Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
|
|
- Hilmar Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens specialundervisning, kursusforløb for hele klasser, IT-kompencerende undervisning) side 7-11 : uddybende bilag om læseprøverne (s7 oversigt, s8+9 - OS/ årg. og SL/ årg., S10+11 LÆS5/5.årg. plus TL-prøverne) Der er nu gået 4 år, siden vi på Strandskolen formulerede vores første læsepolitik, og en revidering med status og handleplan på læseområdet er relevant. Mål Strandskolens læsepolitik har som overordnet mål, at alle elever under hele skoleforløbet udvikler læsekompetencer og højner deres læsefærdigheder. Derfor har vi fokus på: læselyst daglig læsning udvikling af læsefærdigheder udvikling af læseforståelse læsning i fagene evaluering af læsningen Fælles Mål, Faghæfte 1 for dansk, er grundlaget for læseundervisningen på alle klassetrin. Elevernes læseudvikling er alle læreres ansvar Da læsning bruges til at tilegne sig viden i alle fag, bør alle faglærere være opmærksomme på elevernes læsestandpunkt og sørge for, at der til stadighed foregår en positiv udvikling. Forældrene har et stort medansvar for deres barns læseudvikling Forældrene skal derfor løbende informeres om læseudvikling generelt, de årlige læseprøver, samt deres eget barns læsekompetence og udviklingsmuligheder. 1
2 I indskolingen deltager læsevejlederen ved skoleårets første forældremøde med forskellige temaer (råd og vejledning til hvordan forældre kan støtte deres barns læsning samt information om LUS, læseprøver og læsekursusforløb). På 5. årgang deltager læsevejlederen ligeledes i forældremødet, og der informeres om de voksende læsekrav samt tekstlæseprøverne i 5. 9.klassetrin. Status Stjernestunder I Strandskolens første læsepolitik fra 2004 stod der, at eleverne først og fremmest skulle læse noget mere. Alle elever skulle på et eller andet tidspunkt i løbet af skoledagen læse 20 min. Stjernestund kaldte vi det, og klassens lærere skulle periodevis sørge for, at det blev gjort. Legeskrivning/børnestavning I et samarbejde mellem læsevejleder og bh.kl.lærerne indførte vi legeskrivning/ børnestavning med vores første læsepolitik. Vi ser stor skriveglæde og er sikre på, at vores gode prøveresultater i kl. 1. i høj grad kan tilskrives det flotte arbejde med dette. Læseløft Er et tilbud til langsomme startere/læsesvage elever, og vi sætter ind med den første støtte allerede i januar 1. klasse. Læseløft-konceptet har ligeledes kørt siden 04 til glæde for rigtig mange børn, som efter Læseløft er kommet godt i gang med læsningen. I skoleåret er vi blevet en del af kommunens Læseløft-koncept, som ligner det, vi havde, så vi er fortsat godt tilfredse og ser gode resultater. Læsekursus for hele klasser på 3. årgang På Strandskolen har vi i mange år haft tradition for, at dansklærere og spec.lærere i fællesskab planlagde og gennemførte et kursusforløb på 3. årgang. Prøver - alle Strandskolens elever gruppelæseprøves mindst en gang årligt. På klassetrin har vi læseprøvet eleverne i mange år. Ved indførelsen af skolens første læsepolitik i indførte vi, at også de store elever fik en årlig læseprøve. Dette er siden blevet en del af kommunens samlede læsepolitik, og prøverne er nu obligatoriske i hele Greve kommune. 2
3 Læseprøverne foretages i klassen af læsevejlederne med dansklæreren som tidtager og observatør. I 1. til 5. klasse er det læsevejlederen, der retter prøverne. I kl. er det dansklæreren, der retter. Der afholdes årgangslæsekonferencer, når alle børn på årgangen er prøvet. Resultaterne gennemgås og tiltag debatteres. Det er skolens mål, at alle elever senest 14 dage efter prøvens afholdelse kender deres eget resultat samt klassens samlede resultat. Er prøveresultatet bekymringsværdigt kontaktes hjemmet telefonisk, ellers informeres forældrene ved næste skole-hjemsamtale. Læseprøveresultater Generelt ligger Strandskolens elever ganske godt både i forhold til landsgennemsnittet og til kommunens samlede resultater. Især prøverne i indskolingen er flotte. I de store klasser, hvor læseforståelsen