3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning

Relaterede dokumenter
9. Amager Øst. Amager Øst, Bydelskortlægning

Metodebeskrivelse. Kortlægning af tilgængelighedsruter - Udkast

Tilgængelighed på vejarealer

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m

Teknik og Miljø Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By

Tilgængelighedsplan for Frederiksberg Kommune

ELF Development. Irmagrunden Tilgængelighedsrevision trin TV/SSN

gravearbejder i en cykelby

Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Ballerup Kommune I samarbejde med Via Trafik

Nye tilgængelighedsløsninger

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

Tilgængelighedsplan 2016

Kortlægning af tilgængelighedsbarrierer BILAG 2

Rebild Kommune Tilgængelighedsplan

Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik

VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3

TRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012

TILGÆNGELIGHEDSPLAN Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik

Vej og Park Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Slagelse Kommune

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

Dette notat er beskrivelse af forslag til etablering af ledelinjesystem omkring Hvidovre Rådhus, Bibliotek og Medborgerhus.

Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012

Busstoppesteder. Maj 2016

Handicapegnede veje. Indledning

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Tilgængelighedsplan 2016 UDKAST

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

FÆRDSELSAREALER FOR ALLE

Tilgængelighedsplan Tønder Kommune

Tilgængelighedsrute 4 - Valby

AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Vi har derudover sendt mails og haft telefonkontakt til fritidshjem og fritidsklubber i bydelen, samt bydelens tre kulturhuse og biblioteker.

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:

Tilgængelighedsplan Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune

Opsamling på Østerbro Lokaludvalgs undersøgelse om det gode ældreliv marts 2019

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse

Tilgængelighedsrapport

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Eksempler påp tilgængelighedsrevision

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Aabenraa Busstation. Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Indholdsfortegnelse

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER

Transkript:

3. Nørrebro Resultaterne fra kortlægningen på Nørrebro præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog- og metrostationer, offentlige- og kulturelle institutioner, rekreative formål samt ældre- og handicapboliger. Herefter beskrives hvilke tilgængelighedsbarrierer, der er registreret på tilgængelighedsruterne samt en prioritering af ruterne. Sidst beskrives løsningsforslag til barriererne på Nørrebro samt et anlægsoverslag. Figur 1. Oversigtskort over ruter og rejsemål Side 1 af 7

1 Rejsemål og tilgængelighedsruter Kortlægningen viser, at der på Nørrebro er 138 rejsemål. Tilgængelighedsruter er udpeget på baggrund af de vigtigste rejsemål. Ruterne kan være opdelte, hvor det er muligt at tage den kollektive trafik mellem rejsemålene, hvis man skal besøge andre rejsemål på ruten. Der er 51 rejsemål på ruterne, hvoraf 30 er de vigtigste rejsemål som fx Assistens Kirkegård, Nørrebro St./metro, Klub 2 blindeinstitut, Professionshøjskolen Metropol, læger og aktivitets- og plejecentre. 2 Tilgængelighedsbarrierer Der er foretaget en registrering af alle tilgængeligheds-barrierer på ruterne på Nørrebro. Barriererne er opdelt i alvorlige barrierer, mindre barrierer og mulighed for forbedring. Tabel 1 viser typiske barrierer inden for hver alvorlighedsgrad. Tabel 1. Typiske barrierer fordelt på alvorlighedsgrad. Alvorlighedsgrad Beskrivelse Gangbaner Ledelinjer Busstoppesteder Fodgængerkrydsninger Adgangsforhold Alvorlige barrierer Mindre barrierer Mulighed for forbedring Barrierer der er til stor gene for flere brugergrupper og bør udbedres snarligt. Gangbanen er smal (<1 m). Belægningen er ujævn. Ledelinjer er blokeret af inventar, der er mulig at flytte. Ledelinjer er ikke sammenhængende eller opmærksomhedsfelt ved retningsskifte mangler. retningsfelt mangler. Nedsænket kantsten ved bussens midterdør mangler. retningsfelt mangler før fodgængerfelt. Nul-lysning eller opspring mangler til kørestolsbrugere eller blinde. Der er ikke niveaufri adgang til rejsemål. retningsfelt mangler ved indgang. Forhold som giver nedsat komfort og/eller omveje og bør udbedres løbende. Gangbanen er smal (<1,5 m). Gangbanen er blokeret af inventar, der er mulig at flytte. Ledelinjer mangler eller ledelinjer er blokeret af cykler eller inventar der ikke kan flyttes. retningsfelt ved busstop er placeret/udformet forkert. Læskærm/bænk mangler. Opmærksomheds- og retningsfelt ved krydset er placeret/udformet forkert. Rampe er for stejl eller opspring for blinde er for lille. Der er ikke plads til at kørestole kan passere ved indgang til rejsemål eller opmærksomhedsfelt er placeret/udformet forkert. Forhold der, i mindre grad, er til gene for enkelte grupper. Gangbanen er delvist blokeret af inventar der ikke kan flyttes. Særlig ledelinje har kun en rib og er svær at fange med mobilitystok. Kantstensopspring ved bussens fordør er for lavt eller bænk er forkert udformet. I tabel 2 ses en kategoriseret oversigt over, hvilke barrierer, der er registreret på Nørrebro. Deres placering på ruterne kan ses af vedlagte rutekort. Side 2 af 7

