HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. august 2018 Sag 191/2017 A/S Knudshoved Havn (advokat Nikolaj Nikolajsen) mod A under konkurs og B under konkurs (advokat René Offersen for begge) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 12. december 2016 og af Vestre Landsrets 7. afdeling den 19. maj 2017. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Michael Rekling, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bormann. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanten, A/S Knudshoved Havn, har nedlagt påstand om, at de indstævnte, A under konkurs og B under konkurs, skal anerkende, at depotet på 190.000 kr. skal frigives til fordel for Knudshoved Havn. A under konkurs og B under konkurs har påstået stadfæstelse. Anbringender A/S Knudshoved Havn har supplerende anført navnlig, at sælger ved deponeringen opnåede ejendomsret til beløbet, mens køber alene havde en fordringsret, som forældes efter forældelseslovens almindelige regler.
- 2 - Forældelsesfristen for misligholdelse i kontraktforhold løber fra tidspunktet for misligholdelsen. Brevet af 27. februar 2012 fra købers advokat må opfattes som en de facto ophævelse af kontrakten. Uanset om ophævelsen var berettiget eller ikke, må forældelsesfristen efter forældelseslovens 2, stk. 3, løbe fra meddelelsen af 27. februar 2012, idet der enten forelå misligholdelse fra sælgers side i form af forsinkelse eller misligholdelse fra købers side i form af uberettiget ophævelse. Efter Knudshoved Havns opfattelse var ophævelsen uberettiget, og Knudshoved Havn har derfor krav på erstatning. Tabet i form af den positive opfyldelsesinteresse skal opgøres til 190.000 kr. Da etablering af marinaen endnu ikke er påbegyndt, har det ikke været muligt at begrænse tabet ved at sælge bådpladsen til anden side. Knudshoved Havn er uenig i konkursboernes synspunkt om, at de, også hvis ophævelsen var uberettiget, har krav på at få det deponerede beløb udbetalt. Hvis ophævelsen er sket uberettiget, må der stadig være indgået en handel mellem parterne, hvorefter køber blot er i misligholdelse. De retsvirkninger, der følger af købers misligholdelse, reguleres af princippet i købelovens 28, hvorefter sælger har valgmuligheden mellem at hæve købet eller fastholde det. Hvis Knudshoved Havn får i medhold i, at ophævelsen var uberettiget, fastholdes aftalen. A under konkurs og B under konkurs har for Højesteret frafaldet deres anbringende om, at deres advokats brev af 27. februar 2012 skal sidestilles med en ophævelse, og har i den forbindelse anført, at Knudshoved Havn ikke dengang anså brevet som en ophævelse, men ved brev af 28. februar 2012 ønskede at fastholde aftalen. Konkursboerne har endvidere supplerende anført navnlig, at hvis købernes ophævelse var uberettiget, kan konkursboerne alligevel kræve det deponerede beløb frigivet. Det forventede og rimelige tidspunkt for ibrugtagning nu syv år efter købet er overskredet, og efter Peter Poulsens forklaring om manglende salg synes det usandsynligt, at projektet bliver til noget. Supplerende sagsfremstilling Kurator anførte i mail af 5. november 2015 til Knudshoved Havns advokat bl.a.:
- 3 - Allerede i 2012 er der angiveligt korrespondance mellem parterne, hvori din klient stillede fallenten i udsigt, at anlægsarbejdet kan påbegyndes medio 2012, så snart lokalplansgodkendelsen var på plads hos kommunen. Mig bekendt er der på nuværende tidspunkt mere end 3 år efter estimeret start på anlægsarbejdet end ikke givet de nødvendige tilladelser fra miljømyndighederne. Projektet har således været mere end 6 år undervejs. I min optik er der således sket en misligholdelse fra din klients side ved ikke at forfølge fremdriften i projektet på aftalte vis. Det er min vurdering, at konkursboet har ret til det på deponeringskontoen værende beløb. Dette primært begrundet i det faktum, at konkursboet er berettiget til at hæve handlen, subsidiært annullerede handlen. Retsgrundlag Lov om forældelse af fordringer blev vedtaget som lov nr. 522 af 6. juni 2007. Lovens 2, stk. 1 og 3, samt 3, stk. 1, er sålydende: 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 3. For fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen. 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Af betænkning nr. 1460/2005 om revision af forældelseslovgivningen, s. 168 f., fremgår bl.a.: 3.3.3. Øvrige typer af fordringer, der alene er omfattet af Danske Lov 3.3.3.1. Eksempler 1908-loven omfatter endvidere ikke en forsvarers ansvar for ikke-tilbagelevering i henhold til en aftale om depositum irregulare, dvs. en aftale om overdragelse af penge eller andre fungible ting, hvor der alene er pligt til tilbagelevering af samme mængde, men ikke samme ting. 3.3.3.2. Udvalgets overvejelser Det er udvalgets opfattelse, at de typer af fordringer, der er nævnt ovenfor i afsnit 3.3.3.1, kan indpasses under de almindelige frister på 3 år og 10 år regnet fra forfaldstid. Udvalget finder således ikke, at der i relation til de nævnte typer af krav kan peges på særlige forhold, der nødvendiggør indførelse af særregler. Af bemærkningerne til 2 og 3 i lovforslaget til forældelsesloven (L 165), som blev fremsat den 28. februar 2007, og som byggede på betænkning 1460/2005, fremgår bl.a.:
- 4 - Til 2 Til stk. 3 Det foreslås i stk. 3 som supplement til den almindelige regel i stk. 1 at medtage en præcisering af begyndelsestidspunktet i tilfælde, hvor fordringen er opstået ved misligholdelse af kontrakt, således at det udtrykkeligt angives, at begyndelsestidspunktet i disse tilfælde er tidspunktet for misligholdelsen. Begyndelsestidspunktet afhænger herefter af karakteren af misligholdelsen og af, hvilke beføjelser medkontrahenten gør gældende. Ved krav om naturalopfyldelse løber forældelsen fra det tidspunkt, da den pågældende ydelse kunne kræves, mens fristen ved erstatnings- eller tilbagebetalingskrav i anledning af forsinkelse eller manglende erlæggelse løber fra det tidspunkt, da betingelserne for den påståede misligholdelsesbeføjelse var opfyldt. Ved ophævelse vil dette normalt sige det tidspunkt, da forsinkelsen var væsentlig. Til 3 Til stk. 1 Af andre typer af krav, som hidtil alene har været omfattet af Danske Lov 5-14-4, men som foreslås omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år (med suspensionsmulighed), kan nævnes krav på tilbagelevering i henhold til en aftale om depositum irregulare. Højesterets begrundelse og resultat Indledning og problemstilling A og B indgik i begyndelsen af 2011 aftale med A/S Knudshoved Havn om køb af en bådplads i den tidligere Knudshoved Færgehavn. Aftalen indeholder intet om tidspunktet for ibrugtagning af bådpladsen, og på tidspunktet for købet forelå der endnu ikke de nødvendige myndighedsgodkendelser til projektet med anlæg af lystbådehavn med bådpladser i havnen. I forbindelse med købet blev købesummen på 190.000 kr. indsat på en af Knudshoved Havn oprettet deponeringskonto, hvor det efter aftalen skulle henstå indtil købers skriftlige frigivelse i forbindelse med overdragelse af bådpladsen. A og B blev i 2015 erklæret konkurs.
- 5 - Denne sag angår, hvem af parterne som har krav på at få udleveret det deponerede beløb. Der skal i den forbindelse tages stilling til den retlige karakter af det deponerede beløb, misligholdelse af købsaftalen og forældelse. Den retlige karakter af det deponerede beløb I overensstemmelse med købsaftalen blev købesummen indsat på en spærret deponeringskonto i Danske Bank oprettet af Knudshoved Havn i dette selskabs navn. Højesteret finder, at A og B herefter ikke var ejere af beløbet, men havde en fordring på tilbagebetaling af beløbet, hvis handlen ikke blev gennemført. Der forelå således en aftale om såkaldt depositum irregulare. En fordring på tilbagebetaling af et beløb i henhold til en aftale om depositum irregulare forældes, som forudsat i forarbejderne til forældelsesloven, efter lovens almindelige regler. Tre dommere Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen og Anne Louise Bormann udtaler herefter: Misligholdelse af købsaftalen Ved brev af 27. februar 2012 meddelte A og Bs advokat, at Knudshoved Havn efter advokatens opfattelse ikke havde overholdt vilkårene i købsaftalen, idet bådpladsen ikke var stillet til rådighed for køberne. Han anmodede derfor om tilbagebetaling af det deponerede beløb. Vi finder, at dette brev må forstås som en ophævelse af købet begrundet i forsinkelse fra sælgers side. Købsaftalen omtaler ikke noget forventet tidspunkt for levering af bådpladsen, og A og B var ved købet i begyndelsen af 2011 bekendt med, at der endnu ikke forelå myndighedstilladelser til bådehavnsprojektet. De kan derfor som anført af byretten ikke have haft en berettiget forventning om, at bådpladsen var færdig i februar 2012. Vi finder derfor, at der ikke i februar 2012 forelå en sådan væsentlig forsinkelse, at en ophævelse af købet var berettiget. Knudshoved Havn besvarede ophævelsesbrevet ved breve af 28. februar og 12. marts 2012. Knudshoved Havn tilkendegav i disse breve, at køberne ikke var berettiget til at hæve købet. Havnen tilbød et forlig, hvorefter køberne kunne hæve mod at betale en erstatning på 74.000 kr. vedrørende et andet mellemværende, og tilkendegav samtidig, at aftalen ville blive fast-
