samfundet Hvordan kan eksisterende praksisser blive mere lovende og evt. udbredes i andre sammenhænge
Viden om effekten kan ikke stå alene i vurdering af lovende praksis 1. Dokumentation af effekt er ofte ressourcekrævende og forudsætter oftest inddragelse af ekstern ekspertise 2. Mange indsatser vedrører en meget lille målgruppe af borgere eller målgrupper med komplekse sociale problemer 3. Der er et meget stort antal praksisser på det specialiserede socialområde Lang vej til god viden om effekter af alle praksisser Ønske om et fælles sprog og et værktøj, der kan finde og anerkende det gode og virkningsfulde sociale arbejde, som allerede findes uden at den nødvendigvis er effektmålt
Projektet om lovende praksis Det overordnede formål: Udvikle et redskab til at indkredse de praksisser, hvis virkning vi ikke kender i dag, men som alligevel har en særligt god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne og samfundet. Produkterne: 1. Typologi med 11 elementer eller kendetegn 2. Spørgeskema til karakteristik af egen praksis i forhold til de 11 elementer med score Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og er finansieret med midler fra satspuljen for 2015
Fokus på konsensus Inddragelse af: Forskning Praktikere Interessenter Eksperter Ekstern interessentfølgegruppe: Kommunernes Landsforening (KL) Danske Regioner (DR) Socialpædagogernes Landsforbund Dansk Socialrådgiverforening Foreningen af Socialchefer i Danmark Børne- og Kulturchefforeningen Professionshøjskolernes rektorkollegium
Anvendelsesmuligheder Inspiration til udvikling Med spørgeskemaet kan sociale tilbud vurdere hvor deres praksis har styrker og udfordringer i forhold til de 11 elementer, og hvilke områder af praksis de kan videreudvikle. Støtte til prioritering Måleredskabet gør det muligt for fx Social- og Indenrigsministeriet, professionshøjskoler og private fonde at identificere lovende praksis, som har stort potentiale til at blive udbredt til andre kommuner og tilbud. Kortlægning af praksis Måleredskabet kan benyttes af fonde, konsulenthuse og i forskningssammenhænge til forskellige former for kortlægning. Fx til at danne overblik over, hvad der kendetegner praksis i forhold til en bestemt målgruppe
Definition af praksis Praksisbegrebet omfatter de faglige tilgange og/eller metoder, som tilbuddene på det specialiserede socialområde benytter, når de leverer en borgerrettet indsats med en bestemt faglig målsætning.
Definition af lovende praksis Sikker praksis: Praksis, hvor der er dokumentation for, at praksis har en effekt for en given målgruppe af borgere. Der er tale om praksis, der viser sig effektfuld på baggrund af resultaterne af en eller flere forskningsmæssigt robuste effektmålinger Lovende praksis: Praksis, der ikke kan betegnes som sikker praksis, men som alligevel har en stor sandsynlighed for at skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet.
Elementerne til indkredsning af lovende praksis Vidensgrundlag (1) Teori og viden (2) Virkning Koncept (3) Beskrivelse (4) Mål (5) Overførbarhed (6) Økonomi Tilpasning (10) Monitorering (11) Opfølgning Udfoldelse (7) Faglig refleksion (8) Relationelt samarbejde (9) Individuel tilrettelæggelse og samspil
Elementer i lovende praksis 1) Teori og viden: Praksis er forankret i veldefineret teori(er) og aktuelt bedste viden. 2) Virkning: Praksis er positivt virksom i forhold til en eller flere af de målsætninger, som er formuleret for praksis. 3) Beskrivelse: Praksis er systematisk og nøje beskrevet med angivelse af målgrupper, aktiviteter og målsætninger. 4) Mål: Praksis involverer opstilling af klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling og velfærd. 5) Overførbarhed: Praksis er overførbar på tværs af tilbud, der er målrettet tilsvarende målgrupper af borgere som den pågældende praksis. 6) Økonomi: Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
Elementer i lovende praksis (fortsat) 7) Faglig refleksion: Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion omkring praksis. 8) Relationelt samarbejde: Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle. 9) Individuel tilrettelæggelse og samspil: Praksis tager udgangspunkt i målgruppens specifikke styrker, udfordringer og ønsker. 10) Monitorering: Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling og/eller velfærd i forhold til de målsætninger som er sat. 11) Opfølgning: Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.
Fra element til spørgsmål Hvert af de 11 elementer er omsat til en række spørgsmål, der indkredser lovende praksis Et eksempel: Element: Teori og viden Element der Teori kendetegner og viden lovende praksis Teoretisk definition Operationel definition Spørgsmål i måleredskabet Praksis beror på et fornuftigt teoretisk og/ eller erfaringsmæssigt vidensgrundlag Praksis er: 1) Baseret på nogle navngivne teorier og/eller metoder 2) Udviklet eller anbefalet af eksperter på området 3) Baseret på erfaringer fra eget tilbud eller 4) Baseret på (eller inspireret af) erfaringer fra danske eller udenlandske tilbud
Eksempel på spørgsmål Element: Teori og viden Praksis er forankret i veldefineret teori(er) og aktuelt bedste viden Spørgsmål: 1. Er praksis baseret på en eller flere navngivne teorier eller metoder? 2. Er praksis udviklet eller anbefalet af eksperter på området? 3. Er praksis baseret på erfaringer fra eget tilbud? 4. Er praksis baseret på erfaring fra andre danske tilbud (regionale, kommunale, private)? 5. Er praksis baseret på erfaring fra udlandet? 6. Findes der en begrundelse for, at praksis forventes at virke (forandringsteori)?
