KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 10 4.3 Sprog 11 5 KVALITETSOPLYSNINGER 13 5.1 Organisatorisk kvalitet 13 5.2 Faglig kvalitet 14 6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 17 6.1 Alle børn skal blive så dygtige, de kan 17 6.2 Flere inkluderes i almenområdet 18 6.3 Unicef projekt 20 7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 21 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Sinding Skole omfatter 0. - 6. klasse med i alt 68 elever. Skolen er beliggende 8 km nord for Herning og er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt, som foruden skolen også rummer den integrerede daginstitution "Hvepsereden", hvor dagplejen er tilknyttet, et kommunalt specialtilbud "Huset" og en idrætshal. Sinding-Ørre Midtpunkt fremtræder velholdt, og alle brugere opfordres til at værne om stedet. Midtpunktet ledes af en fællesleder, som er skolelederen, i samarbejde med den pædagogiske leder i Hvepsereden. Hele Midtpunktet har en fællesbestyrelse. Personalet i Midtpunktet har et fælles personalerum, holder fælles personalemøder og samarbejder på tværs af skole og dagtilbud. Udover hverdagens samarbejde er der f.eks lejrskoler hvert andet år, hvor hele Midtpunktet tager på lejrskole sammen. Sinding Skole er med i TA' Pulsen projektet, hvor bevægelse inddrages i den daglige undervisning, og børnene har mulighed for at tilmelde sig en EU støttet frugtordning. Læringsmiljøet bærer præg af, at vi ud over bevægelse har fokus på læringsstile, idet klasseværelserne er indrettet på en utraditionel måde. En del af undervisningen er niveaubaseret holdundervisning på tværs af årgangene. Forældre og børn oplever en høj grad af sammenhæng mellem daginstitution og skole, og de ældste børn i Hvepsereden er med i nogle af indskolingens timer hver uge. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Vi har i Sinding en skole: hvor de fysiske rammer er gode bl. a. med egen idrætshal som ligger tæt på naturen med mulighed for udeskole med tæt samarbejde med daginstitutionen Hvepsereden med dygtige ansatte med fokus på social kapital der arbejder positivt med implementeringen af skolereformen med en sund EU-frugt med en daglig løbetur for alle i indskolingen på 1 km og 2 km for de store elever som er en bevægelsesskole - med i TA PULSEN projektet sammen med 5 andre skoler i Herning Kommune med et ekstra tilbud til børn i AKT-vanskeligheder (Huset) der har som mål at ligge over gennemsnittet i de nationale test og i læseprøven i 1. klasse med fælles morgensang hver morgen lejrskole for alle klasser hvert andet år som er påbegyndt arbejdet med innovation og entreprenørskab gennem projektet "Børn på kanten" der hver dag arbejder målrettet for, at alle børn bliver så dygtige de kan, så flest muligt inkluderes i normalundervisningen, og så mange som muligt får en ungdomsuddannelse hvor implementeringen af skolereformens ideer og tanker er godt i gang 4
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Er ikke blevet pålagt at udarbejde handlingsplan 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Sinding- Ørre Midtpunkt, Skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2011/12 Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Kommentar: Jeg vil her give en samlet kommentar til denne oversigt og de 8 efterfølgende. Det, at vi har små klasser betyder, at en enkelt elev flytter mange procent. I vores egen oversigt over testresultaterne i de nationale test ligger vi samlet set klart over landsgennemsnittet. Skolens resultat er faktisk steget 6 procentpoint fra 12/13 til 13/14, så det er meget svært at gennemskue, hvordan vi i 13/14 skulle være mindre gode. Man er åbenbart gået over til andre kriterier for, hvornår børnene er gode. De kriteriebaserede tilbagemeldinger bliver introduceret fra og med foråret 2015. Her vil det være muligt at se, i hvilken grad eleverne opfylder de fagligt definerede niveauer for faget på klassetrinnet. De kriteriebaserede tilbagemeldinger vil være tilgængelige i "test og prøver" fra og med de obligatoriske test i foråret 2015. Indtil da ved vi ikke, hvad der forventes af os, hvilket er noget af et dilemma, når det allerede nu bliver brugt i en kommunal kvalitetsrapport. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 6
