Dag 2: Besøg på SLU. Lena Andersson-Eklunds præsentation af SLU:

Dag 2: Besøg på SLU Lena Andersson-Eklunds præsentation af SLU: SLU har en ambition om at være et verdensledende universitet inden for livs- og miljøvidenskab. Fokus på naturresurser. SLU findes over hele Sverige de fleste steder som feltstationer. Det er en opgave fra regeringen at udvikle landskabområdet. Der er en stor blanding af mennesker på stedet. SLU ligger under Näringsdepartementet og ikke utbildingsdepartementet som det eneste universitet i Sverige. Universitetet har et stærkt forskningsfokus 40 % af midlerne går til forskning, 10 % til fortløbende analyse, og kun lidt til uddannelse der findes altså ikke mange studerende, og 70 % af dem findes inden for de lange erhvervsuddannelser. Der findes både 5- og 3-årige uddannelser. På grundniveau gives de på svensk, men næsten alle på avanceret niveau og masterprogrammer gives på engelsk. Ét af dem er på svensk, pga. samarbejder med Malmø og statsudvikling. Der er tradition for at arbejde med forskning på svensk, og det er vigtigt og praktisk, at de er avancerede på engelsk. SLU ligger flot på rankinglister inden for deres specialområder, og det er vigtigt for at kunne rekruttere dygtige forskere og studerende. De har høj studenterafgift, og det gør det sværere at rekruttere non-eu studerende. Der er altså flest europæiske studerende. Språkarbejdet ved SLU 5 år med sprogpolitik, Eva-Marie Ek, sprogkoordinator Eva-Marie har været ansat på SLU i 3 år og arbejder med konkrete forslag til hvordan man implementerer sprogpolitikken. Det startede med, at man fik en sproglov med krav til engelsk og svensk, og derfor fik man en sprogpolitik. Først blev man meget ivrig for at bruge engelsk, men som svensk myndighed kan man ikke kræve at folk snakker engelsk. Ift. Ansøgninger, ser ansøgeren ofte selv, at det er lettere at gøre det på engelsk, men nogle gange får man ansøgninger på svensk, for derefter at finde ud af at man må bruge dem på engelsk. Språkkoordinatoren er placeret i ledelsessekretariatet (ledningskansliet), og hun synes selv, at det er en fin placering. Arbejdet er i de fleste tilfælde i forbindelse med administrative tekster, og ca. 60 % er oversættelse til engelsk, 20 % til svensk og 20 % til øvrige. Der er især et stort behov for at kommunikere med studerende på engelsk. Klarsprogspolitikken er vigtig i organisationer med to eller flere sprog, og hvis man har klarsprog i tankerne, bliver teksterne bedre. Her drejer det sig om ikke-videnskabelige tekster. Sproglig kvalitet handler om at bruge et enkelt og begribeligt sprog, men hvordan testes det at en tekst er let at begribe? Fordi SLU finder det vigtigt, har de lavet gode eksempler på klarsprog en stilguide så at sige. Der findes flere rigtige formulering, men det er disse, der har valgt. Derudover holdes klarsprogkurser. Klarsprog er ikke projektarbejde, men kvalitetsarbejde og de ser det som en nødvendighed for parallelsproglighed. Bare at sige, at nu skal vi skrive klarsprog pga. sprogloven virker, man må give eksempler på hvordan man gør. Eva kan ikke få et klart svar på, hvad man gør ift. Sproggranskning, for det er ikke betalt for det. En anden måde at arbejde med to sprog på, er ordlister, der hovedsageligt indeholder uddannelsesterminologi. Der findes ikke en kommitte sådan som på KTH. Oversættelse kræver flere sprogversioner. En oversættelse skal overføre budskabet fra en tekst til en anden, og der opmuntres derfor til klarsprog i al skrift. Det er okay, at oversætteren forbedrer eller ændrer teksten, så længe al information

findes. Kvaliteten er dog varierende, og nogle oversættere er bedre end andre. Oversættelse er et håndværk, og det er oftest terminologien, der er problemet. Et eksempel: Hjemmesider, fx studenterweb, findes på engelsk. Her lavede man en fokusgruppe med studerende, og fandt ud af, at studerende, der ikke kunne svensk, ikke læste den engelske version, men oversatte den svenske, fordi der var mere information og referencer til andre dokumenter. Den engelske side er en kopi af den svenske. Det samme gælder med finsk og svensk når den svenske er for dårligt oversat, vil man ikke læse den svenske, men den finske og oversætte selv. Oversætterens job er at lave en tekst, der er idiomatisk korrekt men de skal hjælpes med ordlister. Terminologi er næsten altid problemet når man er utilfreds. Derudover må materialet, fx studieplaner, forberedes til oversættelse. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at oversætte alt, men at lave sammenfatninger. Hvis, der ikke er mange, der har brug for versionen på engelsk, kan man måske nøjes med henvisning. At have al information på to sprog er ikke realistisk og heller ikke nødvendigt. Det må konkretiseres. Udsagnet mundtlig information ved og lignende sker på engelsk, hvis ikke svensksprogede er der (punkt 3) må også konkretiseres, og det skal være muligt at vælge det sprog, man har det bedst på. Eva tilføjer, at man i mange tilfælde kan klare sig uden at kunne tale svensk, men at det er en god ide at kunne forstå det, og at der er nogle, der siger, at svensk er administrativt sprog. Derudover er det utydeligt, hvad central information betyder. Alt, der handler om personale og rettigheder, skal findes på begge sprog. Information, der ikke har hele personalet som målgruppe må også findes på begge sprog. Man skal målgruppe tilpasse information, og det må konkretiseres, hvornår man skal have to versioner. Der er på SLU ikke penge og ambitionsniveau til at hyre egen oversætter. Udvikling af svensk fagterminologi gælder isæt veterinærmedicin og skovstatistik, hvor der findes et ansvar for, at det findes på svensk. Termarbejde er vanskeligt, og det er derfor vigtigt, at der findes en terminologisk metode. Dog er det også en måde at udleve politikken på. En stor andel af ph.d.-afhandlinger og publiceringer er på engelsk, og granskning af videnskabelige tekster har også været et problem. Der er lavet et projekt, hvor der er taget et meget stort webbaseret materiale der kræves stort arbejde for at arbejde seriøst med termarbejde. Termarbejdet ELPS ser på engelsk sprog og information på svensk og hvor mange publikationer. Populærvidenskab er på svensk. Der er meget materiale på svensk, som man kunne arbejde med i termarbejdet. Vi har en politik, der siger, at afhandlinger på engelsk skab have en sammenfatning på svensk, men kun 14 % har det. Vi vil altså lave retningslinjer, der er bindende fx hvilken type sammenfatning. Parallelsproglighed i undervisning, Lena Andersson-Eklund: Mål for uddannelse: at forstærke internationalisering. Vi har ikke mange studerende, der har udenlandsk baggrund. Definitionen er udenlandsk født eller har begge forældre med udenlandsk baggrund. Antallet af udvekslingsstuderende er højere, hovedsageligt på avanceret niveau. 8 % har udlandserfaring, og det er typisk feltarbejde. Styrker for uddannelse: efterspørgsel, kvalitet, arbejdsmarked. Der er et stort kursusudbud på engelsk, mange udvekslingsstuderende, godt samarbejde nationalt og internationalt. Lena ser det som en kvalitet i sig selv at have et stort udbud på engelsk, fordi de skal uddanne studerende til at klare sig internationalt, og

så er det godt. Der er mange der arbejder internationalt, næsten alle faktisk også selvom det er i Sverige. Også af veterinærerne arbejder en del i myndigheder, hvor der er EU-spørgsmål, og det er få, der kan undvige internationale kontakter i arbejdslivet. Det er grundlæggende internationale problemstillinger, der arbejdes med. Sådan gør vi på SLU: øger mobiliteten. Det er lettere at søge udenlands, hvis man har en master i agriculture, end hvis man har en svensk erhvervseksamen. Der skal være lettere udrejse for studerende - måske skal man også på grundniveau kunne tage studerende fra udlandet ind. Det kræver også valgfrie semestre og parallel struktur. De studerende, der kommer hertil skal være sammen med de svenske det er ikke separat for dem. Der er ikke mange undervisere med engelsk som modersmål, men flere med andre modersmål. Vi underviser lærere i at undervise på engelsk, og alle lærere er også forskere. Kommunikationen foregår ofte på engelsk. Det fungerer ikke altid godt i undervisningen, men det bliver bedre. Der findes ingen kurser på andre sprog end engelsk, men man kan tage relevante sprogkurser på andre universiteter. Af de ph.d.-studerende er 70 % uden svensk som modersmål. Arbejdssproget er engelsk og al diskussion foregår på engelsk, men dokumenter skal være på svensk. Emnekurser er ofte på engelsk, mens generelle kurser, fx pædagogik, udbydes både på svensk og engelsk. Svenske ph.d.