Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Relaterede dokumenter
Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Modellering med Lego education kran (9686)

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Fremtiden tilhører de kreative. WeDo 2.0. Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Modellering med Målskytten

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Animationer af naturens fænomener

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Lav ure med sand og sol

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Natur/teknologi for 6. klasse

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Idræt klasse

WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi

LEGO Education WeDo 2.0

Mål for forløb På tur i vildmarken

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

Kompetencemål for Fysik/kemi

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

Natur/teknologi Fælles Mål

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Natur/Teknologi Kompetencemål

Mundtlighed i matematikundervisningen

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Introduktion til IBSE-didaktikken

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Årsplan for 5. klasse, matematik

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Lærervejledning til opgaverne

Materiale til kursus i brugercentreret design

Opgavevejledninger til opgaverne

W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx)

Lærervejledning. Besøget på biblioteket

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Mobil Lab 2

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Matematik på Humlebæk lille Skole

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Nyt om naturfag (UVM)

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Kuglen triller. Hej med dig!

Transkript:

Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens transportvej med særlig fokus på transporten rundt på mejeriet (transportbånd). Med afsæt i deres undersøgelse designer de et transportbånd, som de forventer kan transportere mælkekartoner på mejeriet. Herefter undersøger eleverne systematisk hastighed, hældningsgrad, placering af kartonerne, transportbåndets overflade mm. Inden forløbet igangsættes kan der etableres kontakt til en lokal mælkeproducent, hvor eleverne kan komme på besøg samt til erhvervsskole(eud), en lokale virksomhed hvor transportbånd indgår i produktionen (eksempelvis et mejeri) eller et lokalt smedefirma, hvor eleverne kan afprøve deres hypoteser omkring transport af mælk. Det er vigtigt at tænke hele forløbet i gennem, før man starter, så man er sikker på, at der er bredde nok i emnet til at gøre alle faser interessante og udfordrende. I det nedenstående forløb tages der udgangspunkt i et samarbejde med EUD og et besøg på et mælkebrug. Undren og spørgsmål Du sætter scenen for at stimulere elevernes nysgerrighed og spørgelyst ved at de modtager en videohilsen eller et brev (se bilag) fra Mejeri Smørblomst - filmet på ostemejeriet i Skodborg. Videoen beskriver mejeriets behov for hjælpe at undersøge transport af mælkekartoner på mejeriet LINK til videoen Her i starten af forløbet afdækkes elevernes eksisterende viden om mælkens transportvej ved eleverne udfylder et mindmap. Projektets hovedfokus omhandler transporten af mælken på mejeriet. Forudsætningen for et vellykket forløb er at niveauet er tilpasset til elevernes eksisterende viden og færdigheder. Eleverne kan evt. besøge et mælkebrug for at denne del af transporten kan motivere dem til det videre arbejde. Eleverne tegner og beskriver transporten af mælk Hypotesedannelse Eleverne skal nu arbejde med udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese om transport af mælkekartoner på mejeriet. På den ene side skal spørgsmålene være produktive og lukke problemfeltet op så de kan danne grundlag for udarbejdelse af en hypotese. Omvendt skal processen ikke styres mere end at der er plads til at eleverne kan fejle og dermed lære af deres fejl.

Eleverne stiller spørgsmål om og undersøger transport af mælkekartoner med afsæt i en grubletegning. Figurerne på tegningen har forskellige bud på faktorer der kan være væsentlige, når mælken skal transporteres på transportbånd. Den tomme taleboble inviterer eleverne til at bidrage med deres egne hypoteser. Eleverne diskuterer transportbåndets hældning (se grubletegning i A4 under bilag) Herefter er eleverne parate til at brainstorme på hypoteserne for hvordan deres transportbånd skal konstrueres for at sikre den bedste transport af mælkekartonerne. Læreren skal understrege, at de ikke skal finde det korrekte svar - men overveje forskellige sandsynlige muligheder. Her er elevernes hypoteser formuleret i talebobler inspireret af udsagnene på grubletegningerne Eleverne laver en skitse af. Nu er eleverne parate til det sidste trin i opstartsfasen - at Diskutere undersøgelsesdesignet. Hvordan laver vi et eksperiment, så det producerer valide, sammenhængende data, hvordan undgår man fejlkilder og hvor mange gange skal man eksempelvis afprøve hypoteserne omkring transportbåndet mv. Jeg tror at hvis transportbåndet kører stejlt opad kan mælken ligge på langs

