Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Relaterede dokumenter
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Naturskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017

September Årsrapport for 2013/14 Lundebakkeskolen

Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Årsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Årsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Årsrapport for 2014/2015 Sjølundsskolen

Selvforvaltningsaftale for 2013 mellem. Næstved Bibliotek & Borgerservice. og Kulturudvalget.

Center for Undervisning

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Årsrapport for 2014/2015 Holmegaardskolen

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

September Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ungdomsskolen og Børneog skoleudvalget

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Å rsrapport for 2014/2015 Rønnebæk Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Greve Kommunes skolepolitik

Skolereform din og min skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Strategi for Folkeskole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Folkeskolereformen 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Kvalitetsanalyse 2015

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Årsrapport for 2014/2015 Kildemarkskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Hyldgård Ny folkeskolereform

September Årsrapport for 2013/14 Kildemarkskolen

Årsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sct. Jørgens Skole og Børneog skoleudvalget

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Oust Mølle Skolen Aftalemål 2017

1. Princip om skolen som et fælles projekt

FOLKESKOLEREFORM 2014

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Temamøde om strategi

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen

Årsrapport for 2014/2015 Fladsåskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Dialogbaseret aftale mellem

Årsrapport for 2014/2015 Lundebakkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

SKOLEPOLITIK

Kvalitetssikringsplan

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Virksomhedsplan

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Transkript:

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget Rønnebæk Skole Side 1

1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Rønnebæk Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september 2014. Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme. 1.1. Virksomhedens kerneydelser. Rønnebæk skole har følgende kerneydelser: - Mission: Rønnebæk skole er et uddannelsessted, der med dets profiler spiller på alle strenge, og hvor samarbejdet mellem faggrupper og mellem skole og hjem skaber den bedste ramme for barnet, der udvikler alle kompetencer og sprudler af glæde, livsmod og lyst til at lære sammen med andre. - Kerneprocesser: Fremme elevernes tilegnelse af faglige færdigheder og kundskaber og sociale kompetencer Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Fremme elevernes alsidige udvikling, herunder udvikling til livsduelige mennesker Bidrage til udvikling af folkeskolen og samfundet Forberede eleverne til at kunne navigere i og aktiv deltage i og bidrage til et omskifteligt samfund, også i globalt perspektiv Gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og forældre Rønnebæk Skole Side 2

2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for 2014. De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder Rønnebæk Skole Side 3

2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål i overskrift: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: Mål 9: 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt 10.415.479 kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler 2014 5. Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september 2015. Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Rønnebæk Skole Side 4

Beskriv målet for virksomheden: Maksimalt sygefravær på 3,0 % Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At være en velfungerende virksomhed, hvor der er mindst muligt sygefravær, der kan medføre ustabilitet i dagligdagen samt unødvendigt forbrug af vikarudgifter. At dagligdagen opleves så berigende, ansvarsinddragende og givende og egen indsats af så stor betydning, at det fremmer lysten til at være på arbejdspladsen, da virksomheden er afhængig af alles indsats. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Der er høj trivsel og arbejdsglæde og ikke sygefravær, der skyldes arbejdsmiljøbetingede vilkår. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Fastholdelse af en respektfuld, tillidsfuld og anerkendende tilgang til alle medarbejdere. Fastholdelse af det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø, blandt andet gennem fokus på glæde, humor og social trivsel i dagligdagen. Fremme medarbejdernes sundhed, sikkerhed, udvikling og trivsel gennem mangeartede tiltag. Synlig og tilstedeværende ledelse, der støtter op, hurtigt følger op, agerer filter, medvirker til at lette dagligdagen og dermed sikrer gode og trygge arbejdsbetingelser. I MED-udvalgelvfor drøftes indsatsen og alles ansvar for det gode arbejdsmiljø. Ledelsen følger anvisninger for opfølgning ved bekymring i forbindelse med fravær jf. retningslinjer for opfølgning Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Rønnebæk skole har et sygefravær, der ligger under måltallet inden for Børne - og Kulturforvaltningens område og for Næstved kommune under ét. I skoleåret 2013/2014 er sygefraværsprocent: 1,24 Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Rønnebæk Skole Side 5

