1 Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Indholdsplan for skoleåret 2009/2010: 1 af 26
Baaring 24. juni 2008 Ansøgning om godkendelse af Den Rytmiske Efterskole i Baaring under Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1149 af 21. november 2006 om folkehøjskoler, efterskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og Tilskudsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1448 af 13. december 2006 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Begyndelsesdato for tilskudsberettiget skolevirksomhed: 9. august 2009. Det første kursus er af 42 ugers varighed og vil følge ferieplan for folkeskoleområdet. Efterårsferie i uge 42, juleferie i uge 52 og 53, vinterferie i uge 8 samt alm. sognehelligdage iflg. kalender. Ansøger: Bestyrelsen for Den Rytmiske Efterskole i Baaring Fremtidig skoleadresse: Højskolevej 2, Baaring, 5466 Asperup Kontaktperson: Bestyrelsesformand Niels Ole Frederiksen, Vesterløkke Alle 12, 5500 Middelfart Tlf. 64418957 Mail: nof46@stofanet.dk eller Jens Horn, Skovhaven 34, 5464 Brenderup Tlf. 62262915 /20832445 Mail: jenshornrasmussen@gmail.com Bestyrelsens underskrifter: Bestyrelsesformand Niels Ole Frederiksen Bestyrelsesnæstformand Olav Engholm Bestyrelsesmedlem Erik Malling Bestyrelsesmedlem Johannes Lundsfryd Jensen Bestyrelsesmedlem Lars Pedersen Bestyrelsesmedlem Lis West Bestyrelsesmedlem Jens Horn 2 af 26
Projektbeskrivelse: Den Rytmiske Efterskole i Baaring(REB) er opstået med baggrund i et lokalt initiativ for at skabe en tidssvarende efterskole i Baaring Højskoles bygninger under gældende lovgivning. Historik: Højskolen indgik konkursbegæring til skifteretten d. 7 marts 2008, hvorefter der hurtigt blev etableret en selvbestaltet arbejdsgruppe med lokale aktører for oprettelse af en ny fri kostskole på matriklen. Arbejdsgruppen indkaldte til 2 offentlige møder, der udmøntede sig i mandat til indkaldelse af Stiftende Generalforsamling d. 8. maj 2008 med dirigent Advokat Claus Munk, Ret- og Raad, Middelfart. Skolens værdigrundlag: Vi vil lave en bredt favnende efterskole, der i udgangspunktet vil optage elever fra hele landet i 9. og 10. skoleårgang. Skolen tager udgangspunkt i den fortællende frie skole, hvor samtalen er et nødvendigt og blivende indlæringsredskab for elevens selvudvikling baseret på efterskolen værdigrundlag. Vi vil lave en skole, hvor udsynet mod verden bliver fastholdt gennem fælles, aktiv undervisning i medborgerskab, fællesoplevelser og fællesindlevelse, der vil styrke skabelsen af den enkelte elevs værdi-grundlag og reflektionsevne, og hvor den enkeltes integritet vil blive værdsat og respekteret. En efterskole der udfordrer eleven til selvstændighed, innovation og fleksibilitet, og en skole der tør udfordre og udvikle det samtidige skolelandskab i undervisningsmetoder og -strukturer. Vi vil en attraktiv arbejdsplads for elever og medarbejdere med lyst og evner til at udforske og danne en fremtidsrettet, samtidssvarende rytmisk efterskole. Skolens faglige profil vil være en ligeværdighed mellem traditionelle skolefag med særlig vægt på sproglige kommunikative kompetencer og udøvende kunstnerisk/musiske fag med speciel fokus på den skabende, improviserede musik og -sang samt undervisning i klassisk musik og sang. Skolens profilering vil være den rytmiske musik med genreopdelte sammenspilshold, indlæring i musikalske fælles discipliner og -fagområder samt naturlig indføring i den til skoleformen knyttede sangskat. Skolen vil tilbyde linjeundervisning i improvisatorisk rytmisk musik og linjeundervisning i klassisk musik og tilbyde en specifik sanglinje på tværs af genre. Koblingen mellem skolens linjefag og de traditionelle fag vil til dels ligge i fællesfagene, men også i den konkrete pædagogiske tilgang til de traditionelle undervisningsfag, hvor musisk læring vil indgå i den fundamentale didaktik. Skolens faglige skolefag vil være på et højt og fagligt kvalificeret niveau for den enkelte, og vi vil lave niveaudeling på tværs af skoleårgangene i sprogfag og matematik. Herved sikres den enkelte elevs egenudvikling i et differentieret undervisningsmiljø. Sprogfagene vil timemæssigt blive vægtet. Der skabes en naturlighed i tilgangen til sproget i forbindelse med internationale kontakter direkte knyttet til linjefaget. Skolen vil vægte udveksling med internationale samarbejdspartnere højt, og sammenhængskraften vil komme fra linjefagene. Vi vil en skole, hvor eleven oplever verden tættere på, og en skolehverdag, hvor der er plads til den enkelte under synlig hensyntagen til fællesskabet. 3 af 26
