BEDRE BØRNEMILJØ 0-6 år. Skab rum der virker

Relaterede dokumenter
Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering

GOD LYD OG MINDRE STØJ

FYSISK BØRNEMILJØ Sikkerhedsgruppen afdækker dette i første omgang og følgende skema udfyldes: November 2008

Procesværktøj om trivsel

Børnemiljøvurdering

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Børnemiljøvurdering (BMV)

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Rapport for Herlev kommune

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Børnemiljø vurdering (BMV)

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Telefon: Besøgsrapport (kvalitativ) for tilsyn hos: Jacob A. Riis Børnehave

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Indholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Pædagogisk læreplan Rollingen

Tilsynsrapport. Uanmeldte tilsyn. Faktuelle oplysninger. Dato for tilsynsbesøget Institutionsbeskrivelse

Vejledning til opfølgning

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Barnets alsidige personlighedsudvikling.

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Refleksionsskema for daginstitutioner

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire

Børnemiljøvurdering for dagtilbud i Haderslev kommune

Refleksionsskema for daginstitutioner

Redskab til selvevaluering

BEDRE BØRNEMILJØ 3-6 år. Undersøgelseskassen

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

Redskab til selvevaluering

trivsels metode BARNETS NAVN:

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

9 punkts plan til Afrapportering

APV - Bedre Børnemiljø 2007

Dukkekrog/hygge-læserum

BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Elevernes undervisningsmiljø.

BØRNEMILJØVURDERING 2012

Børnemiljøvurderinger. Gladsaxe

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Fælles Pædagogisk Grundlag

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Vognmandsparkens Børnehave Gartnervang Roskilde

Vurdering og Handleplan

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. Børnehuset Marievang INSTITUTION: Deltagelse og indflydelse

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Resultater i antal og procent

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

UDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmiljøvurdering Auto College

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Resultater i antal og procent

Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset

Nyhedsbrev for August / September

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

Introduktion til forældrepagten


Bord (Stue 1) Side 1 af 7

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Distribution: Ny 9-10 klasse

Børnemiljøvurdering 2009

SKOLE. Vurdér resultaterne

Transkript:

BEDRE BØRNEMILJØ 0-6 år Skab rum der virker

Hvad skal vi bruge værktøjet til? Værktøjet hjælper jer med at få et rum til at virke efter hensigten. Gennem tre lette trin sammentænkes rummets funktion, indretning og den pædagogiske praksis i rummet.

I Hvordan skal rummet virke? Vælg et rum eller et sted i institutionen I oplever ikke virker optimalt/efter hensigten. Måske et rum eller et sted der ligefrem inviterer til en uhensigtsmæssig eller konfliktfyldt adfærd hos børnene. Det kan være gangarealet, et grupperum, legepladsen, køkkenet, en stue etc. Tag en snak i personalegruppen omkring, hvad I gerne vil have, at rummet skal kunne? Overvej f.eks. Hvad er rummets vigtigste funktion? Hvad skal det ellers kunne? Hvordan vil I gerne have, at børnene oplever rummet? Notér jeres overvejelser under trin I i skeamet på sidste side. Trin I beskriver de mål, som I gerne vil nå med rummet. Trin II og III skal hjælpe jer derhen.

II Hvad sker der i rummet? Undersøg hvad der sker i rummet i dag. forestil jer, at I ser på rummet gennem to forskellige briller. Brille 1: fluen på væggen Forestil dig, hvordan du ville opleve det der sker i rummet, hvis du var en flue på væggen. Du kan lave øvelsen, mens I laver de ting I plejer i rummet, så længe du i baghovedet noterer dig, hvordan rummet bruges af hhv. børnene og de voksne. Det kan være en god idé, at lade flere observere rummets brug gennem brille 1, måske oplever I forskellige ting på forskellige tidspunkter af dagen. Brug følgende spørgsmål som inspiration til overvejelser om hvad der sker. Hvordan bruger børnene rummet? f.eks. Hvor er børnene mest? Hvordan bevæger og opfører børnene sig i rummet? Hvordan opfører de voksne sig i rummet? f.eks. Hvornår er de voksne i rummet? Hvad gør de voksne, når de er i rummet? Hvor placerer de voksne sig, når de er i rummet? (Sidder de på en stol, går de rundt?, interagerer de med børnene? Er de passive?) Brille 2: børnebriller Med brille 2 prøver du at finde ud af hvordan det er at være barn i rummet. Tag en lille gruppe børn med hen i det rum eller til det sted I vil undersøge, og tag en snak med dem omkring hvordan de oplever rummet. Du kan f.eks. spørge om: Hvad laver I mest i det her rum? Hvad må man i det her rum? Hvordan ved I hvad man må? Hvordan ved I hvad man skal i det her rum? Hvad synes I om at være i det her rum? Hvordan kunne rummet være anderledes? Hvad mangler der? Hvilke ting kunne I godt tænke jer var i rummet? I kan med fordel lade forskellige voksne lave denne øvelse med forskellige børn, så I får flere forskellige børneperspektiver på rummet. Notér i skemaet, hvad du observerer, så det er frisk i hukommelsen, når du går videre til trin III

