Arbejdsplatforme sænker løn- og arbejdsvilkår, særligt for skærmarbejde

Relaterede dokumenter
atypisk ansat

Kvinder mangler at få eller tage - ledelsesansvar

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Det nye arbejdsmarked

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Mere end danskere arbejder for platforme, der»udnytter juridisk gråzone« UgebrevetA4.dk 11:55:01

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Mænd dominerer ledelse - både i antal og på løn

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

Kvinder hæmmes af skatten

Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked

TAP-undersøgelsen 2016

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Lønstatistik for privatansatte ph.d.er

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013


anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag?

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelseskontrakt. I dit første job som nyuddannet. Ved. Teit Bang Heerup

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?

Af Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær

Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

FOKUS FEB NR. 2. I S S N

beskæftigelsesområdet

3 Vi et styrker medarbejderne

Lokale lønforhandlinger

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

TAP-undersøgelsen Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED 225-timers reglen: Rengøringsarbejde for app tæller ikke Af Jonathan Tybjerg Onsdag den 2. november 2016, 05:00

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2007

Frihed og værdiskabelse gennem dele- og platformsøkonomi

Vejledende vilkår for freelancejournalistik

TAP-undersøgelsen Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for ejendomsfunktionærer, september måned 2007

Juli nr. 3. Baggrund:

Midlertidigt ansatte i Danmark

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede - UgebrevetA4.dk

Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN

Den Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

Ansættelse med løntilskud eller anden ordning - Til din virksomhed

Stem om din nye overenskomst

Løn på det private område

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Ligestillingsstatistik. for den kommunale sektor

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

Regionernes arbejdsmarked

DMs repræsentantskabsmøde den Principprogram

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Stem om din nye overenskomst

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

Forskningsansatte ingeniører

Stem om din nye overenskomst

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

BESPARELSER PÅ SERVICETRAFIK RAMMER CHAUFFØRER OG PASSAGERERS SIKKERHED

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Vejledende vilkår for freelancejournalistik

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger.

Transkript:

1 Arbejdsplatforme sænker løn- og arbejdsvilkår, særligt for skærmarbejde Cevea har undersøgt en række brugerprofiler på Upwork, Happy Helper og Worksome; en international og to danske arbejdsplatforme. Særligt den største internationale platform Upwork adskiller sig ved, at mange laver skærmarbejde altså arbejde på computer til en lav løn. Generelt befinder mange arbejdstagere på platformene sig i den lave ende af lønskalaen, hvor der er risiko for, at man ikke kan opretholde en normal indtægt og levestandard i Danmark. Arbejdsplatformene opererer generelt set på et ureguleret marked uden overenskomster og kollektiv aftaleret. Verdens første platformsøkonomiske overenskomst, der blev indgået i april mellem Hilfr og 3F, kan varsle nye tider i Danmark. Analysen viser: Arbejdstagere på platforme udbyder typisk deres arbejde til en lavere løn, end hvad de kunne få som fastansat udenfor platformene. Samtidig udbyder et fåtal af specialiserede og positivt anmeldte arbejdstagere deres arbejde for en relativ høj løn. Der er en tendens til, at løn- og arbejdsvilkår særligt presses når det arbejde der udføres er skærm- og computerarbejde, der kræver kompetencer på mellem- og højt niveau. Det er således ikke for de typiske lavtlønsjob, at lønningerne sænkes mest, men for danske job for middelklassen. På platformen Happy Helper udfører personer rengøringsarbejde i private hjem, typisk til en løn der på månedsbasis ligger 2.000 kr. under en løn på overenskomst for rengøringsassistenter. Den normale timetakst er 576 kr. på Worksome og 127 kr. på Upwork. Journalistforbundet vejleder til sammenligning i en timetakst på 875 kr. til freelancere, hvilket er markant højere end hvad virksomhederne på arbejdsplatformene betaler dem, der udfører arbejde for dem. Arbejdstagerne på arbejdsplatformene er ikke garanteret et vist antal timer. De vil ofte ikke kunne fakturere 37 timer ugentligt og må forventes at supplere med andre indtægtskilder for at opnå en almindelig levefod som privatansat i Danmark. Nye studier af arbejdsplatforme viser, at virksomhederne i høj grad har magt til at fastsætte priserne, og at udbuddet af arbejdskraft kun reduceres med 1 pct., når lønnen reduceres med 10 pct. KONTAKT FORFATTERE NOTAT CITAT Malte Nyfos Mathiasen, mnm@cevea.dk Malte Nyfos Mathiasen Ask Bo Larsen Emma Steffensen Bach Tema: Ulighed Publiceret d. 28. september 2018 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.

