STS+ Tingager plejehjem Tilsynsrapport Tilsynsbesøget er aflagt den 15. november 2017 Rapporten er udarbejdet af: Mitra Vatandoust Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe
Rapport vedrørende uanmeldt tilsynsbesøg Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af uanmeldt tilsynsbesøg jf. Lov om social service 151. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering i forbindelse med tilsynsbesøget. Tilsynsrapporten afleveres til Forebyggelse og Visitation i Fagcentret Sundhed og Omsorg Tilsynsrapporten drøftes mellem Forebyggelse og Visitation og ledelsens for de enkelte plejehjem. 1. Stamoplysninger Tilbuddets navn Adresse Plejehjemmet Tingager Østre Ringevej 7-9, 5750 Ringe Telefon 72530532 E-mail plejecenter-tingager@fmk.dk Leder Pladser i alt Lene Jelbert 58 lejligheder (4 afdelinger: Margueritten, Kornblomsten, Violen, Solsikken) 2. Oplysninger om datakilder Interviewet under tilsynet Observation Eventuelt andet materiale Borgere: 3 beboere i enkeltinterviews i beboernes lejligheder Samtale med et par beboere under rundvisning Medarbejdere: 2 medarbejdere i enkeltinterviews. Herunder 1 sygehjælper og 1 social -og sundhedsassistent. Samtale med en medarbejder under rundvisning Ledere: Enkeltinterview med leder Set fysiske rammer. Fællesarealer og 3 lejligheder Plejehjemmets hjemmeside Faaborg-Midtfyn Kommune. Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2017 Side 1 af
Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017 Samlet vurdering Det vurderes, at den praktiske hjælp ydes efter målene i kvalitetsstandarden, og at hjælpen vurderes meget tilfredsstillende af beboere, medarbejdere og leder. Det vurderes, at beboerne efter ønske har mulighed for at bidrage i den praktiske hjælp, og der er fokus på, at beboerne så vidt som muligt medinddrages i løsningen af de praktiske opgaver. Det vurderes at der ydes personlig hjælp efter målene i kvalitetsstandarden, og at hjælpen løbende tilpasses efter beboerens behov. Det vurderes, at der er fokus på, at beboerne får mulighed for at bidrage og blive medinddraget ud fra deres ressourcer og behov. Det vurderes, at forplejningen i meget høj grad af beboere, medarbejdere og leder opleves Der er på plejehjemmet stort fokus på, at beboerne spiser i fællesskabet, men der er også mulighed for at vælge at spise i sin egen bolig. Maden produceres i storkøkkenet i plejehjemmet, og det tilstræbes, at der laves mad 3 x årligt i afdelingerne for at beboerne får mulighed for medinddragelse i forplejningen gennem deltagelse, iagttagelse samt ved sansestimulering. Det vurderes, at den praktiske og personlige hjælp samt madservice løbende tilpasses beboernes behov gennem drøftelse af den enkelte beboer i dagligdagen og på månedlige plejemøder, samt opfølgning i beboernes planer. Plejepersonalet har mulighed for at trække på økonoma og diætister fra kommunen for vurdering af den enkelte beboers behov for særkost. Ligesom der er tæt og daglig kontakt med køkkenpersonale, som gør det muligt at ændre forplejningen den samme dag i de akutte opstående ændringer. Det vurderes, at træning af beboerne opleves Det vurderes, at træningen tilbydes både fra eksterne og interne terapeuter. Det vurderes, at beboerne har stor mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, der tilbydes i plejehjemmet. Det vurderes, at de fysiske rammer af beboerne opleves meget Det vurderes, at plejehjemmets opdeling i afdelinger medvirker til at skabe tryghed og overskuelighed for beboerne. Det vurderes, at udvidelse af fællesstuerne på 3 afdelinger i det kommende år vil kunne bidrage til at øge trivsel for beboerne. Det vurderes, at beboernes trivsel af beboere, medarbejdere og leder opleves meget Det vurderes, at plejehjemmets store fokus på hverdagsaktiviteter samt Tingagers venegruppes forskellige arrangementer medvirker til, at beboerne trives godt. Det vurderes, at beboerne har mulighed for indflydelse og medinddragelse i hverdagen og gennem deltagelse i beboerråd. Side 2 af