Beskriv målet for virksomheden: Udgangspunkt: Forbrug på varme, el og vand i 2013, hvor der fra 2012 blev reduceret 7 % på vand, 18 % på el og 22 % på varme. At fastholde det fine niveau for forbrug, evt. søge at reducere, selv om det er tvivlsomt, om det kan reduceres yderligere. Især med tanke på ændret arbejdstid for lærere, der forventes at give øget varme- el og vandforbrug på grund af øget tilstedeværelse. Komfortniveau skal være tilfredsstillende og ikke give anledning til APV- problemstillinger. Elforbrug kan også forventes at stige på grund af øget antal af elev/ medarbejderpc er. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At fastholde en fornem reduktion fra 2012 til 2013, samtidig med fastholdelse af et acceptabelt komfortniveau (varme), der ikke giver anledning til bekymrende og handleplanskrævende bemærkninger i skolens APV. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Det kommunale mål på min. 2 % reduktion er allerede opfyldt igennem de senere år. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der arbejdes bevidst med at fastholde/reducere el og varme- og vandforbrug. Hver 3. måned gøres forbruget op. Det endelige årsresultat gøres op med udgang af juni 2015 Lederen og den energiansvarlige er i løbende dialog om virksomhedens forbrug. Lederen og den energiansvarlige involverer personale og brugere på virksomheden eksempelvis ved personalemøder, fællessamlinger. Synliggør, at der arbejdes med energireduktioner på virksomheden, blandt andet på møder i skolebestyrelsen, på personalemøder, ved fællessamlinger for skolens elever - I forbindelse med Grøn skole/grønt Flag arbejdes med emnet, synliggøres og dokumenteres forbrug og reduktioner Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Udgangspunkt: Forbrug på varme, el og vand i 2013, hvor der fra 2012 blev reduceret 7 % Rønnebæk Skole Side 6

på vand, 18 % på el og 22 % på varme. Rønnebæk skole har udpeget en energiansvarlig, som aflæser alle el-, vand- og varmemålere, hoved- såvel som bimålere og indberetter dem til Teknik og Miljøforvaltningen via det elektroniske energistyringssystem. Rønnebæk skole har igennem 20 år været grøn skole og har hvert år haft fokus på nye tiltag, der kunne betyde reduktion i forbrug på el, vand, varme m.v. Skolen mener ikke, at er muligt at reducere meget mere på varme, uden at brugerne på skolen skal fryse. Inden for de seneste 5 år er der forsøgt at spare ved udbygning, ved renovering af tag, ved særlige tiltag, og der er gjort meget for at mindske energispild. Der er meddelt skolen begrænsninger fra Forvaltning i forhold til andre tiltag (jordvarme, udskiftning af loftsvarmelementer m.v.), som yderligere kunne mindske energispild og reducere CO2 udslip, da forrentning af forbedringer ikke står mål med resultatet. Der er i forbindelse med Esco projekt lavet mange tiltag for at gøre skolen mere energivenlig/ CO 2 besparende. SFO Tudsen har igangsat renoveringsarbejder og har taget forskellige initiativer, der sandsynligvis også kan reducere varmespild og forbedre indemiljøet samtidig. Skolens pc-materiel øges hele tiden, hvilket påvirker elforbrug negativt. Det er vanskeligt at gøre noget ved dette. Skolen tænker og arbejder allerede nu (som ovenfor nævnt) meget bevidst og nytænkende med energi. Rønnebæk skole mener ikke, at det er realistisk med nuværende bygningsindretning at reducere yderligere på varmeforbrug, da det vil give APV problemstillinger, men håber på, at eventuelle ESCO tiltag kan få en betydning og virkning. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 3: Mål: Ikke at have ulovligt fravær. Bevidsthed hos alle forældre om skolens principper og forventninger vedr. ekstraordinær frihed. Alle anmodninger foregår efter anvisning vedr. ekstraordinær frihed, og ansvarsbevidsthed og forældreopfølgning er dokumentérbart i top. Rønnebæk Skole Side 7

Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Fremme elevernes fremmøde i skolen. For at øge elevernes udbytte af undervisningen er det en forudsætning, at de kommer i skole Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Have 0% ulovligt fravær, max 0,1 %. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Elevfravær kan læses af fraværsstatistik og indberetning af fravær. Hvis der opleves bekymrende elevfravær, følges op, der tales med forældre og laves aftaler og i særligt bekymrende tilfælde laves underretning. Elevfravær, også ekstraordinær frihed, kan læses i Kvalitetsrapport 2014. Anmodningsblanket vedr. ekstraordinær fritagelse ligger på Skoleporten. I elevmapper ligger alle anmodninger og skoleleders vurdering og anbefaling. Fortsættelse af det gode skole-hjemsamarbejde med gensidig respekt. Revurdering og dialog i skolebestyrelse af skolens principper vedr. ekstraordinær frihed. Fortsat brug af gældende anmodningsskema vedr. ekstraordinær frihed. Offentliggørelse på skolens hjemmeside af tydelige retningslinjer for registrering og opfølgning på elevernes fremmøde. Skoleledelsen tydeliggør over for forældre, blandt andet på forældremøder ( her også skolestartmøder), at fremmøde og læring hænger uløseligt sammen, og at ferieafholdelse bør ligge i skolens ferieperioder. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Rønnebæk skole har i skoleåret 13/14 0, 1 % ulovligt fravær. Skolen oplever ekstraordinær frihed i et begrænset omfang. Skolen har principper vedr. ekstraordinær frihed, og forældre skal anmode skolens leder om ekstraordinær frihed. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Rønnebæk Skole Side 8

Selvforvaltningsmål 4: Et fagligt løft af undervisningen i folkeskolen jf. folkeskolereformens overordnede mål. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Alle elever skal blive så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Sprogvurderingsresultat for 0. klasse ligger på / over landsgennemsnittet. Der kan dokumenteres progression i slutningen af skoleåret i forhold til efterårs sprogvurdering. Andelen af hurtige og sikre læsere i 1. klasse i Ordstillelæsningsprøven er på min. 92 % Andelen af sikre funktionelle læsere i Sætningslæseprøven i 3. klasse er 100 %. Resultatet af nationale test (dansk, matematik, engelsk) på de respektive klassetrin, hvor testen tages, viser, at klassen ligger over landsgennemsnittet. Skolens egne testresultater, læsning, stavning, matematik på alle klassetrin viser, at klassen ligger over landsgennemsnittet Den understøttende undervisning, der understøtter faglig læring og almen dannelse og som hovedformål har: At gøre eleverne til gode skoleelever, opleves og vurderes af elever, forældre og pædagogisk personale til at være kompetencegivende og udviklende for alle elever. Der evalueres løbende, og der laves en samlet evaluering til brug for Kvalitetsrapport 2015 Lektiehjælp er en succes, og min. 50 % af eleverne deltager i lektiecaféen. Elever og forældre giver ved evaluering (spørgeskema)i december 2014 og juni 2015 udtryk for, at de trives og udvikler sig med mulighed for at dygtiggøre sig/fordybe sig og vokse i selvstændiggørelsesprocessen. Elevernes mentale og fysiske tilstand opleves som forbedret af både elever, forældre og pædagogisk personale gennem det særlig fokus på bevægelse. I december 2014 og i juni 2015 evalueres (spørgeskema til hjemmet) Trivselsmåling i foråret 2015 viser, at eleverne er glade for at gå i skole og udtrykker, at Rønnebæk Skole Side 9

