Digital Handleplan Løgumkloster Distriktsskole

Relaterede dokumenter
IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

IT- og mediestrategi på skoleområdet

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Kære forældre på Stige Skole

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Bring You Own Device (BYOD) på Dyssegårdsskolen

[DIGITAL STRATEGI SKOLE OG DAGTILBUD]

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Greve Kommunes skolepolitik

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

IT og digitalisering i folkeskolen

Orienteringsmøde om skolereformen

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Digitaliseringsstrategi Skovboskolen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

IT-plan for dagtilbud og skole i Haderslev Kommune

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE Kære forældre

Digitaliseringsstrategi Gørslev skole & Skovboskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Orientering om implementering af Meebook

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Transkript:

2016-2017 Digital Handleplan Løgumkloster Distriktsskole Tønder Kommune 2016-2017

Indholdsfortegnelse Vision og baggrund Side 2 Læringsteknologier Side 4 Bring your own device BYOD Side 6 Infrastruktur Side 8 Kommunikation Side 10 Etik og moral på nettet Side 10 Læringsplatform Side 11 Kompetencer Side 12 1

Vision og baggrund Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Tønder Kommune, og dermed også på Løgumkloster Distriktsskole. I Tønder Kommunes skoler er der fokus på, at alle børn skal blive så dygtige de kan, at alle børn får lige og optimale muligheder, og at børnene trives i hverdagen. Børnene skal blive kompetente brugere af og tage del i det stadig mere digitaliserede samfund. Tønder Kommune har fokus på, at der på skoleområdet er konkrete krav fra UVM om inddragelse af IT i undervisningen, test m.m., og derfor er det Fælles Forenklede Mål for de enkelte fag og for det tværgående emne IT og Medier der lægger op til de tanker og Visioner som er beskrevet i strategien. Det digitale er et centralt element og et værktøj til opfyldelse af faglige mål, såvel som pædagogiske. Derudover ses det digitale som en kulturteknik, som sikrer at vores elever på skolerne kan anvende IT i deres forståelse af verden, og bruge det som kommunikationsværktøj. Tønder Kommune og dermed og Løgumkloster Distriktsskole, lægger vægt på, at digitaliseringen skal give en merværdi for børn og voksne at digitaliseringen ikke er et mål i sig selv. Det er ikke teknologien isoleret set, der forandrer skolens og hermed aktørernes praksis og skaber læring, det er den didaktiske brug af teknologien, der er afgørende. Løgumkloster Distriktsskole er kendetegnet ved, at It ikke er et supplement til undervisningen, men en integreret del af den måde, man tænker pædagogik og didaktik. Dette betyder, at IT på en hel anden måde bliver en integreret del af den måde, der kan tænkes pædagogik, didaktik og læring. Kommunens strategi lægger op til, at vi lokalt på skolerne kan beslutte, hvorvidt vi vil arbejde udelukkende digitalt, eller vil inddrage det analoge i vores hverdag. vi har derfor frihed til at inddrage IT hvor det giver mening og er givtigt. Det inddrages når det er muligt i den pædagogiske, faglige og didaktiske kontekst. De analoge læringsmidler bruges ligeledes hvor det vurderes at have størst merværdi i forhold til den læring, der er i fokus inden for særlige områder. På Løgumkloster Distriktsskole vil vi gerne opbygge en kultur, hvor det digitale understøtter vores mål og indsatser, og hvor vi bruger det digitale som et administrativt værktøj, - både internt og eksternt. Det digitale skal som en naturlig del indgå i de udviklingsområder vi har fokus på - læringsmål, klasserumsledelse og det kollaborative. 2

Denne handleplan er udmøntning af den kommunale strategi, og er bygget op efter UCC s kapacitetsmodel : Læringsteknologier Hardware Devices BYOD Infrastruktur Tilgængelighed Platforme Læringsplatform Kommunikation Kompetencer Ledelse, lærere. elever Professionsudvikling vejledningskulturer Læremidler Digitale læremidler Læringsressourcer Apps og WEB2 Organisering IT-strategi kompetencecirkler Læringsfællesskaber Mediepatruljer 3

