MAJ 2017 INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FLYGTNINGE UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND I samarbejde med
Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Indvandrere og efterkommere s. 4 Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge s. 5 Udenlandsk arbejdskraft s. 5 Indvandrere og efterkommere s. 6 Tabel 1 Befolkningen i Nordjylland efter herkomst og socioøkonomisk status i 2015 s. 6 Figur 1 Udvikling i befolkningen efter socioøkonomisk status og herkomst i Nordjylland s. 6 2008-15 (16-64 år) Figur 2 Beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser for befolkningen i Nordjylland efter herkomst s. 7 (16-64 år) i 2015 Figur 3 Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og s. 7 ikke vestlige lande og for personer med dansk oprindelse (16-64 år). RAR Nordjylland. 1980-2015 Figur 4 Indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen i Nordjylland (16-64 år) i s. 8 2015 Figur 5 Indvandrere og efterkommere i Nordjylland (15-64 år). Top 20 efter oprindelsesland. s. 8 4. kvt. 2016 Figur 6 Højeste fuldførte uddannelse, 15-69 år, efter herkomst i Nordjylland s. 9 Figur 7 Arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken efter herkomst i Nordjylland (16-64 år) s. 10 Tabel 2 Beskæftigelsesgab med og uden uddannelse s. 10 Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge s. 11 Figur 8 Flygtninge visiteret til kommuner i RAR Nordjylland s. 11 Figur 9 Kønsfordeling for integrationsydelsesmodtagerne i Nordjylland i sep. 2015 s. 11 (n=2.065) Figur 10 Herkomst for integrationsydelsesmodtagerne i Nordjylland. Top 10 (sep. 2015) s. 11 Figur 11 Alder og antal på integrationsydelsesmodtagerne i Nordjylland (sep. 2015, s. 12 n=2.065) Figur 12 Integrationsydelsesmodtagere (under integrationsprogrammet) som andel af s. 12 befolkningen i Nordjylland (16-64 år) i 1. kvt. 2017 Figur 13 Beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i RAR Nordjylland s. 13 Figur 14 Fuldtidsbeskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i RAR s. 13 Nordjylland i 2016 Figur 15 Modtagere af kontanthjælp/integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet s. 13 - fordelt på visitationskategori - RAR Nordjylland Figur 16 Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet som s. 14 er visiteret jobparat/åbenlys uddannelsesparat, marts 2017 Figur 17 Integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, fuldaktiverede s. 14 i virksomhedspraktik og løntilskud - 1. kvartal 2017 Figur 18 De fleste flygtninge har få formelle kompetencer med s. 14 2
Figur 19 Undersøgelse af flygtninges kompetencer s. 15 Figur 20 IGU forløb i RAR Nordjylland pr. 12. apr. 2017 s. 15 Udenlandsk arbejdskraft s. 16 Figur 21 Fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i RAR Nordjylland s. 16 Figur 22 Udenlandske arbejdstagere i Nordjylland (okt. 2016) Top 10 s. 16 Figur 23 Top 10 - Brancher med flest fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere, s. 17 RAR Nordjylland, 2016 Figur 24 Udenlandske statsborgeres andel af beskæftigelsen, 2016 RAR Nordjylland s. 17 3
Indledning Beskrivende arbejdsmarkedsstatistik inddeler ofte befolkningen i undergrupper inden for variable, som har betydning for graden og karakteren af arbejdsmarkedsdeltagelse. Alder og uddannelsesniveau, eksempelvis, er variable, som i høj grad har indflydelse på tilknytningen til arbejdsmarkedet. I de senere år har der været betydelig opmærksomhed omkring indvandrere og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning herunder også de nyankomne flygtninge. Ligeledes har der været stigende interesse for udenlandsk arbejdskraft særligt fra østeuropæiske EU-lande. Fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv er denne interesse velbegrundet, idet udenlandsk arbejdskraft og borgere med indvandrerbaggrund udgør en stadig større del af den danske arbejdsstyrke. I forbindelse med RAR Nordjyllands møder med de kommunale udvalgsformænd, såvel