Pædagogisk tilsyn forår 2011 Tilbagemelding til børn og skoleudvalget
P dagogisk tilsyn 2011 Indledning Afdeling Błrn har p vegne af kommunalbestyrelsen fłrt tilsyn med arbejdet i kommunale og selvejende daginstitutioner i for ret 2011. Denne rapport er en tilbagemelding p de fłrte tilsyn. I det p dagogiske tilsyn tages der udgangspunkt i Dagtilbudsloven, Vision 2017, den overordnede błrn og ungepolitik, sektorpolitikkerne, kvalitetsm l- og aftalem l. P tilsynsmłdet har der v ret fokus p institutionens arbejde med at skabe et godt błrneliv i et udviklingsperspektiv. P tilsynet med institutionerne er fłlgende temaer med baggrund i henholdsvis den overordnede błrn og ungepolitik og de opstillede kvalitetsm l for Afdeling Błrn blevet drłftet: Relationer L ring Sundhed Inklusion/błrn med s rlige behov Sammenh nge Kompetenceudvikling Trivsel i personalegruppen Tilbagemeldingerne i rapporten er ligeledes delt op i forhold til ovenst ende temaer, og hvert tema bliver i muligt omfang beskrevet i forhold til fłlgende: Uddannelse og metoder Faglighed For ldresamarbejde Effekt for błrn Fremadrettet
Relationer/ relations og ressourceorienteret p dagogik Uddannelse og metoder: En stor del af det p dagogiske personale i institutionerne i Randers har uddannet sig i ICDP (International Childhood Developement Program). Det er et teoretisk og praksis n rt forlłb med fokus p at kvalificere samspillet mellem błrn og det p dagogiske personale og med en ressourceorienteret tilgang til błrnene. I 65 % af institutionerne har 80-100 % deltaget i ICDPkurser. I nogle institutioner praktiseres systematisk vejledning, forest et af leder eller p kort vejlederuddannelse. dagog med en I de fleste institutioner arbejdes der med sociogrammer og venskabsskemaer, for systematisk at sikre, at der arbejdes p, at błrnene fłler sig som en v rdifuld del af f llesskabet og har relationer til b de błrn og det p dagogiske personale. I de fleste institutioner praktiseres de gode fort llinger om błrnenes hverdag til for ldre, błrn og hinanden i gruppen. Det har en positiv indflydelse p barnets trivsel, l ring og udvikling. Video har v ret brugt aktivt i uddannelsen, og de fleste łnsker at udbygge brugen. Flere institutioner har meget positive erfaringer med at bringe videoklip med i det tv rfaglige samarbejde. Videoanalyse bruges ogs flere steder i for ldresamarbejdet, og giver for ldrene stłrre forst else for, hvordan institutionen og de selv kan understłtte barnets trivsel, l ring og udvikling. Faglighed Internt har det bevidste relationsarbejde generelt lłftet fagligheden og haft en positiv effekt p personalesamarbejdet i forhold til mere erfaringsudveksling og refleksion og benhed m.h.t. at drłfte egen og hinandens praksis. Bliver det p dagogiske personale usikker p egne handlinger i forhold til et barn eller en barnegruppe, gives der gennemg ende udtryk for, at man er gode til at hente sparring og vejledning ved andre. Der reageres hurtigere p problematikker. Effekt for błrnene Arbejdet med relationer og samspil har generelt haft en positiv effekt p stemningen og tonen i institutionerne. En institution giver f.eks. udtryk for at błrnene er meget opm rksomme og hj lpsomme overfor hinanden. Der sk ldes mindre ud. En for lder fort ller, at han har stor respekt for den anerkendende tilgang, personalet udłver ved opst ede konflikter mellem błrnene.