Læringsteknologier Ny maskiner til fordeling pr. 1/2 2017 100 stk. Chromebooks 40 stk. PC Nuværende fordeling: Ny fordeling pr. 1/2 2017: IND Skab 1: 15 stk. Dell 5530 Skab 2: 14 stk. HP(Mærsk) Klasserne: 15 stk. Dell 5530 3 stk. Lenovo L540 MEL Skab 1: 14 stk. Dell 5530 Skab 2: 14 stk. Dell 5530 Skab 3: 10 stk. Lenovo L540 Udlån: 25 stk. Chromebooks UDS Depot: 20 stk. Dell 5530 10 stk. Lenovo L540 4TL: 14 stk. Dell 5530 8./9. årgang: Mærsk i fast udlån Asyl Skab 1: 14 stk Bærbare(ældgamle) IND Skab 1: 14 stk. Dell 5530(bib) Skab 2: 14 stk. Dell 5530(bib) Skab 3: 10 stk. Lenovo L540(bib) Klasserne: 15 stk. Dell 5530 3 stk. Lenovo L540 MEL Skab 1: Skab 2: Skab 3: Skab 4: Skab 5: Skab 6: UDS 32 stk. Chromebooks 32 stk. Chromebooks 31 stk. Chromebooks 30 stk. Chromebooks 20 stk. PC 20 stk PC Depot: 20 stk. Dell 5530 10 stk. Lenovo L540 4TL: 14 stk. Dell 5530 8./9. årgang Mærsk i fast udlån Asyl Skab 1: Skab 2: 15 stk. Dell 5530(C2) 14 stk. HP(Mærsk)(C3) 4

Ny maskiner til fordeling pr. 1/8 2017 100 stk. Chromebooks 40 stk. PC Fordeling pr. 1/2 2017: IND Skab 1: 14 stk. Dell 5530 Skab 2: 14 stk. Dell 5530 Skab 3: 10 stk. Lenovo L540 Klasserne: 15 stk. Dell 5530 3 stk. Lenovo L540 MEL Skab 1: Skab 2: Skab 3: Skab 4: Skab 5: Skab 6: UDS 32 stk. Chromebooks 32 stk. Chromebooks 31 stk. Chromebooks 30 stk. Chromebooks 20 stk. PC 20 stk PC Depot: 20 stk. Dell 5530 10 stk. Lenovo L540 4TL: 14 stk. Dell 5530 8./9. årgang Mærsk i fast udlån Asyl Skab 1: Skab 2: 15 stk. Dell 5530(c2) 14 stk. HP(Mærsk) Fordeling pr. 1/8 2017 IND Skab 1: 14 stk. Dell 5530 Skab 2: 14 stk. Dell 5530 Skab 3: 10 stk. Lenovo L540 Skab 4: 14 stk. Chromebooks Skab 5: 14 stk. Chromebooks Klasserne: 15 stk. Dell 5530 3 stk. Lenovo L540 MEL Skab 1: Skab 2: Skab 3: Skab 4: Skab 5: Skab 6: UDS 32 stk. Chromebooks 32 stk. Chromebooks 31 stk. Chromebooks 30 stk. Chromebooks 20 stk. PC 20 stk PC Depot: 30 stk. Chromebooks 4TL: 14 stk. PC 7.-9. årg. Fast udlån 1:1(med BYOD) Asyl Skab 1: Skab 2: 15 stk. Dell 5530(c2) 14 stk. HP(Mærsk) IT-rygsække 25 stk nye PC ere 5

