Dårlig indtjening baner vej for salg af 48 danske koncerner

Ugebrevet MNDG Morgen MNDG MORGEN RTING 1999 Dårlig indtjening baner vej for salg af 48 danske koncerner Gode konjunkturer og rekordlav rente har givet toppen af dansk erhvervsliv endnu et godt år med høj indtjening, stærk beskæftigelsesfremgang og en vækst i omsætningen på 7 pct. - Men en femtedel af Danmarks 300 største og mest kendte virksomheder har tjent alt for lidt under højkonjunkturen de sidste fem år - Mange af dem vil blive købt op eller tvunget til at sælge ud af forretningsaktiviteterne i de kommende år, viser Mandag Morgens store analyse af 1998-regnskaberne Mange børsnoterede virksomheder får i disse uger et kurssmæk på aktiemarkedet, fordi de forventer en dårligere indtjening i næste halvår. Men det er langt mere alvorligt, at hver femte af Danmarks 300 førende virksomheder har været alt for dårlig til at tjene penge de sidste fem år - en periode med rekordlav rente og gode konjunkturer. De går en hård tid i møde nu, hvor væksten falder, samtidig med at konkurrencen og udfordringerne på de globale markeder tager til. Figur 1: 4 pct. af Danmarks 300 førende virksomheder får topkarakteren for deres indtjening, mens 6 pct. får bundkarakteren E for en økonomisk uholdbar situation. Opnået karakter blandt MM300-virksomheder B C D E Kan ikke rates 4 5 6 7 14 15 14 16 26 33 29 31 1998 1997 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. af MM300-virksomheder Specielt i 48 af Danmarks største og mest kendte virksomheder med en samlet omsætning på 130 milliarder kr. og 82.000 medarbejdere har de senere års økonomiske udvikling været dårlig. Så dårlig, at de lever med en høj risiko for enten at skulle standse betalingerne eller sælge hele eller dele af forretningen. Medmindre de selv snart er i stand til at ændre udviklingen radikalt. Det gælder bl.a. lbani, Thrige-Titan, FDB, ØK, J. Lauritzen Holding, Tivoli, Politikens Hus og Danmarks største entreprenørselskab, Højgaard Holding. Det viser en analyse, som Mandag Morgen har foretaget af regnskaberne fra Danmarks 300 førende virksomheder, hvoraf de seneste netop er offentliggjort. Se figur 1. Værst ser det ud for de 17 koncerner, som er placeret på Mandag Morgens Risikoliste, fordi de set over de sidste fem år befinder sig i en direkte uholdbar økonomisk situation. Statistikken siden 1994 viser, at omkring halvdelen af virksomhederne har standset betalingerne, er fusioneret eller købt op. Som noget helt specielt er syv af virksomhederne på Risikolisten datterselskaber af store multinationale selskaber som f.eks. Unilever, Nestlé og Kraft Freia Marabou. De har så store kapitalkræfter i ryggen fra deres internationale moderselskaber, at der naturligvis ikke er fare for, at de standser betalingerne. Men forudsat at deres regnskaber giver et reelt billede af selskabernes økonomiske situation, må det forudses, at de også bliver tvunget til at gøre noget radikalt - f.eks. neddrosle eller frasælge flere af deres aktiviteter. Det samme gælder f.eks. FDB og Politikens Hus. Sammen med lbani og Højgaard & Schultz hører de til de 31 virksomheder, som endnu ikke er i direkte akut krise. Men det er indlysende, at selskabernes meget sløje indtjening - som må forventes at blive endnu dårligere, når konjunkturerne vender, og konkurrencepresset stiger - ikke kan vare ved. Får ledelsen ikke rettet op på udviklingen, vil nogle af de 31 i værste fald også styre imod betalingsstandsning. Hvis da ikke specielt de børsnoterede selskaber forinden bliver offer for et fjendtligt opkøb, fordi flere og flere skuffede ejere sælger ud af deres aktier og presser aktiekurserne ned til udsalgspris. I bedste fald mister hovedaktionærerne tålmodigheden og sælger virksomheden til nogle af de mange villige købere, som særlig i de seneste måneder har meldt sig på det danske aktiemarked med spækkede tegnebøger og skærpet appetit på skrantende danske virksomheder. Nr. 28 23. august 1999 1

