PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
|
|
- Caroline Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller klassers trivselsproblemer tages op på det månedlige K-møde. Klasse Konferencefokus Følgende deltager Måned Dataindsamling/ Prøvetagning 0. Elevkonference - Udviklingsområder. - Skoleparathed. - Enkeltbørns behov for særlig stimulation/støtte i børnehaveklassen. Lærer + SFOpæd. Motoriklærer Sundhedsplejerske Skolepsykolog 1. Læsekonference Dansklærer 2. Læsekonference Dansklærer September Okt. Nov. April/Maj Marts/april Sep./Okt. Feb. 3. Prøvetagning Sep./Okt. April Sprogvurdering Tegneiagttagelse (KTI) Motorikobservation Sundhedsoplysninger PPR-oplysninger DLB OS 64 og IL-basis Matematik MG 1 (Opgøres elektronisk) OS 64 OS 120 ST 2 Matematik MG 2 (Opgøres elektronisk) DVO-test af læsesvage elever Prøvetagning Dansklærer med hjælp fra læsevejleder Sep./Okt. OS 120 og SL 60 Læsekonference Marts/april SL 60 ST3 Matematik MG 3 + FG 3(Opgøres elektronisk)
2 4. Læsekonference Dansklærer Sep./Okt. Prøvetagning SL 60 og SL 40 Marts/april Prøvetagning SL 40 og ST 4, Matematik MG 4 + FG 4(Opgøres elektronisk) 5. Læsesamtale Dansklærer inddrages efter behov. Marts/april Prøven : LÆS 5 kan tages af dansklæreren. ST 5 Matematik MG 5 + FG 5 (Opgøres elektronisk) 6. Læsesamtale Dansklærer og SPkoordinator/ læsevejleder. Marts/april TL 1 tages af dansklæreren. ST 6 tages i foråret. MG 6 + FG 6 (Opgøres elektronisk) Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Læseprøverne i klasse kan tages af dansklærer og SP-koordinator ( eller specialundervisningslærer ) i samarbejde. Dansklæreren opgør klassens resultater elektroninsk. Kopi af resultaterne og prøverne afleveres til SP-koordinatoren. inddrages i evalueringsarbejdet omkring prøveresultaterne i dansk. Matematikprøverne tages af matematiklæreren og resultatet opgøres elektroninsk. Prøveresultaterne arkiveres på kontoret i en dertil indrettet mappe samt elektronisk i det omfang, det er muligt. Der er behov for at følge alle elevers faglige udvikling. Det samlede overblik kan danne grundlag for planlægning af nye fokusområder lokalt og kommunalt. Evalueringen af læseresultaterne kan have forskellig karakter: Læsekonferencen Formålet er at afdække klassens læseudvikling herunder hvilke elever, der evt. har behov for ekstra støtte.
