NOTAT Strategi for for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 2016-2019 Tillæg til Jobvækst Thy 1
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Den nuværende beskæftigelsesrettede integrationsindsats... 4 3 Rammerne for en ny beskæftigelsesrettet integrationsindsats... 6 3.1 Jobvækst Thy... 6 3.2 2- og 3-parts aftalerne... 9 2-partsaftalen mellem KL og Regeringen... 9 3-partsaftalen mellem Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter... 9 3.3 Organiseringen af indsatsen i Thisted Kommune... 12 4. En ny beskæftigelsesrettet integrationsindsats... 13 2
1 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af Thisted Kommunes budget for 2016 blev strategiplanen Jobvækst Thy vedtaget. Jobvækst Thy er en strategiplan for kommunens indsats på beskæftigelsesområdet i perioden 2016 2019. Jobvækst Thy rummer indsatsen for alle jobcentrets målgrupper med undtagelse af flygtninge og familiesammenførte. Herværende strategioplæg for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats skal derfor ses som et tillæg til Jobvækst Thy og vil tage afsæt i den samme vision og mission, samt de samme hovedprincipper, som er grundlaget for strategien for de øvrige målgrupper på beskæftigelsesområdet. Oplægget er bygget op således, at afsnit 2 beskriver den nuværende beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Thisted Kommune, mens afsnit 3 beskriver rammerne for en ny beskæftigelsesrettet integrationsindsats, herunder Jobvækst Thy, 2- og 3- parts forhandlingerne, samt Thisted Kommunes organisering af indsatsen. I afsnit 4 beskrives den nye beskæftigelsesrettede integrationsindsats, herunder målsætninger og overordnede temaer i indsatsen. 3
2 Den nuværende beskæftigelsesrettede integrationsindsats Den nuværende beskæftigelsesrettede integrationsindsats er præget af, at sagsbehandlerne i Jobcentret gennem længere tid har haft rigtig mange sager hver pga. en øget tilgang af flygtninge og familiesammenførte fra 2014. Den øgede tilgang har betydet, at der ikke i denne periode har været det fornødne fokus på at få bragt borgerne i job eller uddannelse. I 2016 er der ansat 2 vikarer på området. Disse er finansieret af de ekstra statslige midler til området i 2016 som følge af den øgede tilgang. Dette har bevirket, at sagstallet nu er reduceret til et rimeligt niveau, om end det fortsat er højere end sagstallet på en række af Jobcentrets øvrige områder. Antal sager og medarbejdere Sagstype/gruppe Antal sager Fuldtidsmedarbejdere pr. 1. maj 2016 Sagsbehandlere 342 1 6 2 Jobkonsulenter 1 Mentorer 1 Vakant/ fleksjobber 1 I Thisted Kommune er der fortsat for mange flygtninge og familiesammenførte, der er udenfor arbejdsmarkedet efter den 3 årige integrationsperiode. Det ses bl.a. af, 64 personer ud af de 342 borgere, der hører til i Jobcentrets integrationsgruppe, er kontanthjælpsmodtagere dvs. ude af integrationsperioden. Af nedenstående tabel, der viser de offentlige udgifter til kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, ses, at de offentlige udgifter pr. person i befolkningen i Thisted Kommune er store i forhold til størstedelen af klyngen. De samlede offentlige udgifter i Thisted Kommune er således de 4. højeste i klyngen. 1 Dette tal omfatter både borgere på integrationsydelse 278 personer og borgere, der er overgået til kontanthjælp efter 3 år på integrationsydelse 64 personer, da disse fortsat sagsbehandles i Jobcentrets integrationsgruppe bl.a. pga. sprogvanskeligheder. 2 Heraf er 2 ansat som vikarer indtil udgangen af 2016 finansieret af ekstra statslige midler til kommunernes integrationsindsats i 2016 begrundet i den øgede tilgang. 4
3 Offentlige udgifter til kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet Kommunale udg. pr. pers. i befolkningen 16-66 år (kr/person) Statslige udg. pr. pers. i befolkningen 16-66 år (kr/person) Offentlige udg. pr. pers. i befolkningen 16-66 år (kr/person) Bornholm 2015 396,82 396,82 793,64 Fredensborg 2015 118,24 118,24 236,49 Frederiksberg 2015 98,13 98,17 196,30 Frederikshavn/Læsø 2015 411,43 411,44 822,88 Halsnæs 2015 319,82 319,82 639,64 Hjørring 2015 429,02 429,02 858,03 Kolding 2015 255,16 255,17 510,34 Køge 2015 262,19 262,19 524,38 Mariagerfjord 2015 453,78 453,78 907,56 Morsø 2015 432,03 432,03 864,06 Nyborg 2015 487,23 487,23 974,46 Næstved 2015 284,76 284,76 569,52 Odsherred 2015 521,68 521,68 1.043,37 Randers 2015 291,66 291,69 583,36 Sønderborg 2015 316,80 316,80 633,60 Thisted 2015 454,79 454,79 909,57 Vejle 2015 237,25 237,25 474,50 Vesthimmerland 2015 499,14 499,14 998,28 Aalborg 2015 117,20 117,20 234,40 3 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Tabellen viser forsørgertrykket i forhold til antal personer i befolkningen mellem 16 og 66 år. Tallene er således et udtryk for, hvor meget hver person i befolkningen mellem 16 og 66 år indenfor det valgte område bidrager med til forsørgelse af introduktionsydelsesmodtagere indenfor den viste periode. Forsørgelsesudgifterne er opgjort i faste priser, dvs. at udgiftsudviklingen fra år til år er renset for de udgiftsstigninger, der alene skyldes den årlige løbende satsregulering. 5