Tabel 2. Barrierer fordelt på ruter og alvorlighedsgrad inden for fem emner. Emne Kategori 3.1 Nørrebroruten 3.2 Mimersgaderuten 3.3 Skjolds Plads Ruten 3.4 Odins Rute 3.5 Sjællandsgaderuten 3.6 Kultur Ruten Gangbane for smal 3 0 0 9 3 0 Gangbaner Længdefald for stort 0 0 0 1 0 0 Ujævn belægning 13 12 12 16 20 32 Gangbane blokeret 14 12 2 22 28 34 Ledelinje mangler 41 29 11 30 50 52 Ledelinjer Ledelinje blokeret 2 0 0 1 0 2 Opmærksomhedsfelt 14 12 6 7 11 6 Læskærm / bænk 6 0 2 2 3 0 Busstoppesteder Rampe 5 0 1 1 1 0 Opmærksomhedsfelt 4 0 2 2 3 0 Opmærksomhedsfelt 22 40 26 10 82 9 Fodgængerkrydsninger Rampe 36 40 25 8 91 12 Lydfyr 13 10 2 0 12 0 Krydsningsmulighed 14 15 14 10 40 4 Niveaufri adgang 0 0 0 0 0 0 Adgangsforhold Gangbane for smal 0 0 0 0 0 0 Opmærksomhedsfelt 8 14 6 12 13 6 Andet Andet 3 0 0 0 0 0 I alt - 198 184 109 131 357 157 Generelle barrierer på Nørrebro De mest udbredte barriere på Nørrebro er fodgængerkrydsninger og ujævn belægning pga. mange brostens- eller SF-stensoverkørsler. De fleste signalregulerede kryds og regulerede overgange med fodgængerfelter på ruterne mangler opmærksomheds- og retningsfelt, nul-lysning og opspring for blinde. Mange regulerede overgange er udformet efter gammelt tilgængelighedsdesign hvilket medfører, at der mangler retnings- og opmærksomhedsfelter eller at de er forkert placeret. Ledelinjer er ofte ikke sammenhængende i krydsets hjørner og retningsskifte ved sideveje er ikke markeret med opmærksomhedsfelter. Gangbanen er tit blokeret pga. udstillingselementer fra butikker og restauranter, vandrender og parkerede cykler. De fleste busstoppesteder mangler retnings- og opmærksomhedsfelter ved stoppestedsstanderen og der mangler rampe ved midterdøren. Specifikke barrierer på Nørrebro På rute 3.1 (Nørrebroruten) mangler lydfyr med retningsgiver på 2 af de 3 signalregulerede kryds, enten på hele krydset eller på den ene retning af krydset. Adgangen til Nørrebro Station er ikke markeret. Læskærm og hvilemuligheder mangler på alle busstoppesteder. Side 3 af 7