2 PLATFORME SKABER STØRRE ULIGHED PÅ LØN OG VILKÅR Cevea undersøger i dette analysenotat priser og arbejdsforhold gennem observationer af brugere på arbejdsplatforme. Metoden er beskrevet sidst i notatet. Platforme for arbejdskraft har vidt forskellige arbejdsforhold og deraf følgende priser for udbudt arbejdskraft. De to forhold undersøger denne analyse ved at gennemgå to danske og en international platform med arbejdskraft, der udbydes fra Danmark. En oversigt kan ses i skemaet. Worksome Upwork Happy Helper Arbejdstyper Profiler Udbudt timeløn i kr. Konsulentarbejde på områder Højtuddannet, højt specialiseret, Normal timepris: 576 som ledelse, økonomi, IT og salg erfaring inden for branchen. Lønspænd: 144-2208 Oversættelse, Blandet. Nogle højt Normal timepris: 127 søgeordsoptimering, journalistik, specialiserede, andre uden Lønspænd: 30-1708 webdesign mm. særlige kvalifikationer. Rengøring Studerende, unge på sabbatår, udlændinge. Normal timepris: 150 Lønspænd: 125-220 Estimeret månedsløn: 24.050 Løn efter overenskomst: 26.049 NB: Journalistforbundet vejledende vilkår for freelancearbejde angiver 875 kr. i timetakst for arbejde, der tilnærmelsesvis er sammenligneligt med Upwork og Worksome Den udbudte normale timepris er markant lavere på platformene, end hvad Journalistforbundet vejleder i som timetakst for freelancearbejde. Lønnen er særligt lav for det computerarbejde der laves på den internationale platform Upwork, og det fremgår også, at lønnen typisk er lavere end for rengøringsarbejde på Happy Helper. Det er bemærkelsesværdigt. Koblingen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft må forventes at forandre sig på platforme. Det kan skabe et nedadgående pres på lønnen, idet der er et hastigt stigende udbud af arbejdskraft, og de fleste arbejdsplatforme har et overskud af arbejdstagere i forhold til arbejdsgivere. Samtidig gør platformene det enkelt at hyre den billigste og mest fleksible arbejdskraft. Senest har forskere dokumenteret, at virksomheder (købere af arbejdskraft) har monopsoni på platforme. Det vil sige, at virksomhederne har en stor købemagt og i høj grad kan sætte priserne. Ved forskernes eksperiment- og observationsstudier fører en nedgang i løn på 10 pct. kun til en nedgang på 1 pct. i udbuddet af arbejdskraft 1. Særligt på Upwork konkurrerer man på et stort internationalt arbejdsmarked. Men for de andre platforme konkurrerer man også på et nyt og anderledes arbejdsmarked end det ordinære danske med fastansættelser. Her er løn og arbejdsvilkår ofte dårligere, og man er ikke sikret en kontrakt med et minimum af timer til at opretholde en dansk levestandard. For arbejdstagerne betyder det, at det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet for platformsøkonomi og få jobs, hvis man ikke udbyder sine arbejdstimer til en lav løn. 1 Arindrajit Dube, Jeff Jacobs, Suresh Naidu, Siddharth Suri (2018), Monopsony in online labour markets