Ugebrevet MNDG Morgen Mm Potentielle opkøbskandidater og frasalgsvirksomheder Førende virksomheder med meget dårlig indtjening de seneste fem år Virksomhed 1 OMS Ejer 3 Børs KG98 4 over 5 år Gns. G R98 Kurs/indre værdi Kursændr. over 1 år Kursændr. over 5 år J. Lauritzen Holding 15.755 F Børsnot. 3,2 1,6 E 1,18 14-45 Dantax 102 P Børsnot. -1,5-1,8 E 1,04-31 -26 D/S Progress 247 S Børsnot. -35,4-6,9 E 1,07-26 -66 Olicom 1.405 S Børsnot. -20,4 1,0 E 0,74-82 no Topsil 101 S Børsnot. -13,8 1,9 E 0,89-113 -38 Junckers 1.245 S Børsnot. 2,4 3,5 E 0,48-32 -68 Rimas-Heden 201 S Børsnot. 2,9 4,2 E 1,11-28 32 ØK 11.137 S Børsnot. 4,5 4,4 E 1,12 10-57 Systemforum 616 S Børsnot. 0,8 5,1 E 2,39-128 646 Højgaard Holding 3.109 F Børsnot. 2,7-1,5 D 0,14-53 -4 Tivoli 265 F Børsnot. 2,6 0,7 D 2,79 4-43 Wessel & Vett 2.492 F Børsnot. 4,4 0,7 D 0,55-5 -16 C. W. Obel 4.458 F Børsnot. 0,2 1,2 D 1,67-21 -17 lbani 465 F Børsnot. -1,2 2,7 D 0,66-30 -51 Thrige-Titan 838 F Børsnot. 2,4 4,4 D 0,46-124 31 Torsana 8 P Børsnot. -46,8-12,4 D 1,39-93 138 ndersen & Martini 308 P Børsnot. -2,1 0,2 D 0,62-13 -52 Dansk Data Elektronik 314 S Børsnot. 5,3-2,2 D 2,19 27-7 NTR Holding 1.171 S Børsnot. -0,7-1,5 D 1,16-31 -74 Incentive 2.781 S Børsnot. 2,0 2,4 D 1,5-40 -22 Hoffmann & Sønner 1.491 S Børsnot. 4,5 4,0 D 0,7-11 -44 Motortramp 649 S Børsnot. -11,2 2,1 D 0,5-27 -56 D/S Norden 649 S Børsnot. -11,2 2,2 D 0,54-24 -43 D/S Torm 1.654 S Børsnot. -11,1 2,4 D 0,48-14 -60 Spæncom 558 F Børsnot. 2,8 2,7 D 1,08-27 0 KFK 9.050 U Børsnot. 3,6 4,3 D 0,85 9,5-31 Politiken 1.536 F Ej børsnot. 2,9-0,9 D Schur International 1.212 F Ej børsnot. -1,2 2,0 D Interdan 2.788 F Ej børsnot. 4,1 3,8 D Rambøll 1.256 F Ej børsnot. 4,7 4,0 D Tarco 1.041 O Ej børsnot. 2,8 1,3 D Royal Greenland 2.904 O Ej børsnot. 3,6 2,4 D Tæppeland-Jensen 1.161 P Ej børsnot. 2,4 3,9 D Carl Bro 1.200 S Ej børsnot. 4,1-0,6 D FDB 2 28.253 Ej børsnot. 3,5 3,2 D DLG 2 8.261 Ej børsnot. 3,9 3,7 D Computer 2000 1.017 U Ej børsnot. 3,8-9,6 D Premiair 3.220 U Ej børsnot. -32,8-4,1 D Kemira Danmark 1.091 U Ej børsnot. -11,7-3,7 E Nestlé Danmark 2 1.179 U Ej børsnot. -10,3-3,3 E nsaldo Vølund Holding 1.029 U Ej børsnot. -18,6-2,0 E Kraft Freia Marabou 2 1.116 U Ej børsnot. -3,8-1,7 E Unilever Danmark 2 1.420 U Ej børsnot. -7,9-0,6 D Skanska Jensen 2.899 U Ej børsnot. 4,8 0,7 D Otra Scandinavia 1.505 U Ej børsnot. -0,2 1,4 E NCC Rasmussen & Schiøtz 3.309 U Ej børsnot. 2,9 1,4 D PV Pasilac 1.929 U Ej børsnot. 4,1 2,2 D Cerestar Scandinavia 1.160 U Ej børsnot. -2,1 4,9 E Note 1 : Listen indeholder 15 af de 17 virksomheder på Risikolisten. De to øvrige, Gram og Idi, betragtes ikke som opkøbskandidater. Note 2 : Her vil det mest sandsynlige være frasalg af enkeltaktiviteter. Note 3 : F: fondseje; P: personligt ejerskab; S: spredt ejerskab; U: udenlandsk ejerskab; : andelsvirksomhed; O: offentligt ejerskab. Note 4 : Korrigeret afkastningsgrad. Tabel 1: Mange af de 48 specielt dårligt indtjenende virksomheder vil blive købt op eller tvunget til at sælge ud af aktiviteterne. 2 Nr. 28 23. august 1999

