Statsforvaltningens brev af 17. april 2007 til FynBus. Vedrørende Deres j.nr. 8-16-72-2006.



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev af 17. april 2007 til Sydtrafik. Vedrørende Deres j.nr. 06/2934.

Midttrafik Søren Nymarks Vej Højbjerg. Vedrørende Deres j.nr

Statsforvaltningens brev af 2. juli 2010 til Trafikselskabet FynBus. Vedrørende anmodning om forøgelse af vederlaget for trafikselskabets bestyrelse.

Statsforvaltningens brev af 30. september 2009 til Trafikselskabet Sydtrafik

Østdeponi Uldjydevej Herning. Vederlag til bestyrelsesformanden

AFLD I/S har i et brev af 8. marts 2016 anmodet Statsforvaltningen om at godkende faste vederlag til formanden og næstformændene i bestyrelsen

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens afgørelse.

Bilag. Region Midtjylland. Vederlag m.v. til repræsentantskabet og bestyrelsesmedlemmer i Midttrafik.

CODEX ADVOKATER ADVOKATPARTNERSELSKAB Damhaven 5 B, Vejle

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningen godkender det faste vederlag til næstformanden på kr. årligt.

Vederlag til bestyrelsen i AFLD I/S

Statsforvaltningen skal indledningsvis beklage den meget lange sagsbehandlingstid.

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 7. april 2010 til en kommune

Statsforvaltningen kan ikke godkende faste vederlag til de menige bestyrelsesmedlemmer.

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2005.

Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C. Henvendelse fra (navn udeladt) om vederlag til 2. viceborgmester kommunens sagsnr

Z Kommune. Z Kommune har herefter forelagt statsforvaltningen følgende

Statsforvaltningens brev af 2. februar 2011 til et kommunalt fællesskab

Statsforvaltningens brev af 20. december 2007 til Sønderborg

Bekendtgørelse om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt)

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2006.

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet Ikast. Vedr. Ikast-Brande Kommunes Gadebelysning A/S.

Klagesag vedrørende godkendelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Grundkort Øst I/S

Notat om borgmesterpension til en tidligere borgmester, der senere bliver fungerende borgmester i en ny kommune

Hillerød Kommune - Honorar/diæt til medlem af lokal beskæftigelsesråd. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningens brev af 23. marts 2010 til en journalist. Du har ved mail af 19. maj 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark.

Trafikselskabet Fynbus Vedtægter 20. december 2006

Statsforvaltningens brev af 24. oktober 2007 til Trafikselskabet. Vedrørende Deres j.nr finansiering af Rutebilstationer.

Statsforvaltningens brev af 15. maj 2007 til Region Syddanmark. Vedrørende regional støtte til Region Syddanmark Cup.

Direktionssekretariatet

Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 16. maj 2007 til en kommune. Vedrørende Deres j.nr

Statsforvaltningens skrivelse af 20. november 2007 til en kommune:

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Notat vedrørende Glostrup Kommunes eventuelle omkonstituering. 1. Baggrund. 2. Faktuelle omstændigheder NOTAT

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Vedtægt af 1. januar 2007

TILSYNET MED KOMMUNERNE OG REGIONSRÅDET I REGION HOVEDSTADEN STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV

Silkeborg Kommunalbestyrelse Rådhuset Søvej Silkeborg. Vedr. Silkeborg Kommunes sagsnr. 09/13217

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2008 til et kommunalt fællesskab

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.

Region Midtjylland Skottenborg Viborg. Region Midtjylland afslag på aktindsigt i sygesikringskontrolstatistikker

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.

Statsforvaltningens afgørelse til Haderslev Kommune

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 12. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev til en kommune. Billund Kommune har den 2. juli 2010 anmodet statsforvaltningen

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Retningslinjer for beregning af tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlemmer

REGULATIV FOR. VEDERLAG m.v. LANGELAND KOMMUNE

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Klage vedrørende faste vederlag til bestyrelsesmedlemmer i I/S Reno-Nord (CVR )

NOTAT. Handicaprådet - Reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v. Spørgsmål:

Statsforvaltningens brev af 21. januar 2010 til Aabenraa Kommune. Sagsid.: 09/41712 Tømning af hustanke.