Skolens linjefag vil alle tage udgangspunkt i det fælles skabende. De klassiske musikelever vil spille i orkestre, synge i kor og blive blandet med de improviserende rytmiske musikere i et cross-over fællesskab, der med tiden vil nedbryde genreopdeling og frembringe unikke musikalske fællesskaber på tværs af tradition, køn og samfund. De rytmiske musikelever vil gennem troværdig undervisning i improviseret musik få en platform til at være medskabende med de ofte teknisk velfunderede klassiske musikere. Fællesfagene vil være orkester og kor, hørelære og nodekendskab. På tværs af genre vil vi oprette en sanglinje, hvor elever med forskelligt udgangspunkt vil få mulighed for at fordybe sig i den vokale musik. Eleverne på denne linje vil indgå i sammenspilsgrupper og have egne ensembler, så elevernes vokal-potentiale udvikles optimalt. Instrumentalundervisning. Alle elever vil modtage 20 min. soloinstrumentalundervisning om ugen på deres hovedinstrument. Undervisningen vil blive tilrettelagt efter den enkeltes individuelle standpunkt. Lokalitet: REB vil være lokaliseret i Baaring en lille forstad med mange nye tilflyttere, 15 km fra Middelfart og vi vil have til huse i Baaring Højskoles gamle bygninger. Området er kendt for mange musikfestivals, og indenfor en radius af 3 km. er det muligt at komme fra motorvejen til stranden. Baaring er lige i centrum af Danmark C! Bygningerne er indviet i 1959, og grundtanken for højskolen har været den ligeværdige samtale i Grundtvigsk forstand, tid til fordybelse og refleksion, international vidsyn, åbenhed overfor det fremmede og vægt på faglig velfunderet undre-visning. I Thorkild Bjørnvigs højskolesang til indvielse af Baaring Højskole lyder omkvædet: synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt frugter kan uspået komme. Vi vil en skole, hvor ord betyder noget, og hvor det improvisatoriske, kreative, legende menneske styrkes til at blive trendsætteren i samfundet. 4 af 26
Organisation: Skolekredsen er efterskolens øverste myndighed og består af myndige personer over 18 år jf. vedtægterne. Af dennes midte er valgt en bestyrelse. Den siddende bestyrelse består af 7 medlemmer, hvoraf de 6 er bosat i lokalområdet. Bestyrelsesmedlemmerne er alle skoleinteresserede, hvoraf en del arbejder/ har virket i den frie skole. Bestyrelsesformand Niels Ole Frederiksen er nuværende højskolelærer og tidligere højskoleforstander. Næstformand Olav Engholm er tidligere skoleleder i den frie skole og tidligere arbejdet med skolebestyrelsesarbejde som bl.a. bestyrelsesformand. Erik Malling er ansat ved IBC(International Business College) og fundraiser, erhvervsmand. Johannes Lundsfryd Jensen er ansat ved IBC(International Business College) og byrådsmedlem i Middelfart kommune. Lis West er tidligere efterskolelærer. Lars Pedersen er ansat i den frie skole. Jens Horn har været højskolelærer og forstander på en efterskole. Som suppleant og arbejdende bestyrelsesmedlem: Marianne Jensen er efterskolelærer og can. scient. i biologi. Bestyrelsen har udpeget Jens Horn som tovholder på projektet og ansat forstander fra 1. april 2009. Til bestyrelsen er knyttet flg. eksterne vejledere: Advokat Claus Munk, Ret-og Raad, Middelfart. Statsautoriseret Revisor Erik Andersen, Deloitte, Odense. Bankforbindelse: Merkur Bank/Middelfart Sparekasse. Medarbejderråd Alle fastansatte medarbejdere deltager i medarbejdermøder der er medarbejderrepræsentantens rådgivende organ i skolens daglige drift og i dialogen med bestyrelsen. Forstanderen er mødeleder og medarbejderrådet udformer forretningsorden til godkendelse i bestyrelsen efter indstilling fra forstanderen. Medarbejderrådet udpeger fra dets midte en medarbejderrepræsentant til sæde i bestyrelsen. Forstanderen og viceforstanderen er inhabile i dette valg. Medarbejderrådet udpeger fra dets midte en sikkerhedsrepræsentant til sæde i samarbejdsudvalget. Forstanderen og viceforstanderen er inhabile i dette valg. Medarbejderrådet udpeger fra dets midte en referent. Forstanderen og viceforstanderen er inhabile i dette valg Skolens organiserede medarbejdere udpeger én fælles TR. Forstanderen og viceforstanderen er inhabile i dette valg. Elevråd: Det tilstræbes at eleverne laver et elevråd på hver årgang med 1 medarbejderrepræsentant som vejleder uden stemmeret. Elevrådet indkalder til fællesmøder og indstiller beslutninger truffet på fællesmøde til medarbejderrådet. 5 af 26