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-10,0-22,2-39,4 9,1 18,2 41,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,1-3,7 3,7-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-15,9-33,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 5,2 9,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,5 1,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er et skisma i, at eleverne samlet set er gået tilbage i læsning og matematik, mens vi har fået flere af de allerdygtigste elever. 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 7
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0-9,1-45,5 0,0 11,1 41,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,0 0,4 1,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-45,5 16,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0 31,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,7 1,0-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 8
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0 0,0-66,7-9,1-9,1 66,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,9 2,2 0,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 0,0 0,0 0,0 16,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 3,1-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 4.2.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skolen, 2013/14 2,3 1,0 Skolen, 2012/13 3,6 1,0 Skolen, 2011/12 2,0 1,8 Kommunen, 2013/14 2,4 1,2 0 5 10 15 20 Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Positiv udvikling - også at det er lykkedes at nedbringe lovligt fravær (ferier uden for skoleferieugerne). 10
4.3 Sprog 4.3.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.3.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Antal sprogvurderinger 2013/14 2012/13 2011/12 Skolen 10 8 0 Kilde: Rambøll Sprog 4.3.1.2 Fordeling på indsatsgrupper, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Indsatsgrupper, 2013/14 10% 90% Indsatsgrupper, 2012/13 100% Kommunen, Indsatsgrupper 2013/14 9% 9% 82% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Vi er tilfredse med at ligge bedre en normfordelingen. 4.3.1.3 Fordeling på indsatsgrupper for drengene, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Indsatsgrupper, 2013/14 dreng 100% Indsatsgrupper, 2012/13 dreng 100% Indsatsgrupper 2013/14 dreng, Kommunen 10% 10% 80% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 11
Kilde: Rambøll Sprog 4.3.1.4 Fordeling på indsatsgrupper for pigerne, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Indsatsgrupper, 2013/14 pige 14% 86% Indsatsgrupper, 2012/13 pige 100% Indsatsgrupper 2013/14 pige, Kommunen 8% 9% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 12
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Organisatorisk kvalitet 5.1.1 Elevtal 5.1.1.1 Elevtal, antal lærere og undervisning i dansk som andetsprog, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 2013/14 64 9 Skolen, 2012/13 63 8 Skolen, 2011/12 69 8 Kommunen, 2013/14 10.067 898 0,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for Antal lærere indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for Antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning. Ekstra lærer i 13/14 skyldtes overbelægning med to elever i specialtilbuddet "Huset". 13
5.2 Faglig kvalitet 5.2.1 Undervisning og kompetencedækning 5.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 83% 87% 91% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi er tilfredse med den høje dækning, men er også bevidste om, at vi som en lille skole er meget sårbare, hvis en lærer søger nye udfordringer. Det kan være svært at linjefagsdække fagene efterfølgende, så der kan komme udsving. Samtidig har vi mange lærere uddannet under 1991 loven, hvilket giver god kompetencedækning i grundskolen. 14
5.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Dansk 94% 100% Engelsk 57% 83% Historie 57% 61% Kristendomskundskab 59% 100% Matematik 90% 100% Natur/teknik 46% 100% Idræt 85% 100% Musik 89% 100% Madkundskab 73% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 5.2.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen 15
1. Klasse 86% 98% 2. Klasse 86% 96% 3. Klasse 83% 93% 4. Klasse 81% 92% 5. Klasse 80% 81% 6. Klasse 80% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16