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Statsamtets udtalelse til Esbjerg Kommune af

Holstebro Byråd Kirkestræde Holstebro. Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

En kommune har rettet telefonisk henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet med følgende spørgsmål:

Afgørelse vedrørende klage over faste vederlag til bestyrelsesmedlemmer i Energnist I/S

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

For varetagelse af de opgaver, der er forbundet med at være medlem af byrådet, ydes der et fast vederlag.

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.

Statsforvaltningens brev af 8. december 2010 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 29. august 2007 til Stevns Kommune: Henvendelse om vedtægtsændring for I/S FASAN

Regulativ for vederlag m.v. (gældende pr. 1. februar 2018)

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Telefonnotat Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med deltagelse af borgmester og gruppeformænd

NOTAT. Notat vedr. Vederlag, diæter og godtgørelse ved varetagelse af komunale hverv.

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Statsforvaltningens udtalelse af 18. januar 2008 til en advokat: Vedr.: Deres jnr MM:

Ældre Sagen i Herning Fredensgade Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing. Vedr. henvendelse om aktindsigt i modtaget af

EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 21

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

1 S DEC INDGÅET STATSFORVALTNINGEN. Aabenraa Kommune. Skelbækvej Aabenraa. Vedr. oprettelse af et fælleskommunalt taxinævn

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016

Notatark. Ny tekst: Bilag 1 - oversigt over ændringer i vedtægterne for Energnist I/S. Sagsnr P Sagsbehandler Susanne Juul Sørensen

Transkript:

Statsforvaltningens brev af 17. april 2007 til FynBus Vedrørende Deres j.nr. 8-16-72-2006. Den forberedende trafikbestyrelse for Trafikselskabet Fyn- Bus har den 12. oktober 2006 anmodet om godkendelse af Regler for ydelse af fast vederlag, økonomiske ydelser mv. for repræsentantskabet samt medlemmer af Bestyrelsen for FynBus. Statsforvaltningen har bemærkninger til de foreslåede ændringer til punkt A.1.7, og ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer af punkterne A.1.8, A.4.1, 2. punktum og A.4.2. Vedrørende størrelse af det faste vederlag til formanden kan statsforvaltningen under forudsætning af ministeriernes godkendelse af vedtægterne for FynBus godkende, at det faste vederlag fastsættes til 77.000 kr. pr. 1. januar 1997. 17-04- 2007 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK H.P. HANSSENS GADE 42 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2007-614/7 SAGSBEHANDLER: SBSOE DIREKTE TELEFON: 7256 7982 Statsforvaltningen kan ligeledes under samme forudsætning godkende, at næstformandens vederlag fastsættes til 10% af formandens vederlag. For så vidt angår de menige bestyrelsesmedlemmer kan statsforvaltningen ikke godkende, at der ydes et fast vederlag. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund : Som der fremgår ovenfor, har den forberedende trafikbestyrelse for FynBus anmodet om godkendelse af Regler for vederlag, økonomiske ydelser mv. for repræsentantskabet samt medlemmer for Bestyrelsen for FynBus. TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 CVR- NR. 66-75- 07-28 EAN- NR. 5798000362291 syddanmark@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 10.00-15.00 TORSDAG: 10.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 10.00-14.00 TORSDAG: 12.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 Følgende fremgår af 19 i vedtægten for FynBus : Der ydes bestyrelsesmedlemmerne diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter reglerne i 16 a i den kommunale styrelseslov. Bestyrelsen kan med tilsynsmyndighedens godkendelse beslutte, at der i stedet ydes et fast vederlag afhængigt af den arbejdsbyrde, der er forbundet med varetagelsen af det enkelte bestyrelseshverv.