Ugebrevet MNDG Morgen Lykkes det ikke for den nuværende ledelse at rette op på den kritiske udvikling i de 48 selskaber, får det følgende konsekvenser:! Endnu større tab til aktionærerne.! Udhulning af kapitalgrundlaget, som igen fører til færre investeringer og manglende udvikling af virksomheden.! Færre arbejdspladser.! Mindre værditilvækst og skatteprovenu til skade for alle virksomhedens stakeholdere. Opkøbsbølgen kommer til Danmark I flere år har mange været bekymret over, at den globale fusions- og opkøbsbølge over grænserne i vid udstrækning er gået uden om Danmark. Men specielt de seneste måneder er der kommet fart over feltet med salg og købstilbud omkring Superfos, Crisplant, Louis Poulsen, Scandinavian Mobility, Kansas, Sabroe, Gram m.fl. (Se også artiklen om topledelsens rolle i fusioner og opkøb andetsteds i dette nummer af Ugebrevet). Eksperterne er overbeviste om, at der nu vil gå hul på bylden, så vi i den kommende tid vil se, at en lang række af Danmarks både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder enten bliver slået sammen, købt op af nye ejere - fortrinsvis fra udlandet - eller helt eller delvist omorganiseret efter andre opskrifter. Erfaringen viser, at interessen specielt samler sig om virksomheder med mindre gode økonomiske resultater. De er billige og giver gode muligheder for potentielle omstruktureringsgvinster. Derfor tyder meget på, at mange af de 48 dårligt kørende koncerner i tabel 2 finder vej til opkøbernes lister over mulige emner. Når der er større sansynlighed end tidligere for, at det vil ske nu, skyldes det især følgende drivkræfter:! Flere købere: Efter opkøbsbølgen har rullet på højtryk igennem længere tid i US og andre dele af verden, har både finansielle og industrielle opkøbere fået øje på danske og skandinaviske godbidder. Tendensen ses klart på det stigende antal officielle overtagelsestilbud og allerede gennemførte virksomhedshandler.! Endnu dårligere økonomiske resultater: Nødvendigheden af at skride til radikale handlinger i de skrantende danske virksomheder vil stige, efterhånden som de økonomiske resultater vil blive endnu dårligere - som følge af de dårligere konjunkturer, den stadigt hårdere konkurrence og helt nye udfordringer på de globale markeder.! Større pres: I mange år har ejerpresset både fra danske institutionelle og personlige investorer været langt lavere herhjemme end f.eks. i US. Men det ser ud til, at de danske investorer er ved at være indstillet på et mere aktivt ejerskab, hvor man ikke vil finde sig i vedvarende dårlige resultater.! Større accept: Medarbejderne, offentligheden og andre stakeholder-grupper har en langt mere positiv holdning end tidligere til, at det kan være både nødvendigt og direkte positivt, at en dansk virksomhed overtages af udenlandske kræfter.! Bedre plads: I mange store danske virksomheder er der et generationsskifte i gang både blandt ejerne og i ledelsen. Det skaber plads til de nye kræfter. Meget tyder på, at de dårlige resultater i hver femte af virksomhederne i toppen af dansk erhvervsliv først og fremmest skyldes dårlig ledelse og mangel på omstillingsevne og bæredygtig virksomhedsstrategi. I de seneste fem år har det været meget vanskeligt at skyde skylden på dårlige konjunkturer. Der er heller ikke tale om, at ekstraordinære uheldige omstændigheder gør sig gældende, da indtjeningen er målt over fem år. Og endelig er der heller ikke primært tale om strukturelle problemer, da de skrantende og kriseramte virksomheder fordeler sig ud på stort set alle brancher, størrelser, markeder og virksomhedskategorier. f samme årsag har der allerede været mange udskiftninger i selskabernes direktioner og bestyrelser, fremgår det af analyser, som Mandag Morgen tidligere har omtalt. Men derudover er der også behov for, at der kommer nye kræfter til blandt ejerne. Det kan ske Nr. 28 23. august 1999 3

