Digitaliseringsstrategi Skovboskolen

Transkript

1 1. Indledning s IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2. Målsætninger, som er de konkrete målbare mål, som vi måler strategien på. Målsætningerne beskrives i sammenhæng med pejlemærkerne. Handleplan , som indeholder de initiativer, der skal til for at opfylde målsætningen. Handlingsplanen indeholder de konkrete initiativer, som skal gennemføres på kort og langt sigt. Visionen vil være vigtig i en fremadrettet strategi, da denne kan være med til, at sætte en høj standard for en fortsat udvikling af IT og digitalisering på skolerne. Målsætninger og handleplan er elementer, der løbende udvikles og ændres i takt med udviklingen. Følgende delelementer er nødvendige fokusområder, for realiseringen af digitaliseringsstrategien: Kompetencer, som sætter fokus på personalets kompetenceudvikling og videndeling indenfor IT og digitalisering, samt kendskab til den sociale netværksverden, som børnene befinder sig i. Teknik og drift, fokusområdet skal sikre, at IT-infrastrukturen er fleksibel og tilgængelig, at driften er stabil og velfungerende og den nødvendige service stilles til rådighed. Digitale lære/ undervisningsmidler, som sætter fokus på at etablere de digitale værktøjskasser og sikre, at de indeholder de fornødne digitale læremidler, samt at de er åbne og dynamiske og har en høj tilgængelighed. Kultur, skal sætte gang i en forandring af den måde, vi arbejder med IT og undervisningsformer. Kommunikation, har fokus på, at vi anvender de digitale medier til skriftlig kommunikation, og alle brugere ved, hvilken information, vi kommunikerer digitalt. Strategien revideres en gang om året, så vi sikrer sammenhæng med den hurtige udvikling, der er et vilkår på IT-området. Den digitale skole er en realitet i 2015 og alle er engageret i den Side 1

2 2. Vision I den digitale skole er IT ikke et mål i sig selv, men medvirker til, at give den enkelte elev et optimalt udbytte af undervisningen. Formålet med arbejdet omkring digital forandring på er, at skabe grundlag for både højnelse af det faglige niveau, implementering af inklusionsstrategien og øge elevernes engagement gennem brugen af de didaktiske muligheder. Herudover skal eleverne lære at bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og kunne indgå digitalt samarbejde kommunalt/ nationalt. Visionen har fokus på at øge elevernes kompetencer ved anvendelsen af IT. Det gør vi ved at fokusere på de rammer, der stilles op for anvendelsen af IT, herunder kompetencer, teknik og drift, digitale læremidler, kultur, ledelse og styring samt kommunikation. Den digitale skole er kendetegnet ved: Digitale klasser, hvor alle vores opgaver og materialer (fagbøger og undervisningsmaterialer) findes i digitalt format, opgaveafleveringer foregår via nettet og evalueringer og undervisningsplanlægning ligger tilgængeligt på nettet, så eleverne kan orientere sig uanset tid og rum. At vores skriftlige information og kommunikation foregår via nettet dvs. mellem lærere og (ældre) elever, mellem lærerne, mellem lærere og ledelse og mellem skole og hjem. Læringscenteret er udvidet til et sted: Hvor vi kan søge viden og inspiration i - og om digitale læremidler. Hvor lærerne har nem adgang til at få vejledning i anvendelse af digitale læremidler, herunder også mulighed for drøftelse af didaktiske overvejelser i forbindelse med disse (individuel pædagogisk ITvejledning). Hvor man kan få vejleding i at søge og finde relevante materialer. Hvor lærerne skal videndele, og hvor lærerne kan søge inspiration på LC side og blog. Forventninger/ Krav til lærerne og undervisningen: At undervisningen inkluderer andre medier herunder også IT. Lærerne har et indtryk af egne digitale kompetencer og de ved, hvem de til enhver tid kan trække på, når de skal søge viden og have vejledning, hvis egne digitale kompetencer ikke slår til. Lærerne har forudsætningerne for at anvende: o De interaktive tavler i undervisningslokalerne. o Inddrage relevante digitale lære/ undervisningsmidler(køgepakken, netbaserede programmer og Cloudbaserede tjenester.) o Opstille klare dynamiske mål for anvendelsen af digitale læremidler og klare læringsmål. Lærerne udvikler forskellige undervisningsformer, der tilgodeser elevernes forskellige indlæringsniveauer.(didaktisk design, se bilag 1, lærermiddeltrekanten, se bilag 2) Side 2