Om den forventede arbejdsindsats, der er forbundet med hvervene som henholdsvis formand, næstformand og menige bestyrelsesmedlemmer, fremgår følgende af FynBus brev af 12. oktober 2006 : Bestyrelsen forventer at holde møde 1 gang om måneden. Det faste vederlag til formanden er baseret på formandens skønnede tidsforbrug ved varetagelse af hvervet som formand for bestyrelsen. FynBus har i den forbindelse vurderet, at formanden udover hvad der forventes af almindelig forberedelse til møder, vil skulle erlægge en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser, repræsentation, seminarer, konferencer samt deltagelse i interne møder, der afholdes som led i varetagelsen af den umiddelbarre forvaltning af FynBus. Det skal i den forbindelse fremhæves, at arbejdet med etablering af Trafikselskabet for Fyn herunder etablering og drift af driftsselskab, nuværende Odense Bybusser, og harmonisering af billetsystemet, må forventes at kræve et væsentlig tidsfor-brug, udover varetagelse af den umiddelbare forvaltning af FynBus. FynBus forventer, at formandens tidsforbrug vil udgøre ca. 400 timer årligt, udover hvad der forventes af almindelig forberedelse til og deltagelse i møder, i alt ca. 500 timer årligt. Der er i beregningen af vederlag til formanden taget i udgangspunkt i den timeløn, som et folketingsmedlem oppebærer - for tiden 303,29 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004 om valg til folketinget. FynBus anbefaler på den baggrund, at formandens vederlag udgør 125.000 kr. som grundbeløb pr. 1. oktober 2007. Pr. 1. april 2006 udgør vederlaget til formanden 149.267,00 kr. Det faste vederlag til næstformanden er baseret på en vurdering af næstformandens skønnede arbejdsbyrde ved varetagelse af hvervet som næstformand for bestyrelsen, set i forhold til formanden skønnede arbejdsbyrde. FynBus forventer at næstformandens tidsforbrug vil udgøre ca. 200 timer årligt, hvilket svarer til ca. 40 % af den skønnede arbejdsbyrde for næstformanden. FynBus anbefaler på den baggrund, at vederlaget til næstformanden herefter udgør 40 % af vederlaget for formanden for bestyrelsen. SIDE 2

FynBus vurderer, at de øvrige medlemmer af bestyrelsens tidsforbrug vil udgøre ca. 8 timer på forberedelse og deltagelse pr. bestyrelsesmøde, i alt 12 møder pr. år, hvilket udgør i alt ca. 96 timer, hvilket igen svarer til ca. 20 % af formandens tidsforbrug. FynBus anbefaler på den baggrund, at vederlaget til øvrige medlemmer af bestyrelsen udgør 20 % af vederlaget for formanden for bestyrelsen, hvis medlemmet ikke ønsker diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. FynBus har den 19. februar 2007 supplerende oplyst : Indledningsvist kan det oplyses, at FynBus har noteret sig, at Statsforvaltningen er bekendt med Transport- og Energiministeriets skrivelse af 15. februar 2006 til Forberedelsesudvalget for Region Syddanmark, samt ministeriets notat af 1. februar 2006 om "Oprettelse af trafikselskaber og udpegning af bestyrelse". Det fremgår som bekendt af disse regler, at der skal ydes et fast vederlag til alle bestyrelsesmedlemmer, medmindre disse selv vælger at modtage diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår videre af standardvedtægten, jf. bekendtgørelse nr. 1008 af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber 19, at der med Statsforvaltningen godkendelse kan besluttes, at bestyrelsesmedlemmerne ydes et fast vederlag. FynBus går i den forbindelse ud fra, at Indenrigsministeriets cirkulære af 4. marts 1981 vedrørende vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmers hverv som medlem af bestyrelser for selskaber, der helt eller delvist er i offentligt eje, der i generelle vendinger forholder sig til arten af vederlag for bestyrelsesmedlemmer, fortolkes sekundært i forhold til Transport- og Energiministeriets skrivelse af 15. februar 2006 til Forberedelsesudvalget for Region Syddanmark, samt ministeriets notat af 1. februar 2006 om "Oprettelse af trafikselskaber og udpegning af bestyrelse", der konkret forholder sig til den aktuelle situation vedr. vederlag til bestyrelsesmedlemmer i trafikselskaberne. FynBus forudsætter på ovennævnte baggrund, at der vil kunne ydes et fast vederlag til bestyrelsesmedlemmerne, medmindre disse vælger at få diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Vedr. Statsforvaltningens konkrete spørgsmål: Statsforvaltningen ønsker nærmere oplysninger om nedennævnte emner. FynBus' svar på statsforvaltningens spørgs- SIDE 3

