Alvorlige problemer i Danmarks største børsnoterede selskaber

Transkript

1 ERHVERV Alvorlige problemer i Danmarks største børsnoterede selskaber Kursen på IT-aktier er eksploderet overalt i verden, mens traditionelle industriaktier falder - I Danmark er hver tredje børsnoterede virksomhed sat på udsalg og kan købes for mindre end egenkapitalens værdi - Modediller og svigtende interesse for mindre virksomheder er kun en del af forklaringen - Voldsomt aktiedyk for de største børsnoterede virksomheder afspejler, at hovedparten af dansk erhvervslivs flagskibe slås med alvorlige økonomiske og strategiske problemer Danmark har et stærkt påtrængende behov for nye, dynamiske og hurtigt voksende virksomheder til at føre an i det private erhvervsliv. En meget stor andel af de nuværende førende danske koncerner har vanskeligt ved at omstille sig til de nye konkurrenceforhold. Det gælder ikke bare det stigende antal mindre og mellemstore børsnoterede virksomheder, som investorerne har sat på udsalg, så de nu kan købes for en slik. Det gælder også dansk erhvervslivs flagskibe igennem mange år. Hovedparten af Danmarks største børsnoterede koncerner slås således med fundamentale økonomiske og strategiske problemer. Det drejer sig om 17 af de 30 største ikke-finansielle selskaber på Københavns Fondsbørs. De har en samlet omsætning på knap 200 milliarder kr. og en samlet beskæftigelse på over Det viser en analyse, Ugebrevet Mandag Morgen har udarbejdet umiddelbart inden, regnskabssæsonen indledes i de kommende uger. Trods rimelige økonomiske konjunkturer tyder meget på, at en betydelig andel af Danmarks førende virksomheder vil offentliggøre meget dårlige resultater. Samtidig står det klart, at deres problemer ikke løses af de forslag om skattelettelser, minimale lønstigninger og andre af de generelle tiltag, som flere af selskabernes topchefer har fremført via Dansk Industri og Industriens Udviklingsgruppe. Der er først og fremmest behov for, at den enkelte ledelse kører selskaberne i stilling til de mange nye udfordringer. Overalt i verden flokkes investorerne om de nye, hurtigt voksende IT-virksomheder, mens mere traditionelle industrivirksomheder får aktiemarkedets kolde skulder. Det samme er sket på Københavns Fondsbørs, hvor kursen på en lille gruppe af investorernes darlings inden for og uden for IT-branchen er eksploderet. Samtidig er halvdelen af de børsnoterede industri-, handels- og servicevirksomheder faldet i kurs, mens det samlede aktieindeks slår den ene rekord efter den anden. Det er gået specielt ud over en række mindre og mellemstore virksomheder, som ikke for tiden har de institutionelle investorers interesse. Flere af dem flygter fra det officielle danske aktiemarked med den begrundelse, at kursfastsættelsen for øjeblikket er alt for kortsigtet, spekulativ og tilfældig. Det er der meget, der taler for. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 3, 4 og 5, Men samtidig viser Ugebrevets analyse, at kursudviklingen på aktiemarkedet også afspejler, at toppen af dansk erhvervsliv domineres af dinosaurer, som har meget store problemer med at tackle de vigtigste nye udfordringer: Globaliseringen, omstillingen til den nye internetøkonomi, kampen om kompetencen, de nye stakeholder-værdier samt investorernes krav om shareholder value og god corporate governance - dvs. virksomhedens ledelsessystem. Se også tekstboks. Faresignalerne i toppen af dansk erhvervsliv er:! Flagskibe i høj sø: 17 ud af de 30 største danske børsnoterede virksomheder er præget af alvorlige økonomiske og strategiske problemer. Nogle har som entreprenørkoncernerne Monberg & Thorsen og Højgaard Holding i årevis tjent alt for lidt på den primære drift som følge af branchens overkapacitet. Andre