På rute 3.2 (Mimersgaderuten) mangler ledelinje i begge sider af strækningen Bragesgade. Lydfyr mangler i krydset mellem Mimersgade og Ærgirsgade. Der mangler retnings- og opmærksomhedsfelt ved adgang til alle rejsemål på ruten, f. eks. Hothers Plads Ældreboliger. På rute 3.3 (Skjolds Plads Ruten) mangler læskærm ved det ene busstoppested. Der mangler ledelinje langs metrobyggeriet og på strækningen Sigurdsgade. Adgangen til Metropol og Kulturhuset er ikke markeret med opmærksomhedsfelt og ledelinje. På rute 3.4 (Odins Rute) mangler læskærm ved det ene busstoppested. Ledelinjen mangler i begge sider af vejen på strækningerne Thorsgade og Odinsgade. Adgangen til ældreboliger og læger på ruten er ikke markeret. På rute 3.5 (Sjællandsgaderuten) mangler ledelinje på strækningerne Kapelvej og Ediths Rodes Vej. Lydfyr mangler på de to signalregulerede kryds på ruten. Der mangler arm og ryglæn på bænker i alle busstoppesteder. Der mangler retnings- og opmærksomhedsfelt ved adgang til alle rejsemål på ruten, f.eks. Assistens Kirkegård. Gangbanen er blokeret pga. placering af gittermaster på Sjællandsgade. På rute 3.6 (Kulturruten) er gangbanen og ledelinjen blokeret på Blågårdsgade. Blågårdsgade er en gågade med mange udstillinger, parkerede cykler og nogle parkerede biler som blokerer de indrettede safe zones. Det betyder, at vandrende med chaussesten kan være svært at følge som ledelinje. Gangbanen er også blokeret på Ravnsborggade pga. af udstillinger og cykelparkering. Der mangler retnings- og opmærksomhedsfelt ved adgang til alle rejsemål på ruten, f. eks. Blågårds Bibliotek. Omverdensinddragelse Resultaterne fra omverdensinddragelsen peger på mange af de samme barrieretyper som er registreret. Odinsgade på Odins Rute er udpeget med for smalle gangbaner mindre end 1,5 meter brede. Asfalten er hullet på hjørnet mellem Mimersgade og Hamletsgade på Mimersgaderuten og på Hillerødgade ved Nørrebroruten, hvor der også er påpeget ujævn belægning i form af brosten på hjørnet mellem Hillerødgade og Krogerupgade. Borgerne har udpeget at gangbanen på Nørrebrogade er blokeret af udstillinger ved Hyltebro og det samme er tilfældet mellem Ravnsborggade og Blågårdsgade, hvor ledelinjen yderligere er blokeret af vandrender. På Bragesgade har en borger peget på, at der mangler en krydsningsmulighed som ikke blokeres af parkerede biler. 3 Prioritering Prioritering af ruterne er foretaget ud fra antal rejsemål, antal barrierer og antal alvorlige barrierer på ruterne. Dette ses i Side 4 af 7

tabel 3, hvor prioritetsrækkefølgen mht. de 3 prioriteringskriterier er angivet. I parentes vises antallet af hhv. samtlige barrierer og alvorlige barrierer. Side 5 af 7