Værdigrundlag og formål: Formål: (jf. vedtægternes 1 stk. 4 og 1 stk. 5) Stk. 4. Den Rytmiske Efterskole i Baaring s formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Stk. 5. Skolens værdigrundlag: Den Rytmiske Efterskole i Baaring tager udgangspunkt i Grundtvig - Kolds menneskesyn om det enkelte menneskes egenart og opbygger en hverdag, der skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elevs personlige udvikling. Den Rytmiske Efterskole i Baaring sætter fokus på engagement, innovation, fordybelse og ansvar i det globaliserede samfund. Gennem et bredt, kulturelt fællesskab, hvor mennesker med forskellig baggrund udvikler sig sammen på en måde, der er i harmoni med et samfund, hvor ligeværdighed, bæredygtighed og solidaritet er centrale værdier. Den Rytmiske Efterskole i Baaring tager ligeværdigt udgangspunkt i såvel boglige fag herunder sprogog kulturfag, fællesfag og valgfag, som i linjefaget musik. Musikundervisningen har til formål at opøve færdigheder i dels rytmisk improviseret musik og klassisk musik med basis i instrumental/ vokal og sammenspilsudvikling på et højt fagligt niveau. Den Rytmiske Efterskole i Baaring arbejder prøveforberedende og tilbyder folkeskolens afgangsprøver. Den Rytmiske Efterskole i Baaring vil til stadighed være åben overfor det omgivende samfunds krav og skal til stadighed søge at påvirke den levende vekselvirkning med samtiden både nationalt og internationalt. Den Rytmiske Efterskole i Baaring skal være et kraftcenter i lokalsamfundet 6 af 26
Indholdsplan rettet til eleven/forældrene Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Den Rytmiske Efterskole i Baaring; samværsrefleksioner. Hvorfor skal du tage på efterskole? Og hvorfor på Den Rytmiske Efterskole? Det skal du - fordi du her vil få nogle muligheder for både uddannelse og dannelse. Fagene kan give dig viden, men i hverdagen på efterskolen lærer du også noget andet. For du er sammen med andre unge, som ved noget andet, har prøvet noget andet og derfor kan I lære hinanden en masse Vi skal lære at tro på i morgen, og det gør vi ikke med fagene alene. Så vores formål med et skoleår her på REB er først og fremmest at give jer håb og tro til at leve som selvstændige og ansvarlige mennesker. Vi vil vise en vej, der både er uddannelse og dannelse, der både retter sig mod kvalificering og mod menneskelig modning og udvikling. Der både styrker kvalitet og faglighed - men også tager sit udgangspunkt hos dig som ung. Vi vil vise, at individualisme og egoisme alene ikke slår til at fællesskab ind imellem godt kan udkonkurrere det individuelle og - at når man står på sine rettigheder, så skal man også huske sine pligter. Vi vil sætte fokus på fællesskabets nødvendighed i en mere og mere individualiseret verden og vise dig, at et år på efterskole gør en forskel. Vi er som individer unikke, men det er i samklang med andre mennesker, vi spirer og gror. Samværet og rammerne for samværet Det er vigtigt, at alle er med i et godt og meningsfyldt fællesskab. Du er sammen med kammerater og ansatte på skolen hele dagen igennem - i undervisningen, i spisesalen, på værelserne, i opholdsrum samt på ture. Det betyder, at du lærer de andre at kende i mange forskellige situationer, og det giver dig mulighed for at få et nært forhold til både kammerater og til skolens medarbejdere. Du skal som udgangspunkt have lyst til og mod på efterskole-livet. Turde sige ja til fællestimer ja til sangtime og ja til at underholde til fællesskab til lektier til rengøring til borddækning til havearbejde til at komme til tiden til livet sammen med andre her på Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Vi vil skabe en skole, hvor fællesskabets interesser går forud for den enkeltes, men hvor fællesskabet bygger på den enkelte. I vores hverdag vil vi lægge vægt på, at du aktivt lever med i skolens liv - og er villig til at tage et ansvar. På blandt andet kontaktgruppemøder og via elevråd vil du få mulighed for medindflydelse. Skolen har dog nogle regler, som er fastlagt på forhånd. Udgangspunktet for disse regler er de tidligere nævnte forhold om fællesskab og ansvar. at vise hensyn at behandle hinanden ordentligt og anstændigt. 7 af 26