har som ØK og J. Lauritzen været i decideret krise igennem flere år. Og selvom situationen nu er i bedring, slås ledelsen stadig med den strategiske afklaring af, hvilke forretningsområder der skal satses på. Også virksomheder som B&O og FLS er kommet med i denne klub efter offentliggørelsen af betydelige tab og strategiske problemer. Se tabel 1.! Flad markedsværdi: Hvor det samlede aktieindeks for Københavns Fondsbørs er steget med 130 pct. de sidste fem år, er halvdelen af Danmarks største børsnoterede virksomheder nu mindre værd end i Milliardomsætningen og tusindvis af medarbejderes daglige arbejde har altså ikke kunnet skabe en eneste krone i værditilvækst. Og trods investorernes forkærlighed for de store og mest omsatte aktier, har kun 8 af Nr februar

2 Tabel 1: En tredjedel af de børsnoterede virksomheder sælges til spotpris. Udsalgsvirksomheder Kurs/indre værdi under 1 Virksomhed Kurs/indre værdi Olicom 0,25 Thrige-Titan B 0,26 F. Junckers industrier 0,31 Julius Koch Gruppen B 0,34 Mols-Linien 0,37 D/S Torm 0,40 G. Falbe-Hansen C 0,42 Scanbox Danmark B 0,48 Andersen & Martini 0,52 Migatronic B 0,53 Motortramp B 0,53 Albani Bryggerierne 0,58 D/S Progress B 0,58 Rias B 0,61 D/S Norden 0,65 Hoffmann & Sønner B 0,67 Ford Motor Co. 0,68 Ove Arkil Holding B 0,68 Wessel & Vett 0,69 SIS International 0,69 Topsil B 0,70 Brødrene Hartmann 0,71 DFDS 0,72 Monberg & Thorsen B 0,73 Rimas-Heden Holding 0,74 Aarhus Oliefabrik B 0,75 Brdr. Johansen 0,75 DLH B 0,76 Spæncom B 0,77 Objective B 0,78 Akademisk Boldklub 0,79 Højgaard Holding B 0,80 SIF Fodbold Support B 0,80 KFK 0,81 Chemitalic 0,81 Sanistål B 0,84 Harboes Bryggeri B 0,85 Dantax B 0,85 ITH 0,90 F.E. Bording B 0,90 NTR Holding B 0,90 Vejen Trælast 0,91 Ambu International 0,92 Aalborg Portland Holding B 0,94 AaB B 0,96 Incentive 0,99 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen de 30 største børsnoterede koncerner kunnet følge med gennemsnittet for de øvrige selskaber.! Virksomhedsudsalg: 46 virksomheder, svarende til en tredjedel af de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder, kan nu købes til spotpris på investorernes udsalg. Med en kurs/indre værdi på under 1 er deres markedsværdi mindre end virksomhedens egenkapital. Med andre ord vurderer investorerne, at virksomhedernes fremtidige indtjening er så dårlig, at de ikke er villige til at give en eneste krone for at få andel i den. Mandag Morgens løbende rating af Danmarks 300 førende virksomheder viser, at godt en tredjedel hidtil har haft en dårlig eller direkte uholdbar indtjening. (se ratingresultaterne for de enkelte selskaber på Heraf er knap 50 virksomheder i så store økonomiske problemer, at de har vanskeligheder ved at bevare selvstændigheden. Det var konklusionerne efter regnskabssæsonen sidste år. Det nye er, at hovedparten af de allerstørste og mest kendte børsnoterede virksomheder nu også har problemer. Og at aktiemarkedet afregner så kontant negativt for det, som det har været tilfældet især i de seneste måneder. Det har givet aktionærerne betydelige tab. Men derudover vil konsekvenserne være, at de virksomheder, som ikke har en tilstrækkelig omstillingsevne og bæredygtig virksomhedsstrategi, vil blive fusioneret, opkøbt eller opsplittet inden for få år. Samtidig vil mange af de ansvarlige ledere blive skiftet ud. Polarisering på aktiemarkedet De seneste måneder er der sket en polarisering på både de internationale og det danske aktiemarked. Aktionærerne er flokkedes om et relativt begrænset sæt darlings, specielt i IT-branchen. Til gengæld har en stribe af de traditionelle virksomheder fået den kolde skulder. Det viser sig bl.a. ved, at man skal helt tilbage til før den nuværende højkonjunktur - for at finde et tilsvarende antal virksomheder på udsalg, dvs. med en kurs/indre værdi på under 1. Se tabel 1. 2 Nr februar 2000

