Fraktur efter brystkræft

Relaterede dokumenter
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologiske mål Studiedesign

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Effektmålsmodifikation

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Danish Breast Cancer Cooperative Group

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Bilag 1: Kvalitetsindikatorer for patienter med axspa (nr-axspa / AS) Nr. Navn Standard

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Analyse af binære responsvariable

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Nedtrapning af aksilkirurgi

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

BRUG AF ANDEN RECEPTPLIGTIG MEDICIN

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr i alt ca familier.

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

ASCO Brystkræft

8 Konsensus om medicinsk behandling

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Effektmålsmodifikation

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

POST ASCO 15.JUNI Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske hyppighedsmål

6 Medicinsk behandling

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologiske associationsmål

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Osteoporose PIAEIKEN OVERLÆGE, PH.D NOH HILLERØD

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Population attributable fraction

Introduktion til epidemiologi

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Epidemiologiske associationsmål

Evidensbaseret praksis Introduktion

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Knogleskørhed og prostatakræft

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Skriftlig eksamen juni 2017

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Seksualitet efter brystkræft.

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

Behandling af brystkræft

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Behandling af brystkræft

Markører for nedsat immunforsvar og risiko for tilbagefald af brystkræft. Lone Winther Lietzen

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

Transkript:

DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital

Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt af kemoterapi Endokrin behandling, spec. aromatase-hæmmere Glukokortikoid-behandling (Kirurgisk kastration) (Gonade-bestråling) Kombinationer af ovenstående).

Hypogonadisme efter kemoterapi Prediktorer: 1) alder og 2) behandling givet Hyppighed: 50 85% efter CAF og CMF med aldersspecifikke rater: 33% hos 30 39 årige 96% hos 40 49 årige 100% hos +50 årige Især cyklofosfamid har vist sig stærkt associeret med hypogonadisme. Bines. J Clin Oncol 1996; 14: 1718-29

Endokrin behandling, spec. aromatase-hæmmere (AI) AI-fremkaldt knogletab oftest hurtigere og mere udtalt end det post- Menopausale knogletab Bedømt ved DXA-skanning ses kun delvis restitution efter ophør med AI AI-fremkaldt knogletab er ledsaget af betydelig øget risiko for fraktur, fx sammenlignet med tamoxifen (og raloxifen). Rizzoli. Osteporos Int 2012; 23: 2567-76

Forekomst af frakturer hos patienter i DBCG s database Formål: At undersøge associationen af frakturer i en veldefineret DBCG-kohorte med 1) Adjuverende medicinsk behandling, specielt aromatase-hæmmere og 2) comorbiditet før generel introduktion af adjuverende bisfosfonat-behandling.

Forekomst af frakturer efter adjuverende behandling 68842 ptt. i DBCG s database behandlet for cancer mammae i perioden 1/1-1995 31/12-2012 2340 ptt. uden Follow-up dato 56759 frakturkoder i Landspatientregisteret Fjernelse af identiske id-numre, datoer og frakturkoder 20651 frakturer 310 frakturer før cancerdiagnosen 66502 ptt. Koblet sammen 20341 frakturer Cpr.register

Lidt mere om kohorten (n = 68842) Er meget grundigt beskrevet i tidligere publikation: Jensen M-B, Ejlertsen B, Mouridsen HT. Acta Oncol 2016; 55: 24-35 I det aktuelle studie deltog 66502 (96.6%) patienter Heraf var 47302 (71.1%) patienter postmenopausale I opfølgningsperioden døde 27561 (41.1%) patienter Median opfølgning: 5.9 år; interkvartil spændvidde: 3.7 9.2 år Spændvidde: 0.01 21.9 år.

Lidt mere om fraktur-diagnoserne Kun frakturer opstået i undersøgelsesperioden blev talt Frakturer før cancer mammae-diagnosen blev ikke talt Årsagerne til fraktur blev ikke forsøgt fundet, fx fraktur efter trafikuheld Hvis den samme fraktur, fx i collum femoris, forekom flere gange, blev kun den første registreret, men den samme patient kunne have en håndledsfraktur, som blev talt med Frakturer opstået efter recidiv blev ikke talt med.

Charlson Comorbidity Index (CCI) Oplysninger om comorbiditet blev hentet i Landspatientregisteret (ICD-8 og ICD-10 diagnoser op til 10 år før cancer mammae-diagnosen) Og anvendt til at konstruere CCI for hver patient.