Flere medarbejdere fort ller, at de kan se en forskel i błrnenes adf rd, som bliver mindre konfliktfyldt og mere deltagende, n r der handles ressourceorienteret fra det p dagogiske personale. Fremadrettet De fleste ser arbejdet med relations og ressourceorienteret p dagogik som en fortsat proces med behov for stadig opm rksomhed p udvikling af faglige metoder. Flere institutioner łnsker at bruge videoanalyse systematisk i deres arbejde, for at understłtte błrnenes relationskompetencer og f llesskabsfłlelse, samt styrke deres l ringskompetencer. Et fokus som vi vurderer med fordel skal understłttes for at optimere tidsforbrug og udbytte af ICDPmetoden. Det h nger meget fint sammen med fokus p inkluderende praksis. Det vurderes, at der generelt skal arbejdes med organisering i forhold til at skabe mere tid til planl gning, bearbejdning og refleksion. 4
Sundhed Metoder Overhalvdelen af institutionerne (54 %) har udarbejdet lokale sundhedspolitikker, hvor der beskrives, hvordan de arbejder med sundhed i hverdagen. Der arbejdes bredt med sundhed i n sten alle institutionerne, ogs selv om der ikke er formuleret en decideret sundhedspolitik. Det kan eksempelvis v re temaer som hygiejne, słvn, bev gelse, syge błrn i institutionen, mobning m.fl. I forhold til i hvor hłj grad institutionerne fłlger Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at błrn skal bev ge sig mindst 60 minutter om dagen, er det langt de fleste institutioner (84 %), der indretter hverdagen, s ledes błrnene bev ger sig de anbefalede 60 minutter om dagen. I alle institutioner l gges der v gt p, at błrnene kommer ud hver dag. Ligesom der t nkes i indretning af de fysiske rammer b de ude og inde, s ledes błrnenes motorik udfordres. Med udgangspunkt i l replanstemaet Krop, kost og bev gelse tilrettel gges der emneuger omkring motion, idr t, sang, dans og musik. En del institutioner bruger gymnastiksale / idr tshaller i n rmiljłet. Der er et stort fokus p kost, og mange institutioner har formuleret en kostpolitik, hvor der bl.a. tages stilling til sukker og slik i hverdagen, i forbindelse med afholdelse af błrnefłdselsdage. Over halvdelen af institutionerne har beskrevet, at de har andre for ldrearrangerede kostordninger. Det kan for eksempel v re frugtordninger, morgenmadsordninger, eftermiddagsmadordninger mm. Enkelte institutioner n vner łkologi som et tema. Madpakker er ogs et tema, her understreger de fleste, at for ldre bakker op med gode og sunde madpakker til błrnene. I det hele taget opleves der et stort for ldreengagement p temaet kost, b de bredt i for ldregruppen, men is r ogs i for ldrebestyrelserne. Fremadrettet Vurderingen er, at langt de fleste institutioner dagligt arbejder og er opm rksomme p błrnenes sundhed og sundhed generelt. Med henblik p at f udfoldet et bredt sundhedsbegreb vil der fra Afdeling Błrns side blive iv rksat drłftelser og tiltag, der kan understłtte udarbejdelse og implementering af sundhedspolitikker p hele omr det. N r det g lder bev gelsesanbefalingen, p peger flere institutioner, at de gerne vil inddrage og udfordre for ldre mere p błrnenes bev gelsesmuligheder uden for institutionen. Det g lder eksempelvis transport til og fra institutionen.
Arbejdet med l ring og p dagogiske l replaner I en stor del af institutionerne i Randers Kommune arbejdes der dagligt og bevidst med at understłtte błrnenes l ring. Det kan v re i konkrete hverdagssituationer s vel som i mere planlagte aktiviteter og forlłb. I nogle institutioner foreg r det mere bevidste arbejde med l ring i projektperioder. Uddannelse og metoder Hensigten er, at institutionerne i Randers arbejder med udgangspunkt i en model, som skal sikre en styrkelse af kvaliteten i arbejdet med at understłtte błrnenes l ring. Modellen hedder P dagogiske L replaner i Randers (PLR 8) og best r af 8 punkter 1. Forud for implementeringen af modellen har der v ret igangsat en understłttende proces. Alle institutioner forholder sig til modellen. En stor del af dem fłlger modellen og betragter den som et brugbart arbejdsredskab, der kan hj lpe med at sikre et kvalitetslłft i forhold til arbejdet med l ring med udgangspunkt i s vel de lovgivningsm ssige som de lokalpolitiske skitserede krav og indsatsomr der. Faglighed Arbejdet med l replansmodellen i Randers har styrket institutionerne i at blive mere systematiske i arbejdet med l ring, s ledes der, for en stor dels vedkommende, er en sammenh ng mellem deres v rdier, principper, opstillede m l for l ring, metoder, dokumentation og evaluering af om indsatserne har virket. Det