3 Til gengæld har arbejdstagere på platforme gode muligheder for at tilpasse deres arbejdstid- og sted efter deres behov, samt vælge hvor og med hvad de vil arbejde. For de mest specialiserede og efterspurgte sælgere af arbejdskraft kan timelønnen blive relativt høj, fx 1708 kr. på Upwork og 2208 kr. på Worksome. Dertil fremhæver platformene arbejdstagere, som andre købere af arbejdskraft har anmeldt godt, og de får så bedre muligheder for at få høj løn og nye jobs. Det peger i nogen grad på en superstar-effekt på platformene, hvor enkelte arbejdstagere opnår en meget høj løn. WORKSOME: HØJTUDDANNEDE TIL KONSULENTARBEJDE På den danske platform Worksome er det især højtuddannede, der tilbyder konsulentarbejde for virksomheder, og det afspejler sig i lønningerne og profilerne på platformen. Timeprisen, som arbejdstagerne udbyder arbejde for, varierer mellem 144 kroner og 2.208 kroner. Det skal nævnes og det gælder for alle platformene at der er stor forskel på udbudspris og så den pris, som arbejdstagerne rent faktisk får for deres arbejde. Det kan være et resultat af forhandling mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Worksome tager 4 pct. i provision. I gennemsnit er udbudsprisen per arbejdstime 592 kroner, mens mediantimeprisen, den mest normale timepris, ligger på 576 kroner per udbudt time. Mange sælgere af arbejdskraft kræver markant højere betaling end på de andre platforme, men lønnen er stadig betydelig lavere end Journalistforbundets vejledende vilkår for freelancearbejde på 875 kr. i timen De personer, der udbyder deres arbejde til de højeste priser på platformen, opnår en løn, der opvejer de økonomiske eksternaliteter, som platformen ikke dækker, f.eks. manglende pension. Dog kan det være metodisk problematisk at sammenligne arbejdstagere/freelancere på platforme med klassiske arbejdstagere under andre forhold, bl.a. fordi arbejdstagere på platforme ofte ikke forventer at fakturere timer svarende til en fuldtidsstilling. Profilteksterne og kompetencebeskrivelserne hos arbejdstagerne understreger, at flere arbejdstagere har mange års erfaringer i virksomheder inden for branchen, og deres sprog er fagligt og med mange begreber, som kun bruges i deres specifikke branche. For eksempel støder man på udtryk og ledelsesbegreber som SCRUM master, Agil ledelsescoaching og change management i en stor del af kompetenceprofilerne. Dermed signalerer profiltekster og kompetencebeskrivelser, at arbejdstagerne er velkvalificerede og certificerede. På platformen er der ca. dobbelt så mange mænd som kvinder, og de fire branchebeskrivelser på platformen er 1) Økonomi, ledelse og administration, 2) Salg, marketing og kommunikation, 3) IT, software og data og 4) Teknik, ingeniør og arkitektur.

4 UPWORK: BLANDEDE INTERNATIONALE OPGAVER Den internationale platform Upwork formidler opgaver, der kan laves hjemmefra via en computer. Profilerne på arbejdstagerne fremstår mindre specialiserede end på Worksome, og man kan derfor antage, at opgaverne er mere afgrænsede eller kræver mindre kommunikation mellem arbejdstager og arbejdsgiver. De mest almindelige typer arbejde, som danske arbejdstagere udbyder på Upwork er oversættelse, hjemmesidedesign og søgeordsoptimering. Dog er der også enkelte profiler, der tilbyder større konsulentopgaver indenfor strategi, og deres lønforslag ligger tættere på profilerne på Worksome end for de andre profiler på Upwork. Udbudsprisen for en arbejdstime på Upwork er i gennemsnit 225 kroner og spænder bredt fra 30 kroner til 1708 kroner. Dog ligger størstedelen mellem 48 og 240 kroner i udbudspris. Medianlønnen er 127 kroner. Dermed udbyder langt de fleste arbejde til en lavere pris end den noget højere gennemsnitsløn på platformen og langt under Journalistforbundets vejledende vilkår for freelancearbejde på 875 kr. Det er bemærkelsesværdigt at de udbudte timelønninger i nogle tilfælde er så lave. Det tyder på, at danske brugere konkurrerer på lønnen med udlændinge fra lande med et lavere lønniveau, eller at platformsarbejdet sætter et hidtil uset pres på danske lønninger for skærmarbejde. Nogle personer er kun blevet hyret enkelte gange for små beløb via platformen, mens den største indtjening for en enkelt person via tjenesten er mere end 1.000.000 kroner. Dette indikerer, at størstedelen ikke har platformen som en betydningsfuld indtægtskilde. Det understreges også af, at der er flere studerende på platformen, som især udbyder oversættelsesarbejde. Gennemsnitligt har profilerne haft 36 jobs hver, hvoraf 15 var timelønnede og 21 var til en fast aftalt pris. Med 61 procent er der en overvægt af mænd på platformen. Det kan skyldes, at de opgaver, der primært formidles gennem Upwork, er inden for brancher, der traditionelt set er mandsdominerede. En tredjedel af de kompetencer, der reklameres med, vedrører softwareudvikling. Generelt var profilerne mindre gennemarbejdede på Upwork end på Worksome. På flere profiler var det svært at se, hvad det præcis var for en service, de udbød. Disse sælgere af arbejdskraft havde kun udført meget lidt arbejde via platformen. Mange laver altså en hurtig profil uden at bruge platformen som en primær indtægtskilde. Sproget i profilteksterne er meget blandet nogle er tekniske som på Worksome, mens at andre mangler fyldestgørende information. Nogle brugere beskriver i dybden deres kompetencer og erfaringer, mens at andre blot skriver, hvilken type arbejde, de udbyder.