de trives Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Der gennemføres undervisning med høj faglighed, der tilgodeser nye og varierede undervisningsformer med henblik på at opnå bedre resultater og større trivsel. Der arbejdes med både fælles og individuelle læringsmål og evaluering af læringsprogression. Dette blandt andet gennem elevplaner. Fokus på ro i undervisningen. Klasserumsledelse, synlig og deltagende ledelse, hurtig opfølgning og støtte fra ledelsen. Skole-hjemarbejde, der fungerer og er medvirkende til, at roen kan være til stede. På alle forældremøder drøftes, hvordan skole og hjem kan sikre den ro, der skal for, at undervisning og læring kan ske. Udvikling af elevplaner med status og opfølgning på tidligere fastsatte individuelle læringsmål, fremadrettet målsætning med udgangspunkt i fælles mål. SFO og undervisning laver elevplaner. Der er særligt tilrettelagt bevægelse i fastlagte ugentlige timer og også bevægelse lagt ind som en del af undervisningen i alle fag. Der foregår derudover bevægelse i forbindelse udeskole og på Ud-af-huset- ture. Det kan dokumenteres, at alle elever bevæger sig mindst 45 minutter om dagen i gennemsnit. Dette dokumenteres af skemaer, ugeplaner, årsplaner mv. Understøttende undervisning, herunder fordybelse, lektiehjælp, kursus, ugentlig bånd på tværs af klassetrin, bevægelse Arbejdet med udeskole, det udvidede læringsrum for at variere, give alternative læringsrum og-former Arbejdet med Grøn skole/ grønt flag, herunder Innovation Anvendelse af IT i den daglige undervisning. (Skolen er tæt på at have 1-1, hvad angår pc/ I- pad til elever. Lærerne er kompetente IT- brugere og anvender IT i alle relevante undervisningssituationer i den daglige undervisning) Alle elever, der har behov får tildelt en ITrygsæk. CDord og andre programmer bruges i undervisningen for at understøtte læse/skriveprocessen. Udvikling af samarbejde mellem forskellige professioner. Det er helt særligt fokusområde, og der i ombygning i forbindelse med skolereform sikret, at personalegrupperne er i umiddelbar nærhed af hinanden. Pædagoger er med i undervisningen, står for understøttende undervisning alene eller i samarbejde med lærere, forestår special- pædagogisk bistand i klasserne i samarbejde med lærer. Pædagoger deltager i skole-hjemsamtaler, forældremøder mv. i klasserne. SFO ens arbejde med eleverne om eftermiddagen, understøtter den faglige og sociale udvikling hos eleverne. Der er tæt sammenhæng med undervisningsmål, skolens Rønnebæk Skole Side 10

politikområder er udgangspunkt for tiltag i SFO, f.eks. cykelkursus. Kompetenceudvikling, herunder linjefagsuddannelse til en lærer, fælles pædagogisk møder/dag, deltagelse i fortsat forskningsprojekt Samarbejdsaftaler med foreningsliv, kulturinstitutioner og erhvervsliv. Der er indgået skriftlig aftale med Spar Nord. Der er indgået samarbejdsaftale med Musikskolen. Der benyttes samarbejde med foreninger i undervisningen. Der indgås 1, måske flere samarbejdsaftaler med virksomheder i efteråret 2014. Der er indgået samarbejde med Rønnebækshold og huskunstner. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Testresultater, både nationale, kommunale og skolens egne viser resultater, der lever op til de kommunale mål, og i nationale test ligger på eller over landsgennemsnittet. Der kan dog være mindre udsving fra år til år i enkeltklassers samlede resultat, da elevsammensætningen ikke er ens. Der er høj grad af trivsel blandt elever Skolen har en særdeles god forældreopbakning, og der et gensidigt og respektfuldt samarbejde Der arbejdes med højt faglighed og stort engagement af dygtige og samarbejdende personaler. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Rønnebæk Skole Side 11