42 veje til bedre trivsel

Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel M E T O D E H Å N D B O G Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel

Nærværende metodehåndbog er en del af kampagnen Attention Mobning, der er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Radio Undervisning, DR-U, www.dr.dk/undervisning og Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, www.dcum.dk Kampagnen er støttet økonomisk af TrygFonden, Undervisningsministeriet, DR og DCUM Metodehåndbogen er lavet efter idé af Jørn Jørgensen, skoleinspektør på Lyshøjskolen i Kolding. Konceptudvikling ved arbejdsgruppen: Skoleinspektør Jørn Jørgensen, Lyshøjskolen, Kolding, AKT-lærer Charlotte Andersen, Skolen ved Søerne, Frederiksberg samt Centerleder Ole Juhl, Konsulent Karin Møller Villumsen og Konsulent Helle Stenbro, DCUM Redaktionsgruppe: Sekretariatsmedarbejder Trine Kjær, Konsulent Karin Møller Villumsen og Konsulent Helle Stenbro, DCUM Projektleder og redaktør: Konsulent Helle Stenbro, DCUM Ansvarshavende: Centerleder Ole Juhl, DCUM Udgivet 2006 i et samarbejde mellem DR-U og DCUM. Henvendelser vedrørende bogen kan rettes til dcum@dcum.dk Grafik og layout: Jørn Rasmussen, www.grafiskdesign.nu Sort/hvide fotos: DCUM. Motiverne er elever på Haldum-Hinnerup Skolen i Hinnerup Farvefotos er venligst udlånt af de i bogen medvirkende skoler Tryk: Alpha Kannike A/S, 8000 eksemplarer Pris i løssalg kr. 175,-. Bestilles på www.dcum.dk/butikken Alle grundskoler i Danmark modtager ét eksemplar af bogen uden beregning. Bogen kan også hentes elektronisk på: www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/publikationer/42metoder ISBN 87-92007-02-3

Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel M E T O D E H Å N D B O G

Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 10 Kommunikation og sprogbrug M E T O D E D E L 1 Diskussion eller Dialog 15 2 Girafsprog 21 3 Jeg er OK du er OK 27 4 Ud med Sproget! 33 Dialog i klassen 5 Den Gode Stol 39 6 Gode Relationer 43 7 Øvelse gør Mester 51 8 Klassemøde 57 9 Dream Team 63 10 Ønskerunden 69 Bevidstgørende fiktion 11 Drama mod Mobning 75 12 Projekt Mobbebog 79 Venskabsordninger 13 Familiegrupper 85 14 Skytsengle 91 Caféordninger 15 Klar til i Morgen 95 16 Pigecafé 101 Hjælp til en mindre gruppe elever 17 Selvhjælpsgrupper 107 18 Reflekterende Teams 111 Trivselsøvelser 19 Selvværdsspejlet 115 20 Tillidsskabende tegning 119 21 Taktil Rygmassage 123 22 Tegne på ryg 129 4

Elevkorps 23 Peer-education 135 24 Elevmægling 141 25 V.E.N. 147 Konflikthåndtering 26 Konstruktiv Konflikthåndtering 151 27 Konflikttrappen 159 Indholdsfortegnelse Forældreinvolvering 28 Trivselsgrupper 165 29 Trivselsforældremøder 171 Målsætning og Evaluering 30 Kompetencemappen 177 31 ZNU-cirklen 183 Adfærdsændring 32 Positiv Spejling 189 33 Feed Forward 197 34 Sociale Historier 203 Mobbestop 35 Den Gode Samtale 211 36 Stop Mobning! 221 37 Akut Indgriben 227 Værdiarbejde 38 Værdisætning 235 39 Din Skoles Værdier 241 40 Dynamiske Samværsregler 245 Tryk på Trivslen 41 Trivselsråd step by step 249 42 Trivselsdag 257 Oversigt : Metoder og målgrupper 265 5