Baseline information: endokrin behandling Behandling Ingen Tamoxifen + AI AI Tamoxifen Anden Total Antal ptt. 36412 11454 9875 8466 295 66502 Alder i år (mean; sd) 64.0; 14.3 59.57; 10.3 65.6; 9.0 55.1; 12.3 53.0; 10.3 CCI 0 27655 9666 7388 7235 271 52215 1 4683 1196 1519 781 20 8199 2 2420 419 591 287 3 3720 3+ 1654 173 377 163 1 2368

Frakturer i 10 hovedgrupper Lokalisation Ansigt Columna cervicalis Columna thoracalis Columna lumbalis Overarm Underarm Hånd Lårben Underben Fod Total Fordelt på 214 specifikke lokalisationer. Antal frakturer 557 99 625 1219 3059 5226 1825 4060 2212 1459 20341

Gentagne frakturer hos samme patient Antal patienter med 2541 504 119 13 4 Antal frakturer 2 3 4 5 6

Responsvariabel og covariater i regressionsmodellen Responsvariabel Covariater Tid til fraktur(er) målt fra tidspunktet for cancer mammae-diagnosen (Censorering ved 1) død, 2) recidiv, 3) sidst registrerede dato i klinik/database eller 4) ved udløb af opfølgningsperioden: 31/12-2016) 1) Alder på tidspunktet for cancer mammae-diagnosen 2) Menopause: Alder 55 år på diagnosetidspunktet AI-behandling 3) Charlson s Comorbidity Index: 0; 1; 2; 3+ 4) Kemoterapi: ja/nej (og grupperet) 5) Endokrin behandling: Aromatase-hæmmer (AI) Tamoxifen (TAM) TAM + AI Anden Multivariable regressionsmodel Udvidet Cox model for gentagne hændelser (Prentice-Williams og Peterson modellen, som analyserer ordnede, multiple hændelser Ved stratifikation, baseret på tidligere antal hændelser i opfølgningsperioden).

Kumulerede incidenskurver

Endelige multivariable regressionsmodel Covariat Relativ risiko (95% konfidensinterval) P-værdi Alder (år) 1.031 (1.028 1.032) < 0.0001 Menopause Premenopause 1.0 Postmenopause 0.82 (0.78 0.87) < 0.0001 Charlson Comorbidity Index Ingen comorbiditet 1.0 Kategori 1 1.28 (1.23 1.34) < 0.0001 Kategori 2 1.30 (1.23 1.34) < 0.0001 Kategori 3+ 1.55 (1.43 1.68) < 0.0001 Endokrin behandling Ingen 1.0 Aromatase-hæmmer (AI) 1.10 (1.05 1.15) < 0.0001 Tamoxifen (TAM) + AI 0.90 (0.87 0.94) < 0.0001 TAM 0.88 (0.84 0.92) < 0.0001 Anden 0.84 (0.70 1.01) 0.06

Nogle indvendinger mod studiets resultater Data fra DBCG og Landspatientregisteret er IKKE oprindeligt designet til undersøgelse af frakturer Manglende registrering af mulige betydende variable/confounders, fx: Faldtendens Højde og vægt Rygning og alkoholforbrug Forekomst af osteoporose Medicinforbrug Vitamin D-status Knogletæthedsmåling (DXA) Andre (ukendte) variable/confounders er ikke identificeret og kan have haft indflydelse på udfaldet Konkurrerende årsager til frafald (recidiv, død).

Bradford Hill s forslag for mulig årsagssammenhæng Tidsmæssig konsistens Plausabilitet Associationens styrke Dosis-respons sammenhæng Eksperimentel evidens Konsistens mellem flere undersøgelser Analogi Årsager kommer før konsekvenser Er det rimeligt at antage, at hypotesen er korrekt? Størrelsen af en relativ risiko afspejler bl.a., om der er konkurrerende årsager, dvs. at styrken afhænger af mange faktorer. En stærk association (RR > 4-5) kan vanskeligt forklares ved confounding alene Hvis incidensen stiger med stigende eksponering, kan det tale for en årsagssammenhæng Det randomiserede forsøg giver den bedste beskyttelse mod confounding Hvis flere undersøgelser i forskellige populationer peger i samme retning, styrker det formodningen om en årsagssammenhæng Hvis fx nogle stoffer er toksiske, forekommer det sandsynligt, at andre lignende stoffer også er det.

Konklusion Data fra DBCG bekræfter fund i andre studier: Adjuverende behandling med: AI er associeret med øget forekomst af frakturer TAM er associeret med reduceret forekomst af frakturer, og Tiltagende comorbiditet er associeret med øget forekomst af frakturer.

Perspektiver (Re)analysere data med andre metoder, fx competing risks Se på behandlingsvarigheden af AI, TAM og fraktur-forekomsten Sammenholde fundene med forekomsten af frakturer i baggrundsbefolkningen Se på samtidig behandling med anden knogleaktiv medicin Se på samtidig forekomst af osteopeni/osteoporose Via Landspatientregisteret Via osteodensitometri (DXA).

Slut Nye muligheder med IT-plat(forme) indenfor sundhed