-studerende tager dem dog ofte også på engelsk. Der er brug for engelsk fagsprog og grundniveauet på svensk giver også basis for svensk fagsprog og terminologi. Mikael Jansson, parallelsproglighed i kommunikationen: Det meste kommunikation produceres på nettet og via pressemeddelelser, og de er generelt på svensk. Det ville være fint at oversætte dem til engelsk, men det er der ikke tid eller råd til. Google translate er ikke et alternativ. Slet ikke hvis forskning skal oversættes. Kommunikationsfolk skriver også om ting, de ikke har forstand på. Information der går ud fra afdelingen gør også at modtagerne må være tosproglige. Det største problem er ambitionsniveauet, bl.a. tid, underbemanding og manglende viden (man er fx ikke klædt på til at oversætte på engelsk). Prioriteringen i oversættelserne drejer sig hovedsageligt om webnyheder, men også pressemeddelelser, der kan få internationalt gennemslag. Her får kommunikationsafdelingen typisk et færdigt udkast fra forskeren og ellers må man få nogen på institutionen til at hjælpe. Der findes kommunikationsmedarbejdere med videnskabelig baggrund. Indimellem kommer der også internationale nyheder, der skal kommenteres på svensk, fx i videnskabsradioen. I det tilfælde er nyheden oversat til svensk. Malin Planting, Parallelsprog i international arbejdsgruppe: Baggrunden for SLU global er videnskab for global udvikling og fattigdomsbekæmpelse, som man har et ansvar for at kommunikere til Sveriges regering. Interessen har altid været der, men i 2011 fik man en strategi for arbejdet med at sprede videnskab både internationalt og nationalt. Der arbejdes i internationale teams, fx mellem Sverige, USA, Holland, Nicaragua, Grækenland, Uruguay. Det varierer hvor længe folk har boet i Sverige og sprogkompetencen varierer også. Nogen kan begge sprog og nogen er

bedre til det end det andet og omvendt. Størstedelen er forskere. Til interne møder er sprogvalget pragmatisk, men mødeprotokollen er på svensk. Svensk og engelsk blandes man kan starte på svensk og ende på engelsk. Nogen taler engelsk og der svares på svensk eller skiftes til engelsk. Der kan dog ske misforståelser i forbindelse med veksling og hvis man ikke finder sig tilpas på et sprog der er mange svenskere i forskergruppe, der finder sig ubekvemme på engelsk. Terminologi er dog ofte på engelsk, og det er svært at finde alternativer på svensk. Vi har mange internationale besøgere, men som ikke nødvendigvis er gode til engelsk mødesproget er her engelsk. Også i denne gruppe bruges sproggranskning når man samler bidrag ind fra forskellige, varierer sproget her bruges de i gruppen som har engelsk som modersmål, men selvom man har engelsk som modersmål er det ikke sikkert, at man er god til sproggranskning, og så bruges SLU s egne medarbejdere. Typisk henvender vi os til populærvidenskab. Websiden er på engelsk. I princippet er den både på svensk og engelsk, men hovedsiden er engelsk. Det kan være at der skrives en kort sammenfatning på svensk med henvisning til den engelske. Det tager tid at arbejde med begge sprog. Nyhederne skal dog gerne komme til det højeste niveau på SLU, og er de ikke svensk, går de tabt. Det er ikke noget stort problem at arbejde på to sprog vi skal ud til flere målgrupper, men det tager ekstra tid og bliver ikke altid perfekt. Det er enklest at vælge det ene eller andet sprog, men så opretholder man ikke parallelsproglighed. Spørgsmål til SLU: I sagde at i ikke havde mulighed for at give svenskkurser? Nej ikke som det er nu, så skal man købe det. Min erfaring er at der ikke er studerende, men der findes en interesse og et ønske om fx bare lidt svensk. Har i et modtageprogram som indeholder svensk? Nej, men det vil vi gerne have, men det er det med pengene. Det er enten det eller oversættere, og der prioriteres oversættere som det allervigtigste. KTH havde problem med lærere der ikke kunne svensk på BA. Hvad med her? Det er min opfattelse, at det sjældent er sådan, at det sprog, der står på kursusplanen, er kursussprog. Svensksprogede, der underviser på engelsk skal være bekvemme med det. Interessant at stille samme spørgsmål som KTH har gjort i deres sprogpolitik. Er det vanligt, at svenske universiteter har en sprogkoordinator? Nej det tror jeg ikke. Måske mere kommunikation. Der er ofte nogen, der har ansvar for engelsk og en for svensk. Her tænker vi begge dele.

