Langagerskolen Lokal udviklingsplan Oktober 2010

Relaterede dokumenter
Læseprofil Årgang

TESTHANDLEPLAN

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Evaluering af Turbodansk

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Resultatet af den kommunale test i dansk

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

elever sig bedre i de Nationale test

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Handleplan for læsning

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Læseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Tjørring Skole gode overgange

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Lolland Kommunes læsestrategi

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Læsning i indskolingen

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Den Grønlandske Læseundersøgelse Peter Allerup Inerisaavik juni 2004

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kommunal testplan for dansk

Læsning på Højvangskolen i klasse

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

Dansk 1960erne-70erne

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Klar, parat, læsestart...

Der Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

KOPIARK LÆRERARK 1. Elevens navn:

Læsning til mellemtrinnet

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Resultatet af den kommunale test i matematik

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Principper for evaluering på Beder Skole

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Andre evalueringsmetoder

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

læsevanskeligheder i tide!

Transkript:

Status vedr. læsetest pr. 25. maj 2010 Der er i alt 17 elever der går i 3.klasse på Langagerskolen i dette skoleår 2009/2010. Ud af de 17 er der 1 elev (D2) der ikke er blevet testet i sin læsning. Derudover er 1 elev (C2) flyttet til en anden skole samt 1 elev (team a), hvor niveauet opleves så lavt på det læsefaglige område, at observationer af læseundervisning er blevet knyttet til andre informationer i en psykologisk undersøgelse, for her at blive klogere på bl.a. elevens forudsætninger for læsning og læring. Testningen af eleverne i 3.klasse er så vidt muligt baseret på formelt materiale som er indarbejdet i den daglige undervisning og tilpasset den enkelte elev alt efter personalets vurderinger. Valget af test til den enkelte elev er truffet i samarbejde med undertegnede. Hvert team har en tovholder if. til kontakten til undertegnede. Indenfor teamet fordeler teamets tovholder tests til de relevante lærere, der som hovedregel foretager testen og laver en beskrivelse med resultatopgørelse til journalen. Dette arbejde foregår med vejledning fra undertegnede. Et velfungerende mundtligt sprog og det at tilegne sig færdigheden at kunne læse bygger på mange forskellige delfærdigheder. Færdigheder der indbyrdes spiller sammen på kryds og på tværs. Eksempelvis fordrer læsning, at eleven er i stand til at opfatte tale-lyde, tolke det man hører og forstå det, at kunne huske bogstaver og ord, at kunne finde frem til ord, at udtale så andre forstår det, at kombinere bogstaver til ord og sætninger og at kunne stave nogenlunde korrekt etc. Disse faktorer gælder for alle børn. Det er en yderligere udfordring idet at sådanne færdigheder som de nævnte ikke altid kan forventes forekommende hos målgruppen. De anvendte læsetests Udvalget af læsetests til dette forløb er foretaget på baggrund af viden om, hvad de danske kommuner typisk vælger at anvende som obligatoriske prøver ved vurdering af kommuneskolernes samlede læseniveau. Målet har været at forsøge at få tegnet et billede af, hvorvidt vi på Langagerskolen kan anvende sådanne formelle læsetests og få indblik i, hvordan lærerne griber dette an if. til den særlige målgruppe. De af prøverne som lærerne har anvendt hører oprindeligt ind under betegnelsen gruppeprøver, da de er beregnet til at kunne anvendes på en skoleklasse på samme tid. Ingen af disse gruppeprøver indeholder højtlæsning og det er vigtigt at have for øje at en uddybende afdækning af elevens arbejdsmåde og læsestrategi ikke er en del af dette prøvemateriale. En sådan afdækning vil kunne laves sideløbende, enten ved brug af andet testmateriale, assessments og inspiration fra f.eks. materialer som Læsejournal og LUS (LæseUdviklingsSkemaet). Gruppelæseprøvernes niveau (den største del af de anvendte prøver) Prøverne der beskrives i det flg. udkom i 1983 og 1986. 1