tjekkes, er det primært faglig læsning, der volder problemer. Men også fiktionen kan være svær at få styr på. Det er i høj grad ældre tekster med problematikker, der ligger langt fra elevernes hverdag, og mange ord og begreber er ukendte for flere elever. Læs mere om prøverne i vedhæftede bilag, som indeholder prøvekalender, prøvernes indhold samt deres kategoriinddelinger. Elever med særlige behov Læsehuleregi Læseløft-arbejdet fra jan. 1.kl. havde til hensigt at spotte evt. læseproblemer tidligt, og vha. meget struktureret daglig undervisning minimere antallet af elever, der senere skulle henvises til specialundervisning. Det er sket. Elever, der fortsat viser læsevanskeligheder, indstilles til specialundervisning og modtager derefter undervisning af speciallærere i vores Læsehule. Foto af Læsehulens indgang: 3
4 Strandskolens læsepolitik Handleplan Gode tiltag fortsætter Da mange af de tiltag, vi allerede kører, giver gode resultater skal disse naturligvis fortsætte dog med løbende forbedringer med henblik på til stadighed at minimere antallet af elever, der har behov for specialundervisning pga. læsevanskeligheder. Stjernestund Greve kommune har som læsemål, at alle elever læser mindst 20 min. dagligt. På Strandskolen forpligtes alle klassens lærere fremover til på skift at have ansvar for stjernestunden. Legeskrivningen/børnestavning Der arbejdes videre med legeskrivning/børnestavning i børnehaveklassen og 1. klasse., da vi oplever, at mange børn kan skrive sig ind i læsningen. LUS og Læseløft Vi følger nu kommunens koncept, hvilket bl.a. betyder, at alle børn i 1. kl. LUSES (LUS= læseundersøgelsesskema) og Chipses (intern afdækning af læseparathed). Dette foregår i et samarbejde mellem dansklærerne og læsevejlederen, og arbejdet giver en god og præcis oversigt over børnenes udvikling, så vi ved hvilke børn, der har behov for støtte. Vi har i år endvidere fået uddannet to læseløftlærere, som står for den intensive og specielt tilrettelagte individuelle undervisning af pågældende elever i 1. og 2. klasse. Læseprøver Alle elever skal fortsat prøves mindst en gang årligt, og der vil stadig blive afholdt læsekonferencer på årgangene, hvor resultaterne debatteres og handleplan lægges. Læseresultaterne registreres kommunalt. Se vedhæftede bilag for mere information om prøverne (prøvekalender, indhold/ opgavetyper og prøvernes kategoriinddeling). Læsehulen Strandskolens specialcenter Læseløftarbejdet viser sig fortsat, som en god profylaktisk indsats, hvor vi tidligt kan hjælpe og i visse tilfælde heldigvis direkte afhjælpe evt. læseproblemer og dermed minimere antallet af elever, der må indstilles til specialundervisning. 4
5 Endvidere giver læseprøverne på alle årgange et godt overblik, så opståede problemer afdækkes, og der handles på dem. Det næste skridt er, at der med forældrenes samtykke, foretages en individuel læseprøve med henblik på at klarlægge elevens stærke og svage sider, så der derefter evt. kan laves indstilling til specialundervisning. Specialundervisningen foregår ofte i Læsehulen, hvor speciallærere laver status, mål og handleplan inden undervisningen går i gang. I Læsehulen er skoleåret periodeinddelt, og inden ny periode afholdes prioriteringsmøder med ledelse, psykolog, talepædagog og speciallærerne. På disse møder drøftes elevers udvikling, og der tages stilling til den enkeltes behov for undervisning i den kommende periode. Forældrene modtager brev med skema ved hver ny periodes start. Der tilbydes enkeltmandsundervisning, holdundervisning og kursusforløb. Læsekursus på 3.årgang I samarbejde mellem dansklærerne, biblioteket og spec.lærere planlægges og gennemføres et 5 ugers kursusforløb i begyndelsen af 3. klasse. Sprog og stavekursus på 6. årgang I samarbejde med dansklærerne på årgangen tilrettelægger læsevejlederen et 4 ugers kursus, hvor der arbejdes med at udvikle elevernes sproglige opmærksomhed og forståelse især med henblik på mere sikker retstavning. Faglig læsning På Strandskolen har vi i skoleåret 08/09 valgt at sætte særlig fokus på læsning i fagene/faglig læsning. 