bevidste arbejde med l ring har dermed lłftet fagligheden og łget bevidstheden hos det p dagogiske personale om dels alle de l ringspotentialer, der er koblet til det 0-5- riges barns hverdagsliv dels om hvilke metoder og aktiviteter, der kan v re med til at indfri disse l ringspotentialer. Effekt for błrnene Vurderingen er, at styrkelsen af fagligheden omkring arbejdet med l ring har en gavnlig effekt p błrnene. Leg og l ring betragtes i denne sammenh ng i alle institutioner som to uadskillelige stłrrelser. I łjeblikket arbejder en tredjedel af institutionerne eksempelvis med matematik som aftalem l, og det kobles til arbejdet med l ring. Fłlgende eksempel, fra en vuggestue der arbejder med matematik, illustrerer bl.a., hvordan arbejdet med l ring kan m rkes hos błrnene (redigeret uddrag): L ring om matematik starter langt tidligere, end n r barnet starter i skole. Det p dagogiske personale i vuggestuen er opm rksom p dette og spłrger eksempelvist bevidst 1 Punkterne tager udgangspunkt i de i lovgivningen skitserede krav samt i de lokalpolitiske m l og politikker.
Robert p 1 r, om han vil have to kłdboller til frokost. Han giver Robert tid til at svare: at nikke, ryste p hovedet eller at bruge sit talesprog Robert młder en masse matematik gennem m ltiderne, og det er de professionelle i vuggestuen opm rksomme p at stłtte op om, at głre ham opm rksom p. Hensigten er at det b de er sjovt og l rerigt for Robert For ldresamarbejde I de fleste institutioner dokumenteres arbejdet med l ring i hłj grad for for ldrene. For ldrene giver generelt udtryk for, at de er imponerede over, hvad deres błrn l rer i deres institutionsliv. Fremadrettet Med udgangspunkt i de p dagogiske tilsyn vurderes det, at institutionerne udtrykker et behov for fortsat at blive stłttet i deres arbejde med l ring. Det vurderes s rligt, at der er behov for at understłtte dokumentations- og evalueringsdelen. Der har v ret en forventning om, at arbejdet med l ring i institutionerne skulle styrke indsatsen over for udsatte błrn. Det vurderes, at der for en stor del af institutionernes vedkommende er brug for stadig at have opm rksomhed herp. I den forbindelse p hvilke s rlige metoder og aktiviteter, der iv rks ttes for denne m lgruppe i et inkluderende perspektiv. Med udgangspunkt i ndringen af Dagtilbudsloven i juni 2010, er det besluttet at institutionerne skal integrere deres arbejde med Błrnemiljłvurderinger og p dagogiske l replaner. Et arbejde som Afdeling Błrn fremadrettet vil understłtte. 7
Błrn med s rlige behov/inklusion Med udgangspunkt i en drłftelse af błrn og ungepolitikkens formulering, hvor inklusion defineres som at medregne og er et mere vidtr kkende begreb end rummelighed og social integration, fremlagde institutionerne deres inklusionsforst else i den p dagogiske praksis. Uddannelse og metoder Inklusionsdrłftelserne skal ses i sammenh ng med den relations- og ressourceorienterede tilgang til alle błrn, men is r ogs błrn med s rlige behov. Her har ICDP uddannelsen af det p dagogiske personale medarbejdere haft en stor betydning. Nogle institutioner har arbejdet m lrettet med inklusion i forlłb understłttet af Afdeling Błrn. Her bliver der givet udtryk for, at det har fłrt til en łget bevidsthed om at tilrettel gge hverdagen s ledes mulighederne for deltagelse łges, is r for błrn med s rlige behov. Desuden arbejdes der med det inkluderende perspektiv, n r vejledningsp dagogerne giver sparring til det p dagogiske personale i institutionerne. I ressourcep dagogprojektet er der det samme fokus. Faglighed I inklusionsdrłftelsen blev fłlgende betonet: At det er nłdvendigt at arbejde helhedsorienteret, s det ikke kun er barnets vanskelligheder, der er i fokus, men at der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, s barnet f r mulighed for at udvikle hele sit potentiale. At der i p dagogikken gives forskellige rettigheder til forskellige błrn; bl.a. forst et som: Retten til at v re anderledes, retten til at f mere voksenopm rksomhed, retten til at f videre rammer i hverdagen, samt retten til at opleve sig nłdvendig og ligev rdig. At der arbejdes med differentierede l ringsmiljłer, eksempelvis mindre grupper og visuel guidning. Effekt for błrnene Langt de fleste institutioner fremlagde via en praksisfort lling eksempler p, hvordan det p dagogiske personale har arbejdet med at give błrn med s rlige behov en plads i f llesskabet. Her blev der givet et indblik i, hvordan błrn p forskellige m der, opn ede at blive en del af eksempelvis en leg, en gruppe błrn eller en aktivitet.
