FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

Relaterede dokumenter
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

Opsummering af indsatser Uddannelse

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

INTERNATIONALISERING

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

VIDENSAMARBEJDE TIDLIG IGANGSÆTTELSE AF SCIENCE AND INNOVATION HUB, OG PROOF OF CONCEPT PROGRAM

Opsummering af indsatser PBL

Opsummering af indsatser PBL

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

STRATEGIPROCES PÅ EN NY MÅDE HVORDAN GRIBER VI DET AN?

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

KICK-OFF: PBL-LÆRINGSMÅL I ALLE STUDIEORDNINGER PÅ AAU

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Procedure for udvikling af nye uddannelser

Notat om SDU s uddannelsesberetning

Formål Situation Politik Planer. Procesgrundlag. Syddjurs Kommune. Udvikling af Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Procedure for udvikling af nye uddannelser

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Endelig skal der skabes større samarbejde mellem og videndeling på tværs af Fælles Service-enheder og institutter.

Temaer og fyrtårne. Forskning med forskel. Innovation og vidensformidling. PBL næste generation. Uddannelse med forskel.

I Aalborg Universitets strategi Viden der nytter er der fokus på at styrke disse særkender yderligere:

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

Handleplan for uddannelse,

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

MEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

VELKOMMEN. Strategicafé et nyt koncept afprøves En ambition om at skabe bred involvering Ønske om relevante input fra så mange som muligt

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology

[Uddannelsernes godkendte titler]

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Strategi 2016 på HUM: Ramme med udvalgte indsatsområder

PROCEDURE FOR OPRETTELSE AF NYE UDDANNELSER PÅ SCIENCE 9. JULI 2015 REV. 1. OKTOBER 2017

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Opfølgning på identificerede problemer i studiemiljøet på ENG og TECH

Implementering af strategi

Uddannelsesevaluering på Arts

Principper for talentudvikling af studerende

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

Aalborg Universitets strategi

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Proces for etablering af kommunale samarbejder

VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG

Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1

Implementering. 6 gode råd og 3 metoder. Sigurd Lauridsen. Ph.d., Seniorrådgiver, Forskningsgruppeleder Statens Institut for Folkesundhed, SIF SDU

Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

Kvalitetssikring på DJM version 2019

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

HØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation

Politik for Nærdemokrati

Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Projektplan Syddjurs Smart Community

Delegationsinstruks økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

SUPPLERENDE SELVEVALUERINGSRAPPORT

Kl. 13:00-14:00 Fællesmøde se særskilt dagsorden Kl. 14:00-16:00 Uddannelsesudvalgsmøde. Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Tids- og procesplan for sundhedsaftale og Praksisplan for almen praksis i Syddanmark

Kommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)

Bacheloruddannelsen i idræt Kandidatuddannelsen i idræt

AAU Proces- og IT governance

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Uddannelsesrådet Dagsorden d. 17. august 2017

Transkript:

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER SIKRE ROBUSTE UDDANNELSER

Formålet med indsatsen Hvordan vil vi se fremdrift og effekt? AAU s sportefølje er fremtidsorienteret, bæredygtig og robust og i overensstemmelse med universitetets særlige profil. Alle skal hvile på et solidt grundlag, hvad angår forskningsunderstøttelse, kvalitet, relevans, faglighed, størrelse og økonomi. Eller den enkelte skal være indlejret i den samlede portefølje på s- og forskningsområder, der sikrer robusthed. For at kunne afgøre om et stilbud er bæredygtigt og robust, er der behov for et sagligt grundlag, der bidrager til kvalificering af vurderingsgrundlaget vedrørende nes bæredygtighed og robusthed. Faglighed, forsknings, relevans, herunder beskæftigelse og ansøgerinteresse samt økonomi er afgørende parametre, der indgår i vurderingsgrundlaget. Vurderingsgrundlaget som udgøres af principper og relevante indikatorer er formuleret og besluttet. AAU har et vurderingsgrundlag som muliggør hensigtsmæssig modifikation af AAUs sportefølje. Robusthedsprincipperne er kendt og diskuteret blandt det videnskabelig personale og relevant teknisk administrative personale. Vurderingsgrundlaget indebærer også, at der tages strategiske og regionale hensyn. 2

Organisering af indsatsen Interessenter og kommunikationsovervejelser Overordnet ansvar: Inger Askehave Beslutningskompetence: direktionen Udførende ansvar: Uddannelsesråd Fagligt bidrag: Der skal være lokale er via prodekanerne Det sikres at der trækkes på evalueringskompetence fra relevante fageksperter (Økonomisk Afdeling, kvalitetsenheden) Øvrig involvering: Høring: studienævn, institutledere, Studieservice, Økonomisk Afdeling Implementeringsansvar: Uddannelsesrådet Opfølgningsansvar: prorektor for interessenter Studienævn, skoler, institutter, fakulteter, Kvalitetsmedarbejdere, Økonomisk Afdeling. Kommunikations- og involveringsovervejelser? Underbygget høringsprocedure samt fakultetsvis og input 3

Hovedaktiviteter og delopgaver (evt. faseopdeling af indsats) Involveret i at udføre delopgaven Milepæle Tid Der opstilles et vurderingsgrundlag bestående af principper og dertilhørende indikatorer. Der skrives notat om indikatorer. Uddannelsesråd (tovholder) Forankring på fakulteterne via prodekanerne. Foreløbige indikatorer er præsenteret for direktionen. Samlet notat, der beskriver principper og indikatorer er færdigt til drøftelse i direktionen. direktionen godkender høringsversion. 01.01.2016-30.04.16. 07.03.2016 Foreløbige robusthedsprincipper præsenteres for direktionen. 20.04.2016 Høringsversion godkendes i direktionen. Notat om indikatorer sendes i høring. Notat revideres på baggrund af høring. Uddannelsesråd (tovholder) Fakulteter, institutter, skoler m.m. Høring er afsluttet og revideret notat er behandlet i srådet. 25.04.2016-23.05.2016 Høringsperiode. 10.06.2016 Revideret notat behandles i Det Strategiske Uddannelsesråd. Robusthedsprincipper og indikatorer godkendes i direktionen. Direktion på baggrund af indstilling fra Uddannelsesråd (tovholder). Endelig godkendelse af indikatorer i direktionen. 04.07.2016 Endelig godkendelse af indikatorer i direktionen.

Uddybende beskrivelse af indsatsen Liste af (yderligere) opmærksomhedspunkter: Hovedkriterier: relevans, forsknings, faglighed og økonomi. Aktive og (internationalt) anerkendte forskningsmiljøer øger robusthed. Differentiering ift. det nationale smarked. Fokus: fremtidens sbehov/fagområder. Tværfaglige moduler på basis af en stærk grundfaglighed øger robustheden (for nogle ). Brede BA og specialiserende KA/MA. Kvalitetssikringsparametre (relevans, employability) kan ikke stå alene. Flerdimensional definition af økonomisk bæredygtighed (fx sgrupper, småfag, etc.). Det skal sikres at robusthedsprincipper for ne dækker efter- og videresaktiviteterne. Full cost dækning ift. EVU området. Vigtigt at inddrage data fra såvel lederworkshop III og situationsanalysen fra sgruppen i fase 2. 5