Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. Susålandets Skole har følgende kerneydelser: Skolens værdisæt: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler: Pas på hinanden Pas på dig selv Pas på skolens ting På Susålandets Skole skal vi i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Vi skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Vi skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Susålandets Skole Side 2

3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder Susålandets Skole Side 3

4 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: Mål 9: Mål i overskrift: Undgå syge smittebærere på skolen Etablere energibesparende foranstaltninger Fremme elevernes fremmøde i skolen Inklusion Implementering af folkeskolereformen Udarbejde beslutningsgrundlag til justering af strukturen på skole og SFO Arbejdet med samarbejdet i det ny indskolingshus 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Susålandets Skole Side 4

5 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Undgå syge smittebærere på skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Når medarbejdere møder syge op på arbejde, selv om de har influenza eller andre smitsomme sygdomme smitter de andre og dermed sætter vi en lokalepidemi i gang. Det vil vi gerne undgå. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): På intet tidspunkt må der være mere end 15 % af den samlede medarbejderstab syge på samme tidspunkt (langtidssyge fraregnet) Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Der er gennemført en hygiejneoplysningkampagne, med særlig fokus på håndvask, hvor der opsattes vejledninger vedr. håndvask på alle toiletter - Links vedr. hygiejne blev sendt til alle via skoleintra - Personalet skal gøres opmærksom på med jævne mellemrum, at tage hensyn til andres ve og vel og at de skal blive hjemme så længe de udgør en smitterisiko for deres kollegaer. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Der er ingen statistik på området. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Etablere energibesparende foranstaltninger Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Susålandets Skole Side 5

6 Vi har en hel del utætte døre, vinduer gamle energislugende pærer mv. Det vil vi gerne have udskiftet så vi kan spare på energien. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Når skolen er færdigrenoveret og ESCO-projektet afsluttet vil vi være en ny og energiforbedret skole, med et reduceret energiforbrug. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Vi skal holde liv i renoveringsplanerne og fortsat stille skolen til rådighed for Siemens og andre energifagpersoner. - Vi skal afvikle den gamle SFO-bygning, så vi ikke skal stå for opvarmningen af denne. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): - Skolen er fra starten af 60 erne og den tids energibesparende foranstaltninger. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Selvforvaltningsmål 3: Fremme elevernes fremmøde i skolen. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): - At få eleverne i skole, så de kan modtage fuld undervisningsmængde. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - At reducere andelen af ulovligt fravær med 2 %. - At få alle elever i skole. - At forældrene bakker op om skolens intention om maksimalt fremmøde. - Opfange problemer omkring fravær så tidligt som muligt. Susålandets Skole Side 6

7 Måles ved, at: - Fraværsstatistik fra Tabluex gennemgås månedligt af AKT-lærerne - Fraværsstatistik fra Tabluex gennemgås årligt af ledelsen Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Handling: - Ved det første forældremøde i skolen signaleres skolens holdning ud, og den gentages ved samtlige forældremøder - Hver måned opgøres fravær ud over det sædvanlige, og der sendes en melding hjem med kommentar af klasselæreren. - Allerede fra 0.klasse er skolen meget opmærksomme på børn med meget fravær. - Fravær tages altid op ved skole/hjemsamtaler og evt. indkaldes til et møde ind imellem. - Klasselæreren kommunikerer med ledelsen om fraværets art. - Hvis elever har bemærkelsesværdigt meget fravær, indkaldes forældrene til møde med deltagelse af ledelsen, AKT og lærere hurtigst muligt, og uden andre normalt forudgående tiltag. - Elever med et bekymrende stort fravær skal indberettes til det sociale system. AKT-lærerne som nøglepersoner omkring meget fravær: - Sammen med ledelsen drøftes elevfravær - AKT-læreren kan inddrages af klasselærerne til samtale med elever med meget fravær. - Fravær af et større omfang, her træder AKT læreren til. - AKT læreren fungerer som omdrejningspunkt omkring særligt truede elever. Som klasselærer kan man derfor tage kontakt med AKT-læreren, såfremt man har elever med særlig stort fravær. - Ved elever med særlig stort fravær indkalder ledelsen til møde med forældre, Akt og ledelse og UU- vejleder orienteres og inviteres. Susålandets Skole Side 7

8 - Ledelsen holder opfølgende samtaler med eleven. - Klasselæreren kontakter ledelsen for eventuel kontakt til sagsbehandler. - Sagsbehandleren kontakter familien og læreren for et møde. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): 2010/11 totalfravær 6,9 % 2011/12 totalfravær 6,1 % 2012/13 totalfravær 6,1 % 2013/14 totalfravær 5,5 % NB - Andelen af ulovligt fravær kan ikke gøres op pt da Tabulex laver nye systemer og derfor ikke kan generere en fraværsrapport. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Fagudvalgsmål 2014 Selvforvaltningsmål 4: Inklusion Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At tilbyde elever med særlige behov et skoletilbud på deres distriktsskole, således at de kan forblive i deres eget lokalområde. At sikre elever med udfordringer en tryg hverdag i skolen. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - At antallet af visiterede elever ikke øges fra det nuværende antal og gerne at den reduktion der pågået siden 2009 fortsætter. - At eleverne via deres UV udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Susålandets Skole Side 8