III Hvordan ændrer vi rummet? Tag en dialog om hvordan I kommer fra det, der sker i rummet, til det I ønsker rummet skal kunne jvf trin I. I kan bruge følgende refleksionsspørgsmål i dialogen: Hvad oplever vi der sker i rummet nu? Hvilken viden fik vi fra øvelserne i trin II, og ser vi måske forskellige ting på forskellige tidspunkter på dagen? Hvordan adskiller det sig fra det, vi gerne vil have, der skal ske i rummet? Hvordan ændrer vi rummet, så det understøtter det, der skal ske? rummets primære funktion? Hvordan sikrer vi overensstemmelse imellem de pædagogiske intentioner og rummets indretning/sprog? Brug eventuelt nedenstående temaer som inspiration til jeres faglige refleksion over hvilke greb, der kan ændre rummet og dets anvendelse. Rummets sprog og tegn. Rummets sprog og udformning skal tydeligt fortælle børnene, hvad rummet skal bruges til - hvad er det meningen, man kan lave her? Lange gange kan f.eks. opfordre til løb og bevægelse, mens små hyggekroge kan opfordre til koncentration og fordybelse. Hvordan ser rummet ud i børnehøjde? Atmosfære og udsmykning. Understøtter det nuværende rums atmosfære intentionen med rummets anvendelse? Hvilken atmosfære ønsker I i rummet? hjemligt, hyggeligt? Festligt? Plads til bevægelse? Hvordan kan det skabes og hvordan kan evt udsmykning bruges i den forbindelse? Lys. Brug den kunstige og naturlige belysning intentionelt. Fokuseret belysning kan bruges til at lede børnenes opmærksom hen på særlige områder og fastholde deres opmærksomhed her. Lyd. Hvis støjniveauet i rummet er for højt og I vurderer at det skal sættes ned, kan I enten fokuserer på om aktivitetsformerne i rummet er forkerte eller om det er rummets design der er forkert. Hårde flader giver længere efterklangstid og derfor mere larm, mens bløde flader, tæpper, sofaer osv, forkorter efterklangstiden. Notér overvejelser og beslutninger fra trin III i skemaet.

III Hvordan ændrer vi rummet? (fortsat) Alene eller sammen. Hvis det er et helt rum I har fokus på, så vurdér om rummet lægger op til at børnene er sammen hele tiden, eller om de kan trække sig og være alene eller i mindre grupper. Passer denne adfærd til det I gerne vil opnå med rummet jvf. Trin I? Fleksibilitet. Er der brug for at rummet kan tilbyde flere forskellige aktiviteter, eller er det primært én særlig aktivitetsform rummet skal tilbyde? Hvis der er tale om flere aktivitetsformer, så overvej om de evt. er i konflikt med hinanden. Møbler, indretning, pladsforhold og orden. Hvordan befordrer møbler, inventar, og udsmykning de aktiviteter I ønsker at rummet skal invitere til? Hvordan kan det optimeres? Er det nok bare at flytte nogle møbler og inventar rundt, eller skal der indkøbes nyt? Hvilke signaler sender rummets orden til børnene? Hænger alle hylder højt? Er ting låst inde eller gemt bag låger, eller kommunikeres på andre måder, at det kræver en voksens tilstedeværelse at bruge tingene? Notér overvejelser og beslutninger fra trin III i skemaet.

I II III Hvordan skal rummet virke? Hvad sker der i rummet? Hvordan ændrer vi rummet?