3 Tabel 2: 20 virksomheder har en markedsværdi, som er mere end fem gange egenkapitalen. Investorernes darlings Virksomhed Kurs/ indre værdi Navision Software 35,5 Vestas Wind Systems 34,2 William Demand Hold. (Oticon) 33,5 NEG Micon 13,5 Søndagsavisen 13,5 Nycomed Danmark 12,5 i-data 12,3 ISS - Int. Service System, B 12,0 H. Lundbeck 10,4 Colombus IT Partner 10,1 GN Store Nord 9,6 Systemforum 7,6 Damgaard 7,5 Falck 6,8 EDB Gruppen 6,7 Tele Danmark 6,6 Coloplast B 5,7 NeuroSearch 5,5 Martin Gruppen 5,3 Memory Card Technology 5,3 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen I den anden ende af skalaen finder man en gruppe på 20 virksomheder, som investorerne er villige til at betale mere end 5 gange egenkapitalen for. Den gruppe har aldrig været større. Se tabel 2. IT-virksomheden Navision slår rekorden med en kurs/indre værdi på 35,5, som stiller krav om en meget voldsom stigning i indtjeningen hvert eneste år. Det samme gælder andre højdespringere inden for IT-branchen som Damgaard og I-data - samt for vindmøllevirksomhederne Vestas, NEG Micon m.fl. Det er en udbredt forestilling, at ballonen er pustet for kraftigt op, især når det gælder IT-aktierne. Men intet tyder på, at det generelt er tilfældet. Se også artiklen herom andetsteds i Ugebrevet. Ses der bort fra betydelige kursstigninger på tidligere krisevirksomheder med et lavt udgangspunkt, er det karakteristisk, at de institutionelle investorer er blevet langt mere målrettede end tidligere. Det er slut med at investere lidt i alle børsnoterede danske virksomheder. Nu drejer det sig om dynamiske brancher og de bedste enkeltvirksomheder. Og langt større investeringer i udenlandske aktier end tidligere. Senest har ATP i utvetydige vendinger ladet omverdenen forstå, at aktierne stille og roligt bliver solgt i virksomheder, som enten har for dårlig performance eller ikke lever op til en række shareholder-krav. Det er dødsensfarligt for en virksomhed at stå på en sådan udsalgsliste, hvor man må regne med, at der er lagt låg over kursudviklingen, fordi Danmarks største investor kaster aktier ud på markedet, hver gang kursen begynder at stige. Denne bøddel-rolle er de institutionelle investorer alt andet end begejstrede for. Og derfor undlader de helst at investere i virksomheder, hvor aktierne ikke handles ret meget - enten fordi de er små eller fordi de fleste aktier ligger fast hos en hovedaktionær. Det er en af forklaringerne på den beskedne interesse for de mindre og mellemstore traditionelle industriaktier. En anden er den selvforstærkende effekt, at aktieanalytikerne fokuserer på de største virksomheder, hvor der er stor handel og dermed kurtage-gevinster. Resultatet er, at der er færre og færre, der analyserer og følger de mindre virksomheder, og deres kursdannelse bliver derfor mere og mere kortsigtet og tilfældig. Efterhånden er der dog en fast skabelon for, hvilke krav virksomhederne skal følge for at skabe størst mulig shareholder value til aktionærerne. Det er krav, som går igen og igen, når institutionelle investorer og aktieanalytikere giver gode råd til børsnoterede virksomheder. De kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:! Stærk vækst i forventet indtjening/cashflow pr. aktie. Nedjusteringer er bandlyst.! Vækstmarked og dynamisk branche: IT, service mv.! Stabil og stærk global konkurrenceposition - helst som en af de tre største.! Intern styring efter EVA, wacc, tilbagediskonteret cashflow og investeret kapital mv.! Høj udbytte - procent..! Fokusering på kerneaktiviteter. Konglomerater er bandlyst.! Ingen begrænsninger på ejerforhold. Fondseje og opdeling i A/B-aktier er bandlyst.! Stor likviditet i aktien - dvs. stor handel og mange løse aktier.! Højt informationsniveau - herunder kvartalsregnskaber.! Gode børsanalyser. Nr februar