6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 6.1 Alle børn skal blive så dygtige, de kan Sammenhæng/status: Det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Alle skal blive så dygtige de kan og inklusionen skal styrkes. Ligeledes skal vi mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til de faglige resultater. Kvalitetsrapporten viser, at vi skal have fokus på at få flere gode læsere og flere gode til regning/matematik i klasserne. Vi oplevede en tilbagegang fra 12/13 til 13/14. Samtidig udvides vores skoledistrikt, da Nøvling Skole lukker 31/7 2015 og Sinding Skole bliver elevernes nye distriktsskole Mål: Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i 2015. Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Kvalitetsudvikling Der sættes i det følgende fokus på: Implementering af kvalitetselementerne i skolereformen - Forenkling og videreudvikling af elevplanen, så den fungerer som et aktivt dokument - kommunalt udspil kommer - Kvalitetsrapporten som et redskab til evaluering og resultatopfølgning - At de nationale test viser, at 80 % er gode til at regne og læse på de enkelte årgange (niveau 3,4 og 5). - At andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år - At Inddrage det omgivende samfund i læringen Tiltag: -X-treme idræt motivation af drenge -Fokus på PLASØ (positiv læring og adfærd i Sinding-Ørre) -Læsevejleder er under uddannelse -Sprog- og læsestrategi i samarbejde med Hvepsereden -Tæt samarbejde med Hvepsereden om børn med vanskeligheder -Ved skoleudsættelse udarbejdes handleplan i Hvepsereden -Opfølgning på diverse sprogtest i Hvepsereden og skolen -Lokal implementering af skolereformens elementer i tæt samarbejde med Hvepsereden og lokale aktører. -Fortsat fokus på bevægelse i undervisningen og vores TA PULSEN profil -Fortsat læsebånd hver morgen med fokus på læsning i alle fag -Der skal følges endnu mere op på, om de fastsatte mål for eleven nås - målstyret undervisning -Videndeling, feedback og brug af evidensbaseret læring skal i langt højere grad være en del af hverdagen på Sinding Skole -Endnu bedre fremadrettet brug af diverse elevtest -Projekt Børn på kanten - et innovativt og entreprenant projekt i samarbejde med tre andre LIN skoler. Er støttet af udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker -Stor fokus på social kapital i samarbejdet mellem alle ansatte. Anerkendelse, trivsel og engagement giver jobtilfredshed og dermed bedre læring for eleverne Tegn: 17
-At alle børn bliver så dygtige de kan -At den sociale baggrunds betydning mindskes -At 95 % af en ungdomsårgang fra Sinding Skole kommer i gang med og afslutter en ungdomsuddannelse -At de nationale test viser, at 80 % er gode til at regne og læse på de enkelte årgange (niveau 3, 4 og 5). -At andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år -Medarbejdernes forskellige kompetencer bringes i spil Evaluering: I samarbejde med PPR, forvaltningen, ansatte, Fællesbestyrelsen, elever og forældre på møder og på pædagogiske dage. Via elevplaner, handleplaner, kvalitetsrapport, interne test, nationale test, sundhedsprofil på alle elever, trivselsundersøgelser. Via klasseforældremøder, skole/hjemsamtaler, PR, Fællesbestyrelsesmøde og Skoleintra. 6.2 Flere inkluderes i almenområdet Sammenhæng/status: På Sinding Skole har læringsstile, bevægelse og bevægelse i fagene været et indsatsområde de sidste 6 år. Det lykkes fortsat at inkludere elever fra vores specialklasse Huset til normalklasserne, og andre deltager i nogle af skolens normaltimer. Vi har i dette skoleår fortsat fokus på undervisningsdifferentiering via hold-deling samt vores 3. vej for inklusion kaldet PLASØ (positiv læring og adfærd i Sinding-Ørre). Her bruges de bedste elementer fra LP og PALS. Vi vil som udgangspunkt fortsat gerne kunne rumme alle elever i skoledistriktet. Samtidig udvides vores skoledistrikt, da Nøvling Skole lukker 31/7 2015 og Sinding Skole bliver elevernes nye distriktsskole Skolen har en uddannet AKT-lærer, og læsevejleder er under uddannelse. Dog er vi udfordret på antallet af elever på vores lille skole med vanskeligheder inden for forskellige områder både fagligt og socialt. Vi har et godt rygte, som en skole der er rummelig, og det betyder, at vi har nogle elever fra andre skoledistrikter, hvor forældrene vælger os til for at få en ny start for deres barn. Det går godt for børnene, men det er klart, at det udfordrer os, men på den anden side er vi også glade for tilliden og flere elever. Vi har udarbejdet en anti-mobbestrategi og en handleplan for håndtering af mobning. Vores status som bevægelsesskole TA Pulsen skole har givet vores elever en større robusthed. Når man hver dag i næsten al slags vejr kan løbe 2 km, og man kan klare 1½ times X-treme sport, giver man ikke så let op i en undervisningssituation. Mål: 18
Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015. Dette mål nås blandt andet ved at arbejde med følgende delmål: Reflekteret praksis: Sinding-Ørre Midtpunkt arbejder for helhed i barnets hverdag og opvækst, da der er en rød tråd fra dagpleje via daginstitution til skolen. Vi arbejder for, at rummelighed og inklusion bliver et fælles anliggende for alle i Midtpunktet. Der sættes i det følgende fokus på: Implementering af fælles Strategi- og handleplan for sprog- og læsning: Leg med bogstaver i Hvepsereden: Målet er blandt andet, at færre børn får behov for skoleudsættelse. Projektet deltog i Herning Kommunes innovationskonkurrence i 2013, og forslaget var med i juryens bruttoliste over 12 finalekandidater. Målsætning for Sinding skole: -Møde den enkelte elev ud fra dens erfaringer og forudsætninger for sprog, læsning og skrivning -Stimulere, vedligeholde og videreudvikle elevens færdigheder i forhold til læsning, sprog og skrivning, så eleven udfordres i forhold til de kompetencer og potentialer, denne har med sig -Præsentere eleverne for forskellige genre- og teksttyper, som tilsammen skaber en platform for lyst til at læse i samtlige fag -At niveauet for læsning bliver bedre, så alle klasser i de nationale test er gode til læsning jævnfør kvalitetsrapporten Tiltag: At Strategi- og læseplanen for Hvepsereden og Sinding skole som udførligt beskriver mål, tiltag, kendetegn for en læser på de forskellige trin samt evaluering kendes og bruges. Planen ligger på Midtpunktets hjemmeside og vil være for omfattende at gengive her Der foretages en sprogvurdering af børnene i Hvepsereden og i 0. klasse jævnfør Herning kommunes målsætning. Der følges op på vurderingerne og der iværksættes de nødvendige tiltag At de nye digitale elevplaner bruges proaktivt Klare læringsmål og høje forventninger til personale og elever Elever med læse-, stave-, og skrivevanskeligheder tilbydes individuelt tilrettelagt forløb i Styrkecenteret. AKT-lærer og læsevejleder: At deres roller og opgaver beskrives, implementeres og udvikles. Tegn: -At vi så vidt muligt kan rumme områdets børn i Skolen og i Midtpunktet, så antallet af elever, der sendes i andre tilbud mindskes. Som udgangspunkt skal skoledistriktets børn være i Sinding-Ørre Midtpunkt. -At alle elever udvikler deres evner optimalt -Godt arbejds- og undervisningsmiljø -At alle elever bliver så dygtige de han, at trivselsmålinger viser trygge og glade børn og tilfredse forældre -At 80 % i klasserne er gode læsere -At Husets elever fortsat integreres i skolen klasser Evaluering: 19
-I samarbejde med PPR, forvaltningen, Fællesbestyrelsen, ansatte, elever og forældre vurderes indsatsen for at flere inkluderes i almen-området -Via egne test, nationale test, elevplaner og handleplaner -Via videndeling (fællesmøder i Midtpunktet, LIN, skolekom og skoleintra) -I Fællesbestyrelsen, PR-møder, i ledelsen og ved forældresamtaler/møder 6.3 Unicef projekt Sammenhæng/status: Herning UNICEF By 2015 Mål: Sætte fokus på børns vilkår og på børns rettigheder samt samle penge ind til børn i verdens fattigste lande. Projektet kan desuden åbne for at arbejde på tværs af fag og med flere forskellige samarbejdspartnere Tiltag: Vores bidrag vil komme til at ligge efter sommerferien, så det kan indgå i årsplanen for skoleåret 15/16. Arbejdet vil foregå i teamet Tegn: At vores elever får større viden om UNICEF og børns vilkår rundt omkring i verden. Via gode ideer og entreprenørskab og innovation håber vi at kunne samle penge ind til det gode formål. Evaluering: Løbende 20
7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Fællesbestyrelsen ser skolen som en særdeles velfungerende skole. Det sikres gennem et dagligt engagement blandt de ansatte. Vi har en rød tråd helt fra dagpleje og op gennem skolen gennem den fælles ledelse, der er etableret, og som er velfungerende. Vi sikre vores elever de bedst mulige læringsmiljø blandt andet gennem daglig fysisk udfoldelse, da vi er en "ta pulsen skole". Vi inkluderer de elever, der kan håndteres inden for rammerne. Dette arbejde er vi efterhånden blevet ret gode til, da også vi inkluderer elever fra "Huset". Vi har satset på at alle skal være gode til at læse og det sker blandt andet gennem vores læsebånd hver morgen, som både sikrer gode læsefærdigheder til gavn for alle fag, men som også giver eleverne en rolig start på skoledagen. Vi prioriterer højt at de nationale og kommunale mål nås. Dette sker bl.a. ved en god implementering af skolereformen, som vi er godt på vej med i samarbejde med lokale foreninger. På vegne af fællesbestyrelsen Maja Bang 21
Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune 1