Udviklingspunkter 3. Bedømmelse og vurdering af kvalitet 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5 i meget høj grad tilfredsstillende 4 i høj grad tilfredsstillende 3 i middel grad tilfredsstillende 2 i lav grad tilfredsstillende 1 i meget lav grad tilfredsstillende praktisk Tema 1 Beboernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømm else I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det af interviews med beboere fremgår, at den praktiske hjælp opleves Alle 3 beboere bekræfter, at deres lejligheder bliver gjort rent, men de kunne ikke huske, hvor ofte, der gøres rent. Jeg følger ikke med i, hvor tit de gør rent, jeg tror en gang om ugen, Jeg ved ikke hvor tit de (personalet) gør rent, men jeg er tilfreds med standarden. De interviewede beboere giver udtryk for at de bidrager med praktisk hjælp så vidt de kan, men de kan faktisk ikke ret meget. En beboer siger, Jeg kan ikke hjælpe. Kan ikke flytte mig uden min rollator. Jeg tørrer op, hvis jeg spilder noget. En anden beboer fortæller, at personalet ikke forlanger noget af beboer, men beboer kan godt få lov til at gøre noget. En tredje beboer fortæller, at beboer selv reder sin seng. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Der er fokus på beboerens værdighed i levering af den personlige hjælp. interviews med beboere, at de oplever den personlige hjælp og pleje 2 beboere fortæller, at de får bad en gang om ugen og at de ikke har brug for ekstra bad. De fortæller også, at de er helt sikre på, at hvis de får brug for et ekstra bad, kan personalet hjælpe dem med det. Side 3 af
Forplejningen (SEL 83) opleves En tredje beboer fortæller, at beboer selv kan tage bad et par gange om ugen og personalet hjælper beboeren efter ønske. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af interviews med beboere, at de opfordres af personalet til at klare så meget muligt af den personlige hjælp selv, og at der er mulighed for at tilkalde hjælp ved behov. En beboer fortæller, at beboer har brug for hjælp til det hele. Personalet vækker beboer og hjælper beboer med at tage tøj på og være klare til morgenmad. Beboer har et nødkald, som beboer bruger, når vedkommende eksempelvis skal på toilet eller vil gå en tur med sin rollator. Beboer oplever, at personalet kommer, når vedkommende trykker på nødkald. interviews med beboere, at de oplever forplejningen som Alle interviewede beboere giver samstemmende udtryk for, at maden er meget god, og at de også får mellemmåltider efter ønske. Det er byens bedste hotel, vi lever godt siger en beboer. Beboer fortæller, at der er 2 retter til middag. Der serveres varm mad til middag, og smørrebrød og en lun ret til aftensmad. Maden kommer fra storkøkkenet. En anden beboer siger, Jeg spiser det, der bliver serveret. Det er så godt det vi får, så jeg aldrig har haft lyst til at spørge efter andet. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af interviews med beboere, at de vælger at spise i fællesskab med de øvrige beboere. De fortæller ligeledes, at personalet er gode til at huske dem på at drikke. En beboer fortæller, at vedkommende tror, at det, af hensyn til personalet, er mest praktisk at spise ude i fællesstuen, men jeg synes selv, at det er sjovere at være i fællesstuen og have nogen at snakke med, end at spise alene i min lejlighed. En anden beboer fortæller, at beboer får mad i fællesstuen og kan spise i sin egen lejlighed, hvis beboeren har besøg. Side 4 af
Ingen af de interviewede beboere giver udtryk for at blive medinddraget i madlavning. Træning (SEL 86) opleves interview med en beboer, at beboer modtager træning fra fysioterapeut en gang om ugen til en konkret problemstilling. Beboer fortæller, at vedkommende selv arbejder videre med øvelserne. Beboer går også en tur næsten hver dag om formiddagen og får hjælp til at komme i gang af personalet. Beboer går en tur ned af gangen, hvor plejepersonalet enten går med, eller holder øje med vedkommende. De 2 andre beboere fortæller, at der tilbydes forskellige træningsformer i form af blandt andet dans og gåtur. De 2 beboere deltager til dans en gang om ugen og går en tur, hvis vejret er normalt. De fysiske rammer opleves tilfredsstillende interviews med beboere, at de fysiske rammer opleves Alle 3 interviewede beboere fortæller, at de mest opholder sig i fællesstuen, hvor de deltager i fælles spisning, alle de 3 måltider samt mellemmåltider. De deltager ligeledes i forskellige aktiviteter, der arrangeres af personalet. En beboer oplyser at være glad for at bo tæt på kontoret og fællesstuen. Beboerne fortæller, at de har kaninhus og hønsehus, og de har mulighed for at komme ud og se på dyrene. Trivslen er Beboerne har indflydelse og interviews med beboere, at de trives godt, og de er glade for tilbuddet. Beboerne fortæller samstemmende, at de selv bestemmer sengetid, og hvornår de vil stå op. Side 5 af