Stiller i krav til dem fra udlandet om de efter en tid skal kunne svensk? Inden for en tidsperiode skal man kunne fungere på et skandinavisk sprog (jf. deklarationen), og mange kommer via Danmark, men det er ikke et centralt krav. Del 2: Opsamling i gruppen Kommentarer til oplevelser på SLU: Pointer: 1. Sprogloven har haft en betydning. Hvis ikke den havde været der, havde de ikke lavet arbejdet her. 2. Hvor sprogenheden er placeret har betydning. Det er godt at have en sprogkoordinator ansat til parallelsproglighed. Der kunne dog savnes en sprogkommitte på SLU. På SLU arbejder de hovedsageligt med det administrative sprog, hvilket er direkte afledt af myndighedsansvar. Dette skyldes, at enheden er placeret ved ledelsen. Det er godt, at de gør det, men de nærmer sig måske ikke de store problemer, fx forskning og undervisning. På KTH gives undervisning på det sprog det er annonceret på, men det virker ikke sådan her. Ordningen er bedre her, men de har ikke nærmet sig problemerne om engelsk og g svensk i undervisning. Terminologiarbejdet er det, de har gjort mest fremholde hvad der kunne og burde gøres. Man kan have alle mulige varianter og indlejringen virker til at have en indvirkning på, hvordan man anskuer problemet her er det ekstern kommunikation osv., hvilket ikke er de problemstillinger, vi er vant til at se som de centrale - undervisningssproget er glemt. Det efterlader os med en naiv præsentation ift. undervisning, mens det er meget fint ift. adm. 3. Store interesser, men ingen finans. Fx termarbejde. Det er generelt nordisk problem, at man ser gevinsten ved det, men nedlægger dem, der kan udføre det. Måske er det for dyrt eller også venter man på at det bliver gjort automatisk? Der mangler sådan set ikke termer, men dem der skal bruge dem føler at de mangler og så bruges der engelske termer. De mest tekniske termer kan mangler. Terminologisk metode er sindssygt omfattende, men man kan komme langt med en parallelsproglig terminologi. Der opstår også diskussioner fx om diskurs. I Grønland lærer de studerende at forholde sig til terminologi, men der mangler ordbøger. Der findes en for sygehusområder, men der indsamles ikke løbende. Én studerende har dog iværksat en indsamling. Det offentlige sprog er oversat fra dansk til grønlandsk. Der er lavet terminilogi for undervisning i dansk og grønlandsk primært på folkeskole og gymnasieniveau. På Færøerne er der en del termlister som centreres omkring sprogbrug og lægges på en hjemmeside, så dem der skal bruge det, kan søge på det. Der er imidlertid ikke penge til at gå systematisk ind i det. Der mangler færøske termer inden for nye områder. Her kommer vi med forslag og forsøger at holde styr på terminologien, så den er entydig. Situationen er dog nok nogenlunde den samme som på andre nordiske sprog. På Island er der en lang tradition for termer, og der findes en termbank, men det er svært at rekruttere eksperter, fordi det ikke er forskning. I Norge er det nedskrevet i højskoleloven at de skal vedligeholde ord. Det er en ny lov, men den blev ikke fulgt op. Der er ikke rapporteringspligt.