3 IT forstås som: Alt digitalt udstyr der anvendes i skolen, uanset hvem der ejer det. Alle digitale læremidler som anvendes uanset hvor de er. Anvendelsen af digitalt udstyr og digitale læremidler. De nødvendige digitale kompetencer. Digitale værktøjskasser De digitale værktøjskasser indeholder forskellige former for udstyr (eksempelvis PC er, Ipads, smartphones, digitale medier, video osv.) og digitale læremidler (programmer uanset om de findes på internettet, på en server eller er installeret lokalt ) De digitale værktøjskasser er åbne og dynamiske. Det betyder bl.a. at de kan kommunikere med hinanden og med de interaktive tavler der findes på skolerne. 2. Målsætninger årgang: Kompetencer De skal i forløbet lære at logge på elevintra, læse og sende en besked, finde og gemme et dokument i en mappe og følge et link. Der arbejdes med forskellige digitale læringsportaler(køgepakken mm.) og derigennem opnås fortrolighed med disse platforme. Der arbejdes med enkle lyd- og billedoptagelser årgang: digital dannelse Eleverne skal blive fortrolige med at tænde/lukke computere ned korrekt. De stifter bekendtskab med UNIlogin og sikkerhed på nettet og i skolen. Der arbejdes med at automatisere gode rutiner i brug af udstyr. På klasseniveau arbejdes der med mobil-og net-etik, f.eks. hvad må man skrive i en SMS om andre Side 3

4 3.-4. årgang: Kompetencer Eleverne skal stifte bekendtskab med en række digitale medier. Da sammensmeltningen mellem forskellige medier og programmer efterhånden er total, vil denne liste kun i mindre grad nævne specifikke programmer. Eleverne vil møde undervisning med det samme medie mange gange, hvis det didaktiske design tilpasses klassetrinnet. Eleverne skal kunne bruge de grundlæggende funktioner i Office- pakken, herunder Word, Excel og forskellige billedbehandlingsprogrammer eller lignende tekstbehandlingsprogrammer og herunder kende til basale formaterings- og layoutfunktioner. De skal kunne indsætte billeder og kende til mere avancerede funktioner. Eleverne skal kende til basal filhåndtering, brug af netværk, brug af dropbox (eller lignende) og computeropsætning. Eleverne skal også opnå basale færdigheder i håndteringen af en række af de mest anvendte digitale medier (bærbar computer/ tablet pc, smartphone, digitalt kamera og lydudstyr) årgang: Digital dannelse Elevernes brug af sociale medier og spil på nettet tages op på klasseniveau. Elevernes opførsel på nettet (net-etikette/webetik) skal tages op på klassen. På følgende hjemmesider er der en række gode råd til læreren: Eleverne kan skifte deres password på deres UNI-login Link: brugerprofil.emu.dk Elevernes anvendelse af digitale platforme bør tages op på klassen flere gange i løbet af perioden. Hvad har man lov til at filme og tage billeder af? Hvordan bør man behandle egne og andres data m.m. Hvad ligger der af billeder på sociale medier som instagram og lignende årgang: Kompetencer Eleverne skal i løbet af 5. og 6. klasse opnå et indgående kendskab til Office- programmerne. Det gælder de fleste formaterings- og layoutfunktioner, indsætte billeder og tabeller eller anden grafik. Eleverne skal opnå en funktionel brug af tastaturet. Lærerne på trinnet aftaler fremgangsmåden. Klasselæreren er tovholder på opgaven. Eleverne skal stifte bekendtskab med Sky- baserede tjenester, som fx Dropbox og SkyDrive. Kende til forskellige netbaserede præsentationsprogrammer, fx Prezi, Glockster, Spicynods, GoAnimate og Timetoast Side 4

5 Eleverne skal stifte bekendtskab med Excel. Senest ultimo 6.kl. skal eleverne kunne bruge regnearkets almindelige funktioner selvstændigt. 6. årgang deltager på mediehold hvor der arbejdes med digitale produktioner årgang: Digital dannelse Elevernes brug af sociale medier og spil skal jævnligt tages op på klassen. For nogle elever vil det fylde rigtig meget i deres dagligdag både på skolen og derhjemme. Hvilke billeder deler man på sociale medier som instagram og facebook. Elevernes opførsel på nettet (netetikette/webetik) skal tages op på klassen. På følgende hjemmeside er der en række gode råd til læreren: Elevernes anvendelse af digitale platforme bør tages op på klassen flere gange i løbet af perioden. Hvad har man lov til at filme og tage billeder af? Hvordan bør man behandle andres data m.m. Eleverne kan skifte deres password på deres UNI-login for træne sikkerhed på nettet Link: brugerprofil.emu.dk Lærerne skal forsøge at opkvalificere børnenes uformelle brug af digitale medier, ved at danne modkultur. Lærerne skal skabe didaktiske designs til de anvendte medier, så eleverne kan skabe, producere, formidle og præsentere i forhold til fastsatte læringsmål årgang: Kompetencer Eleverne skal kunne bruge de mere avancerede funktioner i Office programmerne, herunder indsættelse af aktive elementer i bl.a. Word, Excel og diverse billedbehandlingsprogrammer. Eleverne arbejder med kompetencer i forhold til deres arbejde med projektopgaven, hvordan kan de målrette deres arbejde i forhold til rettigheder, digitale præsentationer, digitale spørgeundersøgelser, produkt mm. Eleverne skal udarbejde forskellige præsentationer, herunder netbaserede programmer (Spicynodes, Prezi, TimeToast GoAnimate o.l.), mediebaserede og lokale programmer. Eleverne skal være fortrolige med sky- baserede tjenester som fx Dropbox, Skydrive og lignende tjenester. Eleverne skal kunne arbejde på samme netbaserede præsentation. Deling af info o.l. Eleverne skal kunne lave medieunderstøttede præsentationer.(multimodalitet) Oprettelse af elevernes nem-id tages op Side 5