4 A.P.Møller (D/S 1912 og Svendborg) SAS Aktiekursen på A. P. Møller-selskaberne D/S 1912 og D/S Svendborg er næsten fordoblet det seneste år. Stærk tiltro til ledelsen. Store globale opkøb og gode resultater i Olie & Gasselskaberne. Den reelle indtjening er vanskelig at gennemskue p.g.a. uigennemsigtige regnskaber. Selvforstærkende kursstigning, fordi APM fylder så meget i hele Fondsbørsens kursindeks, at alle porteføljemanagere føler sig "tvunget" til at være med for at følge den generelle udvikling. Dårligt regnskabsresultat har givet svag kursudvikling. Betydelige problemer omkring fremtidig global forretningstrategi, for høje omkostninger og utilfredse medarbejdere. Tele Danmark Som overalt i verden er telekoncernen blandt investorernes darlings. Den markante kursstigning på mere end 50 pct. skyldes også stærk indtjening og ledelse. Carlsberg FLS Danisco Novo Nordisk J. Lauritzen ISS ØK Danske Trælast DFDS KFK Sophus Berendsen Rockwool Det seneste år har aktionærerne tabt mere end 5 milliarder kr. som følge af et drastisk kursfald på mere end 25 pct. Koncernchefen Flemming Lindeløv står næsten med alle tænkelige problemer: Skuffende indtjening, manglende strategisk dynamik, utilfredse medarbejdere, ledelsesproblemer, gammeldags ledelsesstil og det stærkt upopulært fondsejerskab. Indtil for et par uger siden så det faktisk bedre ud end i mange år, hvor koncernen har tjent alt for lidt. Så kom det pludselig frem, at problembarnet FLS Aerospace stadig giver underskud - nu på 200 mill. kr. Direktøren blev fyret øjeblikkelig. Også problemer i F.L. Smidth-Fuller. Trods ihærdige anstrengelser og en mere åben stil har koncernledelsen altså stadig ikke styr på hele det omfattende konglomerat. Det sidste år har aktionærerne tabt godt 3 milliarder eller 20 pct. af markedsværdien. Over for investorerne har det meget store køb af Cultor og beskæringen af konglomeratet ikke været den succes, topledelsen havde håbet på. Indtjeningen er faldet. Mange mener, købet var for dyrt. Koncernen spænder stadig bredt over et konglomerat med sukker, fødevareingredienser og fleksibel emballage. Sukkerproduktionen kan blive hårdt ramt, når EU reducerer milliardtilskud. Betydelig etisk risiko omkring genteknologi, som ledelsen har været dårlig til at forsvare. Flere års tale om socialt/etisk regnskab endnu ikke realiseret. Står stærkt. Til trods for at den karismatiske koncernchef Mads Øvlisen er på vej ud. Og de langt større internationale farmaceutiske virksomheder fusionerer sig til enorme forsknings- og markedsførings-ressourcer, som det kan være svært at hamle op med. Koncernen har været i krise i en årrække med samlede tab på langt over en milliard kr. Nu lysner det, og kursen er steget betydeligt som følge af en række tiltag som salg af Sabroe og lukning af Danyard. Men stadig elendig primær indtjening og ufokuseret forretningsstrategi for de tilbageblevne elementer af konglomeratet. Ledelsen stærkt kritiseret. Fremstår igen som meget stærk efter katastrofen på det amerikanske marked i 1996, der gav underskud på knap 2 milliarder kr. Nu inde i meget markant vækst igen - baseret på globale opkøb og en ændring af forretningsgrundlaget fra en rengøringsvirksomhed til servicevirksomhed. Ledelsen har en sjælden evne til at begejstre både med shareholder-værdier som "EVA" og performanceaflønninger mv. og stakeholder-værdier med etnisk ligestilling, socialt ansvar mv. Efter flere års krise kan aktionærerne glæde sig over markante kursstigninger -dog fra et lavt udgangspunkt. Der er langt til en acceptabel indtjening. Og den nye ledelse har ikke