Ordentlige menneskers samvær bygger på respekt, ligeværd og ansvarlighed, og derved styrkes den enkeltes lyst til livet. Det betyder at vi har en aktiv, værdibaseret anti-mobbe politik. Men enkelte af skolens regler er det p.g.a. konsekvenserne hensigtsmæssigt allerede nu at informeret om. - Euforiserende stoffer, spiritus, misbrug af piller eller lignende er ikke tilladt. - Vi er en røgfri skole - Nattero fra 23.00 0.630 - Mødepligt til timer og arrangementer Pigegange og drengegange er som udgangspunkt forbeholdt piger og drenge. Der vil dog være aftalt mere eller mindre faste tider for besøg hos hinanden eller besøgsarrangementer. Vi forventer af jer alle: at I er gode kammerater at I respekterer hinandens ting taler pænt til hinanden respekterer hinanden som I er hjælper hinanden hvis der opstår problemer Kort sagt er ordentlige mennesker Vi forventer af dig: At du kommer som et almindelige ungt menneske - du skal komme og deltage i et fællesskab på lige fod med de andre - du behøver ikke gemme dig bag en tilkøbt eller hjemmelavet maske - du skal være dig selv for at blive dig selv. 8 af 26
Efterskolelivet på Den Rytmiske Efterskole i Baaring: Mål: Målet med et år på REB er - at give eleven en personlig udvikling, styrkelse af selvværd og evne til at tage vare på sig selv og sin hverdag - at give eleven evne og lyst til at gøre sig en del af et fællesskab - at lade eleven opleve nødvendigheden af at påtage sig et ansvar i hverdagen - at åbne elevens øjne for de oplevelser og glæder der ligge i fællesaktiviteter og forskellige kulturelle aktiviteter - at give eleven kendskab til den omkringliggende natur og lokale kultur, samt åbne elevens øjne for mangfoldigheden i det kulturelle møde med det fremmede Midler: Tjenestidsplaner: Alle arbejdsfunktioner jf. nedenstående indholdsplan er beskrevet mht. ansvarspersoner og tildelte ressourcer i tjenestetidsplanen for 2009/2010. Tjenestetidsplanen baserer sig på gældende overenskomst for efterskoleområdet. Ledelsen er ansvarlig for tjenestetidsplanens udarbejdelse. (Initialer på den enkelte ansatte kan ikke være til stede førend vi har ansat medarbejdere) Skole/hjem-samarbejde: Kontaktlærerfunktionen: Den løbende kontakt mellem skole og hjem varetages af elevens kontaktlærer. Kontaktlærerfunktionen omfatter alle personlige, sociale og faglige forhold vedrørende den enkelte elev. Forældremøder: Der afholdes årlige møder med forældrenes deltagelse: - Ny Elevdag: Mødet afholdes i maj måned. På mødet udveksles diverse informationer til brug for hjemmets og skolens planlægning af det forestående skoleår - Før efterårsferien tager kontaktlæreren telefonisk kontakt til forældrene med baggrund i en fællesindstilling fra medarbejderrådet omkring den enkelte elev. I samtalen lægges vægt på faglighed og arbejdsindsats i skolefagene, social adfærd samt generel trivsel i efterskolemiljøet. Det er vigtigt her at påpege, at samtalen er gensidig, således forældrene får mulighed for at give deres observationer og meninger til kontaktlæreren - Forældreweekendmøde: Mødet afholdes i november måned. Mødet er en blanding af fremvisning af fællesaktiviteter, samt udveksling af generel information om elevernes trivsel. 9 af 26
- Januar konsultation: Kontaktlæreren informerer på vegne af hele skolen om den enkelte elevs generelle trivsel, faglige standpunkt m.m.. det vil her være muligt at få individuel samtale med faglæreren for fremtidigt studievalg. Orientering om tilmelding til ungdomsuddannelser i ordinær skoleregi med deadline medio marts samt musikuddannelser (MGK) med deadline 1. februar. På mødet informeres endvidere generelt om elevernes trivsel m.m.. På mødet fastlægges endeligt diverse forhold omkring tilmelding til ungdomsuddannelse på baggrund af skolevejledningen. For enkelte elever vil et ønske om optag på videregående uddannelser i konservatorieregi kræve individuelle samtaler i efteråret. - Juni den sidste hele weekend: Forældreweekend med musikfestival og friluftsaktiviteter på efterskolens område Herudover informeres forældregruppen samlet ved nyhedsmail på hjemmesiden og kontaktes ved individuelle sager. Sund mad