4. Flere departementer der håndterer problemstillinger er en dårlig ide. Fx kulturdepartementet og uddannelsesdepartementet. Det kan virke kontraproduktivt, når der er flere departementer, der arbejder med sprogpolitik. Ift. Oversættelse er der brug for et nationalt ansvar også fra ministeriet. Der bliver oversat på forskellige niveauer, når man overlader det til 25 forskellige oversættere. Der er en mængde tekster, der skal være et nationalt ansvar for. Hører sammen med klarsprog. Der skal være kvalitetskontrol af oversættelser ikke kun at de er lavet. De skal evalueres af målgruppen. Kvalitetskontrolmekanisme som mønsterpraksis. Der må være rammetekster i alle nordiske lande som burde foreligge på nordisk sprog og en række andre sprog. Det kræver en statslig sprogpolitik, og hvis ikke den er der, forsømmer vi på sin vis en oplysningsopgave. 5. Oversættelse og sproggranskning kræver kompetencer. Teksterne skal evalueres af dem, de rettes mod. Hvad med sproggranskning af videnskabelige tekster? I Danmark er det et privat problem, hvor man for kollegaer til at gøre det gratis. I Sverige er der sat penge af til det. Skal det være sådan at hver forsker gør som man vil, eller nærmere hver institution gør som man vil? Her bør være bestemmelser. Måske skal sproglig kvalitet på 1., 2. og 3. sprog have et afsnit i rapporten. Det er de samme problemer, og et af dem er vil vi leve med second language users draw backs i al evighed?. Ledelsen kan forstå, at man har snak med forskere om, at de har svært ved at få artikler udgivet, og det er et godt argument. Måske skal vi pejle hvor mange, der ikke får udgivet? 6. Kvalitet koster. På et niveau kan et detaljemønstereksempel være, at man på CIP kan give timer til at ansatte hjælper hinanden, men timer er også penge. Gruppens fremtid: Kortsigtet: Vi rapporterer i Bergen kontakter til departementer. Det er måske ikke muligt at samle sammenlignelige tal, men det er udgangspunktet nu, at vi skal kunne det. Derfor skal vi finde ud af, om det er dækkende for hele nationen, og om det er opgjort på samme måde, som det vi ønsker, eller om det kan omgøres til noget, der passer til vores behov. Ellers kan vi ende i diskussionen om indikatorer og med at vi skal gøre det for hvert land, men så er det sådan, der er. Så er det dog ikke et nordisk ministerrådsprojekt mere. Vi må sammenligne, så vi får et bedre udgangspunkt for at vurdere. Her ses det, at lanbrugsuniversitetet ikke har noget problem med at opgive tal fx omkring forældre kan vi så ikke også få lov til det? Frans kommer med et simplificeret indikatoroplæg, som skal ende med kontante løsninger. STEM på den ene side og HSS på den anden side. Den anden del har specielt fokus på ph.d. og optionelle sammenfatninger på et nordisk sprog i afhandlinger. Det er ikke sikkert, at det kan gøres præcist. Derefter opgøres antallet af programmer på engelsk. Det, der annonceres på engelsk afholdes på engelsk antager vi. Og så hvor mange heluddannelsesstuderende, der kommer og sendes ud + hvor mange udvekslingsstuderende kommer og sendes ud? Her skal vi huske at sige, om det er EU-studerende eller øvrige. Det med de ansatte bliver svært, men hvis vi spørger om, hvor mange der er ansat inden for det sidste år som ikke har adresse i fx Danmark, kan det give en indikator på hvor mange udlændinge. Hvad skal ske i Bergen?