Elevernes eget udstyr: Bring Your Own Device BYOD Baggrund Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Med reformen af folkeskolen skal IT og digitale læremidler være som en naturlig del af undervisningen, fordi det kan være med til at styrke elevernes faglighed. It og digitale læremidler kan være med til at flytte undervisningen ud af de vante rammer og motivere eleverne til at lære på nye måder. Samtidig giver IT gode muligheder for både at tilgodese elever med særlige behov og udfordre de fagligt stærkeste elever. IT og digitale læremidler kan også styrke en række kompetencer, som i stigende grad efterspørges fra samfundet. Det kan for eksempel være tværfagligt projektarbejde, kreativitet og innovation, problemløsning samt informations- og kommunikationskompetencer. BYOD skal bidrage til at øge anvendelsen af it i folkeskolen Det kan være en hjælp for eleverne at medbringe sit eget it- udstyr i skolen. Når de arbejder på deres egen computer eller tablet i undervisningen, kan det være en stor fordel at de kender udstyret, så de kan fokusere på indhold og ikke funktion. Skoler skal stille nødvendige undervisningsmidler gratis til rådighed for eleverne. Det fremgår af folkeskoleloven. I praksis betyder det, at hvis undervisningen er baseret på, at eleven eksempelvis skal bruge computere eller tablets, så skal folkeskolen stille it-udstyret gratis til rådighed for elever, der ikke ønsker at benytte eget udstyr. En skole må gerne opfordre eleverne til at medbringe deres egen computer mv. Dette er den del af Regeringens og KLs indsats for øget anvendelse af it i folkeskolen, der er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, hvor der lægges op til en Bring Your Own Device strategi. Men der må dog ikke være tale om mere end en opfordring til, at eleverne medbringer eget it-udstyr. Det er således ikke et krav, at forældre skal give deres barn en computer, en tablet eller lignende med i skole. Udskolingen Vi opfordrer alle elever på 7. -9. årgang til at medbringe digitalt udstyr til anvendelse i undervisningen. Det er skolens opfattelse, at digitalt udstyr er at betragte som elevens værktøjskasse/ penalhus til læring i udskolingen. Der er ikke specifikke krav til elevernes eget udstyr, men med nedenstående tekniske specifikationer går det ikke helt galt: 6

Styresystem: Windows7/10 eller ios (MAC) Skærm: over 11,6 RAM: 4 GB eller derover Processor: 1,5 Ghz eller over Harddisk: Gerne SSD over 64 GB eller almindelig HDD Batteritid: Gerne over 5 timer. En stor del af undervisningen i udskolingen foregår på digitale portaler, og læringsplatformen er en del af elevernes undervisning i forhold til planlægning og evaluering. Hvis eleverne selv medbringer deres computer, fordrer det, at de selv kan logge på skolens netværk, at de selv kan installere printer, og at de generelt selv forstår deres maskine. Skolen anbefaler ligeledes, at de låner et skab til at låse det inde i. Skolen prioriterer, at alle elever i 8. og 9. klasse har mulighed for at få en PC stillet til rådighed, hvis de ikke vælger en BYOD løsning. Elever i 7. klasse har mulighed for at benytte skolens bærbare, som er tilknyttet udskolingen, og er låst inde i et depot. Mellemtrin Mellemtrinnet har et antal PC-ere til rådighed i tre vogne, som står på læringscenteret. De har også mulighed for at benytte det lokale, hvor de stationære står. De har ligeledes et antal chromebooks, som tilhører mellemtrinnet, og som står på mediateket. Dette antal forøges i øjeblikket, da vi som skole satser på Chromebooks til mellemtrinnet. Medbringer en elev sin egen pc, gælder de samme regler som for 7. 9. klasse eleven skal selv kunne betjene sit device, og er selv ansvarlig for at opbevare den sikkert. Indskoling Indskolingen har nogle Ipads, og har mulighed for at låne lokalet med stationære. Vi anbefaler ikke BYOD, med mindre der er særlige vilkår, som gør sig gældende, og så aftales det altid indbyrdes med læreren. Ansvar og forsikring: Medbragte devices er som udgangspunkt forsikret af elevens forældres egen indboforsikring. Skulle der opstå en hændelse, hvor nogen kan gøres ansvarlige for evt. skade på medbragt device, er det vedkommendes ansvarsforsikring, der skal dække. Børn kan også gøres ansvarlige se evt. Justitsministeriets publikation herom: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/civilret/pjece%20bo ern.pdf Retningslinjer for skolens IT-udstyr. For at skolens devices og internettet virker optimalt for alle gælder følgende: Respekter altid at skolen IT-udstyr og internetforbindelse er beregnet til undervisningsformål. Det er ikke tilladt at besøge sider med racistisk, voldeligt, pornografisk eller lignende indhold. Skolens udstyr må ikke lide nogen form for fysisk eller indholdsmæssig overlast. 7