4. klassetrin læsning i/af matematikbogen: Skoleåret indledes med et mindre kursusforløb på 4. klassetrin. I et samarbejde mellem matematiklærerne og læsevejlederne tilrettelægges forløbet, hvor læse-vejlederen deltager i klassens matematiktimer. Vi skal blive bedre til at læse matematik! To kursuseftermiddage for alle lærere: I efteråret afholdes derfor to kursuseftermiddage om faglig læsning for alle skolens lærere. Kursus i faglig læsning på 4. klassetrin: Læsevejlederne følger sammen med mellemtrinnets lærere op på kurset i januar, og derefter tilrettelægges et fagligt læsekursus for 4. årgang i fagene dansk, historie og natur/teknik. 5
6 IT- kompencerende undervisning /CD-ORD6 I skoleåret 07/08 har skolen investeret i en skolelicens således, at alle elever, der vil kunne drage nytte af denne form for hjælp, dels kan benytte programmet i det daglige arbejde på skolen dels kan få CD-erne med hjem til installering på egen hjemmecomputer. CD-erne kan lånes på skolens bibliotek. I Læsehule-regi er CD-ORD5 primært et skriveværktøj med flg.arbejdsgang: Vi tilbyder potentielle brugere et mindre kursus-forløb (2-3 timer), hvor vi gennemprøver programmets muligheder med henblik på skriftligt arbejde fremover. Endvidere gennemgås IT-hjælpemidler i form af div. skabeloner fra Kompit ( En kombination af CD-ORD5 og Kompit er en rigtig god hjælp til læse- og skrivesvage elever. Strandskolens læsepolitik er udarbejdet af skolens to læsevejledere Mai Højlund Nielsen, som primært er vejleder i indskolingen dog til og med 4.årg. og Gitte Brink, som er tilknyttet klasserne fra 5. til 9. årgang. Læsepolitikken er vedtaget af lærere og ledelse i juni
7 Bilag om læseprøverne på Strandskolen Prøvekalender: 1. klasse OS 64 (OS= ordstillelæsning/64 opg.) i nov./dec. og i april 2 diktater (orddiktat + dinodiktat) i april Chips (intern afdækning af læseparathed) i dec. 2. klasse - OS 120 (OS= ordstillelæsning/120 opg.) i marts 3. klasse SL 60 (SL= sætningslæsning/60 opg.) i nov. og i april 4. klasse SL 40 (SL= sætningslæsning/40 opg.) i marts NB: i kl. retestes usikre læsere i juni samme år. 5. klasse - LÆS5 (tekstlæsning og forståelse) i januar 6. klasse TL-1 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 7. klasse TL-2 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 8. klasse TL-3 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 9. klasse TL-4 (tekstlæsning og forståelse) i sept./okt. 7
8 OS- og SL-prøverne ved Mai Højlund Nielsen OS64: Læseprøven er en ordstillelæseprøve, som består af 64 almindelige ord. Ordene er på 2-5 bogstaver. Til hvert ord skal eleven vælge det billede (ud af 4 billeder), som passer til ordet. Eleverne har 10 minutter til læseprøven. OS120: Læseprøven er en ordstillelæseprøve, som består af 120 ord. Ordene er på 5-11 bogstaver. Til hvert ord skal eleven vælge det billede (ud af 4 billeder), som passer til ordet. Eleverne har 15 minutter til læseprøven. Kategorierne i OS-prøverne: Resultaterne kan inddeles i 9 kategorier. Bogstaverne (A,B,C) siger noget om elevernes læsehastighed, og tallene(1,2,3) indikerer elevernes læsesikkerhed (rigtighedsprocent) A Gennemsnitlig læsetid 3 sek. pr. opgave Hurtig læser B Gennemsnitlig læsetid > 3 og 8 sek. pr. opgave Hurtig læser C Gennemsnitlig læsetid >8 sek. pr. opgave Langsom læser 1 Rigtighedsprocent er 90 % Sikker læser 2 Rigtighedsprocent er < 90% samt flere fejllæste end oversprungne Usikker læser 3 Rigtighedsprocent er < 90% samt flere oversprungne end fejllæste Usikker læser Ex. A1= hurtig og sikker læser. B2= hurtig men usikker læser. C1= langsom men sikker læser. SL60: SL60 er en sætningslæseprøve med 60 opgaver. Eleven skal læse et lille tekststykke og vælge det billede (ud af 5 billeder), der passer til teksten. Læseprøven er af stigende sværhedsgrad fra lix Eleverne har 15 minutter til læseprøven. SL40: SL40 er en sætningslæseprøve med 40 opgaver. Eleven skal læse et kortere tekststykke og vælge det billede (ud af 5 billeder), der passer til teksten. Læseprøven er af stigende sværhedsgrad fra lix Eleverne har 15 minutter til læseprøven. Kategorierne i SL-prøverne: Resultaterne kan inddeles i 6 kategorier. Kategorierne er en kombination af læsehastighed og antallet af rigtig løste opgaver. 8