som i Arbejdsmarkedskontor Midt- Nords dialog med kommunerne, er der således også fremkommet ønsker om et solidt, fælles vidensgrundlag i forhold til denne udvikling. Særligt Jobcenter Vesthimmerland indgik tidligt i dialog med RAR Nordjylland og Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord (AMK) om at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde et længere notat. Som udløber heraf blev der etableret en arbejdsgruppe bestående af Job- og borgerservicechef i Vesthimmerlands kommune, Lone Lollesgaard og, på vegne af RAR Nordjylland, Arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt (AMK) samt Lars Pilgaard (AMK) og Lasse Jungberg (AMK). Forelæggende notat er således udarbejdet af RAR Nordjylland i tæt samarbejde med Jobcenter Vesthimmerland med det formål at bidrage til et fælles vidensgrundlag gennem fremdragelsen af relevant statistisk materiale inden for en arbejdsmarkedspolitisk kontekst. Notatet tager udgangspunkt i tre overordnede klassifikationer, som dog er delvist overlappende: Indvandrere og efterkommere Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Udenlandsk arbejdskraft Indvandrere og efterkommere Indvandrere er defineret ved at være født i udlandet af forældre, som ikke er danske statsborgere født i Danmark. Efterkommere er derimod født i Danmark, men ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Ofte skelnes der mellem indvandrere og efterkommere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. 1 I nærværende notat foretages denne skelnen, i det omfang det er muligt ud fra tilgængelige data. I RAR Nordjylland er der 37.245 indvandrere (93 pct.) og efterkommere (7 pct.) i alderen 16-66 år, hvilket svarer til 9,8 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe. 21.276 (57,1 pct.) af indvandrerne og efterkommerne er fra ikke-vestlige lande. De udgør 5,6 pct. af den nordjyske befolkning i alderen 16-66 år. Indvandrere og efterkommere er således en relativt stor gruppe, og alene af den grund er det interessant at beskrive gruppen i en arbejdsmarkedspolitisk kontekst. Gruppens størrelse bevirker også, at data er forholds- 1 Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand 4
vis robuste. Endvidere er der tilgængelige data tilbage til 1980, hvilket muliggør et historisk perspektiv. Endelig er gruppen også relevant som referenceramme i forhold nyankomne flygtninge. De indgår i gruppen, men deres andel er relativt lille. Der er imidlertid mange indvandrere, der er kommet til Danmark som flygtninge, og dermed er karakteristika ved gruppen af indvandrere og efterkommere med til at tegne et billede af de muligheder, udfordringer etc., der knytter sig til arbejdsmarkedsintegrationen af nyankomne flygtninge. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som dermed har fået opholdstilladelse som flygtning (dvs. asyl som opholdsgrundlag). Flygtninge indgår også i kategorien indvandrere, men udgør en relativ lille del heraf. Statistisk kan det være en udfordring at beskrive flygtningegruppen, idet få statistikker afgrænser denne gruppe. Familiesammenførtes opholdsgrundlag er familiesammenføring. I det omfang det er muligt, skelnes der i indeværende notat mellem familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til øvrige. I en beskrivelse af flygtningegruppen giver det således mening at medtage voksne, som er familiesammenført til flygtninge (ægtefælle/fast samliv) i det omfang dette er statistisk muligt. Antallet af flygtninge, som får asyl i Danmark, varierer fra år til år. Større og længerevarende konflikter medfører ofte flere flygtninge, som det eksempelvis er tilfældet med konflikten i Syrien og i 1990 erne konflikten i det tidligere Jugoslavien. Flygtningetallet er de senere år steget primært som følge af, at flere syrere får asyl i Danmark. I perioden 2010-2015 ankom cirka 4.000 flygtninge til kommunerne i RAR Nordjylland. Data for 2016 og 2017 viser, at antallet af flygtninge er nedadgående i forhold til 