Ugebrevet MNDG Morgen Mandag Morgens virksomhedsrating nu på internettet Fra og med i dag får alle gratis adgang til den mest nuancerede kortlægning af de 300 førende virksomheder i Danmark. Det sker, når Mandag Morgen Rating lægges på internettet på adressen www.monday.dk I løbet af få uger bliver indholdet oversat til engelsk, så alle interesserede i hele verden kan orientere sig om de danske virksomheders performance på en række områder. Samtidig bliver selskabsbasen dynamisk og langt mere aktuel end i de foregående fire år, idet Mandag Morgen forpligter sig til løbende at rate de nyeste trykte virksomhedsregnskaber, efterhånden som de bliver offentliggjort. Ratingen omfatter Danmarks 300 vigtigste ikke-finansielle virksomheder - set med offentlighedens øjne. D.v.s. alle børsnoterede ikke-finansielle virksomheder samt de største virksomheder uden for børsen - uanset ejerforhold. Tilsammen står de for en omsætning på godt 1.000 milliarder kr. eller ca. halvdelen af omsætningen i hele dansk erhvervsliv. Med 780.000 ansatte står de også for knap halvdelen af den samlede beskæftigelse i danske virksomheder. Mandag Morgen Rating adskiller sig især fra andre virksomhedsoversigter på følgende områder:! Vi renser regnskaberne for specielle regnskabsprincipper, inden nøgletallene beregnes.! Vi fortolker nøgletallene og giver en vurdering (rating) af bl.a. virksomhedernes økonomiske resultater over en årrække med karaktererne -E.! Vi fokuserer på mere end økonomi og giver hvert enkelt selskab en rating for fire centrale dimensioner: Økonomisk performance, informationsværdi i det finansielle regnskab, miljørapportering og virksomhedens orientering om sociale og etiske værdier.! lle virksomheder får lejlighed til at kommentere grundlaget for deres egen rating.! Ratingen ledsages af ajourførte guidelines/checklister for indholdet i de ideelle fremtidssikrede regnskaber. ufrivilligt gennem konkurs, kreditorpres eller fjendtlige aktieopkøb. Men det sker som oftest ved, at ejerne lader sig friste af et godt tilbud fra andre, inden det går helt galt. Her er ejerstrukturen naturligvis afgørende: 15 af de 48 virksomheder på den potentielle opkøbs- eller udsalgsliste har spredt ejerskab. Sværere er det måske med de 12, som er domineret af en privat fond, de 4, der er domineret af private personer eller familier, og de 2, som er offentligt ejede. De 2 andelsejede, FDB og DLG, samt de 13 udenlandsk ejede har formentlig heller ingen planer om at sælge hele butikken. Her kan salg af enkelte aktiviteter eller foretningsområder dog komme på tale. 48 virksomheder er specielt oplagt til opkøb I de seneste måneder har medierne været fyldt med artikler om den ene og den anden virksomhedsovertagelse. Mange foregår i dybeste hemmelighed. Og det kommer sjældent til offentlighedens kendskab, hvem der er direkte positive og helt negative over for et salg. For at finde frem til de førende danske virksomheder, som har den største sansynlighed for at blive solgt helt eller delvist, har Ugebrevet udarbejdet listen over de 48 potentielle kandidater. Det er sket ud fra en rating af de 300 største og børsnoterede ikke-finansielle virksomheder i Danmark. Kriterierne for udvælgelsen er følgende:! E eller D i økonomisk rating: 35 pct. eller 105 virksomheder er i den netop offentliggjorte Mandag Morgen rating for 1998/99 blevet ratet til karakteren D for dårlig økonomisk performance eller E for en direkte uholdbar økonomisk udvikling, som fører til en placering på Risikolisten. Et af kriterierne er, at indtjeningen på den primære drift målt som afkastningsgraden på de operationelle aktiver er mindre end den gennemsnitlige obligationsrente, som i 1998 var 5,6 pct. Regnskabstallene er renset for specielle regnskabsprincipper. 4 Nr. 28 23. august 1999