Det er ikke tilladt at downloade, placere eller installere ulovligt materiale, herunder musikfiler, billeder eller andet, som strider mod ophavsrettighederne fra producenterne. Det er ikke tilladt at afmontere eller flytte kabler, ledninger eller i øvrigt foretage indgreb på skolens IT-udstyr uden aftale med en IT ansvarlig. For at sikre at skolens devices og sørge for at de er klar til næste skoledag, sættes devices på plads og tilsluttes lader efter brug HVER GANG! Når de bærbare sættes på plads, checker læreren tastaturet for mangler. Mad og drikkevarer må ikke indtages ved skolens devices. Fejl på udstyr meddeles skolens IT-ansvarlige eller kontoret. Konsekvenser: Overtrædelser af ovenstående retningslinjer vil kunne medføre: Fratagelse af adgangsret til skolens IT-udstyr Erstatningskrav, evt. jvf.: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/civilret/pjece%20bo ern.pdf Meget grove overtrædelser medfører politianmeldelse. Infrastruktur Adgang til internet: Skolen har trådløst internet, som kan bruges både på skolemaskiner og på medbragt udstyr. Langt det meste software, som anvendes på skolen, er enten helt gratis at anvende for alle eller købt med licens, der gør det muligt for elever at bruge programmerne både på skolen og derhjemme. Flere af programmerne kører også på flere platforme f.eks.: LibreOffice Læse/skrivestøtte med CD-ord og Intowords Audacity lydbehandling. Skolens onlinetjenester jan eleverne benytter via deres UNI-login både på skolen og hjemme. Det gælder fx læringsplatformen, SkoleIntra og diverse digitale lærermidler det gælder også de understøttende læremidler CD-ord og Intowords, som er tilgængelig for alle, ikke kun elever med skrive- og læsevanskeligheder. Netværket vedligeholdes af Tønder Kommunes IT-afdeling. Skolen skal sørge for, at der er en stærk infrastruktur tilgængelig på skolen. Der er fokus på følgende 4 områder : 8

Stabilitet Dækning Kapacitet Skalérbarhed. Vi må på skolen forudse, at der vil være et stigende antal enheder på de enkelte filialer, og vores infrastruktur skal kunne følge med denne øgning af kapacitet. Når vi opfordrer elever til selv at medbringe udstyr, skal det også være muligt at kunne komme på vores system på en sikker og hurtig måde, - ellers vil det ikke få elever til at medbringe det udstyr, de er fortrolig med. IT afdelingen følger belastningen af netværket og foretager de nødvendige justeringer der skal til, og informerer skolen om de nødvendige ændringer som følge af den aktuelle virkelighed. Skolen skal sørge for, at benytte sig af aftalte kanaler for fejlmeldinger og information til ITafdelingen om problemstillinger som opstår undervejs. Ansvarsfordeling: IT-afdelingen varetager den overordnede vedligeholdelse af Netværket. IT-ansvarlig på skolen rapporterer uregelmæssigheder ved nettet til IT-afdelingen. IT-ansvarlig på skolen samarbejder med kommunen om indkøb af devices, og rådfører med PLC omkring behovet. Lærere indberetter uregelmæssigheder til IT-ansvarlig på skolen, og underviser eleverne i brugen af netværket og etikken omkring dette. Elever benytter netværket på skolen ansvarligt, og bliver undervist i brugen. 9