Den ene beboer fortæller, at vedkommende selv kan bestemme sengetid. For eksempel kom vedkommende sent i seng aftenen før tilsynet på grund af fodboldkamp i fjernsynet. Beboer fortæller, beboer selv står op, når personalet kalder. Personalt hjælper vedkommende til at klæde på og være parat til morgenmad. Hver fredag formiddag har man mulighed for at komme til mandecafe og man kan melde sig til udflugter. Vedkommende beboer skulle eksempelvis den eftermiddag til Hillerslev. Beboer fortæller, at de sidste gang på den tur løste en opgave om forfattere. Beboer fortæller desuden, at vedkommende ikke har andre at snakke med, end dem der er på plejehjemmet. Vedkommende får besøg af et par andre beboere i sin lejlighed. Den anden beboer fortæller at vedkommende indimellem bliver kørt op i byen i sin kørestol af personalet, samt bliver hjulpet til at se på hønsene. Vedkommende er glad for at bo på plejehjemmet og siger, personalet er flinke og venlige her, derfor er jeg også blevet mere glad end jeg sommetider har været (i mit liv). Den tredje beboer fortæller, at der tit er aktiviteter i salen, Det er både hyggeligt og lærerigt. Beboer føler, at vedkommende er placeret det rigtige sted. Tema 2 Medarbejdernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømm else interviews med medarbejdere, at der gøres rent hver 14. dag. Der er sat ½ time pr. lejlighed. Medarbejdere fortæller, at der er ansat en husassistent, der varetager rengøring i beboernes lejligheder, og at hvis personalet finder behov for yderligere rengøring, gør plejepersonalet det. Når husassistenten har ferie eller syg skal plejepersonalet tage over. Medarbejdere fortæller, at ½ time ikke er ret meget, men pårørende hjælper til. Det aftales ved indflytning, hvad de pårørende gør. Side 6 af
Badeværelserne gøres rent af plejepersonalet en gang om ugen efter, at beboeren har været i bad. Der er robotstøvsuger i fællesarealer, som nattevagten tænder om aften efter at beboerne går i seng. Den øvrige rengøring i fælles arealer varetages af plejepersonalet. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Forplejningen (SEL 83) opleves I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at en medarbejder fortæller, at beboerne medinddrages og opfordres til at bidrage til rengøring i det omfang de kan. Eksempelvis kan de tørre borde af, feje gulve i fællesarealer, vande blomster eller andet, som er en del af hverdagens opgaver. Beboerne hjælper medarbejderne i disse opgaver, de arbejder sammen side om side. Dette for at give beboerne en meningsfyld tilværelse. En medarbejder fortæller, at de oplever, at mange af beboere er glade for disse opgaver. interviews med medarbejdere, at den personlige hjælp tilpasses den enkelte beboer, eksempelvis kan beboerne stå op og komme i seng på tidspunkter efter eget ønske. Alle beboere får minimum bad en gang om ugen og de kan også få et ekstra bad efter behov. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af interviews med medarbejdere, at der arbejdes med at motivere beboerne til at bidrage i det omfang, beboerne kan magte det. Vi giver hjælp til selvhjælp. De fleste beboere får en vaskeklud for at vaske sig uanset hvor lidt de kan. Medarbejdere fortæller, at de ikke oplever, at beboerne kan så meget. interviews med medarbejdere, at forplejningen opleves Medarbejdere fortæller, at de fleste beboere vil spise i fællesskabet med faste måltider, men at de også kan vælge at få serveret mad i deres lejlighed. Aktuelt er der en beboer der spiser i sin lejlighed, idet vedkommende ikke kan rumme fællesskabet. Medarbejderne fortæller, at maden laves i storkøkkenet og afdelingerne står for mellemmåltider i løbet af dagen. Resterne fra aftensmad bliver brugt, hvis der er brug for mad om natten, eller nogen har lyst til varm mad om Side 7 af
aftenen. Afdelingerne har altid franskbrød, kiks, frugt osv., hvis nogen har lyst til det. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at det fremgår af interviews med medarbejdere, at der engang imellem bages kage i køkkenet i afdelingerne, og beboerne kan være med, hvis de har ønske om det, men det opleves, at beboerne ikke altid har lyst til at blive medinddraget. Nogle beboere hjælper til med at dække bord og de fleste sætter selv i opvaskemaskinen. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? interviews med medarbejdere, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboernes behov. Medarbejdere fortæller, at beboerne ernæringsscreenes ved indflytning og derefter en gang om året. Derudover foretages observation i hverdagen om ændringer hos beboerne. Ved eventuelle ændringer hos beboerne afgøres det i samarbejde mellem plejepersonalet og sygeplejerske, hvordan kosten skal være. Køkkenet kontaktes med det samme, hvis en beboer har brug for en anden slags mad. Medarbejdere fortæller, at når der kan ses ændringer i en beboers adfærd sparrer fagpersonalet på morgenmødet om hvad det kan skyldes og hvad de kan gøre. Ændringerne skrives ind i plejeplanen og sygeplejersken underrettes. Der afholdes plejemøde 1 x månedlig i 2½ time, alt personale skal så vidt muligt deltage i mødet. Sygeplejersken og lederen deltager også i de månedlige plejemøder. På mødet drøftes plejebehov og ændringer i beboernes behov og hjælpen justeres. Træning (SEL 86) opleves interviews med medarbejdere, at ved kronisk sygdom får beboerne træning med en fysioterapeut udefra. Træning kan også foregå på baggrund af genoptræningsplan, efter indlæggelse på sygehus. Denne udføres af ergoterapeuter og kan efterfølgende overtages af afdelingen. Side 8 af
Medarbejdere fortæller, at det forsøges at motivere beboerne at gå en tur. Nogle kan gå selv, nogle har GPS, som sender besked til telefon, så personalet kan finde dem igen. Plejepersonalet kan også gå en tur med beboerne. Klippekortet kan bruges efter aftale med beboerne i den forbindelse. For nogle er en daglig gåtur et mål, som skal opfyldes. For eksempel blev en beboer støttet i at gå små ture. Vedkommende ville helst sidde i sin kørestol hele dagen. Medarbejdere fortæller, at alt bliver dokumenteret på Care-system som skal ændres til Nexus fra næste uge. Medarbejdere fortæller, at der aktuelt er 2 beboere på afdeling Solsikken, som træner med fysioterapeut. Der iværksættes forskellige aktiviteter om formiddagen. For eksempel at kaste bold til hinanden i en rundkreds. Også beboere i kørestol deltager. Medarbejdere fortæller, at det er deres mål at sørge for minimum en aktivitet om dagen til beboerne. Alle aktiviteter og deltagende beboere skrives ned på Care og dokumenteres. De fysiske rammer opleves tilfredsstillende 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interviews med medarbejdere, at de fysiske rammer overordnet opleves Dog påpeger de, at lejlighederne generelt er små, når der bor et ægtepar i dem. Aktuelt er der ingen ægtepar i huset. Medarbejdere fortæller, at fællesstuerne i 3 afdelinger virker for små, når alle borgere med deres kørestol skal samles. Derfor er det besluttet, at der i det nye år bygges ud så fællesstuerne på de 3 afdelinger bliver større. Afdeling Solsikken har en rummelig fællesstue, men fællesarealet skal males, således at der bliver forskellige farver på indgangene til lejlighederne, så beboerne lettere kan finde hjem. Trivslen er Beboerne har indflydelse og interviews med medarbejdere, at de oplever, at beboerne trives godt. Medarbejdere fortæller, at beboerne virker glade og ser tilfredse ud. De oplever, at når beboerne flytter ind blomster de op, fordi de får mad og drikke stabilt, og har Side 9 af
nogen til at være sammen med, i stedet for at sidde alene hjemme. Medarbejdere tror også, at det er omsorgen, den gode ånd og fred og ro, som får beboerne til at trives. De fortæller, at beboerne især er glade for det faste personale og de faste afløsere, der er i plejehjemmet. Der arbejdes ud fra Blomstringsmodellen for at fremme trivsel og de fortæller, at tegn på mistrivsel blandt andet kan ses på inaktivitet og tristhed i øjnene De visner. For eksempel har en beboer været drøftet, med udgangspunkt i modellen, fordi vedkommende var trist. Nu ser vedkommende igen glad ud. Et anden eksempel er, at plejepersonalet sommetider kører en tur med en beboer i plejehjemmets golfvogn for at forebygge vedkommendes trang til at gå fra hjemmet. Plejepersonalet går også en tur med en anden beboer hver dag for at forebygge at gå tur alene med risiko for at blive væk. Medarbejdere fortæller, at på afdeling Solsikken, hvor der bor beboere med svær demens, bruges der meget tid på at snakke med beboerne og tale dem til ro. Medarbejdere fortæller, at de oplever, at dette kan forebygge trusler og vold og give beboerne tryghed. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at Tingagers venegruppe står for forskellige arrangementer med beboerne. For eksempel musikoplevelser, julelotteri, sangeftermiddag (hver tirsdag), gudstjeneste m.m. Venegruppen har også en bus som bruges til udflugter en gang om ugen. Derudover bruger nogle beboere klippekortordningen til aktiviteter med plejepersonalet eller personer i jobtræning. Plejehjemmet har forskellige aktiviteter: - Besøgshund hver 14. dag, - Fredagsklub- Strikke klub og Mande cafe, - Erindringsdans hver mandag - Besøg af børn fra dagpleje Plejepersonalet deltager i aktiviteterne for at støtte de beboere, der har behov for det. Beboerne har også mulighed for at melde sig til gymnastik mod betaling. Medarbejdere oplyser, at plejehjemmet har beboerpårørenderåd. Der er ikke stor tilslutning fra pårørende, men beboerne deltager gerne. Side 10 af