formået at præsentere omverdenen for en fokuseret forretningsstrategi for virksomheden, der i mange år har "savnet et hjerte". De sidste par år har vist, at en dygtig og målrettet ledelse godt kan skabe begejstring og efterfølgende kursstigninger hos investorerne selv i en så usexet branche som byggematerialer. Efter betydelige opkøb står koncernen som Nordens største trælasthandel med en solid, men ikke prangende indtjening. Den relativt nye koncernchef Thorleif Blok har måttet konstatere, at aktiekursen er styrtdykket med næsten 40 pct. det seneste år. Til trods for flere store og lovende opkøb, som gør selskabet til en af Europas største transportkoncerner. Lauritzen-fondens ejerskab begrænser den nødvendige ekspansion. Udsigterne til en faldende indtjening kan bl.a. skyldes, at prisen på DanTransport var for høj. Der er slør i den internationale foretningsstrategi. Herudover pynter ekstraordinære pensionshensættelser og bortskaffelsen af det toldfrie salg på skibene ikke på regnskabet. Med den største indtjening i virksomhedens historie kan kursfaldet i kølvandet på det seneste regnskab for et par uger siden virke uretfærdigt. Men det afspejler de store strukturproblemer,som præger grovvaremarkedet i Danmark. Produktionskapaciteten er alt for stor. Konkurrencen er benhård. Derfor har indtjeningen været helt utilfredsstillende i en årrække. Ledelsesstilen er meget gammeldags. Opdyrkning af helt nye foretningsområder er ikke det, investorerne sukker efter. Efter et underskud på knap 100 millioner kr. i første halvår 1999 var en af den nytiltrådte koncernchef Henrik Brandts første handlinger at sætte den tabsgivende halvdel af virksomheden til salg. Trods ihærdige globale opkøb er det aldrig lykkedes at opbygge nye givtige forretningsområder ved siden af den meget lukrative aktiepost i det engelske Rentokil. På tre år er virksomhedens markedsværdi faldet med en tredjedel. Til trods for en rimelig høj vækst og indtjening. Som verdens største producent af stenuld og en af de største på mineraluldsområdet skulle den strategiske position ellers være i orden efter en række virksomheds opkøb. Når aktiemarkedet alligevel vender tommelfingeren nedaf kan det skyldes markedets moderate vækst, en nedjustering af indtjeningsforventningerne i det kommende regnskab og ejerdominans fra familie og familiefond. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 4 Nr februar 2000

5 NKT Falck Aarhus Olie C.W. Obel Nordisk Solar Monberg & Thorsen Icopal GN Store Nord DSV Ford Chr. Hansen B&O H. Lundbeck Højgaard Efter en lang årrække med elendig indtjening og et ufokuseret industrikonglomerat var der udsigt til bedring i regnskabet for Men nu ser det ud til,at koncernen er tilbage i den gamle skure med forventninger om et underskud på op imod en halv milliard kr. i det regnskab for 1999, som snart offentliggøres. I forbindelse med et lederskifte forsøger selskabet sig med en helt ny strategi. Samtidig har hovedaktionæren i FLS-familien sat NKT til salg. Koncernchefen Lars Nørby Johansen har formået at udvikle det gamle danske redningskorps til en international service-virksomhed med meget høj vækst og indtjeningspotentialer. Ikke mindst som følge af en række perspektivrige virksomhedsopkøb i det nordlige Europa. I de seneste to år er kursen styrtdykket, så Århus største virksomhed nu er til salg for mindre end egenkapitalen. Investorerne vil ikke give en krone for det fremtidige indtjeningspotentiale. Til trods for at oliefabrikken ellers har haft en pæn vækst og moderat, men stigende indtjening. Der er også langt mellem de gode nyheder fra virksomheden, som domineres af hovedaktionæren Børge Bek med bopæl i Malaysia. Konglomeratet, som i mange år har levet godt af at være storaktionær