VENNEKASSE 75 Juni 2018
VENNEKASSE 75 Juni 2018 Vennekasse 75 markerer, at sommeren er over os, og at ferien er inden for rækkevidde. Traditionen tro fordobler vi antallet af vine i sommerkassen. Vennekasse 75 indeholder derfor 12 flasker vin, fordelt på 4 sprøde, friske hvide, 2 elegante roséer og 6 saftige røde sommervine. Kassen koster som tidligere kun 600,00 kr. inkl. fragt (Kassens reelle værdi er denne gang 893,00 kr. + fragt.) Vennekassen leveres mandag den 25. juni ønsker du ikke kassen, skal vi have besked senest den 18. juni. Der er mulighed for at få flere varer fragtfrit med Vennekassen, hvis du bestiller senest den 18. juni. 2016 Pinot Blanc, Trimbach, Alsace, Frankrig 2 flasker Trimbachs Pinot Blanc er læskende, smidig og i perfekt balance. En fremragende allround vinder holdt i klassisk, rank Trimbach stil. Perfekt som aperitif, til fisk, skaldyr og det meste på frokostbordet. 2016 Domaine Hauret, Côtes de Gascogne, Frankrig 2 flasker Domaine Haurets hvidvin er lavet på lokal-druerne Colombard, Ugni-Blanc og Gros Manseng. Vinen er en sprød, frisk og aromatisk, ståltankslagret hvidvin til de lette forretter/frokoster og en oplagt aperitif. 2017 Château Montaud Rosé, Côtes de Provence, Frankrig 2 flasker Château Montaud Rosé er en typisk, frisk og tør rosévin fra Provence med sarte orange, lyserøde reflekser og en fin bouquet à la moden melon, citrus, jordbær og tørrede frugter kombineret i en fin forfriskende finale. 2016 Pinot Noir, Domaine Martinolles, Pays d Oc, Frankrig 2 flasker Domaine Martinolles Pinot Noir er en rigtig sommerbasker af en rødvin. Let, saftig og elegant. Perfekt let afkølet til sommerens fyldige salater og tærter og retter med lyst kød. 2016 Campanile, Apulien, Italien 2 flasker Syditaliensk, saftig rødvin lavet overvejende på lokaldruen Negroamaro samt lidt Primitivo. Recepten er set før, og det fungerer ualmindelig godt til en grillet burger eller kylling eller et par grillede pølser. Nyd den med fordel lidt afkølet. 2015 Oaktrail Zinfandel, Californien, USA 2 flasker I solrige Californien opnår Zinfandeldruen fuld modenhed. Zinfandel Oak Trail er en mørk og kraftig rødvin med saftig charme og imødekommenhed. Perfekt til sommerens grillerier med røg og damp. Venlig hilsen Ib Bergkjær Adm. direktør Sigurd Müller Vinhandel A/S
2016 PINOT BLANC F.E. TRIMBACH ALSACE, FRANKRIG Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 ha er syd sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel. Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 ha. Alle Alsace-druerne dyrkes hos Trimbach: Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Muscat, Pinot Noir, Pinot Blanc og Sylvaner, og Trimbach lader principielt sine vine gære fuldstændigt færdigt, og producerer dermed meget tørre vine, som fortrinsvis bør ledsage et godt måltid. Trimbach fremstiller også en prestige Riesling ved navn Cuvée Frédéric Emile og endvidere en Gewurztraminer i prestigeudgave ved navn Cuvée Seigneurs de Ribeaupierre. Særligt nævneværdig er også Trimbachs Pinot Gris Réserve Personnelle. Trimbachs vine er velrenommerede verden over for deres forskelligartede finhed, deres tørre karakter og exceptionelle og bemærkelsesværdig syrlighed, der kommer fra frugten, og som giver dem den friskhed, den finesse og den elegance, som kun få vinhuse kan leverer. Der hersker bred enighed blandt vinjournalister verden over om, at Trimbach befinder sig i toppen af hierarkiet af vinproducenterne i Alsace. Flere medier peger endda på, at Trimbach er kongen af Riesling. Pinot Blanc er altid en fryd for ganen. Den er frisk og tør, har god balance og viser sig smidig og læskende. Pinot Blanc er en god vin at starte med, når man vil lære vine fra Alsace at kende. 4
FAKTA OMRÅDE / LAND: Alsace, Frankrig DRUESORTER: Pinot Blanc ANBEFALES TIL: Aperitif eller til lette retter med fisk og skaldyr KAN GEMMES INDTIL: 2019 PRIS: 98,00 kr. 5