9 1. Der er OBS i 1. klasse hvor der spottes elever der på den ene eller anden måde har brug for hjælp. Tidlig indsats er erfaringsmæssigt god til at skabe bedre trivsel/indlæring. 2. Inkluderende indsats vi anvender pædagogressourcer til at arbejde med den inkluderende indsats i den enkelte klasse. 3. Skolen har haft tre lærere af sted på inklusionsuddannelsen og disse lærere har holdt oplæg for- og sparret med det øvrige lærerkollegiet og ledelsen. Indsatsen kan tilbydes som: a. observation i klassen se på klassens dynamik, enten i klassen som helhed eller se på forskellige grupper i klassen b. arbejde med sociale sammenhænge for den enkelte elev eller for en gruppe i klassen c. understøttelse af holddeling d. styrkelse af klassens indlæringsparathed 4. AKT tilbyder: - At drøfte aktuelle elever med ledelsen. - At tage sig af akut opståede problemer omkring elever i undervisnings- og frikvarterssituationer. - At være kontaktperson for elever med særlige behov. - At være supervisere for lærere omkring elever med AKT-behov. 5. Eksterne fagpersoner: - Ledelsen har et tæt samarbejde med psykolog, tale- og høre konsulent, sagsbehandler mm. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): 2009 antal visiterede elever: antal visiterede elever: antal visiterede elever: 38 Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: CUD mål nr. 3 Susålandets Skole Side 9

10 Selvforvaltningsmål 5: Implementering af folkeskolereformen. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): At implementere reformens mål: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Vedr. samarbejde mellem lærer og pædagoger se afsnit om nyt indskolingshus. Åben skole - At der er samarbejde med mindst 5 eksterne parter i løbet af et skoleåret. Måles ved, at: - Antallet af eksterne samarbejder optælles årligt af ledelsen. Lektiehjælp - Antallet af elever der deltager i lektiehjælp skal øges gennem året og opgøres i % deltagende elever pr. årgang. Måles ved, at: - ved en optælling af antal elever der frekventerer lektiehjælpen - gennem måling af det faglige niveau i de nationale test - ved 9. klasseprøven - ved fællesmøder mellem de medarbejdere der varetager lektiehjælp. Trivsel - At eleverne udvikler sig fagligt, socialt og personligt og derved opnår et højere fagligt niveau. - Mindst seks klasser der gennemfører en trivselsundersøgelse vha. det diagnostiske program Måles ved, at: - Ledelsen foretager årlig optælling Susålandets Skole Side 10

11 - evalueringssamtaler. UnderStøttende Undervisning - Elevernes faglige niveau skal højnes fra år til år. Måles ved, at: - Effekten af USU skal måles dels gennem måling af det faglige niveau i de nationale test og ved 9. klasseprøven - Målene for USU i de enkelte klasser skal effektmåles og resultaterne skal forelægges ledelsen og danne udgangspunkt for den videre undervisningsplanlægning. Bevægelse - At eleverne opnår et højere fagligt niveau og større trivsel. - At hver elev har bevæget sig i gennemsnitlig 45 min/dag/år. Måles ved, at: - Stikprøver foretaget af ledelsen - Teamene selv tæller samlet bevægelsestid for eleverne på tilfældigt udvalgte dage (udvalgt af ledelsen). Første optælling er planlagt til at skulle finde sted omkring årsskiftet. Nye fælles mål - Undervisningen i 2015/2016 planlægges og udføres ud fra de nye fælles mål. Måles ved, at: - Ledelsen gennemgår alle kommende årsplaner ved skoleårets slutning og evt. start. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Åben skole - - Samarbejdsforløbene tages op på trin-møder og kvaliteten evalueres og viden videregives til andre interesserede. - årligt vil antallet af samarbejdspartnere og brugsgraden af disse blive evalueret af ledelsen. Lektiehjælp - Indskoling - =&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= - Mellemtrin - =&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Susålandets Skole Side 11