Kommunikation: På skolen anvendes SkoleIntra som platform. Her har ansatte, forældre og elever adgang, og kan kommunikere om alt, der har med skolens hverdag at gøre. Alle elever har et unilogin, som de bruger til dette, og som følger dem. Der er udarbejdet retningslinjer for denne kommunikation, som kan ses på skolens hjemmeside under principper for skole-hjemsamarbejdet. I forhold til elevernes adfærd på nettet, - og undervisningen i adfærd på nettet, benytter vi os af følgende links, og opfordrer forældre til at tale med deres børn om dette. Emnet bliver taget op på forældremøder. Etik og moral på nettet : Vi opfordrer forældre til sammen med deres børn at gå ind på nogle af de nedenstående sider og snakke om god og sikker opførsel på nettet. Vore børn og unge mennesker skal lære at bruge de elektroniske medier med omtanke og undgå at lave ulovligheder. Links om etikette: Overordnet: http://www.emu.dk/webetik/ www.medieraadet.dk Facebookguiden https://www.cert.dk/pdf/facebook_guiden-juli%202009.pdf Få hjælp til at opsætte Facebook, så du får styr på dit privatliv. Webetik http://www.emu.dk/elever7-10/webetik/index.html Etik og god opførsel på nettet. Henvendt til 7.-9.kl Mobiltelfon http://andk.medieraadet.dk/mobil/boerns_brug_af_mobil.asp x Herunder Min første mobil 10 gode råd om brug af mobiltelefon Chat og sms http://www.sikkerchat.dk/ Sitet er henvendt både til børn, unge og voksne. Til hver aldersgruppe findes et online-spil. Ophavsret Deling af filer fx musik http://andk.medieraadet.dk/internet/p2p/fildeling.aspx Er det cool og gratis, så er det højst sandsynligt en piratkopi Ophavsret http://www.infokiosk.dk/sw9430.asp Kulturministeriets site om ophavsret. Et godt site med spørgsmål og quizzer om ophavret. Sikker på nettet http://www.medieraadet.dk/html/saft/html/saftstart.html Saft Online. Henvender sig til både børn og voksne. Her findes masser af interaktivt materiale (spil, quiz) 10

Læringsplatform: Vi benytter os af læringsplatformen MinUddannelse. Lærere, forældre og elever har adgang til platformen, og her ligger alt der har med den enkelte elevs læring at gøre. I MinUddannelse opretter vi elevplaner, årsplaner, læringsmål, UPV alt hvad der har med undervisningen at gøre. På læringsplatformen skal der ligge en årsplan for hver klasse, i hvert fag. Af årsplanen skal fremgå de forskellige forløb, som temaet har planlagt at arbejde med i løbet af året. I skoleåret 2016-2017 har vi krav om, at der skal ligge to gennemarbejdede forløb, - med læringsmål og evalueringer både fra lærere og elever. I forbindelse med IT, skal der fremgå i en klasses årsplan for hvert enkelt fag, hvordan IT skal integreres i undervisningen i forhold til de 4 elevpositioner. Eleven som kritisk undersøger Eleven som analyserende modtager Eleven som målrettet og kreativ producent Eleven som ansvarlig deltager. Der aftales ved skoleårets start i afdelingsteamet, hvordan IT skal inddrages i løbet af skoleåret, og hvordan der undervises i faget ud fra det tværgående emne IT og Medier, som skal inddrages på alle klassetrin. Inspiration til emnet: http://www.emu.dk/tema/it-i-folkeskolen Afdelingens rolle: IT sættes på dagsordenen på første møde efter sommer ferien, og der indgås aftaler om, hvordan der arbejdes med emnet. Er der behov for PLC eller yderligere inspiration, kontaktes ledelsen. Forløbene lægges i årsplanen for den enkelte klasse. PLC s rolle: IT vejlederen kan kontaktes med spørgsmål om, hvordan der bedst arbejdes med dette emne, og kan inddrages i det videre arbejde efter aftale med ledelsen. PLC har i skoleåret 2016 og 2017 fokus på den vejledende del af arbejdet som vejleder, og derfor skal PLC kunne se, hvad de enkelte klaser arbejder med, så de har mulighed for at komme med ideer og hjælp til det videre arbejde også i forhold til rådgivning indenfor IT- området. Gsuite for education. (GOOGLE- education) GSfE er en særlig skoleplatform, vi på Løgumkloster Distriktsskole anvender til samarbejde, dokumentfremstilling, deling af undervisningsrelevant materiale m.m. Denne platform understøtter det kollaborative arbejde vi støtter på skolen. Elever og ansatte kan fremstille, dele og gemme dokumenter, præsentationer og meget mere i skyen, deres såkaldte drev. 11