Madlavning er en del af undervisningen i demokratisk dannelse Når du melder dig på REB, melder du dig også til et år med fokus på et sundt og bæredygtigt liv. Det er sundt at udvikle sig sammen med andre det er sundt at fordybe sig i sine interesser det er sundt at udfordre sine værdier. Alt sammen noget, som har med din mentale tilstand at gøre. Vi vil også hjælpe dig med at give din krop de bedste muligheder for at udvikle sig sundt og være i stand til at yde optimalt uden for store anstrengelser. Du får derfor i løbet af året opgaver i køkkenet sammen med andre. I skal planlægge og tilberede ugens menu, og under dette forløb vil du blive introduceret til sunde kostvaner. Du vil få indsigt i fødevarers sammensætning - hvad det gør ved kroppen, når vi spiser for meget sukker m.m. hvordan vi kan ændre vore spisevaner hvordan du kan mærke efter på din krop, om den har fået ordentlig næring. Det er vigtigt at du ikke kun skal lytte og lære men også være en del af et sundt liv uden at det er kedeligt og med for mange afsavn som med alt andet på REB drejer det sig om at lære gennem handling. Vores indkøb af fødevarer vil i udgangspunktet være så bæredygtigt som muligt. Sundt indeklima Rengøring er en del af undervisningen i demokratisk dannelse. Du får derfor i løbet af året opgaver i pedel området sammen med andre. I skal planlægge og tilrettelægge ugens program og under dette forløb vil du blive introduceret til sunde rengøringsvaner. Du vil få indsigt i praktiske gøremål på skolens område, og få del i rengøringen af en hel skole fratrukket kontaktgruppernes daglige rengøringsområder. Det typiske vil være fællesområder nær de steder hvor du bor gang, køkken, bad og toiletforhold. 10 af 26
Personligt ansvar. Eleverne har selv hovedansvaret for, at de fungerer i hverdagen at man kommer op om morgenen til morgenmotion, møder til måltider og undervisning, at den personlige hygiejne er i orden, at de får vasket det beskidte tøj, at det bliver hentet når det er tørt i tørrekælderen eller i skolens tørretumbler, at der er ryddet op og gjort rent omkring sig. Hvis det viser sig svigt på nogle områder er kontaktlæreren altid klar til at støtte, og i alle tilfælde vil kammeraterne og det øvrige personale være en hjælp for den enkelte elevs problem i så henseende. Fællesmøde. Én gang om ugen har vi et fællesmøde i forlængelse af kontaktgruppemødet. Her bliver der debatteret i et demokratisk elevstyret forum. På mødet deltager ansatte og elever. Alle har tale og stemmeret, og alle kan indstille punkter til debat. Møderne ledes af et elevvalgt elevråd, der tænkes hjulpet på vej af 1 medarbejder, der i denne funktion er tænkt som rådgiver og ikke budbringer. Medarbejderrådet er ansvarlig for, at opfordringer fra fællesrådet bliver debatteret på førstkommende medarbejdermøde Fællesaktivitet Frivillige og obligatoriske aftenarrangementer fordelt over hele året og på forskellige hverdagsaftener giver mulighed for personlig udfoldelse og fællesoplevelser. Det kan være sang, foredrag, livemusik, debataftener, oplevelsesture i nærområdet, hyggeaftener med spil, leg og fælles samvær. Skoleweekend Kunne også hedde bliveweekends men vi håber, at du vil være her hele året i alle weekends, så vi kalder det Skoleweekend fordi her er undervisning. Ikke undervisning i traditionel forstand, men undervisning med et kortsigtet fælles mål, eks. intro, forældredag, festival, besøg fra andre lande eller skoler, musicalweekend, juleweekend. På hele skoleåret skal du afsætte 5 til 6 weekends, hvor du ikke kan eller må forlade skolen Hjemrejseweekends På hjemrejseweekend er der ikke fastlagt noget og der vil ikke være undervisning eller aktiviteter. Du vil i disse weekends få mulighed for at holde fast i vennerne derhjemme, og vi vil få mulighed for at komme til hægterne igen efter en hektisk periode. Hjemrejseweekends vil være i forbindelse med en tidligere uges undervisning om søndagen. Vi vil i disse weekends tilstræbe, at de blive forlænget med én dag, af hensyn til elever med lang transporttid. Det er muligt at blive på skolen. Temauger og projekter Over skoleåret planlægges og afvikles temauger bygget over forskellige ideer og oplæg med fællesskabet som fokus. Temaugerne er ikke planlagt endnu og vil være åbne til inspiration og input fra alle kommende medarbejdere. I skoleåret lægges min. fælles studietur i forårssemestret med et fælles fagligt sigte og gerne en sprogfaglig studietur til internationale kontakter i efterårssemestret. Brobygning for 10 klasses elever vil koordineres i samarbejde med UU-Lillebælt, hvor vi indgår i det nyligt etablerede positive samarbejde med vestfynske efterskoler og UU- Lillebælt. 11 af 26