Ugebrevet MNDG Morgen! Fem års indtjeningskrise: Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de primære forretningsområder de seneste fem år er under 5 pct.! Branchens bundskrabere: I forhold til de nærmeste konkurrenter inden for branchen ligger overskudsgraden målt som indtjening pr. omsætningskrone i bund.! Fravalg af ikke-relevante: En række virksomhedstyper er valgt fra, fordi de ikke i samme grad som de 48 på listen betragtes som kandidater til helt eller delvist opkøb - til trods for de dårlige resultater. Det drejer sig om: Indkøbsvirksomheder og andre virksomheder, som ikke har som målsætning at opnå en god forrentning. F.eks. Edeka, Ditas, Dendek m.fl. Fodboldklubber, hvis økonomiske resultater svinger særdeles meget. Det gælder f.eks. GF, B, Silkeborg og ab som lige nu er helt nede indtjeningsmæssigt. Mærkevareforehandlere som benzinselskaberne Statoil, Hydro Texaco, Q8, og Olieselskabet Danmark samt bilforhandlere som Daimler-Benz, Citroën og Toyota på trods af, at deres primære indtjening er elendig. Virksomheder, som for nylig allerede er blevet solgt af samme årsag: Gram, Skako, Sabroe m.v. Innovative virksomheder, hvor betydelige udviklingsomkostninger, som indebærer dårlige økonomiske resultater i en periode, hører med til forretningskonceptet. Det gælder NeuroSearch, Bavarian m.fl. Tilbage er 48 - eller godt hver syvende af MM300-virksomhederne. Med en samlet omsætning på 132 milliarder kr. og et samlet antal medarbejdere på xxxx. 26 er børsnoterede - 22 ikke noteret på børsen. Heraf er 12 ejet af et udenlandsk selskab. f tabel 1 fremgår det, at hovedparten af de børsnoterede virksomheder kan handles til udsalgspriser: I gennemsnit ligger nøgletallet kurs/indre værdi under 1 - d.v.s. at investorerne ikke gør sig de store forventninger til indtjeningen. De 26 skrantende virksomheders aktiekurser er faldet med 27 pct. det sidste år (medianværdien), mens totalindekset på fondsbørsen kun er faldet med 10 pct. Men set over en femårig periode ser billedet for aktionærerne langt værre ud. De har mistet 26 pct. af deres investerede formue, mens aktionærerne i de øvrige selskaber på fondsbørsen er blevet 73 pct. rigere. Det sidste år er det aktionærerne i Thrige-Titan, Systemforum, Topsil, Olicom og Højgaard, der har tabt flest penge. Over de sidste fem år er det Junckers, Progress og Torm, der er gået mest tilbage. Blandt virksomheder, som er styrtdykket både indtjeningsmæssigt og kursmæssigt, så de er blevet et relevant bytte for opkøbere, er Carli Gry, Sanistål og GPV Industri. Når de ikke er med på listen, skyldes det, at deres indtjening trods faldet endnu ikke ligger under obligationsrenten. På samme måde har Fona, International Master Publisher, Dandy og Toms Fabrikker oplevet et styrtdyk i indtjeningen i de senere år, uden at de dog endnu opfylder ovenstående kriterier for at komme på listen. Blandt opkøbskandidaterne kan også være nogle af dem, som netop har offentliggjort meget store nedjusteringer af forventningerne til 1999-regnskabet i forbindelse med de nye halvårsregnskaber. Mange af dem har måttet lægge ryg til alvorlige kurssmæk. Det gælder bl.a. Sophus Berendsen, Incentive, NeuroSearch, ndersen & Martini, Denka og Monberg & Thorsen, som i forvejen ikke har præsteret nogen imponerende intjening. Men nedjusteringerne har også ramt virksomheder, som normalt er kendt