mål, er her fremhævet med kursiv [fremhævet med fed, statsforvaltningens bemærkning]. Generelt: Statsforvaltningen ønsker en begrundelse for pkt. A.I.8, der synes som en stramning af A.I.7. FynBus medgiver Statsforvaltningen, at de 2 bestemmelser ikke er overensstemmende. Regelsæt vedr. Regler for vederlag, økonomiske ydelser mv. for repræsentantskabet samt medlemmer af Bestyrelsen for FynBus A.I.7, vil efterfølgende blive ændret således: "Valget af at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker for et regnskabsår ad gangen og forud. En ændring af det forud foretagne valg kan således ikke ske i regnskabsårets løb. Det valgte ordning vil fortsætte i det kommende regnskabsår, medmindre medlemmet ønsker, at frasige sig ordningen. Frasigelse af ordningen skal ske ved meddelelse til Fyn- Bus til et regnskabsårs begyndelse." A 1.8 vil blive slettet. Statsforvaltningen spørger videre hvorvidt pkt. A.4.1, 2. pkt. samt pkt. A.4.2, kun omfatter "erstatning for tabt arbejdsfortjeneste" eller om "diæter" tillige er omfattet af de nævnte bestemmelser. Der er tale om en fejl. De nævnte bestemmelser skal begge udover erstatning for tabt arbejdsfortjeneste" tillige omfatte "diæter". Regelsæt vedr. Regler for vederlag, økonomiske ydelser mv. for repræsentantskabet samt medlemmer af Bestyrelsen for FynBus, vil efterfølgende blive ændret i overensstemmelse hermed. Statsforvaltningen ønsker angivelse af forventet tidsforbrug til bestyrelsesmøder og det forventede tidsforbrug til forberedelsen hertil for såvel formand, næstformand og de menige medlemmer. Der henvises til vedlagte bilag, hvori tidsforbruget til forberedelse og afholdelse af bestyrelsesmøder, forhandlinger, besigtigelse, konferencer. m.m. er angivet. Derudover kan det oplyses, at menige bestyrelsesmedlemmer forventes, at skulle bruge 2 timer til forberedelse pr. møde. SIDE 4