Tema 1 Ledelsens oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Bedømm else I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår i interview med leder, at der er ansat en husassistent, der gør rent hos beboerne hver 14. dag. Plejepersonalet varetager badeværelserne og fællesarealer, og der igangsættes robotstøvsuger om aften for at gøre rent i fællesarealer. Leder udtrykker, at beboerne får mere praktisk hjælp end de er visiteret til. Nogle opgaver forventes at blive løst af de pårørende. Leder mener desuden, at beboerne har mulighed for at blive inddraget i løsning af praktiske opgaver i det omfang, de kan magte det, men beboernes inddragelse bliver mindre og mindre, fordi de er dårligere end de var tidligere, når de flytter ind. De bor også kortere tid på plejehjemmet. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår i interview med leder, at den personlige hjælp opleves Leder fortæller, at beboerne som minimum får bad ud fra, de standarder, der er beskrevet i kvalitetsstandarden. Forplejningen (SEL 83) opleves I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår i interview med leder, at forplejningen opleves meget Leder fortæller, at maden laves af storkøkkenet og at personalet har tæt kontakt med køkkenassistenterne, hvis der opstår et akut behov for kostomlægning. Leder fremhæver, at der aktuelt er fokus på måltidet for at gøre det så hyggeligt og hjemligt som muligt. Der laves for eksempel mad i afdelingerne engang i mellem. Her kan beboerne deltage i madlavningen, hvis de kan og har lyst. Dette er finasieret af velfærdsmidler, idet der er brug for at have mere personale på arbejde, for at det kan lades Side 11 af
sig gøre. Madlavning i afdelingerne sker ca. 3 gange om året. Leder fortæller desuden, at beboerne sommetider kommer ud at spise i plejehjemmets café. Så dækker man bord på særlig måde og giver beboerne den fornemmelse, at man kommer ud og spiser. Leder fortæller, at afdelingerne altid har proteinberiget dessert, is, kage m.m., så beboerne kan få noget at spise, når de har lyst. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår i interview med leder, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboernes behov. Leder fortæller, at plejepersonalet kan trække på økonoma og diætist i kommunen, og at de bruger dem meget, da flere beboere har fejlsynkning og skal have særlig kost. Leder fortæller, at alle beboere ved indflytning tilbydes en kortlægning af deres ernæringstilstand i form af en ernæringsscreening og der gennemgøres ernæringsscreening af alle beboere mindst 1 gang årligt. Leder fremhæver, at ekstra/anderledes mad kan bestilles hver dag i køkkenet, som kan klare opgaven med det samme. Der afholdes desuden de månelige plejemøder i hver afdeling, hvor beboernes praktiske og personlige behov drøftes og hvor der beboernes plan ændres, hvis der er behov for ændringer. Træning (SEL 86) opleves I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår i interview med leder, at træningen opleves Leder fortæller, at nogle beboere har træning med en ekstern fysioterapeut, og der er også terapeut i plejehjemmet, som beboerne kan få bevilget forløb hos. De fysiske rammer opleves tilfredsstillende 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad Side 12 af
Trivslen er Beboerne har indflydelse og interview med leder, at de fysiske rammer opleves Dog bekræfter leder, at der skal bygges om i fællesarealerne i 3 afdelinger. Både af hensyn til brand og arbejdsstillinger/ergonomi, men også af hensyn til beboernes trivsel, for at forbedre mulighederne for blomstring. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det fremgår i interview med leder, at beboerne trives godt. Leder fortæller, at de har en beskæftigelsesergoterapeut ansat, som står for aktiviteter. De har besøgsdagplejer og besøgshund. Leder fortæller, at det er stort fokus på aktiviteter. Det er en kultur i plejehjemmet, at aktivitet er vigtig. Det skal være ligeså vigtigt at lave noget med beboerne som at bade/pleje dem, siger leder. Der afholdes 2 x årligt beboer-pårørenderåd i plejehjemmet, hvorigennem beboerne har indflydelse og Side af