6

Forord Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives og denne mistrivsel kan føre til depressioner, angst og i værste fald selvmord. Men mobning har også alvorlige konsekvenser for andre end den, mobningen er rettet mod. Mobning er moralsk forkvaklende. Den piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer dermed at forrykke grænserne for adfærd. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever i en klasse. Skolen skal danne den trygge og motiverende ramme omkring børnenes forberedelse til at lære at skabe sig en god tilværelse for hele livet. Børn har krav på, at skolen giver dem mulighed for at udvikle sig både personligt, socialt og fagligt. Mobning og mistrivsel forhindrer muligheden for denne udvikling. Netop derfor er en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel og mod mobning af så afgørende betydning børn har brug for og krav på at ha det godt i skolen! Formålet med denne bog Denne metodehåndbog henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelser i landets grundskoler. Det er desuden vores håb, at bogen kan finde anvendelse for landets lærer- og pædagogstuderende. Bogen har tre overordnede formål: 1 At samle og videregive konkrete og anvendelige metoder til forebyggende, indgribende og genoprettende indsatser mod mobning 2 At formidle praksiserfaringer med de beskrevne metoder fx i form af vurdering af effekt, fordele/ulemper i forhold til kontekst m.v. 3 At inspirere og motivere skolerne til at systematisere og kvalitetssikre deres antimobbearbejde Bogens helt centrale del, metodedelen, præsenterer en lang række forskellige vinkler på og ideer til skolernes antimobbearbejde. Input til hver af bogens mange metodebeskrivelser er leveret af lærere, skoleledere, pædagoger og andre, der har arbejdsprocessen med elevernes trivsel helt inde under huden. Alle har de fået stillet spørgsmålene: Hvad virker? Og i hvilken sammenhæng? Håndbogens indhold og opbygning Bogens indledning præsenterer DCUM s værktøjer til antimobbestrategi. Bogen tilbyder blandt andet en let tilgængelig skabelon for udarbejdelse af en antimobbestrategi, der lever op til række klart definerede kvalitetskriterier. Desuden præsenteres det elektroniske indberetningssystem, Skolelisten, samt skolernes helt egen Trivselserklæring. 7

Metodedelen viser 42 veje til bedre trivsel. De beskrevne metoder spænder vidt, både hvad angår indhold og anvendelsesmuligheder: Nogle metoder er egnet som et pædagogisk redskab i forhold til en enkelt elev. Andre er beregnet på brug i en mindre gruppe eller i klassesammenhæng Nogle metoder vil være oplagte til at kickstarte en indsats på en årgang eller på tværs af årgange. Andre tilbyder ideer til at igangsætte en mere overordnet proces hen imod værdiafklaring og kulturforandring Nogle metoder kræver forberedelse fx i form af grønt lys fra ledelsen, inddragelse af forældre, afsøgning af yderligere materialer, uddannelse af elever eller helt praktiske foranstaltninger. Andre er lige til at gå i gang med for det lærerteam, der netop står og mangler en idé til en forebyggende indsats på 3. årgang eller for den lærer, der har brug for en øvelse, som her og nu kan løse op for en helt konkret problemstilling i 6. B! Denne forskellighed til trods er alle beskrivelser formidlet i den samme skabelon, der bl.a. kort præsenterer hver enkelt metode, dens formål og antagelserne bag samt leverer en beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin. For overblikkets skyld er metoderne grupperet i afsnit efter indholds- eller typemæssig sammenhæng, og desuden henviser vi til beslægtede eller supplerende metoder, hvor det er relevant samt efter hver metodebeskrivelse. Ved hver enkelt metode er det i rubrikken kort om metoden angivet, om den er forebyggende, indgribende eller genoprettende, samt hvilke årgange metoden henvender sig til. Har du brug for en samlet oversigt over, hvilke metoder der egner sig til hvilke årgange, er en sådan at finde bagest i bogen. Bilag på cd Alle henvisninger til bilag refererer til den medfølgende cd. Her kan du finde kopiark til uddeling i klassen, konkrete øvelser, eksempelmateriale, diplomer, arbejdspapirer, spørgeskemaer, færdige kursusforløb osv. lige til at printe ud og gå i gang med. Bilagene vil lige som bogens indhold desuden være at finde på DCUM s hjemmeside: www.dcum.dk Idé og baggrund Ideen om at invitere en række praktikere fra skoleverdenen til at formidle deres bedste metoder mod mobning, kommer fra skoleinspektør Jørn Jørgensen, Lyshøjskolen i Kolding. DCUM tog bolden op og samlede i slutningen af maj måned 2006 over 30 dygtige mennesker til et fælles arbejdsdøgn på Fyn. Materialet er herefter indsamlet, bearbejdet og struktureret af DCUM med henblik på videreformidling i den her præsenterede form. 8