Hvordan bliver jeres besvarelse brugt? Måleredskabet står ikke alene, men skal og vil suppleres af en grundig faglig vurdering: Et støtteredskab, der tegner et overordnet billede af jeres praksis Karakteristik af, hvordan en praksis er lovende snarere end om den er lovende Særligt vægt på elementer, der er vigtige, hvis jeres praksis på et tidspunkt skal kunne udbredes Indgår sammen med ansøgningsmaterialet i en samlet konkret vurdering af, hvilke projekter, der skal støttes. herunder også udbredelsespotentialet vil udbredelsen af denne praksis føre til løsninger, der hvor vi kommunerne mangler noget Bruges i selve projektforløbet
Hvordan skal I udfylde måleredskabet til puljen? Udfyldelse via link til Surveyxact.
Find rapporten på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/nyheder/2016/hvad-erlovende-praksis-1
Spørgsmål? Kommentarer?
Selve puljen
Tidsplan for puljen Pulje på 12,1 mio. kr. 7-8 kommuner forventes at få støtte Ansøgningsfrist 1. maj kl. 12.00
Hvilke indsatser kan komme i betragtning? Indsatser i den forebyggende indsatsvifte Lovende praksis Indsatsen skal have et behandlende og/eller borgerrettet sigte
Forebyggende indsatsvifte Tilbudssiden på det sociale område, fx: Støttekontaktpersoner eller mentorer Praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet Familiebehandling Forstærkning i plejefamilier Korttidsanbringelser Indsatser forankret i almen Indsatser på myndigheds området Ikke længerevarende institutionsanbringelser
Resultater i projektperioden: I projektperioden forventes det, at de indsatser, der beskrives og dokumenteres, kan bidrage til at opnå et eller flere af nedenstående resultater: Flere udsatte børn og unge støttes i et hverdagslivsmiljø. Udsatte børn og unge får en indsats, der øger deres trivsel. Udsatte børn og unge har gode og nyttige relationer til deres nære familie og netværk. Flere forældre sættes i stand til at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling.
Resultater på lang sigt Flere udsatte børn og unge gennemfører folkeskolens afgangsprøve Flere udsatte børn og unge får en ungdomsuddannelse Flere udsatte børn og unge sikres læring og udvikling Flere udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. Flere udsatte børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv Flere børn og unge anbringes i slægt, netværk og plejefamilier Flere børn og unge anbragt på institutioner får en kortvarig og intensiv behandling og kan derefter enten hjemgives eller anbringes i slægt, netværk eller i plejefamilie
Lovende praksis Teori og viden Økonomi Virkning Overførbarhed Beskrivelse Mål
Hvad skal man være opmærksom på, når man laver en ansøgning Vigtigt at læse vejledningen inden udfyldelse af ansøgningsskema Vigtigt at læse, hvad der lægges vægt på, og hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at opnå støtte Budgetskema på puljens side er et hjælpeskema Ansøgningsskema og budget udfyldes på portalen. Husk antal timer og timesatser og noter til budget udfyldes i kommentarfeltet i budgettet
Tilskudsportalen Nødvendigt med medarbejdersignatur NemId Kan bestilles på NemId s hjemmeside Der er hjælp at hente i manual for ansøgninger om midler på Tilskudsportalens hjemmeside Søg i god tid og ikke 5 minutter i 12. Skriv til portal@socialstyrelsen.dk, hvis der er problemer og vedhæft screenprint.
Send ansøgning Der kan vedhæftes 1 bilag til ansøgningen, fx overslag over driftsomkostninger Når ansøgningen er sendt og min tilskudsside er oprettet, kan der indsendes yderligere bilag, fx interne evalueringer, resultatopfølgninger mv
Udbetaling af støtte Støtten udbetales månedsvis på baggrund af budget Det kræver en godkendelse at overføre ubrugte midler fra et år til det efterfølgende år, hvis det er mere end 10 pct. af budgettet Ændringer i budgetposter på mere end 10 pct. skal godkendes Al korrespondance skal ske via portalen
Hvis der opstår spørgsmål, når I kommer hjem så kontakt: Socialfaglige spørgsmål: Julie Flotin Jensen, e-mail: jfj@socialstyrelsen.dk, tlf. 41730823 Puljetekniske spørgsmål: Ellinor Colmorten, e-mail: ecol@socialstyrelsen.dk Tekniske spørgsmål til selvevalueringsredskabet: Volkan Yücel, e-mail: voel@socialstyrelsen.dk, tlf. 41 93 25 96