Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017
Indhold 1. Baggrund 2. Metode 4. Hvad siger forskningen? 5. Den videre proces og drøftelse heraf
1. Baggrund
1. Baggrund Baggrund I forlængelse af drøftelser i Børne- og Familieudvalget er analysearbejdet vedr. det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv, blevet drøftet i Team Tværs. I Team Tværs stillede vi derfor os selv følgende spørgsmål: 1. Hvornår møder vi disse unges behov for en særlig indsats for første gang? 2. Hvilke indsatser blev iværksat? 3. Kunne vi have handlet anderledes? 4. Hvor stor en andel udgør disse unge af den samlede ungegruppe? 5. Spiller deltagelse/ikke deltagelse i fritids- og foreningsliv en rolle for målgruppen? Formålet med analysen er derfor at belyse, hvilke karakteristika de unge på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern Kommune har, og hvilke indsatser de har modtaget. Blandt andet med henblik på at kunne kvalificere den nye kommunale ungeindsats. Mere konkret er formålet med analysen at besvare Team Tværs 1. og 2. spørgsmål med henblik på at understøtte det 3. spørgsmål. Analysen behandler også det 4. spørgsmål i forhold til unge på uddannelseshjælp. Det 5. spørgsmål omkring fritidsaktiviteter ligger uden for analysens felt, men foreslås behandlet fremadrettet ved hjælp af kontrolgruppe.
2. Metode
2. Metode Afgrænsning af målgruppen Hele gruppen af 24-29 årige er relevant, men af praktiske hensyn til analysens omfang og journalernes beskaffenhed har vi valgt at fokusere på de 24-årige. Målgruppen i analysen er de 24-årige, som har haft skolegang i Ringkøbing-Skjern Kommune har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune var på offentlig forsørgelse i maj 2017 Uden for målgruppen er de 24-årige, som pga. uheld eller lignende udefrakommende hændelser er på offentlig forsørgelse er nydanskere er voksenlærlinge (virksomhedsstøtte betyder, at disse er registreret under offentlig forsørgelse) Målgruppen består dermed af 35 personer. November 2017 er der 482 personer på 24 år med bopæl i kommunen. September 2017 er 1,0% af arbejdsstyrken fra 16-66 på uddannelseshjælp i RKSK. Nationalt er gennemsnittet 1,3%.
2. Metode Indsamling af data Forud for indsamlingen blev der opstillet en række relevante spørgsmål, som UU, Socialrådgivningen og Analyse i samarbejde kvalificerede. Spørgsmålene blev struktureret i en formular for at sikre, at indsamlingen om alle 35 personer forløb på samme måde. Formularerne blev udfyldt i fællesskab, hvor følgende afdelinger var repræsenteret: Sekretariatet i Børn og Familie PPR Socialrådgivningen Beskæftigelse UU Handikap og Psykiatri
Inden vi går i gang Hvad vidste vi i forvejen om de 24-årige på offentlig forsørgelse? Den primære udfordring er oftest af psykisk karakter 55 % af de 54 unge på offentlig forsørgelse i alderen 24 år er udredt for en psykisk diagnose den primære barriere for et godt liv er derfor for manges vedkommende af psykisk karakter 59 % af de 54 unge på offentlig forsørgelse i alderen 24 år har en ungdomsuddannelse 22 % af de 59 % har en gymnasial uddannelse (HF, STX, HHX eller HTX) 37 % af de 59 % har en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet eller handel Størstedelen har ikke samboende forældre 9 % af de 24-årige har været på offentlig forsørgelse i 4 år eller længere.
Hvilket køn er den unge? De 24-årige på offentlig forsørgelse er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.
Hvor længe har den unge været kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune? De første blev kendt som 6-årige, men blot en håndfuld af de 24-årige på offentlig forsørgelse blev kendt før teenageårene. 85 % af de unge bliver kendt, når de er 14 år eller senere 34 % - eller godt hver tredje - blev kendt som 18-årig eller ældre.
Er den unges forældre kendt af Ringkøbing- Skjern Kommune? I 60 % af tilfældene er der en sag på den unges mor I 69 % af tilfældene er der en sag på mindst den ene forælder I 20 % af tilfældene, hvor vi ikke kender nogle af forældrene, får de tidligst kendskab til den unge som 14-årig
Hvad er grundlaget for, at den unge er blevet kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune? NB: Det har været muligt at sætte flere krydser. Vi har oftere fået kendskab til de unge pga. problemer i skolen (37 %) end problemer i hjemmet (14 %) Blandt de unge, som vi fik kendskab til som 14 og 15-årige, er problemer i skolen den hyppigste årsag. 92 % af de unge, vi får kendskab til som 18-årige, er ikke pga. problemer i hjemmet, skolen eller iboende udfordringer. I stedet får vi kendskab til dem ved kontakt i Jobcentret eller ved afbrud fra uddannelse.
Hvilke indsatser er blevet iværksat? En lang række forskellige indsatser og typisk flere indsatser. Nedenfor tjener 3 unges indsatser som eksempler: Eksempel 1: Familiære udfordringer Ansøgning om tilskud til efterskole Sorggruppe pga. faderens død Eksempel 2: Eksklusion Psykiatrisk udredning. Psykologbehandling Visiteret til specialtilbud Eksempel 3: Kompleks problemstilling Faglige vanskeligheder Visiteret til Familiebehandling Aflastning Anbragt på Udredning Forsøg med praktik
Hvad kendetegner de unges kontakt til kontaktpersonen? NB: Det har været muligt at sætte flere krydser. 23 % af de unge har haft en klar struktur i forhold til kontaktpersonen. 49 % af de unge har haft mange sekundære kontaktpersoner De unge, der er blevet kendt som 16-årige eller senere, har haft mange sekundære kontaktpersoner.