6 7.-9. årgang: Digital dannelse Eleverne skal have et indgående kendskab til webetik, lovgivningen som omhandler billede og mediebrug, dels egne medieproduktioner, men også andres produktioner. Eleverne skal have et indgående indsigt i de forskellige digitale kommunikationsformer. Eleverne skal kunne formidle en generel web/ medie filosofi. Der arbejdes med egne rettigheder og digitale spor på nettet, herunder rettigheder til egne billeder, cookies, apps. Vi deler IT-kompetencer på tværs af skolerne gennem netværk, f.eks. flipped classroom, vejledernetværk og lærernetværk. 3. Handleplan August 2014-juni 2015 November 2014 Januar 2015 November-april 2015 Forår 2015 August 2014-juni 2015 Forår 2015 Januar- juni 2015 Januar-juni 2015 Handleplan skoleåret Ipad projekt med klasseudlån til årgang. Avisen i undervisningen for 6. årgang. Adgang til Office 365 for alle elever på skolen 8. årgang deltager i kortfilmsfestival Flipped classroom projekt på årgang Undervisning i programmering på valghold og enkelte klasser gennem Lego Mindstorm og ipad. Deltagelse i innovationsprojekt/iværksættermesse for 7. årgang Udlån af computer til hver elev på årgang. LC omstruktureres og reorganiseres i forhold til ny bekendtgørelse. Delelementer i handleplanen Der er klare retningslinjer for deling af IT-kompetencer. Der skal være et kraftcenter for den digitale kompetenceudvikling. Der findes klare retningslinjer for samarbejdet mellem det pædagogiske læringscenter og undervisningsvejlederne. Dette kan eksempelvis være i form af et virtuelt forum. Læringscenterets blog udbygges og bruges til kollegial sparing og videndeling. Læringscenteret skal være omdrejningspunkt for, at inspirere og understøtte processen med at medtænke IT i undervisningen. Disse personer skal have de nødvendige kompetencer Side 6

7 Bilag 1 Didaktisk design (skabelon) Didaktisk design Læreren Eleverne Hvorhen Overordnet mål Mål for eget projekt Hvorfor Begrundelse for projektet Begrundelse for eget projekt Hvad Valg af indhold Valg af indhold Hvordan Valg af undervisningsmetode og læringsmåder i forhold til eleverne, multimodalitet Valg af måder at lære på -proceshåndtering Hvormed Projektledelse og proceshåndtering Valg af artefakter og læringsmåder for eleverne Valg af artefakter og læringsmåder Hvor Fysiske og/ eller virtuelle rum Fysiske og/ eller virtuelle rum Hvem Lærer og elever Elev og elevgruppe Hvordan (evaluering) Formativ evaluering af proces med henblik på vejledning i forhold til læringsmål Formativ evaluering af egen progression Summativ evaluering af produktets kvalitet Lærermiddeltrekanten (Arbejdsværktøj) Side 7

8 Bilag 2: IT & medier i en nær fremtid. Vores IT fungerer, er tilgængelig og har en høj driftsstabilitet. Det betyder, at vi kan tilgå den digitale værktøjskasse principielt 24 timer i døgnet 365 dage om året. Det er vigtigt, fordi velfungerende IT er udgangspunktet for en skolernes for realiseringen af den digitale skole. IT-ydelser begrundes i pædagogik. Det betyder, at de IT-ydelser, der stilles til rådighed for eleverne altid vælges med et pædagogisk og didaktisk udgangspunkt. Det er vigtigt, fordi eleven i sit arbejde skal kunne opleve sammenhæng mellem undervisning og valg af digitale lærermidler. De fysiske rammer er tilpasset den digitale skole. Det betyder, at vi tilgodeser anvendelsen af IT i skolernes indretning. Det er vigtigt, fordi strømforsyning, trådløs dækning, pc-skabe mv. er et nødvendigt udgangspunkt for den digitale skole. Alle kan medbringe eget udstyr. BYOD Det betyder, at vi har opstillet rammer for, hvilket udstyr eleverne kan anvende på kommunens ITinfrastruktur, og lærerne har kompetencerne til at inddrage elevernes eget udstyr i undervisningen. At vi på skolerne har aflåselige skabe med opladningsmulighed til elevernes computere. Det er vigtigt, fordi det er lettere for eleverne at bruge det samme udstyr i skolen og hjemme, og det vil forøge computertilgængeligheden på skolerne Side 8