Der kan arbejdes i tekstbehandling, regneark, præsentationer m.m. Elever og lærere kan samarbejde i systemet omkring udarbejdelse af dokumenter, når der skal løses opgaver, laves projekter m.m., ligesom man kan aflevere digitalt direkte til underviseren. Løsningen kan anvendes i alle fag og på alle årgange. Login sker med unilogin, og fungerer på langt de fleste platforme, både hjemme og på skolen. Løsningen arbejder sammen med skolen læringsplatform MinUddannelse. Skolen har en særlig forpligtelse på at undervise eleverne i brug af GSfE, og brugen af skyen og internettet. I arbejdet med IT og medier på skolen indgår dette som en del af undervisningen, og planlægges sammen med arbejdet i afdelingerne med de 4 elevpositioner. Dette arbejde planlægges også i teamet ved skoleårets start. Der aftales, hvordan GSfE skal bruges, og hvordan temaet fordeler ansvaret for at undervise i brugen af denne platform. Aftalerne skal fremgå af årsplanen for den enkelte klasse. Kompetencer: Der er ingen tvivl om, at lærerne på Løgumkloster Distriktsskole har taget den digitale verden til sig. Adgangen til de digitale lærermidler har været åben som en firsporet motorvej i ca. to år, og lærerne har kunnet tage ned fra hylderne efter behov. Nogle har benyttet sig flittigt af den fagre nye verden, andre har været mere tøvende, men generelt er det gået godt med at implementere de digitale lærermidler. På Løgumkloster Distriktsskole lægger vi vægt på at børnene skal kunne begå sig i den digitale verden og skal kunne mestre disse fire positioner: Den kritiske undersøger som kan indsamle, sortere, udvælge og forholde sig kritisk til information, som er relevant i forhold til det læringsindhold, der arbejdes med. Den analyserende modtager som kan vurdere de digitale produkters indhold og måder at repræsentere verden på. Den målrettede og kreative producent som har kompetencer indenfor digital produktion. Den ansvarlige deltager, som har kompetencer i at navigere etisk, selvbevidst og reflekteret fx i sociale, online kontekster. Disse roller skal vores elever kunne tage på sig igennem hele deres skoleliv. Noget forventes de fra skolestart at kunne, andet læres henover skoletiden successivt. På Løgumkloster distriktsskole har vi en vision der siger: Vi vil skabe hele mennesker, der kender og kan udvikle og anvende deres resurser i forpligtende fællesskaber. Ved Løgumkloster Distriktsskole forventes ledelse, medarbejdere, forældre, elever og samarbejdsparter at arbejde med deltagelse og dynamik. Deltagelse betyder at: vi samarbejder aktivt om faglig og social læring 12