Bogen indgår som et væsentligt element i den nationale kampagne Attention Mobning, der er et samarbejdsprojekt mellem DCUM og DR-Undervisning, støttet økonomisk af Undervisningsministeriet og TrygFonden. Fra efteråret 2006 giver kampagnen ny viden og inspiration til arbejdet for at nedbringe mobning blandt børn. Foruden håndbogen består Attention Mobning af en række tv- og radioprogrammer, et stort website, gratis inspirationsmøder for landets skolebestyrelser samt diverse materialer til forebyggende, indgribende og genoprettende indsatser mod mobning. Afslutningsvis skal det pointeres, at vi med denne håndbog ikke har haft en ambition om at give en komplet oversigt over alle relevante og virkningsfulde metoder på området. Vi har efterlyst ildsjæle med positive erfaringer fra deres daglige praksis. Erfaringer, som de og vi er overbevist om, at andre skoleledere, lærere og ikke mindst eleverne kan få glæde og gavn af. Vi takker for de mange bidrag, et særdeles inspirerende skriveseminar og håber, at også I derude fortsat vil være med mod mobning! Dansk Center for Undervisningsmiljø, oktober 2006 Helle Stenbro, projektleder 9

Indledning T A L T I L E F T E R T A N K E Fra august 2005 til september 2006 har 428 grundskoler benyttet DCUM s elektroniske spørgeskema, Termometeret, til at undersøge, hvad deres elever mener om skolens undervisningsmiljø. Systemet rummer fra denne periode besvarelser fra 11.836 elever i indskolingen og 38.431 elever på de øvrige klassetrin. 18 % af eleverne i 4.-10. klasse angiver, at de selv inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater, mens over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse. 41 % af dem, der oplever, at mobning finder sted, svarer, at de en eller flere gange har haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men at de ikke har gjort det. 60 % af eleverne mener helt bestemt, at deres klasselærer gør noget ved mobningen, mens 23 % tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen. 41 % svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt deres skole har regler mod mobning... Til kamp mod mobningen Det giver naturligvis ingen mening at tale om mobbefri skoler. En skole kan - uanset hvor ihærdigt den arbejder for det aldrig erklæres permanent mobbefri. Dette betyder ikke, at man må acceptere et vist omfang af mobning på en skole. Tværtimod. Mobning er i alle tilfælde helt og aldeles uacceptabelt og kampen mod mobningen afsluttes derfor aldrig. Kampen mod mobningen kræver en bevidst og aktiv indsats på alle niveauer: Fra den enkelte lærer og elevs målrettede arbejde i egen klasse, over positiv inddragelse af forældre og godt samarbejde i og på tværs af lærerteams, til en prioriteret og systematisk indsats fra skolens ledelse. I dette indledningsafsnit præsenteres DCUM s redskaber til at systematisere og danne en overordnet ramme omkring skolernes antimobbearbejde. 10

Kvalitet i skolernes antimobbestrategier Det er væsentligt at stille klare og ensartede krav til skolernes antimobbearbejde, netop fordi det sikrer kvalitet og sammenlignelighed. Krav skal ikke ses som regler, der har til hensigt at gøre hverdagen på skolerne mere besværlig, men skal tværtimod ses som en hjælp til at systematisere og synliggøre egen og andres indsats. DCUM opfordrer alle landets skoler til at forpligte sig til at arbejde aktivt mod mobning. I den forbindelse er der meget stor såvel praktisk som signalmæssig værdi i, at skoler udarbejder en antimobbestrategi, der lever op til en række klart definerede kvalitetskriterier. Derfor har DCUM udviklet materialer, der letter og kvalitetssikrer skolernes indsats mod mobning. Materialerne består først og fremmest af skabelon til antimobbestrategi og det elektroniske indberetningssystem Skolelisten. Skabelon til antimobbestrategi Hvad enten I som skole skal i gang med at udarbejde en antimobbestrategi for første gang, eller I står for at skulle revidere jeres allerede eksisterende antimobbestrategi, så er der hjælp at hente i DCUM s skabelon til udarbejdelse af antimobbestrategi. Skabelonen bidrager til at systematisere og synliggøre jeres indsats for at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning. Det kommer omkring alle væsentlige spørgsmål og elementer i antimobbearbejdet og har til hensigt at understøtte en helhedsorienteret indsats. I skabelonen, der kan findes på den medfølgende cd (bilag B: Skabelon til antimobbestrategi) eller hentes på www.dcum.dk, skal den enkelte skole forholde sig til følgende spørgsmål: Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? Hvad forstår vi ved konflikter? Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Hvad gør vi for at forebygge mobning? Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle? Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, SFO og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? 11