- 6 - holdt, hvis dette tilbud ikke blev accepteret. Knudshoved Havn tilkendegav endvidere, at man forventede en snarlig godkendelse fra fredningsnævnet, og at der herefter resterede 3-4 måneders sagsbehandlingstid i Nyborg Kommune, hvorefter anlægsarbejdet ville blive igangsat. A og B besvarede ikke disse breve og foretog sig ikke yderligere i anledning af ophævelsen. Heller ikke Knudshoved Havn tog initiativ til et opgør af parternes mellemværende eller fremsatte krav om erstatning for uberettiget ophævelse af købsaftalen, men forudsatte derimod i sit brev af 12. november 2015 til konkursboerne, at købsaftalen stadig var gældende, idet Knudshoved Havn i dette brev meddelte, at bådpladsen forventedes anvist i løbet af 2-3 uger. På den anførte baggrund finder vi, at Knudshoved Havn i 2012 må anses for at have frafaldet krav om erstatning som følge af købernes uberettigede ophævelse af købet, og at Knudshoved Havn anså aftalen for fortsat gældende. Vi finder endvidere, at A og B stiltiende accepterede, at Knudshoved Havn fastholdt købet. Vi finder derfor, at virkningerne af købernes ophævelse i 2012 er bortfaldet, og at aftalen om køb dermed bestod, indtil kurator på ny ophævede den i november 2015. I november 2015 var der forløbet næsten fem år fra købet, og der var stadig ikke givet de nødvendige myndighedstilladelser til anlæg af lystbådehavnen. I lyset heraf og på baggrund af Knudshoved Havns tilkendegivelser i februar 2012 om den forventede tidshorisont for projektet, finder vi, at der i november 2015 forelå en sådan væsentlig forsinkelse med levering af bådpladsen, at konkursboerne var berettiget til at hæve købet. Spørgsmålet er herefter, om konkursboernes krav på udbetaling af det deponerede beløb er forældet. Forældelse Efter forældelseslovens 2, stk. 3, skal forældelsesfristen ved fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes fra tidspunktet for misligholdelsen. Som anført er kravet på tilbagebetaling af den deponerede købesum begrundet i Knudshoved Havns misligholdelse i form af væsentlig forsinkelse med leveringen af bådpladsen, og forældelsesfristen på tre år, jf. 3, stk. 1, skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor væsentlig forsinkelse forelå. Vi finder, at væsentlig forsinkelse med leveringen i lyset af Knudshoved Havns tilkendegivelser i 2012 om den forventede tidshorisont tidligst kan have foreligget i 2013. Da retssagen er
- 7 - anlagt den 2. december 2015, er konkursboernes krav på tilbagebetaling af købesummen ikke forældet, og konkursboerne har derfor krav på udbetaling af det deponerede beløb. Dommerne Michael Rekling og Jens Kruse Mikkelsen udtaler: Vi er enige i flertallets bevisresultat, hvorefter købernes advokats brev af 27. februar 2012 må anses for en ophævelse af købet af bådpladsen. Knudshoved Havn afviste ophævelsen ved brev af 28. februar 2012 og fremsendte siden et forligstilbud den 12. marts 2012. Knudshoved Havn hørte herefter ikke mere fra køberne eller deres advokat, før konkursboet henvendte sig i 2015. Ved at påberåbe sig den vidtrækkende misligholdelsesbeføjelse, som en ophævelse er, har køberne (nu konkursboerne) taget en standpunktsrisiko og fået en forpligtelse til at sikre en afklaring af det indbyrdes retsforhold, enten ved at følge op på ophævelsen ved sagsanlæg om tilbagebetaling af det betalte depositum eller ved at anerkende, at købsaftalen fastholdes. Standpunktsrisikoen indebærer efter vores opfattelse samtidig, at forældelsesfristen for tilbagebetalingskravet begynder at løbe fra ophævelsen den 27. februar 2012, jf. forældelseslovens 2, stk. 3. Bemærkningerne i forarbejderne til bestemmelsen hvorefter forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, da betingelserne for den påståede misligholdelsesbeføjelse var opfyldt tager efter vores opfattelse sigte på den situation, hvor misligholdelsesbeføjelsen ikke var udnyttet på det anførte tidspunkt. Tilbagebetalingskravet var derfor forældet, da denne sag blev anlagt den 2. december 2015, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, således at konkursboerne ikke har krav på at få frigivet indeståendet på deponeringskontoen. Efter flertallets resultat, og sådan som sagen er forelagt, finder vi herefter ikke anledning til at tage stilling til Knudshoved Havns påstand om, at det deponerede beløb skal frigives til havnen. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
- 8 - Konklusion Landsrettens dom stadfæstes. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A/S Knudshoved Havn betale i alt 30.000 kr. til A under konkurs og B under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.