Vi holder møde med ledelsen, som præsenterer deres arbejde med sprogpolitik, men vi vil også gerne møde aktører. Et forslag er at gøre det som da vi besøgte CBS. Måske ønsker vi en præsentation af mulig best practice altså ideer til løsninger. Vi vil også gerne møde studerende. Geirt er usikker på, hvordan man skal lægge op mødet, for der sker meget lidt på sprogpolitisk front. Frans foreslår, at det skal lægges op, så vi spørger om policy og praksis. Ideer til best practice er, for vi skal komme med forslag. Det er dog interessant, at der har været en best practice, men som er nedlagt hvorfor det? Der er personer, der kan præsentere best practice, men det er ikke ledelse. Det kan være værdifuldt at konfrontere ledelsen med fokus på hvorfor ikke mere?. Dengang der blev gjort sprogpolitisk arbejde var ambitionerne store, men der blev ikke noget af det. Vi besøgte Helsingfors pga. tosprogethed, Sverige pga. fokus på professionsuddannelser hvad vil vi i Bergen? Vi vil se en parallel til CBS, og hvordan ser det ud i forskellige lande med forskellig sprogbevidsthed, og så kan Bergen måske være et eksempel på worst practice. Der skal afsættes tid til at diskutere Aireys artikel + Hult & Källkvist + Jan-Olas artikel. Der er andre, der arbejder med det her uden for denne kreds, og vi skal passe på med at skrive noget, der er i strid med forskningen eller ikke er informeret af forskningen. Her kan man altså også foreslå andre artikler eller ting, der ikke er taget med. Her er bl.a. Annes artikel og parallel language strategy. Haraldur foreslår at lave en læseliste. Lidt mere langsigtet: Vi har skabt os store temaer, der skal med i en publikation. Det rejser spørgsmål om, hvordan vi producerer den. Skal den være på engelsk osv. Det skal være et kollektivt projekt, men nogen skal skrive første variant. Det kan være Frans. Man kan tilføje på sit eget sprog, og Frans skriver på dansk. Den udgave skal være til nordisk ministerråd. Der kan i øvrigt laves en pixiudgave på engelsk. Det ville være logisk, men det skal først være når vi er færdige. En titel kunne være: Current problems in language planning in the Nordics. Det bliver først i 2017. Mødet i Island: d. 18-19. Dagsordenen på Island: 1. Vedtagelse af indikatorrapporten endeligt. Afklaring med departementer inden. 2. Format for rejserapporter, og hvilke universiteter vi vil besøge. Måtte gerne give henvisning til language policy, så vi kan sætte os ind i hvad spørger vi om og hvordan rapporten skal se ud. Vi skal også finde ud af, hvem der tager af sted og hvem skriver rapporten, samt en plan for hvornår i 2016 rapporterne kommer tilbage. Det er Ikke hensigtsmæssigt at skrive 30 siders rejserapport max 3

sider fra hver institution. Vi vil have eksempler på mønsterpraksis fra forskellige institutioner og udfordringer af sprogpolitisk art og hvordan de løses - hvordan er sprogarbejdet organiseret? Hvor mange resurser er der til det? Hvordan er kontakten til ledelsen? Spørgsmål om er der en language policy hvem har vedtaget den og kendes den? Hvor: Universitetet i Island som er det største med det bredeste fagtilbud og de har en sprogpolitik. Der er også business i Reykjavik, men de har ikke klar sprogpolitik. De siger at de burger to sprog, men det vides ikke om det er praksis det kunne være interessant. Måske skulle vi besøge Akureyri. Det kommer dog an på pengene. Enten kan vi tage derop eller også kan én komme ned. Logistiske og andre spørgsmål: Hvad sker der med parallelsproglighed som begreb? Jan-Ola oplever, at parallelsprog anvendes som synonym til tosprogethed skal vi finde os i at det er endt sådan? Det er måske ikke bare det vi er ude efter. Hvor er vi på vej hen. Vi har ikke flere definitioner. Måske bliver det flommet hvis det anvendes som synonym til tosprogethed. Frans siger at det er et forskningsanliggende. Salö m.fl. har været efter domæne og parallelsproglighed som er et uklart begreb. Det må vi selvfølgelig tages op, men vi skal ikke bruge for meget tid og plads på det. Som det bruges i praksis er det ved at blive synonymt med at der bruges to sprog inden for institution. Forskere inden for ELF vil definere det som to sprog som aldrig mødes, to sprog som går parallelt. Mange har fejlforestillinger eller laver egne definitioner. Vi laver et forarbejde på Island hvor vi giver operationelle definitioner på hvad vi forstår som parallelsproglighed - det kan bruges som artikel eller bilag. Hvorfor er denne måde mere frugtbar end en anden? Men det skal vi passe på med i ministerrapporten. CIP har meget pragmatisk definition, men det er et principielt problem i et Europa, der er tænkt flersproget. Hvordan får vi det med uden at det bliver for komplekst?