9 IT-infrastruktur Eleverne og lærere kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst når som helst, og at man forbliver online så længe det ønskes. Der bør være et særligt fokus på netværkets kapacitet og tilgængelighed. Eleverne kan medbringe eget IT-udstyr og anvende dette trådløst og sikkert. Når udstyret ikke anvendes, har eleverne mulighed for at opbevare det i aflåste skabe med strøm. IT er tænkt ind i skolernes indretning. Derfor har alle skoler den nødvendige strømforsyning og trådløse dækning. Infrastrukturen er opbygget standardiseret, fleksibelt og tidssvarende, således at der er optimale muligheder for tilslutning af forskellige typer IT-udstyr. Alle typer hardwareenheder og styresystemer. IT-support Der skabes et frugtbart samarbejde mellem på den ene side den kommunale IT-afdeling og dens skole-it-gruppe og på den anden side Styregruppen for Skole-IT og skolernes IT-tilsyn. Der gennemføres en forventningsafstemning i forhold til de IT-services, som stilles til rådighed, herunder faciliteter, oppetider, log-on tider, svartider, service på udstyr mv. Hardware Vores hardware er tidssvarende. Lærerne kan til enhver tid råde over en computer til forberedelse og afvikling af undervisningen. Computeren kan hjemtages og kobles til eget netværk. Det vil være ønskeligt om lærerne altid have mulighed for at afprøve nyt udstyr. Skolen råder over så mange computere, som suppleret med elevernes egne giver en 1:1 situation. Computerne skal være så tilgængelige at de kan anvendes ligesom en lommeregner, dvs. ingen reservation og kort/ingen transporttid Side 9

10 Bilag 3: Digitale læremidler Digitaliseringsstrategi Det betyder, at IT er mobilt. Dvs. at vi har mulighed for tilgang til internettet og de digitale værktøjer, som anvendes i undervisningen på skolen, men også når vi bevæger os uden for skolen. Det er vigtigt, fordi de digitale læremidler skal kunne anvendes overalt, hvor der er behov for dem. Undervisningen bygger naturligt på de digitale værktøjskasser. Vores digitale værktøjskasser er fleksible og har sammenhæng med andre læremidler. Det betyder, at vores digitale værktøjskasser har sammenhæng med hinanden og med de analoge læremidler. Det er vigtigt, fordi lærerne skal have en høj grad af fleksibilitet, når de skal sammensætte undervisningsforløb. Vi tilpasser undervisningsformen de muligheder, som den digitale værktøjskasse giver, med henblik på den bedste læring. Det betyder, at vi tilrettelægger undervisningen både med form og indhold, så undervisningen tilpasses de muligheder IT giver. Det er vigtigt, fordi det skal være lettere at inddrage IT naturligt i undervisningen. Målsætninger De digitale værktøjskasser er defineret. Lærerne ved, hvordan de kan vælge digitale læremidler. Alle har mulighed for at tilgå de digitale værktøjskasser lokalt og globalt. De digitale værktøjskasser er tilpasset behovet for leg, læring og lektiehjælp, samt andre behov i fritidsdelen Side 10

11 Kultur Vi hjælper hinanden i anvendelsen af IT. Det betyder, at vi udfordrer og støtter hinanden, så vi sammen sikrer, at IT anvendes optimalt i undervisningen. Det er vigtigt, fordi det skaber en større fælles indsigt i IT, og fordi øget indsigt giver øget anvendelse. Vi forholder os til den digitale sociale netværksverden, som eleverne er en del af. Det betyder, at vi sætter os ind i den måde, eleverne naturligt anvender IT på. Det er vigtigt, fordi viden om elevernes verden og liv forbedrer vores muligheder for at skabe mere motiverende undervisning. Eleverne inddrages i udviklingen af IT-anvendelsen. Det betyder at eleverne bidrager til udviklingen og gennemførelsen af undervisningen. Det er vigtigt, fordi det øger læring gennem motivation og deltagelse Side 11