Vi omgås hinanden gensidig respekt og bidrager til hinandens trivsel. Dynamik betyder, at vi er handlingsorienterede og udvikler os kontinuerligt. De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. Uddybning af målene Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Denne målsætning går gennem alt det arbejde, der planlægges udføres og evalueres på Løgumkloster Distriktsskole. Vi har forskellige tiltag, som skal understøttes af den digitale dimension, og som kommer til at være en del af denne strategi, fordi vi tror at tingene hænger sammen i et større tankesæt end kun lige på det digitale område. Sammenholder man disse vilkår de fire elevpositioner, de nationale mål, Løgumkloster Distriktsskoles vision og arbejdet med læringsmål, stiller det krav til de forskellige hovedaktører, som er dækket af skolens digitale handleplan. Ledelsen: Ledelsen skal arbejde med en plan for kompetenceudvikling af lærerne i forhold til IT området. Dette gøres på følgende måde: 1. Der er udarbejdet en plan for implementering af læringsplatformen, som strækker sig over en periode på 3 år. I denne plan får alle lærere en grundig introduktion til MinUddannelse, og der uddannes superbrugere, så adgangen til hjælp og vejledning er til stede i teamet. 2. Der er igangsat et udviklingsarbejde omkring læringsmål, så de bliver implementeret i læringsplatformen i de enkelte forløb på skolen. 13

3. Når der blandt lærerne opstår et ønske om ny viden i forhold til IT området, eller der kommer noget nyt IT i forhold til det praksisnære niveau, vil IT vejlederen få mulighed for at holde spotkurser for relevante lærere. 4. Undervisere på Distriktsskolen skal i skoleåret 2017-2018 dygtiggøre sig i at bruge de understøttende læremidler, som CDord og Intowords og tale til tekst. Lærere: Lærere forpligter sig på at informere sig om sit fag, og nyheder inden for IT og medier, som ligger inden for de timeløse fag. Lærerne forpligter sig på at aftale i afdelingsteamet, hvem der tager sig af hvilke områder, så der er en plan for hvordan der arbejdes med emnet i klassen. Lærerne forpligter sig til at kontakte PLC, hvis der er behov for yderligere viden, eller der opstår udfordringer i dette emne. Lærerne forpligter sig på at gå ind på EMU, hvor der ligger adskillige forløb til inspiration. Lærere forpligter sig på at vidensdele og bistå hinanden, og samtidig orinetere ledelsen når der opstår udfordringer i forhold til den viden, temaet skal have for at kunne varetage opgaven omkring implementeringen af IT i det daglige arbejde. PLC IT-vejlederens kan spørges til råds om forløb og gode ideer til forløb, som understøtter de 4 elevpositioner. IT-vejlederen kan holde spotkurser om emner, som bliver efterspurgt af lærerne. IT-vejlederen kan, efter aftale med ledelsen, rådgive den enkelte lærer i selve undervisningen, og komme med tips til det videre forløb. IT-vejlederen arbejder på at oprette et mediekorps fra skoleåret 2017-2018. Mediepatrulje skal bestå af lever, som kan hjælpe i forhold til IT spørgsmål. (Peer-to- peer learning). IT-vejlederen er tovholder på denne patrulje. IT-vejlederen kan bruges som inspirator, og kan spørges til råd i forhold til konkrete undervisningsforløb. Eleven: Eleven skal henover sit skoleforløb forholde sig til IT som et værktøj, og som noget selvstændigt man skal arbejde med. Eleven skal kende til de fire elevpositioner og der krav der hører til. Eleven skal overveje at melde sig til mediepatruljen, hvis han/hun har en særlig interesse og viden omkring områder indenfor IT. Mediekorpset: Effekten af, at elever underviser hinanden er stor. I den traditionelle læringsarena, hvor en lærer underviser elever er den læring, der i heldigste fald finder sted overfladelæring, hvor eleverne, gennem kendskab til succeskriterier for deres indsats opfattet som underviserens forventninger gør som de skal og får lært at gentage det og i bedste fald at praktisere det undervisningen sætter fokus på. I anerkendt statistik om læring viser tallene, at elever husker 50 procent af hvad de diskuterer, 75 procent af hvad de praktiserer og 90 procent af hvad de underviser i, medens lærerformidlede instruktioner af forskellig karakter ligger væsentligt under de 50 procent. 14