OS64 og OS120: Begge prøver er Ord-Stille-Læsningsprøver med enten 64 eller 120 ord. Prøverne består af et lille hæfte (sort/hvidt). Hver opgave rummer et ord der skal læses og fire tegninger, hvoraf en af dem er det rigtige svar som matcher ordet. Eleven svarer ved at sætte streg over den korrekte illustration. Læreren tager tid og efter 5 minutter skal eleven skifte blyanten ud med en anden farve, således at det bliver tydeligt hvor langt eleven er nået efter 5 minutters prøvetid. Læreren regner efter prøvetagningen ud, hvilken kategori eleven placeres i if. til sin læsning. OS 64 anvendes typisk i slutningen af 1.klasse og 2.klasse med max tidsforbrug på 10 minutter. OS120 kan anvendes i 2.klasse og 3.klasse med et max tidsforbrug på 15 minutter. SL60 og SL40: Begge prøver er Stille-Læsnings-prøver med enten 60 eller 40 sætninger der skal læses. Prøverne er også udformet i hæfter (sort/hvidt). Opgaverne går ud på at læse en tekst og forholdet dennes betydning til fem felter med tegninger. Eleven skal her sætte streg over den tegning der passer til teksten. Også ved disse prøver tages der tid og eleven skifter blyantfarve undervejs. SL60 anvendes typisk fra slutningen af 2 klasse til begyndelsen af 4.klasse med max tidsforbrug på 15 minutter. SL40 anvendes typisk fra slutningen af 3.klasse til begyndelsen af 5.klasse med max tidsforbrug på 15 minutter. OS-prøverne og SL prøverne er standardiserede og kvantitative. Ud fra læsehastighed og rigtighedsprocent kan elevens læseresultat placeres i et kategorisystem. Indtil nu tegner testbilledet if. til valg af relevante tests for 3.klasseelever på Langagerskolen sig således: Test Antal udleveret og foretaget MiniCHIPS/CHIPS og andet 2 OS64 (OrdStillelæsningsprøve) 6 OS120 (OrdStillelæsningsprøve) 2 SL60 (Stillelæsningsprøve)* 3 SL40 (Stillelæsningsprøve) 2 I alt: 15 tests (til 14 elever, da en elev har fået to forskellige tests) *) Testning med SL60-prøven var den som Århus Kommune sidste år havde iværksat hos alle 3.kl elever. 2

Niveauet for de enkelte tests indtil nu (26.marts 2010): OS64: Rigtighedsprocent mv. for de 6 elever der har lavet denne test: Elev Elev 1 (team Elev 2 (team Elev 3 (team Elev 4 (team Elev 5 (team Elev 6 (team Elev 7 (team d) Antal fejllæste ord ud af 64 ord Læsetid i min. Tid for læsning pr. ord 9 7,2 min 6,59 sek/opg 70,31% 13 (læser i alt 56 ud af 64 ord, springer 2 opgaver over) 31 ord (19 fejllæst de første 5 min, 12 fejllæst fra 5 min 1 ord (2 oversprungne ord) Når at læse 49 ud af 64 ord Testen er lavet af 2 omgange Ingen fejl (Læreren vælger derfor også at bruge OS120 til samme elev) Ingen fejl (Læreren vælger derfor også at bruge SL60) Rigtighedsprocent 10 min 10,7 sek/opg 62,5% af hele opgaven (71,4% af antal læste ord) 10 min 6,79 sek/opg 51,56% 10 min 12,24 sek/opg 42,18% 5 min + 3 min og 40sek= 8 min og 40 sek? 90% 5 min 100% 3 min 100% (93,84% af antal læste ord) Kommentar til OS64 resultater: Det ser umiddelbart ud til at en del af eleverne vil profitere af at have mere end 10 minutter afsat til testen. Hos en enkelt elev har læreren vurderet at det vil være gavnligt at undersøge hvorvidt eleven magter at læse ordene, hvis opgaverne bliver tydeligere delt op og ikke skal løses på én gang. 3

Hvis OS 64 skal ses som udtryk for typisk 1.klasseniveau, ses det, at der er elever der kan placeres på dette niveau og herunder i 3.klasse på Langagerskolen. For både OS64 og OS 120 kan opgørelsen for hver elev ud fra læsehastighed og rigtighedsprocent placere eleven i en kategori der kortfattet beskriver karakteristika vedr. læsemåde. Kategorierne er A1, A2, A3, B1, B2, B3, C1, C2, C3 hvoraf A1 er højest rangeret og C3 lavest 1. Det er vanskeligt at placere de elever der er testet indtil nu, da nogle af dem f.eks. ikke har nået at læse alle ord efter de 10 minutters prøvetid og derfor vil de typisk lande i en lavt-rangerende kategori pga. tidsforbruget. De fleste elever vil formelt set blive placeret i kategori C2 eller C3 grundet tidsforbrug og højt antal fejllæsninger eller oversprungne opgaver. Elev 1 placeres formelt set i kategori B2 der står for usikker læsning, men eleven antages for velvilligt at gøre brug gætning og evt. impulsiv og rastløs læsning (se vejledning til prøven). Elev 2 placeres i kategori C2 pga. det høje tidsforbrug og antal fejl. Elev 3 placeres i kategori C3 idet han har læst mange ord ukorrekt og brugt megen tid på testen. Jf. vejledningen skulle denne kategori karakterisere middelbar og usikker læsning. Eleven kan antages at være overforsigtig if. til gæt eller mangle lyst og mod til at gætte. Elev 4 placeres også i enten C2 eller C3 kategorien, alt efter hvorledes man vælger at tolke at han har overvejende fejllæsninger eller oversprungne ord. Testen er et udtryk for, at det er tydeligt at en del af eleverne har brug for rigeligt med tid til at løse den enkelte prøve og at tiden er en faktor der kan vanskeliggøre at anvende prøven så formelt som den oprindeligt er tiltænkt. 1 Se evt side 74 og 75 i Vejledning til OS64 og OS120 4