i Skandinavisk Tobakskompagni, har meget vanskeligt ved at få sine øvrige forretninger til at fungere. For fem år siden forsøgte ledelsen at opbygge en række industri- og ingeniøraktiviteter ved siden af. Men uden held. Indtjeningen har været for dårlig, og en del af aktiviteterne er ved at blive solgt fra igen. Koncernen må altså fortsat ty til indtægterne fra tobaksindustrien, der kommer mere og mere i modvind som følge af tobakkens årlige dødsofre i Danmark. Et etisk problem, som hverken Skandinavisk Tobak eller Obel har været i stand til at tackle på en overbevisende måde. En af de mere stille og lukkede virksomheder på Københavns Fondsbørs. Sammen med Louis Poulsen den største el-grossist i Danmark. Men efter opkøb er koncernen også blevet stor i hele det nordlige Europa. Væksten er høj og indtjeningen pæn og stabil. Når kursen er faldet med en tredjedel de sidste godt to år, kan det skyldes, at "business to business engroshandel" er truet af nye salgskanaler på internettet. Derudover er virksomheden og dens ledelse så tilbageholdende, at aktien stort set aldrig handles på fondsbørsen. M&T har ligesom de øvrige store entreprenørselskaber haft store problemer med indtjeningen i en lang årrække. Evnen til at tjene penge er så dårlig, at koncernen ligesom andre i branchen kan købes til under egenkapitalens værdi. En del af forklaringen er overkapacitet på det danske byggeog anlægsmarked, som presser priserne. Risiciene ved de store projekter bliver større og større. Erfaringerne fra internationaliseringen i Mellemøsten, Tyskland mv. er skræmmende. Senest giver et betydeligt tab på et internationalt broprojekt problemer i det kommende regnskab. Halveringen af markedsværdien hænger også sammen med, at investorerne ikke bryder sig om fondsejet, og at de stadig betragter koncernen som et konglomerat - til trods for at der er ryddet op i de senere år. Den noget konservativt orienterede ledelse har fået skår i omdømmet som følge af et af datterselskabernes indblanding i sag om ulovlig karteldannelse. Pæn indtjening og vækst - bl.a. som følge af opkøb af virksomheder internationalt. Er nu Europas største tagpapvirksomhed. Skrammer i omdømmet som følge af "kartelsag" og påståede kvalitetsproblemer i forbindelse med nogle af produkterne. Endnu af Fondsbørsens absolutte "darlings" med en fordobling af aktiekursen det seneste år og en markedsværdi, der er næsten ti gange den bogførte egenkapital. Efter en periode med dårlig indtjening er overskuddet steget stærkt, samtidig med at der er stor tiltro til især koncernens ITrelaterede datterselskaber, herunder Sonofon. Stærk indtjening og vækst. Vellykket opkøbsstrategi og dynamisk ledelse i vognmandsforretningen, der på een gang mestrer både stakeholderværdier og hård forretningsmæssig styring. Trods de senere års boom i bilsalget er omsætningen faldet støt. Hertil kommer betydelige tab og strukturproblemer på det norske marked. Det har givet dårlig indtjening og en halvering af aktiekursen. God indtjening og stærk vækst. Bl.a. som følge af en dynamisk global opkøbsstrategi inden for hovedområdet, fødevareingredienser. Stærk ledelse og klare udmeldinger om virksomhedens strategi og værdigrundlag. Alligevel er aktørerne på aktiemarkedet tydeligvis ikke tilfredse. Det kan skyldes en faldende indtjening i det seneste regnskab samt fondsejet og konglomeratstrukturen. Aktiekursen styrtdykkede med 30 pct. i december måned, efter at halvårsregnskabet viste, at koncernens intjening ikke kunne følge med de høje forventninger, som ledelsen selv har lagt op til. En af årsagerne er distributionsproblemer i Tyskland. Men virksomheden har også problemer med at sælge det dyre "produkt-image", B&O er så kendt for i Danmark i den øvrige del af