Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Relaterede dokumenter
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Landskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Konkrete indsatsområder

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Temperaturmåling 2010

Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Trivsels- og bekymringsguide et refleksionsredskab

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

forældre om trivselsvurderinger

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Overgangssamarbejde for kommunale og selvejende dagtilbud og folkeskoler

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Børn og Unge i Furesø Kommune

Trivselsundersøgelse

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Rapport for Herlev kommune

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Lege- og læringsmiljøvurdering 2018 RESULTATRAPPORT. Børneuniverset Herning Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Børneliv Distrikt 05 - Sunds, Ilskov, Simmelkær Herning Kommune

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1

Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug, er at det skal være en hjælp til at få italesat det `anede, de første spæde signaler/tegn på mistrivsel hos et barn. Det `anede sættes der flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk `undren over hvad det er, der er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i. Denne undren og undersøgelse kan ske med afsæt i iagttagelser og gennem dialoger mellem de relevante fagpersoner og med inddragelse af barnets forældre. Trivselsskemaet skal hjælpe den professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde med børn i Viborg Kommune med henblik på en tidlig kvalificeret indsats og inklusion. Redskabet bruges til at sætte fokus på alle børns trivsel således at `alle børn ses - og er dermed en hjælp til tidligt at få fokus på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder og/eller på børn som allerede er i vanskeligheder. Trivselsskemaet skal være med til at sikre at: der sættes ord på de nogle gange vage fornemmelser af at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have en kollegial dialog om de indledende iagttagelser, inden en mere systematisk beskrivelse og analyse med fokus på barnets kontekst og særlige individualitet og behov sættes i gang. Sådan gør vi i Viborg Kommune: Daginstitutionerne: 0 til 3 år Hver enkelt ansat udfylder et Trivselsskema for den gruppe af børn som han/hun er ansvarlig for. Der skal laves Trivselsskema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes 3 gange om året; første gang i januar og herefter i april og i oktober. Besvarelserne sammenlignes ved at de ansatte har en kort dialog - gerne i form af korte runder. Dialogerne tager udgangspunkt i spørgsmålene under afsnit 3: Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn. Lederen er ansvarlig for at introducere trivselsskemaet og implementere dets anvendelse i egen institution. 2

TRIVSELSSKEMA 1. Trivselsskema. Udfyldt af: Dato: Barnets navn Grøn Gul Rød Kommentar Barnets situation kan kun have én farve. Der er 3 muligheder: Barnet trives, Der er områder der undrer, Der er grund til bekymring. Vælg den farve, der passer bedst, til den viden du har om barnet. De enkelte punkter skal naturligvis tilpasses barnets alder. 3

2. Definition af farverne: Børn i grøn position: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Barnet viser interesse for at lege med andre børn(en god, stabil kontakt til mindst én jævnaldrende) Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen (både ansatte og forældre) Barnet har en god, stabil kontakt. Barnet har en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver Barnet fungerer og udvikler sig alderssvarende Barnet kan genkende og indgå i dagsrytmen Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede/hviler i sig selv og viser vitalitet Andet Børn i gul position: Der er områder, som undrer og skal undersøges og analyseres nærmere. F.eks.: Barnet, du ikke rigtigt ser Barnet, forældrene ikke rigtigt ser Barnet har forældre, du ikke rigtigt ser Barnet har forældre, hvor egne behov fylder meget Barnet er ikke eller kun sporadisk en del af et børnefællesskab Barnet viser sjældent glæde og begejstring Barnet viser utryg tilknytning Barnets trivsel og udvikling kræver særlig opmærksomhed Barnet har en udad-reagerende adfærd Barnet viser indadvendt adfærd er følelsesmæssigt ude af balance Barnet viger i sin kontakt eller er ukritisk i sin kontakt Fornemmelser der er noget i luften Andet Børn i rød position: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Barnet er ikke en del af børnefællesskaberne. Barnet er på tålt ophold Barnet viser aldrig glæde og begejstring Barnet viser ingen vitalitet Barnet er svær at få kontakt med eller er ukritisk i sin kontakt Barnet mangler omsorg fra en voksen Barnet viser utryg tilknytning Barnet er truet i sin trivsel og udvikling Forældrene møder ikke op til forældrearrangementer Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed fx manglende struktur, rammesætning, forventninger, anerkendelse, Forældre om- og tiltaler barnet udpræget negativt Andet 4