Den færdige antimobbestrategi offentliggøres på skolens hjemmeside og kan desuden indberettes til DCUM via Skolelisten Skolelisten overblik og vidensdeling Skolelisten er et elektronisk indberetningssystem, hvor skolerne kan registrere, at de har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV), og/eller en antimobbestrategi, der lever op til DCUM s minimumskrav. Med Skolelisten har alle skoler i Danmark dermed mulighed for at synliggøre deres arbejde for et bedre undervisningsmiljø! Samtidig tilbyder Skolelisten alle interesserede et samlet overblik over indsatsen rundt omkring i landets kommuner. Skolelisten er tilgængelig fra DCUM s hjemmeside på www.dcum.dk samt på www.skolelisten.dk Skoler, der benytter Skolelisten, får ved indberetningen tilbudt at skilte med det på egen hjemmeside med et eller begge nedenstående ikoner: Samtidig linker Skolelisten direkte til de tilmeldte skolers hjemmesider. Dermed kan alle, der går ind på www.skolelisten.dk, klikke sig videre til andres skolers praktiske erfaringer med UMV og antimobbestrategi. For at komme på listen skal en repræsentant for ledelsen på skolen tilmelde jer systemet og indberette jeres undervisningsmiljøvurdering og/eller antimobbestrategi. Ligeledes skal han eller hun - på tro og love - bekræfte, at det, der indberettes, lever op til nogle bestemte kriterier. Kriterier for antimobbestrategi: Eleverne skal have været inddraget i udarbejdelsen af antimobbestrategien Antimobbestrategien skal være offentliggjort på skolens hjemmeside Antimobbestrategien skal som minimum indeholde: - en definition af, hvad I på skolen forstår ved begreberne trivsel, mobning og konflikter - en beskrivelse af, hvad I gør for at forebygge mobning - en handlingsplan, der beskriver konkret, hvad I gør, når mobning konstateres (indgribende tiltag), og hvad I gør for at følge op (genoprettende tiltag) 12 Desuden gælder det ved indberetning af en antimobbestrategi, at den enkelte skole skal kunne dokumentere, at man her yder en aktiv og kontinuerlig indsats for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning, og/eller at man har nedbragt omfanget af mobning.

En antimobbestrategi, der lever op til DCUM s kvalitetskriterier, er gyldig i 1 år. Efter 10 måneder udsendes e-mail om fornyet dokumentation. Lokal trivselserklæring Skolens egen trivselserklæring er et dokument, der viser, at skolen både ledelsen, de ansatte, forældrene og eleverne bakker op om trivselsarbejdet og skolens antimobbestrategi. Ved at underskrive en lokal trivselserklæring viser skolen desuden, at den støtter den nationale Trivselserklæring, som er et samarbejde mellem alle skoleverdenens hovedaktører. Læs mere på om Det Nationale Samarbejde på www.trivselserklaeringen.dk. Skolens egen Trivselserklæring kan findes på den medfølgende cd (bilag A: Trivselserklæring) lige til at printe ud og skrive under på. Peder Lund Helms fra elevrådet på Østre Skole i Svendborg, fremviser skolens Trivselserklæring, der blev underskrevet ved en højtidelighed på Skolernes Trivselsdag, den 10. marts 2006 Sammenlignelighed lig med ensretning? DCUM s ønske om sammenlignelighed er på ingen måde et udtryk for et ønske om en ensretning af skolernes indsats. Ikke to skoler er ens, og ikke to skoler har fuldstændig identiske præmisser for at skabe et levende og inkluderende undervisningsmiljø. Med arbejdsskabelonen til antimobbestrategi og indberetningssystemet Skolelisten, tilbyder DCUM en overordnet ramme for arbejdet og denne ramme kan (og skal!) udfyldes på mange forskellige måder. Vores håb er, at den vifte af metoder, som videreformidles på denne bogs følgende sider, kan inspirere den enkelte skole eller den enkelte lærer til at fylde rammen ud på netop dén måde, der giver bedst mening i den aktuelle kontekst. Rigtig god fornøjelse! 13