12 - Udskoling - =&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Trivsel - Skolen skal bruge programmet som er et værktøj til at foretage trivselsmålinger med. Programmet er helt nyt på skolen og derfor ikke fuldt ud implementeret. Forhåbningen er at det vil øge kvaliteten med trivselsarbejdet og på sigt have en positiv og målbar effekt der vil give positivt udslag med hensyn til faglighed og inklusion. UnderStøttende Undervisning - Det tilstræbes at lærere og pædagoger planlægger USU sammen. - Der laves en overordnet tematisk årsplan og der laves en mere detaljeret plan for de enkelte forløb med krav om målsætning og evaluering. Bevægelse - Bevægelse indgår som aktiviteter i undervisningen - Bevægelse foregår i morgenbåndet - Alle lærere er blevet præsenteret for inspirationsmateriale til hvorledes bevægelse inddrages i undervisningen. Nye fælles mål - Der laves årsplaner ud fra de eksisterende nye fælles mål Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: CUD mål nr. 4 Selvforvaltningsmål 6: Udarbejde beslutningsgrundlag til justering af strukturen på skole og SFO. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): - At skabe et godt samarbejde mellem skole og SFO i indskolingsafdelingen til gavn for børnene. - At minimere reduktionen af tilmeldte elever - At bibeholde et godt og interessant SFO-tilbud. Susålandets Skole Side 12

13 Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - At antallet af elever i SFO ikke reduceres med mere end 10 % som følge af reformen. - At der dagligt er minimum to forskellige aktiviteter som eleverne kan deltage i, hvor af en aktivitet foregår udendørs så længe vejret tillader dette. - Velfungerende indskolingsmøder (blok I møder). - At få skabt en kort og hurtig forretningsgang internt - At kunne opsnappe børneproblematikker tidligt. - At lokalefællesskab fungerer. - At der er plads og respekt i indskolingshuset til at rumme skole og SFO. Måles ved, at: - SFO-lederen foretager månedlige optællinger som fremlægges for den samlede ledelse. - SFO-lederen fremlægger status for arbejdet med succeskriterierne for den øvrige ledelse hver uge. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - At udarbejde retningslinier for lokalefællesskab. - At etablere digitalt tjek-ind system som eleverne selv kan betjene - At få udarbejdet retningslinier/struktur for Indskolingsmøder. - At skabe et åbent forum mellem pædagoger og lærere. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): - Vi flytter ind i indskolingshuset i disse dage. - Vi har haft indledende samarbejdsmøder mellem pædagoger og lærere. - Vi har desuden afholdt et pædagogisk arbejdsdøgn. - Faldet fra okt til okt i SFO 1: 9,5 % og i SFO 2: 11% - Der er hver dag mulighed for at lave krea-ting på SFO en. Der bliver typisk arbejdet med de ting, der er oppe i tiden, pt. Loom bands. - Udendørs er det muligt at være i Nuris værksted, bål, samt hverdag at bevæge sig på den nye legeplads. Der er boldspil på fodboldbanen. Det er muligt at køre i mooncars og på cykler. Susålandets Skole Side 13

14 - Der bliver tilbudt aktiviteter i hallen/salen 4 gange om ugen. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: CUD mål nr. 7 Selvforvaltningsmål 7: Nyt indskolingshus. Arbejdet med samarbejdet i det ny indskolingshus Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Nyt for skolen, at der alene er tale om fælleslokaler for undervisning og SFO. Specielt SFOpædagogerne føler, at de har mistet deres sædvanlige arbejdsområde. Formålet er, at sikre et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere, og få drøftet evt. udfordringer så hurtigt som muligt, så mulige konflikter i samarbejdsrelationer tages i opløbet. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): - At afholde min. 2 aftenmøder hvor alle lærere og pædagoger der arbejder i indskolingshuset mødes og taler om samarbejdet. - At lærergruppe og SFO-pædagoger nærer gensidig respekt og tager hensyn til hinandens forskellige arbejdsfunktioner. - At hver enkelt medarbejder føler et ansvar for at processen lykkes og at man taler med hinanden og ikke om hinanden. - At der bliver udarbejdet fælles spilleregler for elevernes adfærd i henholdsvis undervisningstid og SFO-tid. Måles ved, at: pædagoger og lærere evaluerer succeskriterierne vha en spørgeskemaundersøgelse i det tidlige forår. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): - Samarbejdsforholdene tages op som fast punkt på hver BLOK I-møde samt på månedlige personalemøder i SFO. Vigtigt at der ikke der drøftes problemstillinger om den en faggruppe uden at den anden er repræsenteret. - Punktet tages op på 2-3 aften/fællesmøder med det samlede pædagogiske personale. Susålandets Skole Side 14

15 - Det vil ligeledes i skoleåret være et fast punkt på det ugentlige ledermøde. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): - Inden indflytning i det ny Indskolingshus, havde SFO helt selvstændige lokaler og deres eget hus på den anden side af vejen. Der er derfor tale om en markant ændring i måden der skal samarbejdes på, for at undervisning og SFO-arbejdet kan gå hånd i hånd i samme nye lokaler. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: CUD mål nr. 4, 6 og 7. Susålandets Skole Side 15