2015. Sammenlignet med store dele af den øvrige indvandrergruppe er flygtninges situation anderledes. Mange indvandrere har således opholdt sig i Danmark i mange år, flere har uddannet sig i Danmark, og mange har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Flygtningene har som udgangspunkt ingen danskkundskaber, og få har formel uddannelse, som anerkendes i Danmark. Hertil kommer andre forhold, som kan være medvirkende til, at flygtninge befinder sig i en udsat position. Følgelig kan der, fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv, være særlige udfordringer forbundet med arbejdsmarkedsintegration af denne gruppe af borgere. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandske arbejdstagere er defineret som personer med udenlandsk statsborgerskab med lønindkomst i Danmark. Følgelig er det en meget sammensat gruppe, som blandt andre omfatter arbejdstagere fra Norden, øvrige EU/EØS samt borgere fra 3. lande med ophold til erhverv. Endvidere indgår flygtninge og indvandrere, som ikke har opnået dansk statsborgerskab. Fordi gruppen af udenlandske arbejdstagere er meget sammensat, er det vanskeligt at sige noget generelt herom. Den største gruppe blandt udenlandske arbejdstagere, og den gruppe, der har oplevet størst vækst, er arbejdstagere fra øvrige EU-lande primært de østeuropæiske lande, som er optaget i EU efter år 2000. Som det fremgår af notatet, er der cirka 12.000 udenlandske arbejdstagere i RAR Nordjylland, hvilket svarer til 5,8 pct. af beskæftigelsen. 5
Indvandrere og efterkommere Tabel 1 I Nordjylland er der 239.272 personer med dansk oprindelse, som er beskæftigede. Det svarer til 93,6 pct. af de beskæftigede. Personer med dansk oprindelse udgør 91,3 pct. af befolkningen. De er således lidt overbeskæftigede i forhold til deres andel af befolkningen. Der er 8.323 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det svarer til 3,3 pct. af de beskæftigede. De udgør 3,9 pct. af befolkningen og er dermed lidt underbeskæftigede i forhold til andelen af befolkningen. Der er 7.954 beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det svarer til 3,1 pct. af de beskæftigede. De udgør 4,7 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. De er dermed også lidt underbeskæftigede i forhold til andelen af befolkningen. Figur 1 Figur 1 viser udviklingen fra 2008 til 2014 for befolkningen (16-64 år) efter herkomst og socioøkonomisk status. Det fremgår blandt andet, at beskæftigelsen er faldet med 25.420 for personer med dansk oprindelse, og at beskæftigelsen er steget med 2.003 for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og med 797 for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Dette skal blandt andet ses i lyset af befolkningsudviklingen for de pågældende grupper. Antallet af personer med dansk oprindelse (16-64 år) er faldet med 15.113, mens der er blevet 4.184 flere indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 4.363 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 6
Figur 2 Figur 2 viser beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser for befolkningen efter herkomst. Det fremgår blandt andet, at personer med dansk oprindelse har den højeste andel i beskæftigelse med 72,7 pct. og også den højeste andel, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, med 75,7 pct. i arbejdsstyrken. Det fremgår også, at 59,8 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal er 44,1 pct. for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er 26,6 procentpoint lavere end for befolkningen i alt. Figur 3 Figur 3 viser de langsigtede tendenser for beskæftigelsesfrekvensen. Over tid skal man være opmærksom på, at der kommer nye grupper af indvandrere til, og blandt andet konjunkturer har stor indflydelse på muligheden for at få et job. Det fremgår, at andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande over tid har haft en beskæftigelsesandel, der var 10-12 procentpoint lavere end personer med dansk oprindelse. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft en mere svingende beskæftigelsesfrekvens. I 1995 var der 43,9 procentpoint i forskel i forhold til personer med dansk oprindelse, mens der i 2014 var 25,9 procentpoint i forskel. 7