3 Deltagere: Dansklærer(e), SP-koordinator, læsevejleder og skoleleder. (Læsekonsulent kan inviteres) Læsesamtalen Ved en samtale finjusterer vi indsatsen og ser på, om I er på rette vej. Ved samtalen vil der specielt være fokus på elever med opmærksomhedskrævende resultater. Deltagere: Klassens dansklærer, SP-koordinatoren og læsevejleder. en orienteres om klassens læseresultat af SP-koordinatoren og evt. dansklæreren. Ang. afvikling af staveprøver. Lærerne kan selv foretage afholdelsen af staveprøverne samt opgøre resultaterne i skema. Før prøvetagningen bør man være opmærksom på, at det måske ikke er hensigtsmæssigt at give alle eleverne denne prøve. Hvis der er svage elever i klassen, kan det være nødvendigt at differentiere. Her kan det måske være hensigtsmæssigt, at SP-koordinatoren foretager prøvetagningen med en lettere prøve til de elever, som ikke skønnes at have nået klassens niveau. Det anbefales at ledelsen får kopi af prøveresultaterne. Læreren kan have behov for at drøfte prøveresultaterne med SP-koordinatoren på skolen. Ved elever med særlige behov kan læsekonsulenten inddrages i evalueringen. Pædagogisk prøve vedr. læseforudsætninger i børnehaveklassen I april / maj tages DLB ( Dansk lyd og bogstavprøve). Prøven tages af børnehaveklasselederen i samarbejde med kommende førsteklasselærer i dansk. Kommende dansklærer i 1. klasse indfører resultaterne i skema. Resultaterne af prøven kan evalueres med læsevejleder og evt. også skolepsykologen, hvis skolen har behov for dette. KOORDINERINGSMØDE FOR SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FOLKESKOLEN. - undervisningsdifferentiering og specialundervisning koordinering og udvikling. Samarbejds-, udviklings- og koordineringspraksis for skole og PPR i forhold til den differentierede undervisning og specialundervisningen. Skolernes koordinering og udvikling af den udvidede differentierede undervisning varetages af skoleledelsen i samarbejde med PPR. SPECIALPÆDAGOGISK TEAM Skolens specialpædagogiske team er skolens korps af speciallærere. Disse udgør et videnscenter for specialpædagogisk tilgang til børn med særlige behov. Lærerkræfterne bruges i specialundervisning af elever og som konsulentbistand i forhold til kolleger, ved iagttagelsesopgaver og som støtte til udarbejdelse af handleplaner samt evalueringer heraf. For alle børn der modtager en ekstra indsats indarbejdes dette i elevplanen, og den ekstra indsats evalueres efter behov, dog minimum en gang om året.
4 Den faglige specialundervisning på skolen skemalægges i kortere forløb eksempelvis kvartalsvis, og evalueres løbende. KOORDINERINGSMØDE Koordineringsmøde er skoleledelsens møde for koordinering og udvikling af den inkluderende skole, herunder skolens specialpædagogiske indsats i form af specialundervisning og undervisningsdifferentiering. Koordineringsmødet deltagere udgøres af: - skolens ledelse - koordinatoren for skolens specialpædagogik - en eller flere speciallærere (læsevejleder, AKT-lærer eller andre med særlige funktioner) - psykolog fra PPR - ad hoc andre relevante personer (skolens egne lærere, sundhedsplejerske, socialrådgiver, andre medarbejdere fra PPR, forældre ) Koordineringsmødets opgave er: - at yde rådgivning og vejledning til skolens lærere omkring særlige indsatser og handleplaner - at rådgive skolens medarbejdere i forhold til relationsarbejde med enkelte elever eller grupper af elever (navngivne efter aftale med forældre - ellers anonymt) - at beslutte indstilling til PPR - at evaluere og revurdere skolens specialpædagogiske bistand - at opsamle og drøfte særlige problemstillinger og fremsætte løsningsforslag - at sikre fortsat udvikling og udmøntning af den inkluderende folkeskole - at visitere elever til specialpædagogisk bistand Skolens Koordineringsmøde afholdes minimum en gang om måneden. (9-10 gange årligt). Deltagernes roller i Koordineringsmødet: Skoleledelsen har ansvar for: - at sætte emner på dagsorden - at invitere relevante personer - at varetage mødeindkaldelse, mødeledelse og referat - at sikre at alle beslutninger om specialpædagogisk bistand registreres og målsættes - at sikre at alle indsatser er velbeskrevne, tidsbestemte og bliver evalueret Koordinator: - repræsenterer skolens specialpædagogiske team og sikrer kommunikationen mellem koordineringsmødet og teamet PPR-psykolog: - yder pædagogisk psykologisk rådgivning og vejledning - deltager i vurdering af eventuel indstilling til PPR for pædagogisk psykologisk vurdering og forslag - stiller forslag om specialpædagogisk bistand med forslag til indhold (ikke timetal) Speciallærer/e (AKT-lærer, læsevejleder eller andre lærere med særlige funktioner) og lærer fra den almene undervisning repræsenterer hver deres vinkel på skolens samlede indsats i forhold til enkelte elever og alle elever på skolen. Ved sagsfremstillinger orienterer lærerne om hidtidige indsatser og handleplaner.