Fłlgende uddrag af en s dan praksisfort lling viser nogle af de overvejelser, der er gjort for at give et barn med s rlige behov mulighed for deltagelse i et teaterprojekt: Peter har haft god gavn af: At f udpeget opm rksomheds fokuspunkter. At f stłtte til at fastholde sin opm rksomhed og blive i samlingen. At f gentaget informationerne og de kollektive beskeder. At f tolket, hvilke handlinger, der forventes af ham. At f tolket, hvilke fłlelser, der er i lłbet af historien. En institution udtrykker det s ledes: Inklusion er ikke noget vi siger, det er noget vi głr Mange institutioner udtrykker, at det p dagogiske personales positive tilgang til barnet sammenholdt med opm rksomheden p barnets intention, har haft en betydning for den łvrige błrnegruppes relation til barnet. Det vurderes, at barnet i hłjere grad har f et mulighed for at blive en del af f llesskabet. For ldresamarbejde Flere institutioner gav ogs udtryk for vigtigheden af at se for ldrene som en ressource i det p dagogiske arbejde med barnet. Det g lder dels forst elsen af, at alle for ldre har gode intentioner med deres barn, dels betydningen af at f inddraget for ldrenes viden om barnet i det p dagogiske arbejde. For ldre har ogs en stor rolle i at skabe en vej for barnet ind i f llesskabet. Fremadrettet Vurderingen er, at inklusion stiller store krav til f llesskabet. En institution udtrykker nogle af dilemmaerne i inklusionsarbejdet s ledes: Plads til forskellighed indenfor rimelighedernes gr nser For nogle medarbejdere kan det v re en udfordring at give błrn s rlige rettigheder, og det kr ver ledelsesm ssig opm rksomhed p det p dagogiske personales inklusionskompetence og personalets forskellige tilgange til opgaven. Her g lder det om at f opbygget en inkluderende kultur Desuden p g r der i łjeblikket drłftelser af, hvordan en decentralisering af den specialp dagogiske indsats kan understłtte de inkluderende perspektiver. 9
30 institutionerne deltager i łjeblikket i et forskningsprojekt: VIDA 2 Det forventes at implementeringen af resultaterne af dette projekt vil f stor betydning for inkludering af udsatte błrn, ligesom det har en generel effekt p det inkluderende miljł i institutionerne. P tilsynet blev der ogs sat fokus p den specialp dagogiske bistand, bl.a. i form af det tv rfaglige samarbejde. Det g lder b de henvisninger til stłttep dagog, talep dagog, PPR psykolog, samarbejde med r dgivere og sundhedsplejersker. Der blev udtrykt stor tilfredshed med samarbejdet i de tv rfaglige grupper, hvor man młdes kontinuerligt og kan arbejde b de konsultativt og forebyggende. Mange institutioner arbejder med for ldres deltagelse p tv rfaglig gruppemłder, hvilket der er positive erfaringer med. N r det g lder brugen af underretninger vil der fremadrettet stadig kunne v re brug for afklaringer i forhold til, hvordan og hvorn r, der skal udarbejdes underretninger. 2 Viden om udsatte błrn i daginstitutioner. 10
Arbejdet med sammenh nge i institutionerne Alle institutioner giver udtryk for, at de har fokus p at understłtte en sammenh ng i barnets liv, n r det overg r fra et tilbud til et andet. Der er dog stor forskel p, i hvilket omfang samt hvordan der arbejdes hermed. Vilk rene for en sammenh ngende indsats ved barnets overgange fra et tilbud til et andet er forskellige for institutionerne, afh ngigt af deres beliggenhed i byen eller p landet samt omfanget af samarbejdspartnere. Status er at der altid foreg r en overlevering, n r der er tale om błrn med s rlige behov for stłtte. Metoder Nogle institutioner prioriterer selv at tage kontakt til afgivende eller modtagende samarbejdspartnere. Andre