Statsforvaltningen ønsker FynBus' forventede omsætning oplyst. FynBus' årlige omsætning forventes at være ca. 456 mio. kr. Vedr. formanden Det fremgår af brev af 12. oktober 2007 fra FynBus, at "(...) at formanden udover hvad der forventes af almindelig forberedelse til møder, vil skulle erlægge en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser, repræsentation, seminarer, konferencer samt deltagelse i interne møder, der afholdes som led i varetagelsen af den umiddelbarre forvaltning af FynBus. Det skal i den forbindelse fremhæves, at arbejdet med etablering af Trafikselskabet for Fyn herunder etablering og drift af driftsselskab, nuværende Odense Bybusser, og harmonisering af billetsystemet, må forventes at kræve et væsentligt tidsforbrug, udover varetagelse af den umiddelbare forvaltning af FynBus." Statsforvaltningen ønsker nærmere oplysninger om nedennævnte samt en opgørelse over den tid, der forventes anvendt til de nævnte aktiviteter. For så vidt angår opgørelse over den tid formanden forventes at bruge på nedennævnte aktiviteter, henvises til vedlagte bilag. Derudover ønsker Statsforvaltningen oplysninger om nedennævnte aktiviteter. Hvilke drøftelser formanden påtænkes at deltage i: Formanden forventes, at deltage i drøftelser med ældreråd, handicapråd, interesseorganisationer m.m. Karakteren af de forhandlinger og besigtigelser, der omtales: Forhandlinger med kommuner, regioner, interesseorganisationer. Besigtigelser af stoppesteder, busstationer, ruteforløb m.m. Hvilke seminarer og konferencer, formanden forventes at deltage i, og hvor ofte: I -2 internationale konferencer pr. år. I -2 nationale konference pr. år. Hvor ofte deltagelse i interne møder forventes at finde sted, og med hvem, de interne møder afholdes: Interne møder omfatter møder med direktøren, møder med FynBus' Kommunikationsafdeling og andre afdelinger i Fyn Bus, politiske møder/samtaler relateret til Fyn SIDE 5

Bus, møder med formanden for de øvrige Trafikselskaber i Danmark, samtale med presse samt bestyrelsesseminar med de øvrige trafikbestyrelser. Endelig ønsker Statsforvaltningen oplyst, om det forventes, at arbejdsbyrden for så vidt angår ikke - møderelateret virksomhed for formanden, også fremover - efter etablering af trafikselskaber, harmonisering af billetsystemet m.v. forventes at udgøre samme størrelsesforhold som på nuværende tidspunkt: Det nævnte tidsforbrug for formanden inkluderer ikke det forventede tidsforbrug til etablering af FynBus, harmonisering af billetsystem m.v. Tidsforbruget i 2007 forventes at være større. Vedr. næstformanden Statsforvaltningen ønsker sluttelig følgende oplysninger: Hvilke aktiviteter næstformanden skal varetage. Næstformandens aktiviteter omfatter sparring med bestyrelsesformanden, mødeaktiviteter og forhandlinger hvis formanden ikke kan deltage, løbende ajour føring, således at næstformanden kan træde i formandens sted samt I-2 konferencer pr. år. Opgørelse over næstformandens tidsforbrug til de forskellige aktiviteter, der ønskes honoreret i form af et fast vederlag. For så vidt angår opgørelse over den tid næstformanden forventes at bruge på nedennævnte aktiviteter, henvises til vedlagte bilag. Af det vedlagte bilag over fremgår følgende : Tabel over forventet tidsforbrug for bestyrelsesformand og næstformand for FynBus : Antal Tid Samlet tid Formanden 494 Bestyrelsesmøder 7 4 28 Halvdagsmøder 2 6 12 Heldagsmøder 2 10 20 Forberedelse til bestyrelsesmøder 11 8 88 Forhandlinger 5 6 30 Besigtigelser 2 6 12 Konferencer, internationale 1 50 50 Konferencer, nationale 1 24 24 Intern, direktør 44 2 88 Intern, øvrige 44 1 44 Politiske møder 6 8 48 Presse 44 0,5 22 SIDE 6