Hvilken indsats har der været fra 18-24 år? Andre indsatser fra 18-24 år, fx: Unge på Broen EGU-uddannelsen Bostøtte Psykolog Derudover har der været forskelligt tværfagligt samarbejde fra 15-24 år, som typisk har omfattet Samarbejde mellem UU og Jobcentret Rehabiliteringsteamet Socialrådgivningen og HOP/VOK
Konklusioner Nu har vi set på alle de 35 unge på 24 år i Ringkøbing-Skjern Kommune, som boede i kommunen som børn, og som er på offentlig forsørgelse i dag (pr. maj 2017). 69 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse har mindst én forælder, som vi har en sag på det er lidt oftere moderen end faderen, vi har en sag på. Vi har oftere fået kendskab til de unge pga. problemer i skolen (37 %) end problemer i hjemmet (14 %). Kun 14 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse lærte vi at kende, før de fyldte 14 år Forskningen viser, at tidlige indsatser giver børnene gode chancer senere i livet Dog kan disse unge være flyttet til en anden kommune, hvorved de falder ud af denne statistik 34 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse fik vi først kendskab til, da de var 18 år eller derover. 82 % af de unge, der blev kendt som 16-årige eller senere, har haft mange sekundære kontaktpersoner.
Foreløbige konklusioner Konturerne af 3 forskellige billeder træder frem - alt efter hvornår i den unges liv, vi første gang får kendskab til den unge. Dog har vi kun de 24-åriges historik at basere resultatet på, og derfor skal vi være ret varsomme med at sige, at nedenstående gælder for andre årgange, særligt fordi antallet af 24-årige i hver af de 3 kategorier er begrænset. De 5 unge, vi lærte at kende som børn - fra 6-12 år er kendetegnet ved, at 4 ud af de 5 er mænd i 3 ud af 5 tilfælde er en sag på både moderen og faderen De 18 unge, vi lærte at kende i de tidlige teenageår fra 14-17 år er kendetegnet ved, at 51 % af de unge bliver kendt, når de er i denne aldersgruppe hvis ikke vi kender forældrene, så har vi tidligst fået kendskab til den unge som 14-årig blandt de unge, som vi fik kendskab til som 14 og 15-årige, er problemer i skolen den hyppigste årsag De 12 unge, vi lærte at kende som 18 årige eller senere, er kendetegnet ved, at de udgør 34 % eller godt hver tredje af de unge 24-årige på offentlig forsørgelse 8 ud af 12 af de unge har mindst én forælder, som vi har en sag på 11 ud af 12 af disse unge lærer vi at kende ved bl.a. henvendelse i Jobcentret.
Faglige bemærkninger problemer til stede Igennem analysearbejdet blev følgende faglige bemærkninger noteret. Overordnet set, så er der en grund til at de unge er på offentlig forsørgelse. Eks.: Uddannelseshjælp, personlig assistance, rehabilitering mv. En del unge har søskende, som har været kendt. En del unge kan være udfordret som en afledt effekt heraf. En del unge er blevet kendt sent og sendiagnosticerede. Nogle unge kendte unge har en uklar struktur i forhold til kontaktperson. Indsatsen, som de 24-årige har modtaget, adskiller sig på flere punkter fra den indsats, som bliver ydet i dag, fx Team Tværs Underretninger Kædeansvar Bag Facaden
4. Hvad siger forskningen?
4. Hvad siger forskningen? Forskning: Risikofaktorer i barndommen - 1 Hvad betyder anbringelser for udsatte børn og unges fremtid? Anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på skolepræstation, helbred og trivsel. Anbragte børn har endvidere langt større risiko for at ende som lavtuddannede eller ufaglærte som voksne. Især de børn, der blevet anbragt sent, og hvor anbringelsen ikke har været stabil, er udsatte. Slægtsanbringelser er generelt mere stabile. Kilde: SFI, 2009.
4. Hvad siger forskningen? Forskning: Risikofaktorer i barndommen - 2 Hvad betyder børn og unges udsathed for senere i livet? Uddannelsesniveau: Hvis den sidste foranstaltning er bragt til ende, inden barnet er fyldt 10 år, er det op mod 70 %, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse i 17-19 årsalderen. For hele gruppen af socialt udsatte er det knap 50 % og for ikkeudsatte er det 85 %. Kilde: Socialministeriet, 2016. Offentlig forsørgelse: De udsatte unge har en gennemsnitlig risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse, som er knap 2½ gange højere end for alle unge. Kilde: Tænketanken DEA, 2017.
5. Den videre proces og drøftelse heraf
5. Anbefalinger Den videre proces og drøftelse heraf Skabe sammenhængende ungeindsats mellem udskoling-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Ungestrategi. Samtænke ungeindsats og familieindsats. Tydeligere kontaktpersonsrolle for de unge, som vi lærer at kende fra 16-20 år, og som har brug for støtte fra flere kommunale instanser, der deler ansvaret for den unge. Fortsætte udviklingen af indsatsen omkring den forebyggende indsats i Bag Facaden til unge, inden de eventuelt bliver en sag. Fremtidig kontrolgruppe om det gode liv, med interesseområder som: Fritids- og foreningsliv Fritidsjob Mobning / trivsel / fravær Skoletilbud Iboende udfordringer (diagnoser mv.) Familiestruktur (forældre, søskende, bedsteforældre mv.) Sundhed (kost, søvn, hverdagsrytme, alkohol, rygning) Etnicitet Pres, angst, krav, selvværd Netværk (venskaber, voksne)