14

K O M M U N I K A T I O N O G S P R O G B R U G Metode 1 Diskussion eller Dialog Metode 1 udskrives ved at vælge side 15-20 i udskriftsmenuen 15

Diskussion eller Dialog 23b (2) Beskrevet efter input fra Inga Juul, lærer på Vallekilde-Hørve Skole i Hørve K O R T O M M E T O D E N Diskussion eller dialog er en metode til at gøre eleverne bevidste om principperne for konstruktiv kommunikation. Metoden virker forebyggende mod mobning bl.a. ved at lære eleverne, at mennesker er forskellige. Inspiration til metoden er hentet fra viden om ikke-voldelig kommunikation, konflikthåndtering og mægling. Metoden kan anvendes fra 2.-3. klasse og opefter. Antagelserne bag Når eleverne bliver bevidste om principper for god kommunikation, opstår der færre konflikter og kampe imellem dem. At lytte og tale i jeg-sprog og ikke i du-sprog (jf. også metodebeskrivelsen Girafsprog) er et godt udgangspunkt for reel dialog og dermed for at blive klogere frem for at få ret. Dette er også udgangspunktet for konstruktiv konfliktløsning, hvor der er to vindere i stedet for én vinder og én taber. Når eleverne lærer at udtrykke sig i samtale/dialog frem for diskussion, kan mange mobningssituationer undgås. Formål Eleverne skal lære: at give sig tid til at lytte til den andens udsagn og dernæst prøve at forstå den andens reaktion at kende forskel på diskussion og dialog samt at kunne genkende det i omgivelserne, fx i medierne at kunne bruge sproget som et middel til konfliktløsning ved at forstå den anden og samtidig udtrykke egne interesser/behov M E T O D E B E S K R I V E L S E Hvad er set-up et eller konteksten? Metoden kan anvendes i klasser, hvor eleverne har en tendens til at praktisere diskussionen frem for dialogen. Den kan anvendes enkeltstående eller som et delelement i faglige undervisningsforløb i eksempelvis dansk, i et konflikthåndteringsforløb eller i et andet socialtræningsforløb. Diskussion eller Dialog kan med fordel introduceres i 3.-6. klasse, hvor der kan arbejdes med metoden 3-4 gange 1 lektion. Det kan være i klassens tid eller i dansk, hvor det er klassens egen lærer, der står for forløbet. Alternativt kan en AKT-lærer køre forløbet i de forskellige klasser ét team af gangen. Disse forløb planlægges på et teammøde med AKT-læreren. 16

Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin 1 Eleverne i klassen giver deres bud på betydningen af henholdsvis diskussion og dialog. 2 En skabelon tydeliggør betydningen for eleverne: D I S K U S S I O N Formål At overbevise den anden D I A L O G Formål At blive inspireret At forstå den anden Metode 1 Diskussion eller Dialog Metode At finde fejl At forsvare sig At være den rigtige Metode At lytte At forklare sig At være sig selv Ramme Magtkamp Resultat En får ret (vinder), en får uret (taber) Vi er blevet mere ens Ramme Gensidig læreproces Resultat Gensidig forståelse, to vindere Vi rummer forskellene 3 Efter en god dialog om denne skabelon udleveres et spørgeskema. Spørgsmålene i skemaet udarbejdes til den enkelte klasse alt efter hvilke problemstillinger, der er i klassen. Spørgeskemaet indeholder nogle udsagn til et skitseret problem, og eleverne sætter kryds ved det udsagn, de finder rigtigst. (Se eksempler på spørgsmål til en klasse nedenfor). 4 Når alle har udfyldt spørgeskemaet gennemgås emnerne et ad gangen, og hver elev finder sammen med en anden, som har et andet svar end dem selv. Sammen skal de nu i dialogform snakke om deres svar i ca. 5-8 min. Husk at målet ikke er at blive enige. 5 Til slut drøftes i plenum om dialogen flyttede nogle af elevernes svar. Mange af de lidt ældre elever udtrykker ofte, at de blev påvirket via dialogen, men at de er vant til at diskutere og derfor skulle bruge kræfter på at huske dialogformen. Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden Eksempler på spørgsmål med multiple choise -svar til en klasse, som har problemer med mobning: 1 En elev klager gentagne gange over, at de andre ikke vil være sammen med ham/hende i frikvarteret. Hvad skal eleven gøre? a Finde nogle elever fra andre klasser og lave noget sammen med dem b Lave aftaler dagen før med nogle, han eller hun tør spørge c Sige det højt i klassen i klassens tid, og fortælle hvordan han eller hun føler det d Finde en anden skole 17

Metode 1 Diskussion eller Dialog 2 En pige kommer grædende ind til timen, og straks lyder det fra en af de andre: TUDE- FJÆS!. Hvad skal der ske? a Læreren skal bede klassen om at stoppe den slags udtryk b Alle tager en snak om det vigtige i at få sagt, hvad man er ked af c Når en klassekammerat har et problem, må der afsættes tid til trøst og samtale d Den, der sagde tudefjæs, skal til samtale med læreren 3 Der er ikke givet indbydelse til alle til en fødselsdagsfest. Hvad skal der ske? a Klassens regel er, at alle skal inviteres. Derfor må læreren kontakte hjemmet b Den manglende invitation kommer måske næste dag c Skolen skal ikke bestemme den slags d Det var ikke hyggeligt sidste år, derfor er det ok ikke at invitere alle med i år 4 En pige i klassen fravælges konstant, når der skal dannes grupper. Hvad skal der ske? a Ved næste gruppearbejde skal grupperne vælges af læreren b Læreren skal tage en snak med en del af pigerne om årsagen c Pigen skal prøve at lave kontakter i god tid før næste gruppearbejde d Grupperne skal laves ved lodtrækning» Jeg 5 I idrætstimen har en kraftig dreng hver gang en seddel med om fritagelse for idræt/bad. Hvad skal der ske? a I omklædningsrummet skal der gives besked om, at alle skal være med til idræt. Det er vigtigt, at alle er med b Klasselæreren skal tage en snak med de andre drenge om problemet c Drengen skal være med og må låne tøj af skolen/andre elever d Drengen skal have lov til at være fri for at deltage oplever gang på gang, at mange elever i starten har svært ved at tale i jeg-sprog, men at de hurtigt retter sig selv, når de går over til gamle vaner med du-sprog. Jeg fortæller dem, at hvis de bruger du.. du.. du.. du.., så bliver hjernen blokeret og optaget ligesom telefonen. Derfor er tegnet med en telefon mod øret ofte godt, hvis de glemmer jeg-sproget«. Inga, lærer 18

Fordele ved metoden A F S L U T T E N D E V U R D E R I N G Metoden sætter fokus på god omgangstone Principperne for konstruktiv kommunikation er klare, og der viser sig hurtigt gode resultater Ved at bruge eksempler fra klassens dagligdag bliver metoden vedkommende og er ikke kun en teori På de ældre klassetrin kan metoden med fordel kobles til fx danskundervisningen og bruges som redskab til at analysere kommunikationsmetoder i medierne og drøfte konsekvenserne heraf Metode 1 Diskussion eller Dialog Forhold man skal være særligt opmærksom på ved brug af metoden Jo tidligere eleverne lærer forskellen på du- og jeg-sprog, jo hurtigere får man gode dialoger i klasserne Metoden kan med fordel indgå i et konflikthåndteringsforløb samt i forløb om girafsprog og konflikttrappen Eventuelle eller potentielle ulemper og/eller begrænsninger ved metoden: Metoden skal overholdes af alle, der kommer i klassen, ellers vil der let komme en massiv modreaktion fra eleverne, som er vant til dialogformen Læs også metodebeskrivelserne Girafsprog, Konflikttrappen, Konstruktiv Konflikthåndtering, Jeg er OK Du er OK og Ud med sproget! 19