Figur 4 Figur 4 viser indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen i kommunerne i Nordjylland. Det fremgår, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 4,1 pct. af befolkningen i Nordjylland, og at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 5,3 pct. af befolkningen. Der er betydelig variation mellem kommunerne. I Aalborg er der den højeste andel af indvandrere og efterkommere, idet 6,8 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens 5,3 pct. af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Figur 5 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 3.067 2.721 2.289 Polen Rumænien Indvandrere og efterkommere i Nordjylland (15-64 år). Top 20 efter oprindelsesland. 4. kvt. 2016 Syrien 1.463 1.383 1.306 1.302 1.296 1.179 1.080 1.048 1.044 1.035 973 890 839 819 678 661 623 Bosnien-Hercegovina Vietnam Tyskland Ukraine Norge Irak Libanon Iran Thailand Litauen Somalia Sri Lanka Tyrkiet Eritrea Afghanistan Kina Bulgarien Figur 5 viser, hvilke lande indvandrere og efterkommere kommer fra. Der er i alt 37.197 indvandrere og efterkommere i Nordjylland i 4. kvartal 2016. Der er indvandrere og efterkommere fra 178 lande i Nordjylland. Borgere fra top 20 landene udgør 69,1 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Det fremgår blandt andet, at 3.067, svarende til 8,2 pct. af gruppen, kommer fra Polen, mens 2.721 (7,3 pct.) kommer fra Rumænien, og 2.289 (6,2 pct.) kommer fra Syrien. Kilde: Statistikbanken; Folk1C 8
Figur 6 Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens, og forskellene på beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere indsnævres, hvis der korrigeres for, at indvandrere og efterkommere generelt har mindre uddannelse. Figuren viser den højest fuldførte uddannelse efter herkomst i Nordjylland i henholdsvis 2006 og 2016. Andelen af kortuddannede var en anelse højere for indvandrere og efterkommere i 2006. I perioden 2006-2016 er andelen af kortuddannede mindsket med 5 procentpoint for borgere med dansk oprindelse, mens det tilsvarende fald for indvandrere og efterkommere kun er på 1 procentpoint. Følgelig er det i 2016 39 pct. af borgerne med dansk oprindelse, der er kortuddannede, mens det for indvandrere og efterkommere er 45 pct. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er væsentligt højere for personer med dansk oprindelse. Den ligger på 37 pct. og er uændret i perioden 2006-2016. I samme periode er andelen af indvandrere og efterkommere med en erhvervsfaglig uddannelse faldet fra 27 pct. til 23 pct. Korte videregående uddannelser (KVU) udgør en lille andel i det samlede uddannelsesbillede. Andelen er lidt højere for indvandrere og efterkommere, og for begge grupper har der været en stigning på 1 procentpoint i perioden. Andelen med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) er lidt højere for personer med dansk oprindelse, og andelen er steget med 2 procentpoint i perioden. For indvandrere og efterkommere er andelen derimod faldet med 1 procentpoint. Andelen med en lang videregående uddannelse (LVU) er bemærkelsesværdig, fordi den er betydeligt højere for indvandrere og efterkommere. For personer med dansk oprindelse er andelen steget fra 5 pct. i 2006 til 7 pct. i 2016. For indvandrere og efterkommere er andelen med en LVU i samme periode steget fra 10 pct. til 15 pct. 9