vurderer med udgangspunkt i en prioritering af deres ressourcer, at det er for ldrenes opgave. Metoder til styrkelse af sammenh nge kan bl.a. v re: At der arrangeres besłg af kommende błrn med deres afgivende dagplejer eller vuggestue. Invitationer til og besłg af for ldre og barn forud for opstart i institutionen. At institutionen opfordrer for ldre til at tage kontakt til den nye institution. At der arrangeres overgangssamtaler med for ldre og/eller modtagende institution/skole. At der arrangeres besłg i den modtagende institution med personale og barn. At der arrangeres tiltag s som idr tsdage, brobygningsforlłb mm. p tv rs af institutioner for eksempelvis kommende skolebłrn. Effekt for błrnene Det vurderes, at institutionerne har fokus p at understłtte en sammenh ng i błrnenes liv ved overgange fra et tilbud til et andet. Dette sker med henblik p at skabe forudsigelighed for barnet og udveksling af faglighed. Fremadrettet Med udgangspunkt i de p dagogiske tilsyn, samt i błrn og skoleudvalgets principper omkring arbejdet med sammenh nge, vurderes det, at der fremadrettet er behov for at have fokus p temaet. Herunder at understłtte at institutionerne udarbejder lokale principper, og i hłjere grad
prioriterer at f kendskab til hinandens p i barnets liv. dagogiske praksis med henblik p at sikre den rłde tr d 12
Kompetenceudvikling Status Generelt er motivationen for kompetenceudvikling hłj blandt medarbejderne. De fleste ledere prioriterer, at medarbejderne tager relevante kortere kurser. F.eks. ICDP, fłrstehj lpskurser, praktikvejlederkursus, kurser for at understłtte błrn med s rlige behov omkring f.eks. ADHD og for tidligt fłdte, kurser i babytegn, Remida og cykelkursus. Mange institutioner deltager i grłnne spire projekter, hvor udelivet kvalificeres. 20 institutioner deltager i VIDAprojektet, hvor medarbejdere i et aktionsl ringsforlłb udvikler handlestrategier og optimerer indsatsen for udsatte błrn. De fleste institutionsledere er godt i gang med at tage Diplom i Ledelse p COK (ca. 75 %). 2 ledere er i gang med en Master i Ledelse. F ledere har allerede Diplom i Ledelse. Flere institutioner v lger at s tte fokus p et f lles tema og f konsulent udefra tilknyttet i et kort forlłb omkring f.eks. evaluering, l replaner, inklusion og fort llinger. De udtrykker, at det giver f lles referenceramme og bliver lettere implementere, n r det p dagogiske personale i institutionerne har deltaget aktivt. Fremadrettet Der er generelt stor tilslutning fra medarbejdere til temadage, som Afdeling Błrn udbyder. Der vil forsat v re fokus p at kvalificere det p dagogiske personale gennem viden, refleksion og handlinger. I łjeblikket er der fokus p at stłtte op omkring ny ledelsesstruktur med kompetenceudviklingsforlłb til kvalificering af processen.
Trivsel i personalegruppen/ sygefrav r Status Langt de fleste institutioner giver udtryk for, at de har et godt arbejdsklima. Mange institutioner har en skriftlig trivselspolitik, andre har gennem deres v etik omkring temaet. rdier en indforst et I de fleste institutioner gives der udtryk for, at det relations og ressourceorienterede arbejde ogs har haft en positiv effekt p det p dagogiske personalets samarbejde og trivsel. Lederne głr generelt meget ud af at understłtte personalets trivsel i form af tilg ngelighed for samtaler. De fleste har ogs fokus p vigtigheden af det daglige arbejdes organisering. I nogle institutioner er der blevet arbejdet bevidst med kommunikation som tema for at skabe en ben og imłdekommende kultur, som foruds tning for trivsel. De fleste peger p en sammenh ng imellem hłj faglighed og trivsel. 14