2016 CÔTES DE GASCOGNE DOMAINE HAURET RIGAL CÔTES DE GASCOGNE, FRANKRIG Vinfirmaet Rigal blev etableret i 1755 i Cahors. I dag arbejder firmaet i områdets forskellige terroirs med en række udvalgte partner-estates fra mere end 250 hektar vinmarker, herunder Domaine Hauret i Côtes de Gascogne. Gascogneområdet er beliggende i Sydvestfrankrig mellem Bordeaux i nord og Pyrenæerne mod syd. I Gascogne bruges betegnelsen douceur de vivre (livets sødme) ikke ubegrundet. Udtrykket henviser til områdets mange gastronomiske fristelser som eksempelvis foie gras, sveskerne fra Agen, områdets vildt men mest af alt for Armagnacen - den lokale pendent til Cognac. Cascogne området, syd for Landes-regionen for foden af Pyrenæerne, dækkes af ca. 20.000 hektarer vinstokke plantet på lerholdige og soleksponerede skråninger. Domaine Haurets hvidvin er lavet på lokal-druerne Colombard, Ugni-Blanc og Gros Manseng. Colombard druen er en krydsning af Gouais Blanc og Chenin Blanc og minder i stil om Sauvignon Blanc med sin lette friske struktur. Ugnin Blanc, der er identisk med den italienske Trebbiano-drue leverer også frisk, sprød frugt, mens Gros Manseng leverer mere aromatisk rigdom og fylde til vinen. Damaine Hauret er en sprød, frisk, aromatisk, ståltankslagret hvidvin til de lette forretter/frokoster og en oplagt aperitif. 6
FAKTA OMRÅDE / LAND: Gascogne, Frankrig DRUESORTER: Colombard Ugni-blanc Gros Manseng ANBEFALES TIL: Aperitif, fisk og skaldyr, til lette salater eller til gedeost. KAN GEMMES INDTIL: 2019 PRIS: 72,50 kr. 7
2017 MONTAUD ROSÉ FRANCOIS RAVEL PROVENCE, FRANKRIG Distriktet Provence dækker et samlet areal på ca. 3.500 hektarer og strækker sig fra Durance floden i nord til Middelhavet i syd. Mod vest afgrænses området af Rhônedalen og mod øst af Sainte Victoire bjerget. Der er flere anerkendte appellationer i området, der i øvrigt er præget af en stor variation i vinene. Appellationen nyder godt af Middelhavsklimaet, der er under stærk indflydelse af den til tider kølige og tørre Mistralvind. Herudover begunstiges områdets vinmarker årligt af mere end 2.900 solskinstimer samt en meget begrænset nedbørsstatistik på 550-680 årlige mm. Domaine F. Ravel er en stor vingård beliggende i Provences bjerge. I generationer har familien dyrket de druer, som giver de kendte hvide og rosé Provencevine. Provence er især kendt for sine fremragende rosévine. Familien François Ravel, som har været vinbønder i mange år, arbejder med nye vine på gamle marker, hvor der har været dyrket vin i flere århundrede. Château Montaud Rosé er en typisk, frisk og tør rosévin fra Provence med sarte orange, lyserøde reflekser og en fin bouquet à la moden melon, citrus, jordbær og tørrede frugter kombineret i en fin forfriskende syre. En fremragende allround-rosé til salater, grillede asparges, lyst kød à la kylling, svinekød eller til sushi eller orientalsk inspirerede retter med sødme og styrke. 8
FAKTA OMRÅDE / LAND: Provence, Frankrig DRUESORTER: Syrah Cinsault Grenache Tibouren ANBEFALES TIL: Salater, lyst kød, orientalske retter eller som aperitif på terrassen. KAN GEMMES INDTIL: 2019 PRIS: 76,50 kr. 9
2016 MARTINOLLES PINOT NOIR LES DOMAINES PAUL MAS LANGUEDOC, FRANKRIG Firmaet Paul Mas er et af de store vinfirmaer i sydfranske Languedoc. Les Domaines Paul Mas er et familieforetagende beliggende i Pézenas i Hérault-dalen i Languedoc. Foretagendet blev grundlagt i 1892 af Auguste Mas og består i dag af en række forskellige vinejendomme i departementerne l Hérault og L Aude i appellationen Coteaux du langeudoc. Ejendommene tæller blandt andet Château Paul Mas i Pézenas, Mas des Tannes (økologisk ejendom i Montagnac) og Domaine Astruc i koldklima-appellationen Limoux. Appellationen Coteaux du Languedoc ligger i ly af Pyrenæerne i sydvest og Middelhavet i øst. Området har gennem de sidste 25 år undergået en fantastisk forvandling. Tidligere blev der stort set kun produceret ligegyldige og meget jævne vine her. I dag er situationen en helt anden. Den store sydfranske region er i dag leveringsdygtig i nogle af Frankrigs mest spændende og innovative vine. Dette gælder også for Languedoc. Jordbunden på Paul Mas vinmarker består af en blanding af ler og limsten, der tilsammen danner optimale dræningsforhold på de sydvendte skråninger. Da det er relativt sparsomt med nedbør i området, kommer Middelhavets fugtige briser særdeles belejligt. Domaines Paul Mas drives i dag af Paul Mas og sønnerne Michel og Jean Claude. Her produceres et stort antal vine, både AOC Lanquedoc og Vin du Pays d Oc. Foretagendets symbol er den myteomspundne hejre Vinus, som siges at foretrække egnens udmærkede druer fremfor flodens fisk. Jean-Claude Mas købte Domaine Martinolles i 2011. Ejendommen og vinmarkerne ligger i Saint-Hillaire, hvor der blandt andet laves Blanquette de Limoux Sydfrankrigs mousserede vin. Limoux er en relativ kølig appellation i Languedoc under indflydelse af kølige vinde fra Atlanterhavet samt vinmarkernes høje beliggenhed forhold der gør det muligt at lave fin Pinot Noir som denne. En let rødvin med elegante skovbær, kirsebær og krydderier. Nyd vinen let afkølet. 10