Fællesaktiviteter med andre efterskoler Vi deltager i de fælles aktivitetsmuligheder der er i vores skoleform og ser det som vores opgave at skabe nye kontakter til institutioner lokalt, nationalt og internationalt. Dette arbejde vil have afsmittende effekt på vores sommerkurser. Medarbejderne på Den Rytmiske Efterskole i Baaring arbejder alle på min. et kort kursus om sommeren, hvor de prøver kræfter med nye elever, kommende elever, voksne kursister eller alm. udlejning af ejendommen. Du vil derfor altid kunne finde et spændende tilbud på skolen - international jazzstævne for unge musikere - kajakkurser for alle vandhunde - klassisk musik møder unge musikere og deres forældre - o.s.v Lokalt engagement. Igennem skoleåret vil skolen blive åbnet for lokalbefolkningen, så du kan spille for dine forældre og købmanden nede på hjørnet. Skolen fundament bygger på lokalt engagement, og du er altid ambassadør for skolen, når vi er udenfor skolens område. Vi arbejder på at opbygge værtsfamilierelationer for de af jer, der kommer langvejs fra, så du altid har et sted at komme hen i privat regi. På skolen er der bosat lærere, der åbner hjemmet for dig, hvis der er behov for det. Morgensamling Hele skolen er samlet hver morgen en lille halv time, hvor indholdet varierer. Koreografien er den samme hver dag en sang fra højskolesangbogen, et indslag planlagt af en ansat medarbejder med fokus på den store verden udenfor matriklen; det vil ofte være forstanderen eller viceforstanderen, en sang mere og så oplysninger om dagsaktuelle emner fra vores lille verden indenfor matriklen, og derefter en sang mere før dagens undervisning begynder Morgenmotion. Formål Fysisk aktivitet, velvære og indlæringsparathed Middel. Det er vores hensigt at gennemføre 15 min. morgenmotion hver morgen før morgenmad. Dette vil foregå under nærmere definerede former i samråd med ansatte medarbejdere. Skolevejledning: Den Rytmiske Efterskole i Baaring har skolevejledning, som du helt automatisk vil stifte et nærmere bekendtskab med under dit skoleophold hos os. Her vil du, ud over din uddannelsesplan mv., altid kunne få råd og vejledning om bl.a. fremtiden på uddannelses- og erhvervsområdet. Vejledningsaktiviteter: Følgende elementer indgår i vejledningen: Vejledningssamtaler Udarbejdelse af uddannelsesplaner Tilmelding til ungdomsuddannelserne Brobygning for 10. kl. 12 af 26
. relevante foredrag fra rollemodeller Obligatorisk selvvalgt opgave (OSO) for elever i 10. klasse Tidsplan for aktiviteter: September/oktober: 1. vejledningssamtale, Januar: 2. vejledningssamtale, orientering om kunstneriske uddannelser og ungdomsuddannelser, udarbejdelse af uddannelsesplaner, obligatorisk selvvalgt opgave (OSO) Februar/marts: Tilmelding til ungdomsuddannelser Note: For enkelte elever vil et ønske om optagelse på videregående uddannelser i konservatorieregi kræve individuelle samtaler i efteråret. Årsplan skoleåret 2009/2010 Overordnet. August 9. velkommen til elever og forældre Introuge med kontaktgruppedage Rugbrødsskema September Linjefagsuge op til Efterskolernes dag 1. individuelle vejledningssamtaler Oktober Forældre kontakt via telefon Brobygning i samarbejde med UU- Lillebælt /9. kl. undervisning Efterårsferie November Fælleprojekt Studieudveksling eller- modtagelse med udgangspunkt i lærerteams og linjer December Juledage med koncerter i lokale kirker og skoler 13 af 26
Januar Nytårskoncerter Terminsprøver Uddannelsesorientering 2. individuelle vejledningssamtale Tilmelding MGK Februar/marts Fælles studietur til den kolde sne Tilmelding ungdomsuddannelser Selvvalgt opgave April Rugbrødsskema Maj Skriftlige eksaminer Koncertturne til indenlandske destinationer Juni Mundtlige eksaminer Musik og friluftsfestival forældreweekend Afrejse Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Juli Korte kurser efter initiativ fra ansatte medarbejdere. Ikke nødvendigvis tilskudsberettiget 14 af 26