Figur 7 40% 35% 30% 25% 20% Arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken efter herkomst i Nordjylland (16-64 år) Figur 7 viser antal arbejdsløse i procent af arbejdsstyrken i Nordjylland efter herkomst. Det fremgår, at der har været store forskelle i arbejdsløsheden afhængigt af herkomsten, men at der er nogenlunde de samme udviklingstræk over tid. 15% 10% 5% 0% Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Kilde: Statistikbanken; Ras1; Ras207 og Ras201 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde den højeste ledighed i 1990 med 34,6 pct. arbejdsløse. Fra midt 1990 erne faldt arbejdsløsheden blandt ikkevestlige indvandrere betydeligt, og de profiterede mærkbart af højkonjunkturen fra 2005-2007 med et ledighedsfald fra 19,4 pct. i 2005 til 5,9 pct. i 2007. Tabel 2 Beskæftigelsesgab med og uden uddannelse Kilde: Hans Lassens foredrag Som beskrevet under figur 6 er der en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens, hvilket også fremgår af tabel 2. Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesgabet mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere og efterkommere indsnævres betragteligt, når de personer fra de respektive grupper, der indgår i sammenligningen, afgrænses til personer med en dansk kompetencegivende uddannelse. 10
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Figur 8 Det fremgår af figuren, at antallet af flygtninge, som blev visiteret til de nordjyske kommuner, lå stabilt omkring 350 i årene 2010, 2011 og 2012. Herefter steg antallet frem mod 2015, hvor 1.539 flygtninge blev visiteret til de nordjyske kommuner. Syrere udgør over halvdelen af de flygtninge, som fik opholdstilladelse i 2015. Herefter følger flygtninge fra Eritrea samt statsløse som de største grupper. Antallet af flygtninge visiteret til de nordjyske kommuner i 2016 er 1.048, mens tallet for de første 3 måneder af 2017 er 163. Figur 9 Integrationsydelse blev indført pr. september 2015. Integrationsydelsesmodtagerne er borgere, som ikke opfylder opholdskravet (bopæl i Danmark i mindst 7 af de seneste 8 år), men i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Som det fremgår af figuren, er der blandt modtagere af integrationsydelse en overvægt af mænd, idet de udgør knap 2/3. Figur 10 Fordelt på oprindelsesland er langt den største gruppe af integrationsydelsesmodtagere syrere, idet de udgør over halvdelen af hele gruppen. De næststørste grupper er fra Eritrea, Somalia og Colombia. 11
Figur 11 Af modstående figur, hvor integrationsydelsesmodtagerne er fordelt på alder, fremgår det, at de fleste er relativt unge. Således er ca. halvdelen i alderen 16-30 år (47 pct.), 34 pct. er i alderen 31-40 år, mens de resterende 19 pct. er over 40 år. Figur 12 Figur 12 viser andelen af integrationsydelsesmodtagerne under integrationsprogrammet i aldersgruppen 16-64 år i forhold til befolkningen samlet set i den samme aldersgruppe i 1. kvt. 2017. I gennemsnit er det 0,7 pct. af befolkningen i Nordjylland, der tilbydes en indsats under integrationsprogrammet. Det svarer til 2.720 personer og omregnet til fuldtidspersoner svarer det til 2.508. Aalborg har det højeste antal med 805 borgere under integrationsprogrammet. Brønderslev har den højeste andel med 1,1 pct. af befolkningen. 12
Figur 13 Figur 14 Det stigende antal flygtninge kan både registreres ved at se på beskæftigelsesudviklingen for flygtninge og antallet af flygtninge på offentlige forsørgelsesydelser. Af figuren fremgår det, at antallet af fuldtidsbeskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er steget fra 110 i 2008 til 377 i 2016. Ses der i stedet på, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har haft beskæftigelse (ikke fuldtidspersoner) er tallene væsentligt højere 241 i 2008 og 1.219 i 2016. Modstående figur viser, hvordan beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordeler sig på brancher. Industrien er den branche, der beskæftiger flest inden for den pågældende gruppe. Herefter følger hoteller og restauranter, sundhed og socialvæsen, handel samt bygge og anlæg. Figur 15 Figuren viser antallet af personer, som er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp/integrationsydelse. Antallet er steget fra 763 i 1. kvartal 2014 til 2.502 i 1. kvartal 2017. Af figuren fremgår det endvidere, hvordan borgerne er visiteret. I 2014-2015 var næsten alle visiteret som aktivitetsparate. Fra medio 2016 visiteres flere som jobparate, og efter indførelsen af nye regler vedr. visitation af nyankomne pr. oktober 2016 er mange flere blevet visiteret som jobparate eller åbenlys uddannelsesparate. 13