Metode 1 Diskussion eller Dialog 20

K O M M U N I K A T I O N O G S P R O G B R U G Metode 2 Girafsprog Metode 2 udskrives ved at vælge side 21-26 i udskriftsmenuen 21

Girafsprog 24b (2) Beskrevet efter input fra Birthe Witt Jason, lærer på Sabro Korsvejskolen ved Århus K O R T O M M E T O D E N Girafsprog er en metode, der sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning. Metoden giver konkrete sproglige redskaber til konfliktløsning. Princippet i girafsprog er, at man i en samtale bliver på egen banehalvdel og giver udtryk for sine egne behov, holder sig til sagen og lytter til modparten med empati. Ulvesprog er girafsprogs modsætning. Når man taler ulvesprog, så vurderer og anklager man den anden, hører det man vil høre og har svært ved at holde sig til sagen. Girafsprog bygger på en ikke-voldelig kommunikation (IVK) og er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Girafsprog kan anvendes forebyggende, indgribende og genoprettende i forhold til elevernes sociale trivsel. Metoden er velegnet på alle klassetrin. Antagelserne bag Girafsprog er et redskab til at skabe bedre relationer mellem mennesker. At kunne give udtryk for egne følelser og behov og forstå andres følelser og behov er vigtigt for etableringen af ærlige og nære forhold. Når man bliver mødt med kritik eller bliver skudt noget i skoene, føler man sig angrebet. Det bedste forsvar er selv at angribe, så den mest almindelige reaktion på beskyldninger er at give igen. Nogle viger dog tilbage og finder sig i kritikken med skår i selvværdet til følge. Når man kommunikerer ikke-voldeligt, lytter man til, hvad der bliver sagt og erfarer, hvilket behov der ligger til grund for udtalelsen. Når eleverne ved, hvilke signaler og hvilket ordvalg der kan udløse og optrappe en konflikt, får de muligheder for at ændre signaler i en konfliktsituation. At kunne kommunikere ikke-voldeligt og undgå at optrappe en konflikt fører til færre konflikter og større trivsel på en skole. Formål Formålet med at lære eleverne Girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre de konflikter, der trods alt opstår, i at eskalere. Girafsprog er et redskab, der hjælper eleverne til at kunne udtrykke sig bedre, skabe større forståelse for deres synspunkter og fungere bedre i sociale sammenhænge. 22 Gennem girafsprog lærer eleverne: at lytte til egne behov, følelser og ønsker og at give udtryk for dem at iagttage den andens behov, følelser og ønsker at bevare dialogen ved at stille spørgsmål til den andens følelser, behov og ønsker

Eleverne lærer at undgå: at angribe at forsvare sig mod det, den anden siger at trække sig ud af samtalen, lukke den eller afvise den anden Metode 2 Girafsprog M E T O D E B E S K R I V E L S E Hvad er set-up et eller konteksten? Girafsprog kan anvendes på alle niveauer i skolen. I forbindelse med enhver konflikt er girafsprog anvendeligt. Girafsprog kan bruges i enkelte klasser og i konkrete konfliktsituationer, og det kan bruges som et væsentligt element i et større socialtræningsprogram. Mange af de egenskaber, der forbindes med sociale kompetencer, indgår i Girafsprog som fx evnen til at lytte og udvise empati samt evnen til at styre sine umiddelbare følelser. Girafsprog kan også anvendes ved forældresamtaler og endelig som pædagogisk metode til analyse af en konfliktsituation med det formål at finde ind til uudtalte behov hos eleven. Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin Læreren gennemgår forskellen på ulve- og girafsprog Optrappende sprog ulvesprog: bebrejder kritiserer vurderer generaliserer fortolker den andens motiver Optrappende sprog gør konflikten værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at tale i du-sprog. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet. Ulven benyttes som metafor, fordi ulven forbindes med at angribe, snerre og være glubsk. Tegn på ulvesprog er: at sige Det er rigtigt, men at bruge altid og aldrig at skyde skylden på den anden at fokusere på fejl i fortiden at afbryde at stille ledende spørgsmål at kigge væk eller op at have en truende/afvisende kropsholdning at tromme med fingrene osv. 23