Forslag til: Undervisningsskema for skoleåret 2009/2010: Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lør/søn 8.00 Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling 8.30 undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning 10.00 forfriskning Forfriskning forfriskning forfriskning forfriskning 10.30 undervisning undervisning Kontaktgruppe Fælles undervisning fortælling 12.00 Middag Middag Middag Middag Middag 13.00 Undervisning Undervisning Rengøring Undervisning Undervisning 14.30 Forfriskning Forfriskning Forfriskning Forfriskning Fællessang 15.00 Undervisning Undervisning Fælles Undervisning* Undervisning 16.30 fri Fri fri fri fri * evt. udskifteligt med aftenforedrag Samværsskema for skoleåret 2009/2010: 6.45 Morgenmotion, morgenmad 18.00 Aftensmad 18.45 Lektiehjælp 18.45 Lydpause 19.45 Åbne værksteder 22.15 Elever på værelset 22.30 Godnat 18.30-19.30 15.15 fri Generelt om undervisningens organisering: Den Rytmiske Efterskole i Baaring vil begynde sin statsgodkendte undervisning medio august 2009. Undervisningen på Den Rytmiske Efterskole i Baaring er overordnet opdelt i 3 hovedområder: prøveforberedende fag, linjefag og valgfag. Skoleåret omfatter 42 undervisningsuger, hvoraf 2 er tilrettelagt som ekskursioner/studieture. Derudover planlægges en kortere turne med overnatning udenfor matriklen. Prøveforberedende fag: Den Rytmiske Efterskole i Baaring optager elever til 9. og 10. klasse. For alle de prøveforberedende fag gælder det, at folkeskolens formål i de enkelte fag også gælder for fagene på Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Fagene følger således Fælles Mål og Vejledende forslag til læseplan. Lærerne udarbejder sammen med eleverne en årsplan i henhold til ovenstående. Undervisningen i 9. klasse er rettet mod folkeskolens afgangsprøver (FSA) og undervisningen i 10. klasse er rettet i mod folkeskolens 10. klassesprøve /FS10). 15 af 26
Samlæste timer i ugeskemaet fællesfag: Fortælling/aktiv Medborgerskab: 1.5 timer/uge Sangtime: 0.45 timer/uge Idræt: 1.5 timer/ugen Morgensamling: 2.5 timer/ugen 9. klasse: Skolen planlægger at have én 9. klasse. Den Rytmiske Efterskole i Baaring. Der undervises i følgende fag: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi, historie, geografi, biologi, kristendom, idræt. Dansk: 4,5 timer/uge Matematik: 3 timer/uge Engelsk: 3 timer/uge Tysk/Fransk: 3 timer/uge Fysik/kemi: 1,5 timer/uge Historie/ Kristendom: 1,5 time/uge Biologi/Geografi: 1,5 time/uge Idræt (faget afvikles samlæst 9. og 10. klasse med 2 hold 3 lærere på hvert hold): 1,5 time/uge se fællesfag 10. klasse: Skolen planlægger at have tre 10. klasser Der undervises i følgende fag: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik/kemi, idræt Dansk: 4,5 timer/uge Matematik: 3 timer/uge Engelsk: 3 timer/uge Tysk: 16 af 26
3 timer/uge Fysik/kemi (fysik/kemi læses på 2 hold x og y): 1,5 timer/uge Idræt (faget afvikles samlæst 9. og 10. klasse med 2 hold 3 lærere på hvert hold): 1,5 time/uge se fællesfag Musikfag for 9. klasse og 10. klasse: Instrumental- og sangundervisning: 20 min/ugen Musikteori/hørelære (niveaudelt): 0.45 time/ugen SDS sang dans og spil: 0.45 time/ugen Sammenspil: 3 timer om ugen Fælleskor/orkester: 1.5 time om ugen Valgfag: En bred vifte af musisk kreative fag og ekstra sprog vil blive tilbudt varierende på den enkelte årgang. Eksempler i en bred vifte: Advanced engelsk, friluftsliv, nodebaseret musik for rytmiske musikere, rytmisk musik for klassiske musikere, studieindspilning, billedkunst, teater (drama), aktiv fortælling, verden af i dag og i morgen, den lille iværksætter, dance (ballet, modern), kajak, træværksted, studieteknik, psykolgi, filosofi Fællesfag/ Medborgerskab Kulturfag/Aktiv Medborgerskab Som omdrejningspunkt for alle fagene på REB ligger kulturforståelse. Uanset hvilke sammenhænge du bevæger dig i, vil der finde et kulturmøde sted. Når du møder nye elever første gang på efterskolen, har I musik som fælles interesse, men så hører sammenligningen også op. En er fra storbyen, en anden fra Thy eller et andet sted. Du tilhører én ungdomskultur, de andre måske en anden. Dette er for det meste tilgængelige og gode udviklende møder. Nogle gange mangler du måske viden til at forstå den anden kultur, og så bliver mødet sværere og kan veksle mellem angst og nysgerrighed. Men med indsigt opstår nye muligheder. På REB skal vi arbejde med kulturmøder i mange afskygninger fra de store globale til de mindre lokale og helt ind til din egen kultur. Det vil vi gøre gennem de store og små fortællinger, gennem temadage, studierejse m.m. 17 af 26