verden. En af Fondsbørsens darlings med en massiv kursstigning siden børsintroduktionen for knap et år siden. Det afspejler også en stærk indtjening og en stærk strategi i forhold til næsten alle de presserende udfordringer. Største problem er, hvad der skal være afløseren for lykkepillen Cipramil, når patentet udløber om 4 år. Produktet står for 60 pct. af omsætningen. Bortset fra indtjeningsbidraget fra et tilknyttet portugisisk selskab har entrenprenørkoncernen haft en elendig indtjening i en længere årrække. Årsagerne er de samme som beskrevet under Monberg & Thorsen. Markedsværdien er også faldet dramatisk som følge af det stive fondseje og en ledelse, som er kendt for en usædvanlig høj gennemsnitsalder. Auriga Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Trods pæn vækst og indtjening er markedsværdien faldet med 70 pct. de seneste to år. Koncernens generiske kemiproduktion og fondsejet er ikke investorernes livret. Men hertil kommer, at investorerne tager sig en klækkelig rabat for to former for risici: For det første har det tidligere Cheminova fået alvorlige skrammer i omdømmet som følge af en uheldig håndtering af sagerne omkring koncernens anvendelse af sprøjtegifte i udviklingslande, Roundup i grundvandet mv. Omvendt lever selskabet for med en betydelig risiko for at blive trængt ud af markedet, når store selskaber som Monsanto mv. integrerer gensplejsede planter, plantebeskyttelsesmidler og forskningsresultater inden for anden fødevareproduktion og medicin i life-science-projekter. Nr februar

6 ! Aflønning af ledelsen efter shareholder value.! Rigtig gearing mellem egenkapital og fremmedkapital - ellers køb af egne aktier.! God ledelse og et effektiv corporate governance-system. Nye fundamentale krav til overlevelse Men ét er, hvilke formkrav der umiddelbart skaber den største interesse og dermed kursstigninger på aktiemarkedet. Noget andet og mere fundamentalt er, hvilke forhold der er afgørende for, om en virksomhed er bæredygtig - i den forstand, at den kan overleve som selvstændig virksomhed et godt stykke ind i fremtiden. Dét afhænger ikke nødvendigvis af størst mulig vækst eller af ejerformer, som investorerne foretrækker. Det drejer sig mere om, hvor god virksomheden er til at skabe værditilvækst, hvordan den klarer sig i forhold til konkurrenterne, og endelig hvordan ledelsen tackler en række afgørende nye udfordringer. Præcis hvilke udfordringer det drejer sig om, er der ingen facitliste for. Og der kan være Tabel 3: Hovedparten af de 30 største børsnoterede selskaber har økonomiske problemer. Nøgletal for de største børsnoterede virksomheder Virksomhed OMS, mio. KAG 1 Prognose 2 K/I 3 Kursudv. 4 A.P. Møller ,9 6,3 239,7 SAS Danmark ,9-78,4 1,1 11,1 Tele Danmark ,9-6,3 298,6 Carlsberg B ,2-69,4 1,5-3,6 FLS Industries B ,2-8,2 1,5 33,3 Danisco ,0 4,1 1,2 15,1 Novo Nordisk B ,5 15,2 4,4 270,2 J. Lauritzen Holding B ,4-1,1-45,4 ISS - Int. Service System B ,6 16,9 12,0 218,4 Østasiatisk Kompagni ,5-1,6-50,0 Danske Trælastkompagni ,9 23,3 1,9 43,8 DFDS ,1-19,0 0,7-27,6 Korn- og Foderstof Kompagniet ,6 21,5 0,8-27,4 Sophus Berendsen B ,7-106,6 1,5 - Rockwool International B ,0-8,5 1,3 - NKT Holding ,2-263,5 1,4 41,9 Falck ,4 28,6 6,8 - Aarhus Olie ,7 50,9 0,8-44,8 C.W. Obel B ,1 36,9 1,5-34,2 Nordisk Solar Compagni ord ,3-3,7 1,4-4,9 Monberg & Thorsen B ,0-14,7 0,7-34,7 Icopal ,4 17,1 1,5-19,3 GN Store Nord ,8 28,6 9,6 389,2 DSV B ,5 31,8 4,8 555,7 Ford Motor Co ,6-0,7-61,3 Chr. Hansen Holding B ,1 14,4 1,8 38,8 Bang & Olufsen ,4 32,9 3,9 102,1 H. Lundbeck ,1 91,9 7,6 - Højgaard Holding B ,7-0,8 31,5 Auriga Industries B ,0 21,8 1,7-15,6 Note 1 : KAG: Afkastningsgraden på de operative aktiver korrigeret for specielle regnskabsprincipper. Note 2 : Prognose: Konsensus-prognose for vækst i indtjening pr. aktie i næste regnskab som aktieanalytikerne forventer det iflg. IBES. Note 3 : K/I: Kurs/indre værdi. Note 4 : Kursudvikling i pct. de seneste fem år, hvor Totalindekset for Københavns Fondsbørs er steget med 130 pct.. Note 5 : Kursudvikling baseret på D/S Svendborg B. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen 6 Nr februar 2000