Metode 2 Girafsprog Nedtrappende, afspændende sprog girafsprog: bliver på egen banehalvdel lytter respekterer den anden som person giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne tager ansvar for egne følelser og behov Girafsprog er med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et jeg-sprog, der ikke anklager den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges behov/ ønsker. Giraffen benyttes som metafor, fordi giraffen har et stort hjerte og et godt overblik takket være den lange hals. Tegn på girafsprog er: at lytte til ende at være interesseret at stille åbne spørgsmål at udtrykke egne ønsker at være konkret at fokusere på nutid og fremtid at gå efter problemet og ikke personen Eleverne trænes i Girafsprog ud fra IVK-modellen (Rosenbergs model for ikke-voldelig kommunikation) IVK-modellen består af fire trin: 1 FAKTA (Jeg fortæller, hvad jeg oplever/sanser) Jeg kan se Jeg kan høre Jeg kan mærke 2 FØLELSE (Jeg siger, hvordan jeg har det) Jeg bliver glad fordi... Jeg bliver ked af det fordi Jeg bliver vred fordi 3 BEHOV (Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig/har behov for) Jeg har brug for 4 ANMODNING (Jeg beder om det, jeg har brug for) Vil du godt Kan jeg bede dig om 24

Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden Fra ulv til giraf På klassen eller i grupper kan eleverne finde eksempler på ulve- og girafsprog. Eksemplerne kan være nogle, som eleverne har oplevet/hørt, finder på, eller som de kender fra medierne. Metode 2 Girafsprog Eleverne kan lave øvelser, hvor de omformulerer ulvesætninger til girafsprog. Nedenstående eksempel illustrerer øvelsen. Eksempel på ulvesprog: Nu kommer du igen for sent det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig! Omformuleret til girafsprog efter IVK-modellen: Fakta: Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid Følelse: bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også irriteret Behov: fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver. Anmodning: Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang? Øvelsen kan også laves, hvor giraffen lytter og spørger ind til den andens ulveudsagn, fx: Fakta: Når jeg kommer for sent til vores aftale Følelse: bliver du så irriteret Behov: fordi du gerne vil kunne planlægge din tid og respekteres for det? Faktaøvelse I mindre grupper får eleverne udleveret billeder/illustrationer. Opgaven går ud på kun at beskrive billedets faktuelle indhold uden at tolke på stemninger, situationer, budskaber osv. Hensigten er at træne elevernes evne til at forholde sig objektivt en evne, der er central i forhold til ikke-voldelig kommunikation, hvor det at kunne beskrive fakta tit er første skridt på vej mod en løsning af en konflikt. Ord for følelser og behov I grupper finder eleverne frem til forskellige ord for følelser og behov. Ordene gennemgås på klassen for at afklare, hvad der er følelser, og hvad der er behov. Afslut med at lave plancher med ord, der er knyttet til henholdsvis følelser og behov. Eksempel: Følelsesord: Glad, trist, bekymret, spændt, usikker, vred, træt, frisk, forvirret, lykkelig osv. Behov: At være anerkendt, at modtage respekt, at opleve ro, at føle klarhed, at være påskønnet, at få kontakt, at have plads, at høre til, at være med, at få forståelse, at opleve retfærdighed osv. Rollespil Læreren og/eller eleverne formulerer en situation, som eleverne i grupper på 2-4 personer skal spille. Ud fra situationsbeskrivelsen får to af eleverne tildelt en rolle hver. Eksempelvis kan to piger være uenige om, hvem der skal synge eller danse, eller hvor de skal lege. En eller to elever tager tid og observerer, hvornår der tales girafsprog eller ulvesprog. Til sidst taler alle i gruppen sammen om, hvordan det var at lave rollespillet, og hvordan giraf- og ulvesproget virkede på dem og den rolle, de spillede. (Se evt. også metodebeskrivelsen: Drama mod Mobning) 25