5 Alle medarbejdere på skolen kan inddrages på møderne for sagsfremstilling og bidrag med egne iagttagelser, metodeovervejelser og erfaringer. Enkeltsager sættes på dagsordenen efter aftale med skoleledelsen og der udarbejdes en beskrivelse til fremstillingen. Beskrivelsen tydeliggør hvad der søges hjælp til. (skema kan fås ved PPR). Koordineringsmøderne kan samtidig være de møder, hvor evalueringer af specialundervisningen drøftes.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereVi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereEvalueringskultur 2012 2013
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereGelsted Skoles Kvalitetsrapport
AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde
Læs mereHandleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC
Læs mereSigrid Madsbjerg og Lis Pøhler. Læsevejlederen
Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler Læsevejlederen Indhold Forord 5 Læsevejlederens opgaver 7 Hvad er en læsevejleder? 7 Lærerens undervisning og elevernes læring 10 Rådgiver eller vejleder? 12 Læsevejlederen
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 12 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Holluf Pile Skole Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 11 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Agedrup Skoleår: 07-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette registrerings-
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereEvaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole
Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereKlasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. Dansk:
Klasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. DLB-kendskab (sprog) Apr/maj KTI ( kontrolleret tegneleg) Matematik: MG bh.-kl. 1. kl. IL-Basis Gruppeprøven 2. kl. OS 120 OS 64 Matematik: MG 1. kl. Kan-kan
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereProcedure for sprogvurdering i Kalundborg kommunes børnehaveklasser
Pædagogisk UdviklingsCenter Procedure for sprogvurdering i Kalundborg kommunes børnehaveklasser Fagcenter Småbørn og Undervisning v. Annette Klint 28-04-2014 Lovgivningen siger Folkeskoleloven 13, stk.
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereRessourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereIndhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2
Handleplan for skriftsproglig udvikling Utterslev Skole NB: LST = Læse/skriveteknologi, fx AppWriter, diktafonfunktion o.l. Indhold 0. årgang:... 2... 2... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg:... 2 1. årgang:...
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereLæsepolitik og handleplan
Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereH Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007
H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereSprog- og Læsestrategi 2015-2019
RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereSUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet
Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk
Læs mereObligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereSamtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte
FURESØ KOMMUNE BØRN OG UNGEFORVALTNINGEN Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte For alle børn
Læs mereKvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereNØRREMARKSSKOLENS. ressourcecenter. Skoleåret 2010/11
NØRREMARKSSKOLENS ressourcecenter Skoleåret 2010/11 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Ressourcecentrets opbygning... 3 Ressourcecentrets struktur... 4 Koordineringsmøder... 5 Samarbejdspartnere i ressourcecentret...
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs mereFriskolen for Hundelev & Omegn
Friskolen for Hundelev & Omegn Evaluering af undervisningen Undervisningens mål og delmål: Undervisningen på Friskolen for Hundelev & Omegn følger Fælles Mål og tilrettelægges ud fra de ministerielt fremlagte
Læs mereLæreres brug af test i folkeskolen
Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs merePPR funktionens servicestandarder 2008: BUR-delen
PPR funktionens servicestandarder 2008: BUR-delen 1. Forudsætninger... Side 2 2. En psykologsag - 1. eksempel....side 3 3. En psykologsag - 2. eksempel....side 4 4. En tale-/ hørepædagogsag... Side5 5.
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereLæseindsats på Tjæreborg Skole
Børnehaveklasse Børn med særlige behov august bhv kl leder og leder af pæd. støt. Sproglig opmærksomhed: Hop om bord i lyd og ord alle fra efterårsferien til juni kommende 1. kl. lærer sammen med bhv.kl.leder
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereINDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN
INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs mereProjekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Læs mereTil almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i
Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i persondataloven. Skolen skal også understrege, at der
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mere