7 Krav til den bæredygtige virksomhed: Værditilvækst og efffektivitet:! God værditilvækst: Afkastningsgraden, EVA eller investeret kapital større end kapitalomkostningerne.! Bedre resultater end konkurrenterne. Højere overskudsgrad.! Marked og branche i vækst Globalisering og konkurrence:! Stabil og stærk global konkurrenceposition - helst som en af de tre største på markedet.! Vellykkede globale virksomhedsopkøb (dvs. klar potentiel synergi, synlige resultater inden 100 dage, rigtig pris, ledelsen på plads, fælles virksomhedskultur, god kommunikation). Teknologi og produktudvikling:! God udnyttelse af internet-muligheder, herunder e-business-trappen : Fra websites og e- mails over integrerede interne arbejdsgange på internet til direkte digital kundekontakt og integration af indkøbs-, salgs- og produktionssystemer.! Mere forskning og udvikling end konkurrenterne. Kompetence- og organisationsudvikling:! Store og stigende investeringer i medarbejderuddannelse.! Stabilitet og lavt sygefravær blandt medarbejderne.! Dynamisk virksomhedsorganisering - selvstyrende projektgrupper, decentral frem for hierarkisk mv. Stakeholder-værdi:! Højt informationsniveau om strategi og finansielle forhold - herunder internationale regnskabsprincipper.! Stakeholder-regskab med sociale, etiske og andre værdier, samt performance i forhold hertil.! Løbende dialog og tilfredshedsmålinger blandt aktionærerne, kunderne, medarbejderne og andre vigtige stakeholder-grupper.! God miljøstyring og miljørapportering.! Godt omdømme i offentligheden - ingen socialt/etiske skrammer. Corporate governance:! Kvalificerede personer i direktion og bestyrelse, som tilsammen dækker de nødvendige behov - herunder international ekspertise.! Fornuftig arbejdsdeling mellem direktion, bestyrelse og ejere.! Troværdig revision.! Aktivt og åbent ejerskab. betydelig forskel fra virksomhed til virksomhed. Men for store, internationale, børs-noterede koncerner vil nogle af de mest afgørende udfordringer være globaliseringen, den teknologiske udvikling, kompetenceudviklingen, de nye stakeholder-værdier og corporate governance. Se tekstboksen om krav til den bæredygtige virksomhed. Som det fremgår af tabel 3, slås 17 virksomheder med større eller mindre økonomiske problemer, der bunder i strategiske vanskeligheder med at håndtere en eller flere af de nye udfordringer. Danisco og DFDS har fået problemer i forbindelse med opkøb af andre virksomheder. C.W. Obel og Auriga har risiko for et dårligt omdømme som følge af deres indtjening i forbindelse med tobak og sprøjtegifte. SAS og Carlsberg har udmarvende konflikter med deres medarbejdere. Nordisk Solar kan som business-to-business-grossist blive ramt hårdt af nye handelsformer på internettet. Det gælder for flere af de 17 selskaber, at de spreder sig over for mange forretningsområder uden indbyrdes synergi. Andre er for dårlige til at informere offentligheden. Endelig forbryder stort set alle virksomhederne sig imod et optimalt corporate governance-system ved at besætte samtlige bestyrelses- og direktørposter udelukkende med danske statsborgere. Ingen af disse problemer løses med skattelettelser, minimale lønstigninger eller andre generelle erhvervspolitiske instrumenter. Der skal mere til. Først og fremmest en strategisk afklaring i de enkelte virksomheders bestyrelseslokaler. Nr februar