Formandsmøder 2 8 16 Bestyrelsesseminarer 1 12 12 Antal Tid Samlet tid Næstformanden 202,5 Bestyrelsesmøder 7 3 21 Halvdagsmøder 2 6 12 Heldagsmøder 2 10 20 Forberedelse til bestyrelsesmøder 11 4 44 Forhandlinger 4 6 24 Besigtigelser 2 6 12 Konferencer, nationale 1 24 24 Intern, direktør 12 1 12 Intern, øvrige 5 1 5 Politiske møder 4 4 16 Presse 1 0,5 0,5 Bestyrelsesseminarer 1 12 12 Retsgrundlaget : Det bemærkes indledningsvist, at statsforvaltningen ikke foretager yderligere for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den forberedende trafikbestyrelse har haft kompetence til at fastsætte regler for erlæggelse af fast vederlag. Følgende fremgår af 2, stk. 4 i lov om trafikselskaber (trafikselskabsloven lov nr. 582 af 24. juni 2005, som senest ændret ved lov nr. 1422 af 21. december 2005) : 2, stk. 4. Trafikselskabet fastsætter selskabets vedtægter, som skal godkendes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd og derefter af transport- og energiministeren og indenrigs- og sundhedsministeren. Følgende fremgår af 19 i standardvedtægten, jf. bekendtgørelse nr. 1008 af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt) : 19. Der ydes bestyrelsesmedlemmerne diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter reglerne i 16 a i den kommunale styrelseslov. Bestyrelsen kan med tilsynsmyndighedens godkendelse beslutte, at der i stedet ydes et fast vederlag afhængigt af den arbejdsbyrde, der er forbundet med varetagelsen af det enkelte bestyrelseshverv. Statsforvaltningen konstaterer, at der med 19 i standardvedtægten er hjemmel til at fastsætte vederlagsregler, som de forelagte, og at statsforvaltningen skal godkende disse. SIDE 7

Det bemærkes, at statsforvaltningen ved sin godkendelse heraf skal tage stilling til reglernes hensigtsmæssighed. Standardvedtægten indeholder i øvrigt efter statsforvaltningens opfattelse alene hjemmel til, at bestyrelsen kan træffe beslutning om ydelse af fast vederlag med tilsynsmyndighedens godkendelse, uden det af vedtægten eller af Transport- og Energiministeriets skrivelse af 15. februar 2006, henholdsvis af notat af 1. februar 2006 nærmere kan udledes, efter hvilke principper vederlaget skal fastsættes. Følgende fremgår af 108, stk. 1 i lov om valg til Folketinget lovbekendtgørelse nr. 1292 af 8. december 2006 : 108. Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd). Følgende fremgår af 9, stk. 1, 1. punktum og 11 i bekendtgørelse nr. 1460 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv, som ændret ved bekendtgørelse nr. 134 af 9. februar 2007 : 9. Regionsrådet kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at regionsrådets første næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag. 11. Formanden for regionsrådet oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i lønramme 40 (skalatrin 53), med et særligt tillæg på 66.300 kr. Følgende fremgår af 12 og 19, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2006 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv, som ændret ved bekendtgørelse nr. 133 af 9. februar 2007 : 12. Kommunalbestyrelsen kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag. 19. Formanden for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer, jf. 64 i lov om kommunernes styrelse, samt formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. 64 a i lov om kommunernes styrelse i det følgende alle benævnt borgmestre oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til SIDE 8

enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i overensstemmelse med bilag 1 i denne bekendtgørelse. Ifølge bilag 1 fastsættes borgmesterens vederlag afhængigt af kommunens indbyggertal til mellem lønramme 37, skalatrin 50 og lønramme 40, skalatrin 53. Ifølge Finansministeriets lønoversigt pr. 1. april 2007 udgør den årlige løn i lønramme 37, skalatrin 50 484.219 kr., lønramme 38, skalatrin 51 550.955 kr. og i lønramme 40, skalatrin 53 676.864 kr. Det bemærkes, at der med udsendelsen af Indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. marts 1981 om vederlæggelse af hverv som medlem af bestyrelsen for selskaber, som helt eller delvist er i offentligt eje, har været opstillet faste rammer for honoreringen. De principper, der kom til udtryk i cirkulæreskrivelsen, finder således fortsat finder anvendelse. Udgangspunktet er, at der alene kan vederlægges med udbetaling af mødediæter, jf. 16 a i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006). I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, kan der ydes et fast vederlag. Det vil ofte være formanden eller næstformanden, der har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til egentlig mødevirksomhed. Udover tidsforbruget indgår det endvidere i vurderingen af, om et fast vederlag er berettiget, at selskabet har en omsætning af en vis størrelse. Et fast vederlag fastsættes i givet fald på grundlag af en opgørelse over den tid, der anvendes eller forventes anvendt. Vederlaget beregnes sædvanligvis ud fra den timeløn, som et folketingsmedlem oppebærer pr. 1. april 2007 ca. 286 kr. i timen med mindre hvervets karakter taler for, at der tages udgangspunkt i en højere lønramme. Den betydelige arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, er i cirkulæreskrivelsen angivet som eksempelvis forberedelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besigtigelser og lignende. I kapitel 4, afsnit E, punkt 3.5, 3.7, og punkt 7 i Rapport om de styringsmæssige relationer mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber, 2006 er der oplyst eksempler på, i hvilke kommunale fællesskaber Indenrigsog Sundhedsministeriet har godkendt udbetaling af fast vederlag, størrelsen heraf og til hvilke af bestyrelsens medlemmer. SIDE 9

