Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk 8. juli 2010 X:faglig\js\kvalitetsstyring\notat til hjemmesiden om kvalitetskontrollen.doc Kvalitetskontrol og revisorers arbejde Selv om rammerne for de statsautoriserede revisorers arbejde løbende er blevet mere komplekse, har det ikke medført en stigning i fejl og påtaler fra de myndigheder, der kontrollerer revisorernes arbejde. I dette notat ses nærmere på kravene til revisors egen kvalitetsstyring og samfundets tilsyn med kvaliteten af revisors arbejde, herunder resultaterne af den offentlige kvalitetskontrol, der foretages af Revisortilsynet, samt sagerne indbragt for Revisornævnet. Branchens egne krav til revisors kvalitetsstyring, dokumentationer og uafhængighed Den internationale revisorforening IFAC (International Federation of Accountants) har udarbejdet en lang række internationale revisionsstandarder for god revisorskik, herunder om kvalitetsstyring og udarbejdelse af dokumentationer for det udførte arbejde. I revisionsstandarderne bestemmes blandt andet, at revisorerne skal have politikker og procedurer til at sikre, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem fungerer effektivt, og at der sker en kvalitetssikringsgennemgang og en passende konsultation vedrørende vanskelige eller omtvistelige forhold, inden der afgives en revisionserklæring. Og der er krav om, at revisionsvirksomhederne periodisk foretager en efterfølgende kontrol af udvalgte færdiggjorte opgaver. FSR udgiver reglerne efter dansk bearbejdning på vegne af såvel FSR som FRR. Med standarderne sikres, at dansk revisionspraksis udvikles i overensstemmelse med den internationale revisionspraksis. Og det giver brugere af revisors ydelser over hele verden et ensartet produkt af høj kvalitet, hvorpå de kan støtte tillid ved kreditgivning, beslutninger om investeringer og samhandel m.m. Samfundets tilsyn med revisorbranchen På baggrund af revisors centrale rolle for virksomhederne og samfundsøkonomien, er der etableret en lang række krav til revisor og for kontrollen af revisors arbejde. De centrale organer i samfundets kontrol med revisor er:
2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der fører register over godkendte revisorer og bl.a. påser, at den lovpligtige forsikring er tegnet, og at revisor overholder revisorloven. Styrelsen kan iværksætte og gennemføre særlige undersøgelser af revisors arbejde for eksempel på foranledning af en udenlandsk tilsynsmyndighed. Revisortilsynet sikrer, at der foretages offentlig kvalitetskontrol i revisionsvirksomhederne af disses kvalitetsstyring og udførelse af erklæringsopgaverne, og kontrollerer, at revisors uafhængighed er dokumenteret. Revisornævnet er et disciplinærsystem, der behandler klager over, at revisor ikke har levet op til sine forpligtelser i forbindelse med opgaver omfattet af revisorloven. Resultaterne af Revisortilsynets kontrol Revisortilsynet foretager kontrol af godkendte revisorer og revisionsvirksomheder og sikrer, at alle revisionsvirksomheder kontrolleres med højst 6 års mellemrum. Revisionsvirksomheder, der reviderer f.eks. børsnoterede virksomheder og statslige selskaber, kontrolleres dog med højst 3 års mellemrum. Langt hovedparten af kontrollerne gennemføres uden yderligere opfølgning, jf. figur 1. Denne andel er stigende over perioden. Figur 1. Andel af det samlede antal gennemførte kontroller uden yderligere opfølgning hos statsautoriserede og registrerede revisionsselskaber, 2004-2008. Kilde: Revisortilsynet. Andelen af statsautoriserede revisionsselskaber, der har fået en påtale uden yderligere opfølgning, som er den mildeste reaktion fra Revisortilsynet, har ligget nogenlunde konstant på mellem 6 og 8 pct. i perioden 2004 til 2008. En påtale gives for mindre væsentlige formelle mangler, fx uvæsentlige fravigelser fra bestemmelser i revisionsstandarderne. I samme periode er andelen af statsautoriserede revisionsselskaber, der har fået en påtale med ny kontrol, faldet markant fra 13 pct. i 2004 til 4 pct. i 2008. Undtaget er 2007, som skiller sig ud som et år med relativt mange påtaler med ny kontrol (17 pct.). Påtaler med ny kontrol gives, hvis der efter kvalitetskontrollantens opfattelse er mere væsentlige mangler såsom fx manglende intern kvalitetskontrol eller mangelfuld planlægning og risikovurdering. Tabel 1. Resultat af Revisortilsynets kontrol af statsautoriserede revisionsselskaber 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008 Antal rapporter vedr. gennemført kontrol 72 102 82 119 73 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %
3 Antal kontroller uden anmærkninger 57 85 67 88 61 79 % 83 % 82 % 74 % 84 % Antal kontroller med påtale uden ny kontrol 4 8 6 8 6 6 % 8 % 7 % 7 % 8 % ny kontrol 9 6 4 20 3 13 % 6 % 5 % 17 % 4 % oversendelse til Revisornævnet og ny kontrol 2 3 5 3 3 3 % 3 % 6 % 3 % 4 % Andelen af statsautoriserede revisionsselskaber, der har fået en alvorlig reaktion og blevet sendt i Revisornævnet har med undtagelse af 2006 ligget konstant lavt på mellem 3 og 4 pct., svarende til 2-3 sager årligt, jf. figur 2. Det forhold, at et revisionsfirma oversendes til Revisornævnet betyder iøvrigt ikke nødvendigvis, at nævnet efter en undersøgelse af sagen konkluderer, at revisionsfirmaet har tilsidesat sine pligter. Figur 2. Andel af det samlede antal påtaler med oversendelse til Revisornævnet og ny kontrol, 2004-2008. Kilde: Revisortilsynet. Revisortilsynets kvalitetskontrol omfatter samtlige godkendte revisionsvirksomheder, dvs. såvel de registrerede som de statsautoriserede revisorer. De statsautoriserede revisionsfirmaer andel af samtlige undersøgte revisionsfirmaer har i den omhandlede periode ligget mellem 23% og 30%. Andelen af statsautoriserede revisionsvirksomheder, der får gennemført kvalitetskontrollen uden anmærkninger, er generelt større end for alle de kontrollerede revisionsvirksomheder, der også omfatter de registrerede revisorer, jf. tabel 1 og 2. Tabel 2. Resultat af Revisortilsynets kontrol af godkendte revisions virksomheder (registrerede og statsautoriserede revisorer) 2004 2005 2006 2007 2008 2004 2005 2006 2007 2008 Antal rapporter vedr. gennemført kontrol 313 345 273 426 296 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal kontroller uden anmærkninger 216 251 201 310 234 69 % 73 % 74 % 73 % 79 % Antal kontroller med påtale uden ny kontrol 10 21 24 34 22 3 % 6 % 9 % 8 % 7 % ny kontrol 64 54 27 57 26 20 % 16 % 10 % 13 % 9 %
4 indbringelse for disciplinærnævn og ny kontrol 23 19 21 25 14 7 % 6 % 8 % 6 % 5 % Udviklingen i resultatet af kvalitetskontrollen er særligt positiv i lyset af de øgede krav til det at drive revisionsvirksomhed og den større kompleksitet i lovregulering og praksis. Samtidig har en række virksomheder, der formentlig ikke kunne leve op til de høje krav til kvalitet, dokumentation og uafhængighed taget konsekvensen deraf og forladt branchen. Sager i Revisornævnet Revisornævnet undersøger, om en klage over en revisor er berettiget og skal sanktioneres, eller om den er uberettiget, dvs. revisor frifindes for klagen. Klagen kan indgives af Revisortilsynet eller af andre parter med interesse i sagen. Revisornævnets sanktion kan bestå i at give revisor en bøde, hvis nævnet finder, at revisor har tilsidesat sine pligter. Bøden til en godkendt revisor kan maksimalt udgøre 300.000 kr. og revisionsvirksomheden kan pålægges en bøde på op til 750.000 kr. Ved grov eller gentagen forsømmelse i udøvelsen af revisionsvirksomheden, eller hvis revisors omdømme er blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende godkendelsen som statsautoriseret eller registreret revisor. Antallet af revisorer og revisionsselskaber, der er indbragt for Revisornævnet, er rimelig begrænset. Fra 2004 til 2008 blev 61 statsautoriserede revisorer og 108 registrerede revisorer indbragt for Revisornævnet. Over halvdelen af de indklagede statsautoriserede revisorer blev frifundet, mens en tredjedel fik en bøde, jf. figur 3. Figur 3. Antal statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer indbragt for Revisornævnet, 2004-2008. Kilde: Revisornævnet. Tallene bag figur 3 er anført i tabel 3 nedenfor, der tillige præciserer en række andre data om sagerne indbragt for Revisornævnet. Som det fremgår, var bødestørrelsen gennemsnitligt på ca. 53.000 kr. i de sager, der endte med en tilkendelse af bøde. Tabel 3. Antal revisorer indbragt for Revisornævnet i perioden 2004-2008
5 Statsaut. revisorer Registrerede revisorer Antal revisorer indbragt for revisornævnet 61 100 % 108 100 % Antal frifindelser 31 51 % 21 19 % Antal afvisninger af klager 3 5 % 14 13 % Antal forskyldte disciplinærstraf bortfalder 2 3 % 8 7 % Antal advarsler 5 8 % 6 6 % Antal bøder 20 33 % 58 54 % Antal frakendelser af beskikkelse 0 0 % 1 1 % Gennemsnitlig bøde 53.056 52.733 Revisornævnets tal for revisionsfirmaer, der blev indbragt for Revisornævnet, viser en endnu højere frifindelsesprocent end for revisorerne angivet i figur 3. 8 af firmaerne (62 %) er blevet frifundet af Revisornævnet. Tallet er 23% for de registrerede revisionsfirmaer. Figur 4. Antal statsautoriserede revisionsselskaber og registrerede revisionsselskaber indbragt for Revisornævnet, 2004-2008. Kilde: Revisornævnet. Det forholdsvis begrænsede antal statsautoriserede revisorer og revisionsselskaber, der blev indbragt for Revisornævnet fra 2004-2008, skal ses i sammenhæng med det meget store antal gennemførte revisioner over samme femårige periode. Antallet af virksomheder, der er omfattet af revisionspligten lå for perioden på omkring 200.000 virksomheder. Skønsmæssigt er der således gennemført omkring 1 mio. revisioner fra 2004 til 2008. Hertil kommer erklæringer med sikkerhed af omkring samme antal.