I foråret 2015 besluttede Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget at etablere et samarbejde med en anden aktør om etablering af et projekt for 50 flygtninge og familiesammenførte, primært relativt nyankomne flygtninge fra Syrien, med henblik på at opnå øget beskæftigelseseffekt af indsatsen. Ultimo marts 2016 havde i alt 72 borgere deltaget i dette projekt. Heraft havde 66 gennemført forløbet, 6 var afmeldt/sygemeldt af sagsbehandlere. Af de 66 gennemførte forløb var 16 kommet i job på fuldtid eller deltid, mens 4 var kommet i uddannelse. Derudover har ca. 50 % af deltagerne i forløbet deltaget i virksomhedsrettet aktivering med henblik på at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra projektet viser, at det kan betale sig at sætte massivt fokus på en virksomhedsrettet indsats også for denne målgruppe. 3 Rammerne for en ny beskæftigelsesrettet integrationsindsats 3.1 Jobvækst Thy 6
VISION Jobcenter Thisted vil bidrage til at øge og opkvalificere arbejdsstyrken og derved medvirke til vækst i virksomhederne og området. MISSION Jobcenter Thisted vil gøre ledige og sygemeldte klar til at varetage de job, der findes på virksomhederne i dag, i morgen og i fremtiden. Vi medvirker derved til vækst i Thy, styrkelse af virksomhedernes konkurrenceposition og til, at den enkelte borger kan blive selvforsørgende. HOVEDPRINCIPPER I INDSATSEN Ovenstående vision og mission kræver, at indsatsen i Jobcentret sætter fokus på at lære både borgere og virksomheder så godt at kende, at vi kan lave det gode match og lukke eventuelle kompetencegab mellem det virksomhederne efterspørger og de kompetencer vores ledige og sygemeldte borgere har. Derfor vil vi: Have et godt kendskab til virksomhederne og deres behov For at kunne opfylde virksomhedernes behov for arbejdskraft, skal vi kende dem godt. Vi skal kende deres behov og ønsker for i dag og for fremtiden, så vi kan arbejde på at opkvalificere vores ledige og sygemeldte til disse behov. Kende vores borgere godt For nogle borgere er vejen til selvforsørgelse kort og for andre længere. Vi skal kunne kende forskel, så vi kan lave en indsats, der virker for den enkelte borger. Det kræver, at vi i Jobcentret kender vores borgeres styrker og udfordringer både de kompetencemæssige, de sociale og de helbredsmæssige. Vi vil derfor styrke vores visitation, så vi kan sikre, at den enkelte borger fra starten får den rigtige indsats. Turde stille krav til dem, der kan De ledige, der allerede kan varetage nogle af de ledige jobs, stiller vi krav til. Hvis de kan, skal de arbejde i de jobs, der er. Kun etablere aktiveringstilbud, som forventes at give en effekt i forhold til at bringe den enkelte tættere på job eller uddannelse Vi vil kun sætte den aktivering i gang, der virker i forhold til den enkelte ledige eller sygemeldte. Dette betyder, at aktiveringen skal målrettes den enkelte behov. For de job- og uddannelsesparate borgere skal indsatsen have fokus på job eller uddannelse fra starten af forløbet, og indsatsen finder primært sted på virksomhederne og i uddannelsesmiljøer. Disse grupper straks-aktiveres. For de øvrige grupper skal indsatsen tilrettelægges individuelt og have fokus på den enkelte borgers udfordringer. Der sættes fokus på sundhedstilbud, herunder også tilbud, der retter sig mod psykiske lidelser. Vi vil bruge sundhedstilbud i sundhedsafdeling, Cab og Region Nordjylland, samt private leverandører. Have fokus på det tværfaglige samarbejde tidligt i sager, der er i risiko for at blive langvarige Vi vil etablere et tværfagligt forum, hvor sagerne kan drøftes på tværs af afdelinger og bringe sundhedstilbud og andet i spil så hurtigt som muligt, når det er nødvendigt. Vi vil koordinere den tværfaglige indsats bedre, så indsatserne i højere grad kan finde sted parallelt. 7
Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats bør tage sit afsæt i vision, mission og hovedprincipper i Jobvækst Thy i lighed med indsatsen for de øvrige målgrupper på beskæftigelsesområdet. Det betyder, at intentionen om det gode match mellem ledige og sygemeldte borgere og virksomhedernes behov for arbejdskraft også gælder i forhold til flygtninge og familiesammenførte. Der er således samme behov på integrationsområdet for at kende til den enkelte borgers styrker og udfordringer med henblik på at kunne bibringe borger de faglige, sociale, kulturelle og sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov. Ligeledes er der samme behov for at kende virksomhedernes behov for arbejdskraft. Således er samarbejdet med Virksomhedsservice også på integrationsområdet væsentligt i forhold til at lykkes med indsatsen, idet Virksomhedsservice har kendskabet til de lokale virksomheder og deres behov for arbejdskraft, samt har koordineringsopgaven i forhold til Jobcentrets virksomhedskontakt. På integrationsområdet gælder også de samme principper som for de øvrige målgrupper, således: Vi stiller krav til dem, der kan, om at de skal arbejde i de jobs, der er. Vi etablerer kun aktiveringstilbud, som vi forventer, vil have effekt i forhold til den enkeltes muligheder for at opnå job eller uddannelse. Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde tidlig i de sager, hvor der er risiko for langvarig offentlig forsørgelse. Jobvækst Thy sætter således rammen for den beskæftigelsesrettede integrationsindsats på samme måde som for de øvrige af Jobcentrets målgrupper. 8
3.2 2- og 3-parts aftalerne I begyndelsen af året blev der indledt 2- og 3-partsforhandlinger med henblik på at finde løsninger på integrationsudfordringen med det stigende antal flygtninge. Der er netop indgået 3-partsaftale mellem Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter. Tillige er der indgået en 2-partsaftale mellem KL og regeringen, hvilket har resulteret i en tillægsaftale til sommerens økonomiaftale. 2-partsaftalen mellem KL og Regeringen I 2-partsforhandlingerne har KL haft fokus på at øge fleksibiliteten gennem regelforenklinger, finde løsninger på boligudfordringen og skabe økonomi til integrationsudfordringerne i 2016, således at kommunerne kan tackle de akutte problemstillinger. I forhold til beskæftigelsesindsatsen er primært følgende 2 forhold fra 2-partsaftalen relevante: Jobcentrene får 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 til en styrket indsats for at skaffe flygtninge i arbejde. Regelforenklinger med henblik på at sikre kommunerne større grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Initiativerne bygger på de 47 forslag til regelforenklinger, som KL har leveret. o Styrkede muligheder for boligplacering o Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats o Tidlig indsats o Styrket beskæftigelsesindsats o Øget brug af medbragte kompetencer o Erhvervsrettet danskuddannelse o Fokuseret finanisering 3-partsaftalen mellem Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter I 3-partsforhandlingerne har KL især lagt vægt på, at der skal findes jobs til de mange flygtninge og familiesammenførte, idet det forudsættes, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte går gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har været afgørende for KL, at der er tale om reelle jobs og især på det private arbejdsmarked, således at der ikke etableres flere offentlige støtteordninger. 3-partsaftalen lægger op til et paradigmeskifte i integrationsindsatsen, således at flytgninge og familiesammenførte skal påbegynde en beskæftigelsesrettet indsats tidligere, end det er tilfældet i dag, og at indsatsen i højere grad skal foregå ude på virksomhederne. Nedenfor er beskrevet de elementer i 3-partsaftalen, som har væsentligst betydning for den 9
beskæftigelserettede integrationsindsats. Klart jobfokus i integrationsindsatsen Den enkelte skal ud på en virksomhed for at lære arbejdsmarkedet og derigennem sproget at kende og hurtigst muligt levere et bidrag til det danske samfund. Flygtninge skal mødes som jobparate Flygtninge og familiesammenført skal mødes med et klart krav om, at de skal søge arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Kun i de tilfælde, hvor flygtninge og familiesammenførte helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats pga. sociale eller helbredsmæssige problemer, skal de visiteres til aktivetsparate. Kommunerne får mulighed for at fritage jobparate flygtninge og familiesammenførte fra kravene om at tjekke jobopslag og opdatering af CV i Jobnet, hvis der er sproglige barrierer for, at dette kan gøres. Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det understøtter den kortest mulige vej i beskæftigelse. Kommunen skal fortsat være forpligtet til i op til 5 år at tilbyde relevant og gratis danskundervisning, uanset om den pågældende deltager i virksomhedhedsrettede tilbud eller er i beskæftigelse. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven. Aktivitetsparate får mulighed for at starte den virksomhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på senere ordinær beskæftigelse. Alle flygtninge og familiesammenførte vil ligesom i dag have pligt til at deltage i den iværksatte virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved ulovlig udeblivelse herfra. En mere erhvervsrettet danskundervisning Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og at flygtninge i videst muligt omfang skal arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan forgå udenfor arbejdstiden, og i det hele taget indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige almene og 10
faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sproglige krav i job og samtidig så vidt muligt tager højde for, at flygtningene vil skulle varetage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det dog væsentligt, at flygtningen også tilegner sig sproglige kompetencer, der giver grundlag for at deltage bredt i det danske samfund. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisning på arbejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning. Der skal sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte moduler og består de afsluttende danskprøver. En styrket virksomhedsservice Kommunerne skal som en integreret del af deres servicekoncept for virksomheder, jf. beskæftigelsesreformen, genneføre en opsøgende virksomhedsindsats med henblik på at medvirke til at sikre flere ordinære jobs og virksomhedsrettede forløb også til flygtninge og familiesammenførte. Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal kommunerne sikre enten gennem tværgående samarbejde eller gennem Jobservice Danmark at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service samt information herom på tværs af kommunegrænserne. Virksomheder og arbejdstagerorganisationer kan indgå aktivt i rekrutteringen af frivillige mentorer til virksomhedspartnerskabet Sammen om integration med henblik på at støtte flygtninge i virksommhedsforløb. Bedre rammer for virksomheder til ansætte flygtninge Ny 2-årige integrationsuddannelse (IGU), som skal give flygtninge og familesammenførte mellem 18 og 40 år mulighed for ansættelse i særlige elevstillinger. Integrationsuddannelsen skal gøre dem klar fagligt og sprogligt til at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked eller til at fortsætte i et uddannelsesforløb. IGU indebærer en 3- årig forsøgsordning og skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. IGU-eleverne bliver aflønnet efter de overenskomster, der gælder for EGU-elever indenfor det relevante overenskomstområde. IGU-forløbet er et værktøj, som virksomhederne og de faglige organisationer får ansvaret for, hvorfor disse også har ansvaret for, at ordningen bliver en succes. Kompetenceafklaring til beskæftigelse 11
Nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring stilles til rådighed for landets kommuner. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udvikling af kompetenceafklaringsværktøjet og bidrage til, at det kan anvendes til at matche den enkeltes kompetencer til arbejdsmarkedet og konkrete jobåbninger. Serviceeftersyn af brancherettede jobpakker og information om disse til kommunerne. Bonusordning til private virksomheder Der give en bonus til virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte i ordinær ustøttet beskæftigelse i de første to år, efter de har fået opholdstilladelse i Danmark. Indføres som forsøg for ansættelser i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019. Bedre muligheder for flygtninge og familiesammenførte kan etablere sig som selvstændige. 3.3 Organiseringen af indsatsen i Thisted Kommune Pr. 1. april 2016 er der i Thisted Kommune blevet etableret en ny Asyl- og Integrationsafdeling, der skal varetage både asylindsatsen og den integrationsindsats, der ikke er beskæftigelsesrettet. Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats er placeret i Jobcenter Thisted i lighed med beskæftigelsesindsatsen for alle andre målgrupper. Jobcentrets opgave er således at varetage den indsats for flygtninge og familiesammenførte over 18 år, der har at gøre med at etablere tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet, samt herigennem at bidrage til den generelle integrationsindsats. Jobcentrets beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte adskiller sig kun fra den beskæftigelsesindsats, der ydes for andre målgrupper, derved at der er en række supplerende opgaver beskrevet i Integrationsloven, herunder f.eks. visitation til danskuddannelse. Den sociale og kulturelle integrationsindsats er ikke placeret i Jobcentret, men Jobcentret bidrager naturligvis til det tværgående samarbejde om den samlede integrationsindsats. 12