OS120:Rigtighedsprocent mv. for de to elever der har lavet denne test: Elev Elev 1 (team Samme elev som elev 6 ved OS64 Antal fejllæste ord ud af 120 Eleven kunne maks. Arbejde i 10 min. Samlet så prøven blev stoppet efter 10 min. Der blev læst 90 ord i alt. De første 5 min: 52 ord m 5 fejllæste De næste 5 min: 38 ord m 10 fejlæste Læsetid i min. Tid for læsning pr. ord Rigtighedsprocent 10 minutter Første 5 min: 90 % Næste 5 min 74% Elev 2 (team Eleven kunne maks. Arbejde i 10 min. Samlet så prøven blev stoppet efter 10 min. og senere genoptaget. Prøven er lavet over to gange. 1.gang: 10 min 2.gang: 4,30 min Ganske få fejl. Eleven insisterer på at få læst slagter og gardiner højt. En fejllæsning: ordet gaffel læse som giraf. Ordet grusgrav kendte eleven ikke fik en forklaring af læreren og arbejdede videre. 5

SL60:Rigtighedsprocent mv. for de elever der har lavet denne test: Elev Elev 1 (team Elev 2 (team a) Elev 3 (team a) Elev 4 (team d, samme elev som elev 7 ved OS64) Antal fejllæste opgaver Læsetid i min. Tid for læsning pr.sætning 1 7,4 min Ikke oplyst 99,4% 9 11 min Ikke oplyst 85% 0 12 min Ikke oplyst 100% 18 11 min Ikke oplyst 65% Rigtighedsprocent Kommentar til SL60 resultater: For en af elevernes vedkommende viste testen sig at være nem at løse, derfor er efterfølgende udleveret en SL40. Eleven forklarede at han løste enkelte opgaver ved hjælp af udelukkelsesmetoden har han selv forklaret. En anden elev fik chokoladeknapper undervejs, for at mindske frustration. Dette lykkedes eleven spørger enkelte gange læreren om det rigtige svar. Enkelte gange korrigerer han opgaver han har løst tidligere i opgaven han bevæger sig lidt frem og tilbage i hæftet. Læreren tolker at fejlene denne elev laver er pga. at han ikke kender ordene eller pga. at han kun får læst første information i sætningen. Hvis SL 60 skal ses som 3.klasseniveau, ses det at der er elever der ligger over dette niveau i 3.kl på Langagerskolen. For både SL60 og SL40 er der som ved OS-prøverne et kategorisystem hvor eleven kan placeres i en kategori med særlige karakteristika ud fra læsehastighed og rigtighedsprocent. Her benævnes kategorierne A,B,C,D og E 2. Elev 1 placeres i kategori A da han har løst prøven med 99,4 i rigtighedsprocent på under 9 minutter. Dette kendetegner flydende læsning med sikre afkodningsstrategier og prøveresultatet betegnes if. vejledningen som uproblematisk. Elev 2 placeres i kategori B grundet hans læsehastighed på 11 min i alt ved prøven og 9 fejl. Ifølge vejledningen betegnes denne læsning som overvejende flydende læsning, men med afbrudt sætningslæsning. Prøveresultatet betegnes if. vejledningen som uproblematisk. Elev 3 som har løst prøven uden fejl placeres i kategori B idet han har brugt 12 minutter på at løse testen. 2 Se evt. Sætningslæseprøverne SL60 og SL40, SL-Vejledning side 28-32 6