for gode resultater, nemlig vindmøllefabrikanten NEG Micon, System B8, Søndagsavisen, LICENERGY, B&O, SIS International m.fl. Dårlige regnskaber fra mange multinationale koncerner Det er meget bemærkelsesværdigt, at kendte multinationale selskaber og andre store udenlandsk ejede koncerner fylder så meget i gruppen af virksomheder, der har offentliggjort elendige regnskabsresultater. Det drejer sig f.eks. om 7 ud af de 17 selskaber på Mandag Morgens Risikoliste, nemlig Nestlé Danmark, Unilever Danmark, Freia Kraft Marabou, Otra Scandinavia, Cerestar Scandinavia, ldi og nsaldo Vølund Holding. Nr. 28 23. august 1999 5

Ugebrevet MNDG Morgen De er placeret på Risikolisten, fordi deres officielle regnskaber viser en helt klar uholdbar økonomisk udvikling de seneste fem år. Ganske vist kan de til enhver tid få tilført ny kapital fra deres internationale moderselskaber, hvis det passer ind i de internationale koncernchefers overvejelser. Men heller ingen professionelle internationale virksomhedsledere ønsker at fortsætte aktiviteter, som giver betydelige millionunderskud år efter år. Medmindre der ligger noget andet bag. Derfor vil de dårlige resultater i Unilever, Nestlé m.v. også uundværligt føre til frasalg, nedlukninger og andre strukturelle omorganiseringer, hvad der allerede er en række eksempler på - f.eks. da de to selskaber lukkede og flyttede deres isproduktion i Danmark. Samtidig er de to virksomheders i øvrigt meget kortfattede regnskaber præget af en række koncerninterne omorganiseringer og forretningsorganisationer. En af de præmisserne for Mandag Morgens analyse af de 300 virksomheders regnskabsresultater er, at sådanne transaktioner foregår til markedspriser, således at de enkelte selskabers regnskabsresultater viser et billede af den reelle udvikling. lt andet ville være i strid med lovgivningen. Gode resultater sidste opsvingsår nalysen af de 300 virksomheders trykte regnskaber - hvoraf de seneste netop er offenltiggjort - viser, at 1998 generelt blev et godt år for toppen af dansk erhvervsliv. Det sidste af fem år med højkonjunktur førte til en vækst i omsætningen på 7 pct. Det er lidt lavere end året tidligere. Til gengæld var beskæftigelsesfremgangen på 5,3 pct. den største i en årrække. Se tabel 2. Tabel 2: Beskæftigelsen steg med 5,3 pct. eller mere end i de 4 foregående år med højkonjunktur. Mm Hovednøgletal under fem års opsving Median - korrigerede regnskabstal i pct., 1994-98 1994 1995 1996 1997 1998 i omsætning 9,6 pct. 8,4 pct. 6,7 pct. 10,1 pct. 7,1 pct. i primært resultat 28,5 pct. 10,4 pct. 1,5 pct. 18,1 pct. 5,8 pct. i antal medarbejdere 3,6 pct. 5,0 pct. 1,8 pct. 3,9 pct. 5,3 pct. fkastningsgrad 1 7,7 8,0 7,8 7,7 7,4 Soliditetsgrad 2 36,7 36,3 38,0 39,4 37,8 Note 1 : Primært resultat i pct. af gennemsnitlige operationelle aktiver. Note 2 : Egenkapital i pct. af balancen. Tabel 3: Stjernene i toppen af dansk erhvervsliv er H. Lundbeck, Coloplast, William Demant Holding og Søndagsavisen. Som de eneste har de fået et tre år i træk. Mm Virksomher ratet til 11 førende virksomheder får for økonomi Virksomhed Økonomisk performance H. Lundbeck Coloplast William Demant Holding Søndagsavisen DSV ECCO Bestseller VT Holding Vest-Wood Navision Software LICENERGY Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Indtjeningen i dansk erhvervslivs superliga faldt en smule med en afkastningsgrad på 7,4 imod 7,7 året inden. Det er dog stadig et relativt højt niveau - betydeligt over den gennemsnitlige obligationsrente på 5,6 pct. Den har til gengæld ikke været lavere i en lang årrække. En lav rente gavner virksomheder ne på to fronter: For det første kan de låne billigere. For det andet bliver investorernes såkaldte alternativrente eller krav til en god investering også lavere. Som ratingsystemet er opbygget, gør den rekordlave rente det lettere at opnå ratingen for top eller B for god. Det er en af årsagerne til, at 37 pct. fik eller B sidste år imod 34 pct. året tidligere. Til gengæld fik kun 4 pct. topkarakteren imod 7 pct. i 1997. Det skyldes faldet i væksten. 