FAKTA OMRÅDE / LAND: Languedoc, Frankrig DRUESORTER: Pinot Noir ANBEFALES TIL: Kraftigere retter med fisk, salater og lyst kød, lette bufetter og til vildt. KAN GEMMES INDTIL: 2019 PRIS: 75,00 kr. 11
2016 CAMPANILE THE MEDITERRANEAN WINE COMPANY APULIEN, ITALIEN I det sydligste Italien beliggende ud mod Adriaterhavet, fra Molise i nord og ned mod den stiletlignende sydøstlige spids, ligger vinprovinsen Apulien (Puglia). Dette område har gennem det seneste årti frembragt nogle af det stolte vinlands mest bemærkelsesværdige vine. Før vinlusens hærgen i forrige århundrede var vinene fra Apulien vidt berømte. Efterfølgende blev området mere kendt for dets enorme mængder bulkvin. Grundet lave produltionsomkostninger og gunstige dyrkningsforhold har området i stigende grad fået tilført risikovillig kapital, og det vælter nu frem med fantastisk flotte og særdeles prisvenlige vine. Området har som følge heraf oplevet en sand rennaissance og stor efterspørgsel efter dets kraftige og solmodne rødvine, primært lavet på Primotivodruen, der siges at være identisk med Californiens modedrue Zinfandel. Hele provinsen dækker et kæmpe område på 190.000 ha. fra nord til syd, og produktionen er da også enorm. Faktisk er Apulien, også kaldet Sydens Californien, meget tæt på at slå Sicilien i kapløbet om Italiens mest produktive vinområde. Området er opdelt i 8 forskellige DOC er (Denominazione di Origine Controllata / kontrollerende appellationer): Alezio, Brindisi, Copertino, Leverano, Matino, Nardó, Salice Salentino og Squinzano. Rødvinen Campanile er lavet på de to lokale druer Negroamaro og Primitivo fra udvalgte parceller i vinregionen Apulien, beliggende på Italiens hæl. Negroamaro spiller førsteviolin med 80 %, mens Primotivodruen leverer de resterende 20 %. Hvor Negroamaro, som direkte oversat betyder»den sorte bitre«, giver meget mørke vine med en både floral og animalsk duft samt en kraftig, moden bærfrugt, leverer Primitivo røde bær, blommer, svesker og krydderier til vinens samlede udtryk. 12
FAKTA OMRÅDE / LAND: Apulien, Italien DRUESORTER: Negroamaro Primitivo ANBEFALES TIL: Sommerens mellemkraftige retter på grillen eller til efterårets gryderetter. KAN GEMMES INDTIL: 2019 PRIS: 55,00 kr. 13
2015 ZINFANDEL OAK TRAIL LODI, CALIFORNIEN, USA Zinfandel er Californiens vinøse adelsmærke, og området Lodi er et af de bedste steder for Zinfandeldyrkning. Lodi ligger godt beskyttet mellem Sierra Foothills og San Francisco Bay Delta mellem byerne Stockton og Sacramento. Lodi har det helt rigtige klima til den temperamentsfulde Zinfandel. Kystnærheden bringer kølende vinde ind over vinmarkerne og sikrer derved, at druerne ikke steges. Lodi har gennem mere end 120 år været dyrkningsted for de bedste zinfandelvine i Californien. En meget stor del af vinmarkerne er op mod 100 år gamle, da det lykkedes markejerne at beskytte dem mod oprivning under forbundstiden. Det er også i Lodi at nogle af de store vinmastodonter som blandt andre Woodbridge by Robert Mondavi, Ravenswood samt flere Zinfandelspecialister har deres vinerier. Zinfandel kræver varme og en lang sæson, så druerne får tid til at modne fuldt ud. Den færdige vin skal gerne nå mindst 14% alkohol, for at frugten kommer frem. At nå dertil kræver masser af sol, hvilket der er masser af i Lodi, Californien. I solrige Californien opnår Zinfandeldruen fuld modenhed. Zinfandel Oak Trail er en mørk og kraftig rødvin med saftig charme og imødekommenhed. Vinen, der er lagret 12 måneder på ståltank og træ, har fine smagsnoter der går i retning af sødmefyldte blommer, svesker, rosiner, peber og kanel. En blød og venlig rødvin med masser af varme og charme. En perfekt all around rødvin, der falder i de flestes smag. 14
FAKTA OMRÅDE / LAND: Napa, Californien, USA DRUESORTER: Zinfandel ANBEFALES TIL: Zinfandel er en rigtig kamæleon. Vinen har et væld af anvendelsesmuligheder fra de lette kødretter til de meget krydrede. Det er en god ide at servere Zinfandel et par grader lavere, end man plejer for rødvine. KAN GEMMES INDTIL: 2019 PRIS: 69,50 kr. 15