Det fremgår heraf, at ministeriet i 1999 har godkendt et fast vederlag på 80.000 kr. til formanden for bestyrelsen for Storstrøms Trafikselskab I/S. Samme år godkendte ministeriet et fast vederlag til formanden for bestyrelsen i Naturgas MidtNord I/S på 52.000 kr. svarende til 40 % af formandens vederlag, og et fast vederlag til de menige medlemmer på 19.500 kr., svarende til 15 % af formandens vederlag. Også for bestyrelsen i I/S Amagerforbrænding er det godkendt at såvel formand, næstformand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer oppebærer et fast vederlag. Størrelsen af formandens vederlag udgjorde i august 2002 89.503,68 kr. årligt, næstformandens vederlag 44.751,96 kr. årligt og de øvrige bestyrelsesmedlemmers vederlag 17.900,76 kr. årligt. Statsforvaltningen er derudover bekendt med, at Statsforvaltningen Midtjylland har udtalt, at statsforvaltningen er indstillet på at godkende, at formanden for Midttrafik, - det trafikselskab der dækker hele Region Midtjylland, kan honoreres for 660 timer, svarende til 200.000 kr., at næstformanden kan honoreres med 10 % af formandens vederlag, og at der ikke kan ske udbetaling af fast vederlag til de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Statsforvaltningens udtalelse : Statsforvaltningen er ikke bekendt med, om Transport- og Energiministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu har godkendt vedtægterne for FynBus. Først når vedtægterne er endelig godkendt, kan statsforvaltningen tage endelig stilling til godkendelse af Regler for ydelse af fast vederlag, økonomiske ydelse mv. for repræsentantskabet samt medlemmer af Bestyrelsen for FynBus. Bemærkninger til enkelte bestemmelser : Statsforvaltningen har ikke bemærkninger til A.1.7 for så vidt angår 1. og 2. punktum, som er i overensstemmelse med ordlyden af 1, stk. 3 i vederlagsbekendtgørelsen. Følgende fremgår af 1, stk. 3, 2. punktum i bekendtgørelsen : Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. For så vidt angår 3. punktum i punkt A.1.7 bemærker statsforvaltningen, at bestemmelsen efter sin ordlyd ses at stride mod de principper, der fremgår af 1, stk. 3, 2. punktum i vederlagsbekendtgørelsen, hvorefter sådanne SIDE 10