Med denne viden i bagagen, giver det gods mening at etablere et mediekorps, som kan varetage nogle opgaver, som kan være med til at inspirere og dygtiggøre andre elever. Tilmeldingen til korpset er frivillig. Projektet omkring mediekorpset bliver beskrevet i løbet af foråret 2017 og vedhæftet handleplanen for IT. Overgange: Det er vigtigt, at eleven er godt beskrevet i forhold til overgange fra en afdeling til en anden, og især når skolen modtager elever fra filialerne til udskolingen. Der skal være overensstemmelse i forhold til de kompetencer, eleverne har indenfor IT uanset afdeling og filial. Eleven beskrives i lærernoter, i MinUddannelse hvis eleven har modtaget specialundervisning i perioder, haft IT-rygsæk, eller i øvrigt haft forhold, som skal gives videre for at eleven for den bedst mulige overgang, og skolen har det tætteset sikkerhedsnet under de elever, som har udfordringer. Det er klasselæreren, som har ansvaret for at eleven er beskrevet i forhold til overgange. Lærermidler: På Løgumkloster Distriktsskole har vi en række digitale lærermidler, som er centralt indkøbt efter en forespørgsel hos lærerne om kvaliteten og brugen af midlet. I skoleåret 2015-2016 var der åbnet op for alle lærermidler, og lærerne kunne frit benytte sig af denne adgang. I skoleåret 2026-2017 var adgangen til midler begrænset, og derfor blev lærerne bedt om at vælge forskellige lærermidler. Distriktsgruppen samlede anbefalingerne, og lavede et kompromis, som så vidt det var muligt tilgodeså alle ønsker om digitale lærermidler. På Løgumkloster distriktsskole har vi valgt at satse på både det digitale og det analoge. I dette valg ligger der en overvejelse der lægger vægt på balance og mening. Der skal være mening med valget af det digitale, og der skal være balance mellem analoge og digitale midler. Det er læreren, der tilrettelægger sin undervisning i teamet, og vurderer, hvilke lærermidler der skal benyttes for at fremme de læringsmål, der er sat for klassen og den enkelte elev. Vi lægger vægt på, at alle elever har en let adgang til devices, så de kan bruge det digitale i deres hverdag ligesom de skal kunne benytte analoge midler fra biblioteket. Når eleven skal undervises, så de udfylder de 4 elevpositioner, er det også vigtigt, at de forstår at vælge digitale løsninger til, og fra alt efter hvad opgaven og meningen er. Eleven skal kunne forholde sig kritisk ikke kun til indholdet i det digitale, men også til brugen af det. 15

I skoleåret 2016-2017 har vi adgang til følgende digitale lærermidler: Gyldendal: Tysk 8. 10. klasse Matematik 4. 6. klasse Matematik 0. 3. klasse Engelsk 5. 7. klasse Engelsk 0. 2. klasse Engelsk 8. 10. klasse Dansk 0. 2. klasse Biologi 7. 10. klasse Dansk 7.- 10. klasse Dansk 2. 6. klasse Fysiktjek.dk Geografitjek.dk Biologitjek.dk Clio: Historiefaget.dk NaturTeknikfaget.dk Religionsfaget.dk Biologifaget.dk Geografifaget.dk Fysikfaget.dk Samfundsfaget.dk Skoleedu Skoleblogs Skoletube Ordbogen.com Mingoville.dk Kort- geografiforlaget, til overbygningen. Alinea: Idansk indskolingen. Derudover har de enkelte afdelinger indløb Apps til skolens Ipads, som bruges i undervisningen. 16