I Kulturfag kommer du til at arbejde med kulturforskelle på mange planer - fremmede kulturer, hverdagskulturer, ungdomskulturer, sprog, vaner, traditioner, værdier og meget mere. Fortælling Du kender nok selv følelsen af at glemme tid og sted og lade dig rive med af en person, som fortæller en historie det kan være en rejseoplevelse, en barndomserindring, et eventyr, en myte, et sagn, en skrøne en historie, som bygger et magisk rum op og giver dig lov til at være lutter ører. Den mundtlige fortælling griber os og fører os steder hen, som billedfortællingen ikke kan nå. Det er en sanselig oplevelse fuld at nærvær og intensitet. For når vi lytter til en fortælling, danner vi billeder inde i hovedet og vores fantasi blomstrer. På REB vil fortællingen, det levende ord, være omdrejningspunktet for mange af aktiviteterne. Der vil være fællestimer, hvor lærere, elever eller andre fortæller en historie, som har en start, en midte, en slutning og en mening. Du vil sammen med de andre blive draget ind i en samtidshistorie, en litterær historie, en livshistorie, eller hvad der nu er på dagsordenen. I de forskellige fag vil meget af stoffet blive formidlet gennem fortællingens struktur og derfor blive mere nærværende. Medborgerskabsundervisningen vil være direkte koblet på én af de 2 studieture samt den årlige selvevaluering, vi alle skal udarbejde. Det vil som udgangspunktet være alle lærere der er involveret i faget, men der vil i praksis være 2 tovholdere. Sangtime Målet er at give eleverne oplevelsen af fællesskabet og glæden ved fællessang At give eleven et væsentligt kendskab til den danske sangskat og historien/poesien bag At opbygge en fælles holdidentitet gennem de sange de lærer. Vi vil synge hovedsageligt fra højskolesangbogen. Timerne er skemalagt lige før weekenden og du går syngende ud af ugen. Morgensamling Er beskrevet i ovenstående Fællesfagene vil foregå som en kombination af undervisning, øvelser, entreprenørskab, projektarbejde og arbejde uden for efterskolen. Du vil få mulighed for at udvikle et projekt til brug uden for efterskolen enten på andre skoler, biblioteker eller andre steder hvor mennesker mødes. Idræt: Fagene følger Fælles Mål og Vejledende forslag til læseplan. Lærerne udarbejder sammen med eleverne en årsplan i henhold til ovenstående. Undervisningen i 9. klasse er rettet mod folkeskolens afgangsprøver (FSA) og undervisningen i 10. klasse er rettet i mod folkeskolens 10. klassesprøve /FS10). Dog vil vi benytte os af den lokale skoles nybyggede hal samt de kommunale boldanlæg og tennisbaner der ligger i umiddelbar nærhed af matriklen. 18 af 26
Obligatoriske skolefag Fagene følger Fælles Mål og Vejledende forslag til læseplan. Lærerne udarbejder sammen med eleverne en årsplan i henhold til ovenstående. Undervisningen i 9. klasse er rettet mod folkeskolens afgangsprøver (FSA) og undervisningen i 10. klasse er rettet i mod folkeskolens 10. klassesprøve /FS10). Af kommentarer skal nævnes: Matematik, engelsk og tysk læses på niveaudelte hold, således at pensum til FS10 bliver dækket i undervisningen. Fysik/Kemi læses fysisk på den nærliggende privatskole der råder over faglokale. Aftale er indgået. Naturfagsundervisning vil i videst mulig omfang være eksperimentel og tværfaglig i dets udgangspunkt, ligesom samfundsfag vil blive berørt af fællesfaget Kulturfag. Vi arbejder i det hele taget projektorienteret for 9. klasses fagene, men vil hele tiden sikre at pensa overholdes. Det enkelte fags mål og midler fastlægges af kommende medarbejdere med udgangspunkt i ovenstående. Den fælles interesse for musik vil være en motiverende faktor i den boglige undervisning, og tværfaglig undervisning anses som en naturlighed. Den pædagogiske didaktik og praksis fastlægges i lærerteams og godkendes i medarbejderrådet. Formålsbeskrivelse for de obligatoriske fag. Dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. 19 af 26
Matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Historie: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Kristendomskundskab: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. 20 af 26