valg træffes forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. Statsforvaltningen lægger vægt på, at bestemmelsen i punkt A.1.7, 3. punktum, som den er foreslået formuleret, reelt indebærer, at valget træffes for mere end ét regnskabsår ad gangen. Statsforvaltningen har noteret sig, at der ikke er fremført sådanne særlige grunde til, at princippet i 1, stk. 3, 2. punktum skal fraviges, hvorfor statsforvaltningen ikke på det foreliggende grundlag finder at kunne godkende formuleringen af punkt A.1.7, 3. punktum. Det er således statsforvaltningens opfattelse, at dette punktum bør udgå. Statsforvaltningen har ikke bemærkninger til de forslåede ændringer af punkt A.4.1, 2. punktum og A.4.2, og at A.1.8 helt udgår. Vederlag til formanden Statsforvaltningen er, som sagen foreligger oplyst, enig i, at der er en væsentlig arbejdsbyrde ud over deltagelse i møder m.v. forbundet med hvervet som formand i bestyrelsen for Trafikselskabet FynBus. Statsforvaltningen kan derfor under forudsætning af ministeriernes godkendelse af vedtægterne godkende, at der gives mulighed for at aflønne formanden med et fast vederlag. Statsforvaltningen har noteret sig, at der ved beregningen er taget udgangspunkt i, at et folketingsmedlems vederlag pr. time er ca. 303 kr. Det bemærkes, at beløbet pr. 1. april 2007 rettelig er ca. 286 kr. Vedrørende vederlæggelsen af formanden bemærkes, at statsforvaltningen under ovenfornævnte forudsætning er indstillet på at godkende, at det faste vederlag til formanden fastsættes til 77.000 kr. pr. 1. oktober 1997, svarende til pr. 1. april 2007 93.779,01 kr. Statsforvaltningen har ved vurderingen af omfanget af formandens forventede arbejdsindsats inddraget oplysninger om det timeforbrug ud over mødedeltagelsen, som utvivlsomt er forbundet med hvervet som formand, oplysning om selskabets omsætning og karakter, samt de vederlag, der er godkendt for tilsvarende trafikselskaber, sammenholdt med det niveau der er gældende for varetagelsen af sådanne hverv inden for det offentlige. Vederlag til næstformanden SIDE 11

For så vidt angår vederlaget til næstformanden kan statsforvaltningen ikke på det foreliggende grundlag godkende et vederlag til næstformanden på 40 % af formandens vederlag. Statsforvaltningen tager i den forbindelse udgangspunkt i princippet om, at såvel næstformanden for regionsrådet som kommunalbestyrelsen ikke har krav på, men af regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen kan tillægges et fast vederlag på indtil 10 % af formandens vederlag, jf. 9 og 12 i de to vederlagsbekendtgørelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der i begge vederlagsbekendtgørelser er taget udgangspunkt i, at næstformanden for regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen forudsættes at være stedfortræder for formanden i dennes fravær. Statsforvaltningen vil imidlertid under forudsætning af, at ministerierne godkender vedtægterne for FynBus, være indstillet på at godkende et vederlag, der fastsættes til 10 % af formandens vederlag. Såfremt næstformanden herudover varetager opgaver, som indebærer en betydelig arbejdsindsats, og som formanden ikke allerede er honoreret for at varetage, vil statsforvaltningen foretage en fornyet vurdering af næstformandens vederlag, såfremt FynBus bestyrelse anmoder herom. I den forbindelse bemærkes, at de oplysninger der allerede fremgår af sagen ikke i tilstrækkelig grad angiver om der foreligger sådanne opgaver, og i bekræftende fald omfanget heraf. De øvrige bestyrelsesmedlemmer. For så vidt angår vederlag til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, kan statsforvaltningen ikke godkende, at der ydes et fast vederlag. Begrundelsen er, at der ikke til dette hverv er knyttet en - i cirkulæreskrivelsens forstand væsentlig arbejdsbyrde ud over deltagelse i møder m.v. ligesom forberedelsen til møderne ikke går ud over, hvad der normalt kan forventes. Statsforvaltningen lægger vægt på, at der ifølge opgørelsen over formandens og næstformandens tidsforbrug forventes afholdt 11 bestyrelsesmøder, og at de menige medlemmer i følge FynBus oplysninger af 19. februar 2007 forventes at anvende to timer til forberedelse pr. møde. SIDE 12

Punkt A.1.2 bør derfor udgå. I øvrigt : Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Benedikte Holm kontorchef /Stella Bøttger specialkonsulent SIDE 13