Figur 16 Dette betyder også, at langt flere integrationsydelsesmodtagere indgår i ledighedsstatistikken. Som det fremgår af modstående figur, er der nogen variation mellem kommunerne. Forskellen kommunerne imellem er dog indsnævret betragteligt over de seneste måneder, og mange kommuner ligger forholdsvis tæt på gennemsnittet for RAR Nordjylland, hvor andelen af jobparate/åbenlys uddannelsesparate er på 71 pct. Figur 17 Visitationen af integrationsydelsesmodtagere som jobparate betyder blandt andet, at de kan deltage i virksomhedsrettede tilbud. Figuren viser antallet af integrationsydelsesmodtagere, som i 1. kvartal 2017 var aktiveret i virksomhedspraktik eller løntilskud. Figur 18 Der foreligger ikke præcise data vedrørende flygtninges uddannelsesniveau. Figuren til venstre viser sprogudbydernes vurdering af uddannelsesbaggrund. 36 pct. vurderes at have ingen eller ringe skolebaggrund. 55 pct. vurderes at have kortere skole- eller uddannelsesbaggrund, mens 9 pct. vurderes at have mellem- eller lang uddannelsesbaggrund. Dette billede bekræftes af den følgende figur, som er baseret på besvarelser fra 1.036 flygtninge, hvor 55 pct. svarer, at have grundskole som højest gennemførte uddannelse. 14
Figur 19 Undersøgelse af flygtninges kompetencer Figur 20 Som følge af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration (marts 2016) blev integrationsgrund-uddannelsen (IGU) indført som en 3-årig forsøgsordning. Formålet med IGU en er at sikre arbejde og opkvalificering til flygtninge og familiesammenførte, og dermed fungere som trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Pr. 12. april 2017 har SIRI registreret 413 IGU-forløb på landsplan heraf 67 i RAR Nordjylland svarende til 16,2 pct. 15
Udenlandsk arbejdskraft Figur 21 Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark er i modstående figur inddelt i 3 undergrupper. For nordiske statsborgere har der i perioden 2008-2016 været en svag stigning fra 992 til 1.228 svarende til 24 pct. Antallet af fuldtidsbeskæftigede 3. landsborgere er steget fra 2.849 til 3.617 (+27 pct.), hvilket blandt andet skyldes stigningen i antallet af flygtninge i beskæftigelse. Den mest markante stigning ses for borgere fra EU/EØS/EFTA uden Norden. For denne gruppe er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget fra 3.907 til 6.833, hvilket er en stigning på 75 pct. Figur 22 Modstående figur viser antallet af udenlandske arbejdstagere for de 10 nationaliteter, som der er flest beskæftigede af i RAR Nordjylland. Polen, Rumænien, Litauen og Letland er østeuropæiske lande, som er blevet optaget i EU efter år 2000. De har til sammen 4.683 beskæftigede svarende til 39 pct. af de beskæftigede udenlandske statsborgere. Tyskland, Norge, Sverige og Storbritannien er gamle EU/EØS lande og traditionelt vigtige handelspartnere. Der er 1.984 (16 pct.) statsborgere fra disse lande, som er beskæftiget i RAR Nordjylland. Endelig er Ukraine og Thailand de 2 tredjelande, der er med på top-10 med sammenlagt 1.116 (9 pct.) beskæftigede. 16
Figur 23 I 2016 var der 11.647 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i RAR Nordjylland. Ca. ¼ af disse var beskæftiget i industrien (2.825). Herefter følger, som de brancher der beskæftiger flest udenlandske statsborgere, landbrug, skovbrug og fiskeri (1.595), sundhed og socialvæsen (1.289) samt rejsebureau, rengøring mv. (1.022). Figur 24 Udenlandske statsborgere udgør 5,8 pct. af de beskæftigede i RAR Nordjylland. De fleste kommuner ligger relativt tæt på gennemsnittet. Udenlandske statsborgeres andel af beskæftigelsen er størst i Vesthimmerland (7,9 pct.) og Frederikshavn (7,1 pct.), mens andelen er mindst i Brønderslev (3,8 pct.) og Læsø (4,3 pct.). 17