SL40:Rigtighedsprocent mv. for de to elever der har lavet denne test: Elev Elev 1 (team Elev 2 (team Antal fejllæste opgaver 6 fejllæste. Læreren skriver bl.a. at det er de store overspring af ord i læsningen der bevirker at eleven scores så lavt. Eleven har tendens til at læse kun første eller kun sidste del af en sætning. 5 fejl Ved at se nærmere på fejlene er det tydeligt at eleven tolker billederne forkert og egentlig ikke teksten. Læsetid i min. 7 min og 40 sek 14 min og 30 sek Tid for læsning pr. ord Rigtighedsprocent 85% 87,5% Generelt; Særlige pædagogiske obs-punkter Der er oplevet særlige udfordringer når standardiseret og formelt testmateriale søges implementeret i den vidtgående specialundervisning. Her nævnes elementer fra lærernes tilbagemeldinger. Nogle af dem kan umiddelbart virke banale, men er af stor betydning i praksis når prøverne tages. En stor del af eleverne profiterer af, ikke at få at vide at de bliver testet, da denne viden kan være en barriere i sig selv. En del lærere har tilkendegivet at eleverne har virket til at synes det har været sjovt at lave testene (når der er billeder i materialet kan de ses som signal om at det er noget sjovt) En motivationsfaktor kan være, at eleven selv får mulighed for at vælge de to blyantsfarver der skal bruges. Hos andre er kravet om at skifte blyantfarve midt i forløbet medvirkende til at aflede eleven fra sit fokus på testen. 7

Begrebet at le fra OS64 er der observeret at flere elever ikke har forstået anvendelsen af En motivationsfaktor kan være at eleven får lov til at få et tænkebolsje når testen tages. Hvis flere elever er sammen ved prøvetagning kan dette også hjælpe på ro til arbejdet. Det kan problematiseres at materialet rummer utydelige stregtegninger og enkelte ord og begreber kan virke utidsvarende (f.eks. ordet askebæger i OS120 eller ordet grusgrav) Det vil for nogle elevers vedkommende være interessant at se, hvorledes resultaterne fordeler sig hvis eleverne havde mere tid afsat til testen. Nogle elever har brug for særlig medbestemmelse if. til om det er en streg eller et kryds de skal lave i prøven. Nogle elever lægger noget følelsesmæssigt ind i opgaveløsningen en elev der ikke vil sætte streg over ord han godt kan lide som fx mor, hest, hund og dyr som eleven lader med noget positivt. Generelt ser det ud til at lærerne har fået et yderligere fagligt indblik på deres elever, hvilket har kunnet styrke dem i deres planlægning af undervisning til den enkelte elev og kunnet give faglige ræsonnementer if. til samarbejdet med forældre. En del lærere har valgt at bruge både en OS-prøve og en SL-prøve. Forslag der kan medtænkes ved fremtidige testforløb: At beslutte at det er bestemte klassetrin der testes som f.eks. altid 3.kl. eleverne At teste elevernes stavning, da læsning og skrivning og stavning er nært forbundet At indføre test i starten af skoleåret og i slutningen af året så der er mulighed for kontinuitet At sikre at testinformationerne også bliver inddraget i elevplanerne og i samarbejde med forældrene At medtage en mere kvalitativ vurdering og beskrivelse af elevens forhold til læsning (fx inspireret af materialer som Læsejournal, LUS, Il-basis osv) sammen med de kvantitative tests. Dette kan være en slags assessment med dette fokus. - Mere nuanceret fordeling: Test af 3. klasses elevers læsning i team A skoleåret 2009/2010: Elev A: SL60 Elev B: SL 60 evt. SL40/TL1 Elev C: MINI-CHIPS, Pøhler og Pøhler bogstavprøve samt yderligere psyk. us. 8

Test af 3. klasses elevers læsning i team B skoleåret 2009/2010: Elev D: SL60 Elev E: OS64 Elev F: OS64 Elev G: OS64 Elev H: OS64 Test af 3. klasses elevers læsning i team C skoleåret 2009/2010: Udover en kvalitativ beskrivelse ud fra LUS (LæseUdviklingsSkemaet) vil der for hovedparten af eleverne blive foretaget en form formel test tilpasset den enkelte elev. Fordelingen af formelle testmaterialer if. til 3.kl. eleverne i team C er aftalt således: Elev I: CHIPS + andet testmateriale (Fx dele af IL-Sprog og bogstav, Bogstavprøve fra Pøhler og Pøhler) Elev J: OS64 og efterfølgende udleveret OS120 Elev K: OS64 Elev L: SL40 Elev M: OS120 Elev N: SL40 (+ evt TL1) Test af 3. klasses elevers læsning i team D skoleåret 2009/2010: Elev O: OS 64 og SL60 Elev P: Prøveudvalg er udleveret det forsøges, om det kan lade sig gøre med OS64 inden sommerferien 2010. 9