11 topscorere er ratet til for at præstere både en stærk omsætningsfrem- 6 Nr. 28 23. august 1999

Tabel 4: Regeringsøkonomerne forudser at væksten vil falde drastisk. Ugebrevet MNDG Morgen Mm Konjunktur-indikatorer Konjunktur-udvikling i Danmark, 1995-1999 Indikatorer 1995 1996 1997 1998 1999 BNP-vækst, Danmark 3,0 3,3 3,1 2,9 0,7 BNP-vækst, OECD 2,3 3,2 3,3 2,3 2,2 Renteniveau 8,3 7,1 6,3 5,6 5,0 Lønkonkurrenceevne i Danmark -4,4 1,1 2,2-3,4-0,6 Kilde: OECD og Økonomiministeriet. Tabel 5: De mindste virksomheder er bedst til at tjene penge. Tabel 6: Hjemmemarkedsvirksomhederne klarer sig dårligst. gang, soliditet og indtjening de sidste fem år. Se tabel 3. Specielt må H. Lundbeck, Coloplast, William Demant og Søndagsavisen nu betragtes som stjerner i toppen af dansk erhvervsliv. Det er de eneste virksomheder, som har opnået ratingen tre år i træk. Fælles for dem er, at de hører til gruppen af mellemstore danske selskaber med omsætning på 2-3 milliarder kr. De tre førstnævnte karakteriseres af, at de er inden for medicinal- og medicobranchen. Samtidig er de åbne over for offentligheden - bl.a. om deres økonomiske forhold, miljøforhold og sociale og etiske værdier. Mm Fordeling efter størrelse Median - korrigerede regnskabstal i pct. Virk.-størrelse Oms. M 1 G 1 98 Store 5,5 4,2 6,7 Mellemstore 11,1 5,8 6,6 Små 13,3 8,8 8,1 I alt 7,1 5,3 7,4 Note 1 : M: antal ansatte; G: afkastningsgrad. Mm Fordeling efter marked Median - korrigerede regnskabstal i pct. Internationalisering Oms. M 1 G 1 98 Global 2 10,8 8,2 8,5 International 3 9,0 5,5 7,7 Hjemmemarked 4 5,3 3,9 4,5 I alt 7,1 5,3 7,4 Note 1 : M: antal ansatte; G: afkastningsgrad. Note 2 : Datterselskaber på mere end tre kontinenter. Note 3 : fsætning til enkelte lande. Note 4 : Mere end 90 pct. af omsætning i Danmark. De mere lukkede virksomheder Løvens Kemiske og Bygma, som tidligere også har været ratet til topkarakteren, er nu nedjusteret til B, da de ikke længere kan leve op til kravet om en omsætningsvækst på 10 pct. Til gengæld er det særdeles opkøbsivrige VTHolding rykket op til topkarakteren. Set over de sidste fem år har der været stærk fremgang i den økonomiske udvikling hos en række virksomheder som f.eks. Brdr. Hartmann, NKT, Henriksen & Henriksen, ISS, Dansk Shell, Hewlett-Packard, Gabriel, Vestas, Euro- Com, Skandinavisk Holding og Ecco. I den anden ende af skalaen har en nogenlunde uændret andel på 35 pct. fået karakteren D for dårlig økonomisk performance eller E for en uholdbar økonomisk situation. Både de seneste ugers mange nedjusteringer af resultatforventningerne og prognosemagernes forventninger til konkurrenceindikatorerne tyder dog på, at der er udsigt til flere virksomheder med dårlige økonomiske resultater i indeværende regnskabsår. Økonomiministeriet forventer, at den danske BNP-vækst vil falde til 0,7 pct. imod de omkring 3 pct., vi er begyndt at vænne os til i de seneste fem år. Det skyldes regeringens økonomisk politiske stramninger, faldende efterspørgsel på en række store eksportmarkeder og forværring af lønkonkurrenceevnen. Tal fra sidse uge viser dog, at lønstigningerne er betydeligt lavere end forventet. Til gengæld ser det ud som om, renten vil blive højre end regerings-økonomerne forventer. Se tabel 4. De mindste bedst til at tjene penge Deles de 300 førende virksomheder op i forskellige segmenter, kan der drages følgende hovedkonklusioner: Nr. 28 23. august 1999 7