TRIVSELSSKEMA 3. Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn Nedenstående er spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog mellem kollager/de professionelle om de enkelte børns trivsel. Børn i grøn position: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - dialog med barnet Børn i gul position: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du barnet trives? Hvad er det der gør at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Bemærk: Hvis flere har farvet gul, må man undre sig sammen med forældrene, invitere forældrene til en dialog om barnets trivsel. Børn i rød position: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Hvordan kan du se at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvordan skal der handles på vores bekymring? - Hvordan skal vi inddrage forældrene? - Hvem skal handle hvornår? - Hvem er tovholder? 5

TRIVSELSSKEMA 4. Overbliksskema I dette skema kan I som kolleger samle Jeres individuelle farvelægninger, så I kan sammenligne og reflektere over det øjebliksbillede farvelægningen giver af barnets trivsel. Dato: Barnets navn Ansattes navn Grøn Gul Rød Kommentar Handling og opfølgning: Gul: For de børn hvis trivsel er givet farven gul:. Der laves en analyse(analysemodellen) for at få nuanceret og udfoldet tegn og signaler på mistrivsel og for at styrke grundlaget for kvalificeret indsats inden handlinger besluttes. Der inviteres til en dialog med forældrene for at dele undren, og for at inddrage forældrene og deres perspektiv På baggrund af analysen laves der en handleplan for initiativer i forhold til barnet i nuværende kontekst. ( SMTTE modellen og/eller handleplan fra LP modellen) Der opfordres til at gøre brug af tværfaglig sparring og /eller sammen med forældrene at bringe `barnets position ind til konsultativ drøftelse og kvalificering i Fokusgruppe/Kompetencecenter for at kvalificere analysen og i forhold til udviklingen af en handleplan. Rød: For de børn hvis trivsel er givet farven rød: Forældrene skal inddrages i en dialog om barnets manglende trivsel/position. Der følges op ved at lave en grundig analyse (Analysemodellen) og en handleplan (SMTTE model) i nuværende konktekst (se også ovenfor under gul position). Er der allerede lavet handleplan/iværksat en indsats i forhold til barnet på baggrund af tidligere trivselsundersøgelser, evalueres indsatserne på baggrund af den nye trivselsvurdering og en ny 6

analyse, og der laves en ny handleplan i samarbejde med forældre og kollegaer/tværfaglige kolleger Det er et krav at der foregår kontinuerlige dialoger og løbende inddragelse af forældrene i forhold til udvikling og indsatser i arbejdet med handleplan, således at de bliver aktivt medskabende i forhold til at forandre på deres barns trivsel. Der opfordres til kontinuerlig fagfaglig og tværfaglig sparring (Fokusgrupper og Kompetencecenter) og dialoger i forhold til virkninger af tiltag/handleplan og nye analyse. 7

Hjælperedskaber Hjælperedskaber er netop til hjælp. Det er redskaber man kan bruge og som er udviklet og anvendt af deltagerne i løbet af forskningsprojektet Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Hjælperedskab til handleplan: Som hjælp til at systematisere og holde overblik til at dokumenter og fastholde tiltag og tegn i forhold til hvert enkelt barn - kan anvendes skemaet Handleplan for det enkelte barn.(skema 2). Hjælperedskab til systematisk opsamling efter trivselsundersøgelser Hver gang Trivselsskemaet er anvendt efter hver gennemgang af alle børns trivsel kan resultaterne samles i Skema til overblik over alle børns trivsel.(skema 3) Skemaet giver dels mulighed for sammenholdt med konkrete handleplaner/smtte at fastholde og dokumenterer betydningen af igangsatte indsatser/tiltag i forhold til børn i gul og rød position, og dels giver det mulighed for et overblik over den samlede børnegruppes trivsel og over børns bevægelser mellem positioner(grøn, gul og rød). Når året er omme kan skemaet danne afsæt for refleksioner og analyser mellem medarbejdere, mellem leder og medarbejdere om status på børnenes trivsel, den samlede børnegruppes trivsel og kan dermed danne afsæt for drøftelse af den didaktiske og pædagogiske udvikling og tiltag som fremmer børns trivsel, udvikling og læring. 8

Skema 2: Handleplan for det enkelte barn. Oversigt med udgangspunkt i Trivselsskemaet Navn Januar Drøftelse ifm. trivselsskema April Drøftelse ifm. trivselsskema Sept. Drøftelse ifm. trivselsskema Alle farvede prikker: Evt. Mål / tegn Alle farvede prikker: Evt. Mål / tegn Alle farvede prikker: Evt. Mål / tegn Tiltag Tiltag Tiltag 9

10

Skema 3: Skema til overblik over alle børns trivsel. Gruppe: Januar April Oktober BEMÆRKNINGER Barn Grøn Gul Rød Grøn Gul Rød Grøn Gul Rød 11