ARBEJDSFASE Undersøgelse / eksperimenter Eleverne kan påbegynde deres undersøgelser af transportbånd hjemme på skolen du skal facilitere og fokusere elevernes arbejde, så det giver brugbare resultater samt guide dem ved hjælp af åbne spørgsmål Kan I fortælle mig om jeres undersøgelse? Hvilken hældning har I anvendt? Og hvorfor?" således at eleverne selv arbejder sig frem til indsigter og erkendelser. Det vil sige at resultaterne ikke nødvendigvis behøver at være rigtige - men de skal kunne danne grundlag for det videre arbejde på en tilfredsstillende måde. Af samme grund skal du også hjælpe eleverne med stilladseringsmateriale til datafastholdelse. Skal man kunne træffe valide konklusioner er det vigtigt med korrekte data. Det kan være ved at føre logbog, bruge regneark, lave videoblog eller noget helt fjerde - afhængigt af de krav du vurderer projekt og data stiller. I næste del af projektet arbejdes der videre på EUD med bygning og programmering af transportbånd i LEGO samt afprøvning af hypoteser på et rigtigt transportbånd hvor hældningsgrad og hastighed kan varieres. Her programmeres det transportbånd som elevernes har bygget med afsæt i erfaringerne med transportbånd hjemme på skolen

Afprøvning af hypoteser omkring hældning, hastighed, kartonens vægt og placering. Eleverne noterer løbende deres resultater af deres undersøgelser. Systematisering og bearbejdnings af data Når undersøgelserne er afsluttet er det tid til at eleverne systematiserer og bearbejder de indsamlede data. Her skal du støtte arbejdet med at finde mønstre og sammenhænge. Det kan være væsentligt man sammenligner med andre gruppers resultater i denne proces. Hvis resultaterne ikke er entydige diskuterer evt. mangler eller fejlkilder. Igen er det vigtigt at du ikke fremstår som den, der allerede har svarene, men som side om side med eleverne, nysgerrigt går på opdagelse i det indsamlede materiale. OPSAMLINGSFASE Konklusion Eleverne kan nu konkludere med afsæt i deres data. Konklusionerne samles sammen til et svar brev til Mejeriet Smørblomst.

Yderligere ideer til formidling og perspektivering Den videre formidling kan have forskelligt fokus. Her har eleverne brugt forløbet til i grupper at skrive en fagbog om mælkens transport Fra ko til karton, andre klasser har valgt at lave et videobrev hvor eleverne skal komme med et forslag til indretningen af Mejeriet Smørblomst med afsæt i et storyboard, som stilladserer indholdet i videoen. Elevproduceret fagbog om transport af mælk -fra ko til karton. Besøg på demonstrationsmejeri i Viby J. Som afrunding kan eleverne besøge et mejeri eller evt. se filmen fra NaturFAGSmælk: Mælkens vej fra ko til køledisk https://www.youtube.com/watch?v=bgbrhy7a9vk Bilag I forløbet arbejdes med udvikling af følgende kompetencer her beskrevet i et bearbejdet fælles fokus, se også teksten fra fælles mål. Undersøgelseskompetence: - Eleven kan teste og udvikle et transportbånd - Eleven har viden om udvikling og vurdering af transportbånd - Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter af mælk fra ko til karton - Eleven har viden om mælk og mælks egenskaber og kredsløb Modelleringskompetence: - Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive mælkeproduktion fra landmand til forbruger - Eleven har viden om mælkeproduktion Kommunikationskompetence: - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige fagord og begreber om mælkeproduktion - Eleven har viden om naturfaglige fagord og begreber om mælkeproduktion - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster om mælkeproduktion - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning

Tekst fra fælles mål: https://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/ffm/naturteknologi Undersøgelseskompetence: - Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter - Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb - Eleven kan udvikle enkle produkter - Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Modelleringskompetence - Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion - Eleven har viden om forsyningsproduktion Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning

Kære elever! Vi skriver til jer i anledning af vores nyoprettede mejeri SMØRBLOMST, som hidtil har fremstillet smør og ost. Smørblomst Vores tanke er at udvide produktionen, så den også omfatter tapning af mælk i kartoner. Desværre har vi ikke meget viden om dette og har derfor brug for hjælp udefra. Vi ved ikke meget om følgende: Opbygning af transportbånd Programmering og udformning af maskiner og robotter Håndtering af kartoner Vi har brug for at samle viden, før vi kan komme videre og desværre har vores medarbejder ikke tid. Så vi har, som det første, aftalt et gårdbesøg hos en af de lokale landmænd. Her skal I studere, hvad der sker med mælken. Efterfølgende bliver jeres opgave at byde ind med idéer og opfindelser, så transporten af kartonerne bliver bedst mulig. De må ikke vælte, robotterne skal kunne holde fat på kartonerne, og transportbåndet skal kunne følge med. Vi har afsat flere uger til projektet, hvor vi regner med, at I byder ind med idéer og nytænkning, så vi kan komme godt i gang med vores nye produktion. Vi glæder os til at høre fra jer. Med venlig hilsen Produktionschef Robert van der Milch