Tabel 7: De personligt ejede virksomheder klarede sig bedst. Mm Fordeling efter ejerskab Median - korrigeret regnskabstal i pct. Ejerskab Oms. M 1 G 1 98 Udenlandsk selskab eller person 2 9,2 6,0 6,0 Offentligt eller selvejende inst. 3,5 0,0 6,6 ndelsvirksomhed 1,7 1,6 3,9 Erhvervsdrivende fond 2 6,4 5,4 4,4 Én person eller familie 2 9,5 5,5 8,3 Spredt ejerskab 7,4 6,5 6,4 I alt 7,1 5,3 7,4 Note 1 : M: antal ansatte; G: afkastningsgrad. Note 2 : Har dominerende indflydelse. Kilde: Mandag Morgen nalyse. Ugebrevet MNDG Morgen! Størrelse: Den mindste tredjedel af virksomhederne havde en betydelig større fremgang i omsætningen og beskæftigelsen samt en bedre forrentning end de mellemstore og absolut største. Se tabel 5.! Markeder: De virksomheder, som er globalt orienteret, klarede sig betydeligt bedre end de internationale virksomheder, som koncentrerer sig om hjemmemarkedet eller eksport til få markeder. Omsætningsvæksten var således dobbelt så høj i de globale virksomheder som i hjemmemarkedsvirksomhederne. Se tabel 6.! Ejerforhold: Fordelt på ejerkategorier er det de virksomheder, som ejes af en person, familie eller af en udenlandsk investor, som klarede sig bedst. Erfaringen viser dog, at det svinger fra år til år. Se tabel 7.! Brancher: IT-virksomhederne har faktisk også den største omsætningsstigning, mens det var fodboldklubberne, der relativt ansatte flest nye medarbejdere. Til gengæld var beklædningsvirksomhederne bedst til at tjene penge, når det måles på afkastningsgraden. Medicinalindustrien havde højst overskudsgrad. Se tabel 8. Tabel 8: IT-virksomhederne fører sig for alvor frem. Mm Nøgletal for udvalgte brancher Højeste og laveste nøgletal Branche Oms. M 1 G 1 98 OG 1 98 Beklædning 9,3 9,7 12,9 7,9 Informationsteknologi 22,6 9,0 12,3 5,4 Medicin og farmaceutisk industri 6,7 10,5 12,2 11,9 Luftfart 6,1 4,6 10,9 7,3 Fodboldklubber -1,3 14,4-14,9-17,9 Søtransport (rederier) 8,2 4,3-7,2-11,1 Føde- og drikkevareindustri 0,0 0,4 2,1 1,0 Handel 9,5 1,5 3,5 0,8 I alt 7,1 5,3 7,4 4,0 Note 1 : M: antal ansatte; G: afkastningsgrad; OG: overskudsgrad.! Virksomhedskategorier: IT-virksomhederne ansatte flest nye medarbejdere, servicevirksomhederne havde den største vækst i omsætningen, mens industrien var bedst til at tjene penge. lle virksomheder kan komme ud for et eller flere år med dårlige resultater. Men fem år i træk under stort set de bedst mulige udefrakommende betingelser er uholdbart. Specielt når alle danske virksomheder nu må indstille sig på, at de udefrakommende forhold bliver væsentligt barskere i form af dårligere konjunkturer, højere rente, hårdere konkurrence og ikke mindst en række helt nye udfordringer omkring den teknologiske udvikling, kompetencehåndtering, globalisering og et helt nyt værdigrundlag for erhvervslivet. 8 Nr. 28 23. august 1999

Tabel 9: Rederierne har det svært. Mm Fordeling efter kategori Median - korrigerede regnskabstal i pct. Sektor OMS M 1 G 1 98 Industri 6,7 5,0 8,7 Information 8,2 12,5 8,1 Service 9,4 7,6 6,9 Handel 6,9 4,5 5,9 Konglomerater 7,5 4,1 5,4 Bygge & nlæg 9,0 8,3 4,8 Rederi -3,7 6,4-11,1 I alt 7,1 5,3 7,4 Note 1 : M: antal ansatte; G: afkastningsgrad. Ugebrevet MNDG Morgen Det bliver en voldsom opgave for de nuværende ejere og topledere. Klarer de den ikke, står andre parat. Til gavn for alle parter. Nr. 28 23. august 1999 9