Tabel 3. Prioritering af tilgængelighedsruter. Rutenavn Point for rejsemål Alle barrierer Alv. barrierer (Nr) Prioritetsrækkefølge 3.5 Sjællandsgaderuten 2 1 (357) 1 (183) 1 3.2 Mimersgaderuten 4 3 (184) 2 (106) 2 3.1 Nørrebroruten 5 2 (198) 3 (85) 3 3.6 Kulturruten 1 4 (157) 6 (58) 4 3.4 Odins Ruten 3 5 (131) 5 (61) 5 3.3 Skjolds Plads Ruten 6 6 (109) 4 (66) 6 De tre højst prioriterede ruter på Nørrebro, er Sjællandsgaderuten, Mimersgaderuten og Nørrebroruten. Disse ruter prioriteres, da de alle har markant flere barrierer og alvorlige barrierer i forhold til de andre ruter. Sjællandsgaderuten prioriteres højest, da ruten både har flest barriere og alvorlige barrierer samt næstflest point for vigtige rejsemål. Mimersgaderuten og Nørrebroruten har begge mange barrierer og alvorlige barrierer, hvilket tæller højt, når der er færre vigtige rejsemål på begge ruter. 4 Løsninger Krydsninger Fodgængerkrydsningerne udformes med retnings- og opmærksomhedsfelt ved fodgængerfelter. Der etableres opspring for blinde ved retningsfeltet og nul-lysning ved opmærksomhedsfeltet. Desuden sikres, at ledelinjerne er sammenhængende mellem fodgængerfelterne i signalregulerende kryds. Der opsættes lydfyr i krydset, hvis det er signalreguleret fx på Nørrebroruten og Sjællandsgaderuten. Ledelinjer Ved fortove uden ledelinje etableres en ledelinje eller det sikres, at der kan anvendes en naturlig ledelinje. Ledelinjer etableres ved at anlægge fortovet som et traditionelt københavner-fortov fx på Bragesgade, Thorsgade og Odinsgade. Gangbaner Genstande i form af gadeinventar og master søges flyttet, så der opnås en afstand til ledelinjen på 0,5 m til begge sider og en fri gangbane på mindst 1,5 m. På Blågårdsgade anbefales det at etablere en særlig udstillings- og inventarzone med markerede parkeringsbåse samt flere og organiseret cykelparkering. Overkørsler i brosten og SF-sten ændres til en overkørsel af typerne A-C (Københavns Kommunes standarder). Fortove og/eller brønddæksler reguleres, så gangbanen er jævn. Antallet af cykelstativer øges og/eller cykelparkeringen organiseres på tilgængelighedsruterne på Nørrebro, da der generelt er mange cyklister og relativt få cykelparkeringsmuligheder. Busstoppesteder Der etableres opmærksomheds- og retningsfelter samt rampe ved den midterste dør ved stoppestederne. Hvor det er muligt, etableres læskærm og/eller hvilemulighed i form af en bænk ved busstoppesteder på Nørrebroruten og Odinsruten. Adgangsforhold Der etableres ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved indgangen til rekreative områder og bygninger (Hothers Plads Ældreboliger, Metropol, Assistens Kirkegård, Blågårds Bibliotek mv.) samt station (Nørrebro Station). Side 6 af 7

5 Anlægsoverslag Nørrebro, Bydelskortlægning 20.03.2017 For at vurdere anlægsoverslag for løsninger på de 4 ruter på Nørrebro, er ruterne inddelt i tre mindre grupper: - Busstoppesteder - Delstrækninger - Kryds Anlægsoverslagene er baseret på generelle erfaringer med prisniveauet (2017) for de valgte løsninger. Der er ikke foretaget en egentlig projektering, hvilket medfører, at anlægsoverslagene er inddelt i prisintervaller. Tabel 4: Anlægsoverslag for tilgængelighedsruter på Nørrebro Busstoppesteder Kryds Delstrækninger Antal Pris (tkr.) Antal Pris (tkr.) Antal Pris (tkr.) Rute 3.1 Nørrebroruten 3 stoppesteder 2 nye læskærme 50-200 4 kryds 50-200 8 delstrækninger * 50-200 Etablering af lydfyr 50-200 - - 200-500 Rute 3.2 Mimersgaderuten - - 7 kryds 200-500 7 delstrækninger - - - - - - 200-500 Rute 3.3 Skjolds Plads ruten 1 stoppested - - 1-50 4 kryds 50-200 4 delstrækninger Etablering af lydfyr 1-50 - - > 1.000 Rute 3.4 Odins Rute 1 stoppested 1 ny læskærm 1-50 2 kryds 50-200 4 delstrækninger 50-200 - - - - 500-1.000 Rute 3.5 Sjællandsgaderuten 3 stoppesteder Arm og ryglæn 50-200 8 kryds 200-500 5 delstrækninger * 1-50 Etablering af lydfyr 50-200 Flytning af gittermaste r 500-1.000 50-200 Rute 3.6 Kulturruten - - 2 kryds 50-200 6 delstrækninger - - - - - - 200-500 Tabel 4 viser anlægsoverslag for hvad det vil koste at udbedre tilgængelighedsproblemer ved busstop, kryds og delstrækninger på de enkelte tilgængelighedsruter på Nørrebro. Side 7 af 7