5 HAPPY HELPER: KORTERE UDDANNEDE TIL RENGØRING Happy Helper er en dansk platform, som udelukkende udbyder rengøring. Det samme gør platformen Hilfr, mens platforme som Meploy og Cleady også bruger en type arbejdskraft, der traditionelt befinder sig i den lave ende af lønskalaen. Gennemsnitslønnen udbydes til 161 kroner, mens medianlønnen ligger på 150. Dermed er medianlønnen lidt højere på Happy Helper end på Upwork. Spændet mellem den højest og den lavest lønnede er markant mindre på Happy Helper end på de andre platforme, hvilket ikke er overraskende, fordi arbejdstagerne yder en mere sammenlignelig ydelse, rengøring. Spændet ligger på 125 til 220 kroner i timen på Happy Helper. Hvis man sammenligner lønnen på Happy Helper med en løn på overenskomst for rengøringsassistenter, så vil månedslønnen være 2.000 kr. lavere på Happy Helper. På Happy Helper kan man forvente 24.050 kr. om måneden (160,33 x 150 kr.), mens at man efter overenskomst for rengøringsassistenter kan forvente 26.049 kr. 2 Samtidig kan man ikke forvente, at arbejdstagere på Happy Helper kan opnå at fakturere 37 timer ugentligt, bl.a. fordi der går tid til transport og vil være tid, hvor der ikke er arbejde at få. Derfor vil deres udbetalte månedlige løn sandsynligvis være markant lavere end 24.050 kr. Det lave lønniveau kan medvirke til, at det primært er studerende, ufaglærte, udlændinge og andre på kanten af arbejdsmarkedet der sælger deres arbejdskraft her. Dermed er arbejdstagerne enten personer, som har behov for at supplere deres indkomst med fleksibelt arbejde, eller personer der har svært ved at finde arbejde inden for deres felt eller ikke kan finde tilstrækkeligt med arbejdstimer som følge af sproglige, kulturelle eller uddannelsesmæssige barrierer. Flere arbejdstagere har ikke uddybet deres service i profilteksterne på samme måde som på de andre platforme. Flere har undladt at skrive en profiltekst, hvilket ikke er tilfældet for nogen af de andre platforme, og nogle skriver f.eks. blot, at de er studerende. Enkelte lægger vægt på tidligere erfaringer, men de fleste understreger oftere deres personlighed og deres glæde ved rengøring. Flere understreger deres personlighed ved at bruge smileys og skrive i et mere hverdagsagtigt sprog. Det kan tolkes som, at arbejdstagerne er bevidste om, at de indgår i en mere privat relation og serviceydelse med deres arbejdsudbydere, når de bliver lukket ind i private hjem. Som den eneste af de tre platforme er et stort flertal af profilerne kvinder. Blot 18 procent af profilerne er mænd. SÅDAN HAR VI BEREGNET TALLENE De udtagne profiler udgør et sample fra hver platform. Data er aflæst og indhentet fra 2 https://www.loenoverblik.dk

6 platformenes hjemmesider omkring årsskiftet 2017/18. Worksome: 207 profiler i alt. Hver 25. profil i hver branche er udvalgt til analysen. Upwork: 48 profiler er udvalgt ud fra kriterier om, at arbejdstageren skal have tjent minimum 1 $, være danske og tale danske og have arbejdet indenfor de seneste 2 mdr. (pr. 9. januar 2018). Happy Helper: 44 profiler udvalgt på baggrund af at have mindst 10 anmeldelser. Der er en vis usikkerhed forbundet med samplen, da det ikke er muligt at udtrække dem på samme vis. Samplens lille størrelse gør også, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. Udbudspriserne for timeløn er udregnet efter at platformene har taget deres andel fra arbejdstageren. Happy Helper tager typisk 20 pct. oveni lønnen. Upwork indregner 20 pct. gebyr i lønnen. Worksome tager 4 pct. i provision. Der er stor variation i hvor meget platformen tager af lønsummen, og om de både tager fra sælgeren af arbejdskraft og køberen af arbejdskraft. Et væsentligt forbehold er, at løn/honorar er udbudt timepris og ikke nødvendigvis realiserede timepriser. Det bemærkes, at der ikke direkte kan sammenlignes mellem almindelig ansættelse og løn for freelancearbejde- og arbejdsopgaver på platforme, bl.a. fordi arbejdstagere på platforme oftest selv skal hensætte midler til pension, understøttelse, barsel mv.