9 A Læsetid 9 min. Rigtigheds% 90 Flydende læsning Hurtig og sikker læser B Læsetid > 9 min. og < 15 min. Overvejende flydende læsning Hurtig og sikker Rigtigheds% 90 læser C Læsetid 15 min. Rigtigheds% 90 Læsningen er ikke flydende der stoppes ofte op for at afkode ordene. Langsom men rimelig sikker læser D Læsetid < 15 min. Rigtigheds% < 90 og 80 Overvejende flydende læsning, men elevens afkodning er upræcis. Hurtig men usikker læser E Læsetid 15 min. Læsningen er ikke flydende der Usikker læser Rigtigheds% < 90 og 80 stoppes ofte op for at afkode ordene, og afkodningen er upræcis. F Rigtigheds% < 80 Læsningen er meget usikker Usikker læser 9
10 LÆS5 + TL-prøverne ved Gitte Brink TL-prøverne (TL= tekstlæsning) kan bruges i 6. til 9. klasse (TL1 til TL4 ). De er udarbejdet og afprøvet i 90-erne, men der findes ikke gruppelæseprøver af nyere dato. I øvrigt er læseprøven ved FSA bygget tilsvarende op. Prøverne er rimelig anvendelige, selvom nogle af delprøverne opleves ret så vanskelige af eleverne. Som ved alle andre prøver, kan resultatet bruges som en rettesnor, der sammenholdt med det, der ses i hverdagen, og det eleven selv oplever, give et godt billede af læseudviklingen. LÆS5 er af nyere dato (2001) og bygget over næsten samme læst, som TL-prøverne. Læseselvvurderingsskemaer En vigtig del af begge prøvetyper er elevens selvvurdering, der spørges ind til på forskellig vis. Denne vurdering/selvoplevelse kan ikke sættes i skema, men den er et godt pejlemærke og kan bruges i samtalen om elevens læseudvikling og det videre arbejde. 1) kategoriinddeling Fra 5. til 9. klassetrin består læseprøverne af større sammenhængende tekster, og tekstforståelse og læsehastighed vurderes. Dette gøres i K-kategorier: K1 K2 K3 = sikre læsere/få forståelsesfejl K1 er den hurtigste K4 K5 K6 = nogenlunde sikre læsere K3 er den hurtigste K 7- K8 = noget usikre læsere K7 er den hurtigste K9= usikre læsere hastigheden er her underordnet. 2) oversigt over opgavetyper i de forskellige prøver TL-1 er den mest omfattende prøve, idet den, som den eneste, starter med at tjekke elevernes evner til hurtigt og præcist at afkode/læse ENKELTORD. Opgave 1 indeholder 80 almindelige længere danske ord. Opgave 2 indeholder 60 fremmedord (nogle meget vanskelige og ret så fremmede). I begge opgaver er arbejdsgangen den samme som ved OS-prøverne i indskolingen dvs., at ordet læses og et tilsvarende billede afkrydses. Ovenstående informationer er også givet på forældremødet på 5. årgang. 10
11 Andre opgavetyper, der afdækker elevens læseforståelse og læsehastighed. Faglige tekster med indsatte parenteser, hvor eleven skal vælge mellem 4 mulige ord, vælge det rigtige og sætte streg under. Eks. fra TL-1: Gedden gyder i forårsmånederne på lavvandede områder, og de nyudklækkede små (børn fugle fisk objekter) tager hurtigt på. Skønlitterære tekster med indsatte parenteser som ovenstående opgavetype. Eks. fra TL-2: Her knælede de ned og slukkede deres tørst ved at (spise af spytte på drikke af se på) den hule hånd. Skønlitterær tekster med efterfølgende ja nej- spørgsmål, hvor man ikke må gå tilbage til teksten (bygger i høj grad på hukommelse). Informationssøgning. Opgaven indeholder en sides information, og elever skal blandt disse informationer finde det rigtige svar på 6 spørgsmål (multible choice). Skematisk oversigt prøver og opgavetyper: Faglig tekst med parenteser Skønlit.tekst med parenteser Skønlit.tekst med spørgsmål Informations- Søgning LÆS5/5.kl. TL-1/6.kl. TL-2/7.kl. TL-3/8.kl. Tl-4/9.kl. X + X X X X X X X X X X X X 11
TESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereLæseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center
Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mere1.-3.-5.-7. årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen
1.-3.-5.-7. årgang Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen 1 Forord. I forbindelse med handleplanen Indsats og evaluering på læseområdet er det
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereLæsepolitik og handleplan
Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereLæseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008
Læseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008 Dorthe Helms og Kirsten Bladt Læsekonsulenter Fagsekretariatet Børn og Unge Skanderborg Kommune. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume...
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs merePædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby
Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereLæsning som indsatsområde. 2. delrapport
Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6 Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs merePeder Lykke Skolens læsepolitik april 2018
Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereIndhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereEgtved Skoles læsepolitik
Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereLæsepolitik på Damagerskolen
Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der
Læs mereLangagerskolen Lokal udviklingsplan Oktober 2010
Status vedr. læsetest pr. 25. maj 2010 Der er i alt 17 elever der går i 3.klasse på Langagerskolen i dette skoleår 2009/2010. Ud af de 17 er der 1 elev (D2) der ikke er blevet testet i sin læsning. Derudover
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTom Nielsen. Holmeagerskolen. Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg på skolen juni 2007: Konklusion og fokuspunkter
Greve Kommune Børn & Familier Tom Nielsen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Jerismosevej 95 2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk 16. august 2007 Holmeagerskolen Læseundersøgelse 2006/2007 Besøg
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereLæseløft & LUS. Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3
MAJ 2008 Læseløft & LUS Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Læseløft side 2 LUS side 3 Klassekonferencen i praksis fra side 4 Uddannelse: Til Læseløftlærer side 7 Kursus for dansklærer i 1. klasse: a)
Læs mereL = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER KLASSE...
1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 FORORD...3 LÆSEMÅL OG KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSE 2008 2009...4 SÆRLIG INDSATSOMRÅDE FOR TOSPROGEDE ELEVER 4. 9. KLASSE...8 1.KLASSE ALLE ELEVER (FIG. 1.1)...9
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99 17 34 25 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleporten.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal
Læs mereProjekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs merelæsevanskeligheder i tide!
SÅDAN opdager du læsevanskeligheder i tide! Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne Ja, tænk hvis det var så enkelt! Et lille tjekskema måske koblet
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereResultatet af den kommunale test i dansk
Resultatet af den kommunale test i dansk Egedal Kommune Skoleåret 2011-12 Udarbejdet af Anne Marie Brimnes Damholt Pædagogisk medarbejder i dansk Egedal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 De
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereIndhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2
Handleplan for skriftsproglig udvikling Utterslev Skole NB: LST = Læse/skriveteknologi, fx AppWriter, diktafonfunktion o.l. Indhold 0. årgang:... 2... 2... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg:... 2 1. årgang:...
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereLÆSEUNDERSØGELSEN MAJ
ROSKILDE KOMMUNE Politisk mål på folkeskoleområdet "Færdigheder og kundskaber inden for fagene" LÆSEUNDERSØGELSEN MAJ 2006 3. klasse Indledning Med udgangspunkt i det politiske mål på folkeskoleområdet
Læs mereEvaluering af Turbodansk
Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...
Læs mereProvstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mere