4. En ny beskæftigelsesrettet integrationsindsats Mål 1: At flere flygtninge og familiesammenførte bliver selvforsørgende inden udløbet af integrationsperioden, således at de offentlige udgifter til kontanthjælp til denne målgruppe reduceres. I indsatsen Mål 2: At bidrage sættes til fokus den på generelle følgende: integration af flygtninge og familiesammenførte gennem tilknytning til arbejdsmarkedet. I indsatsen sættes fokus på: Alle mødes som jobparate Indsatsen tager udgangspunkt i at alle flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate, jf. 3-partsaftalen. Kun i tilfælde, hvor en person har åbenlyse barrierer som f.eks. væsentlige handicap, vurderes pågældende at være aktivitetsparat. Opkvalificering af flygtninge og familiesammenførte i henhold til virksomhedernes behov. De jobparate står til rådighed for de ledige jobs. Øget brug af sanktioner. Hurtig aktivering af jobparate o Alle, der umiddelbart vurderes jobparate, visiteres til tilbud hos anden aktør. Plads til 50 personer med mulighed for forøgelse op til 200 personer. o Alle jobparate, der ikke tilbydes deltagelse i projektet hos anden aktør, tilbydes individuelt tilrettelagte aktiveringsforløb, fortrinsvis virksomhedsrettet. For de unge med forudsætninger for uddannelse dog fokus på forberedelse til uddannelse. Individuelt tilrettelagt indsats og fokus på tværfaglighed for aktivitetsparate borgere Borgere, der ved første samtale vurderes at være aktivitetsparate, tilbydes en individuelt tilrettelagt forløb med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og formåen. o Fokus på tværfagligt samarbejde. Koordineret og samtidig indsats i flere afdelinger. o Intensivt kontaktforløb fra start hyppige samtaler med sagsbehandler i Jobcentret o Styrket samarbejde med egen læge vedrørende henvisning til Rehabiliteringscenter for flygtninge. Rehabiliteringscentret yder behandling til traumatiserede flygtninge, samt personer som er sekundært traumatiserede som følge af at have levet i et afhængighedsforhold til en traumatiseret person o Individuelt tilrettelagt aktivering med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og formåen. I aktiveringsindsatsen anvendes primært følgende redskaber: o Virksomhedsrettet aktivering, individuelt eller i virksomhedscenter o Sundhedstilbud, hvis det vurderes, at borger har helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) barrierer i forhold til varig beskæftigelse. 13
o Individuelt tilrettelagte forløb med udgangspunkt i det, der kan bidrage til at bringe den enkelte borger tættere på varig beskæftigelse. o Tidlig iværksættelse af tilbud, der kan afhjælpe sociale, helbredsmæssige og kompetencemæssige udfordringer. o Fokus på progression i forhold til sociale, helbredsmæssige og kompetencemæssige udfordringer. Øget fokus på uddannelse for unge med forudsætninger herfor Alle mødes som jobparate, men indsatsen overfor de unge har i højere grad fokus på uddannelse, såfremt dette sprogligt og fagligt vurderes at være realistisk. Fokus på hurtig godkendelse af erhvervet uddannelse fra hjemlandet. Der skal fra modtagelsestidspunktet være fokus på, hvorvidt flygtninge har uddannelse med fra hjemlandet, såfremt dette er tilfældes igangsættes hurtig proces omkring godkendelse. Tidlig afdækning af risiko for langvarig ledighed (god visitation) Ved vurdering af risiko for langvarig ledighed igangsættes en forebyggende indsats tilpasset den enkelte borger. Danskuddannelse tilrettelægges i højere grad end hidtil fleksibelt, så det kan ske samtidig med fuldtidsaktivering og/eller job og uddannelse Hidtil har danskuddannelse i Thisted for flygtninge og familiesammenførte været tilrettelagt således at borger går på Sprogskolen 3 dage om ugen, mens øvrig aktivering sker på de øvrige 2 dage. Dette er vanskeligt at passe sammen med virksomhedsrettet aktivering og endnu mere i forhold til ordinære jobs og uddannelsesforløb. Imidlertid er beståelse af danskuddannelse en væsentlig parameter i forhold til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Jobcentret ønsker derfor, at danskuddannelse også i Thisted kan tilrettelægges mere fleksibelt både tidsmæssigt og geografisk, således at danskuddannelse kan finde sted samtidig med, at borger er i virksomhedspraktik, job eller uddannelse. Den mere fleksible tilrettelæggelse af danskuddannelse er også en del af 3- partsaftalen. Der etableres et samarbejde med Sprogskolen om fleksibilitet i danskuddannelsen jf. trepartsforhandlingerne. 14