A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Relaterede dokumenter
N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Spørg dem, du ikke plejer at spørge

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nyhedsbrev - Roskilde Gymnastikforening

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Interviewguide

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Bilag 1: Interviewguide:

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Jeg var mor for min egen mor

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Om eleverne på Læringslokomotivet

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Interview med butikschef i Companys Original

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

Medlemsguide. NBSIF Gymnastikafdeling

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

PGI Opstartsmøde

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016

Du er klog som en bog, Sofie!

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Bilag 4: Elevinterview 3

Overgange set fra en brugers perspektiv. Ved Jeppe Forchhammer

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 4. Interview med Kasper

Interview med drengene

2. Håndtering af situationer i undervisningen

TILLIDS- REPRÆSENTANT

Bilag 8. Interview med Simon

Aars IK ordinær generalforsamling

Bilag 2 interview IP2

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Interview med LCK s videpræsident

Gør jeg det godt nok?

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

Transskribering af interview med Nanna

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert

Instruktørhåndbog. NBSIF Gymnastik & NBSIF Dans

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Rundbold med hjelm og handsker

Livet er for kort til at kede sig

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Den kollegiale omsorgssamtale

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

Sebastian og Skytsånden

Udvikling af professionelle studiegrupper. Kirsten Poulsgaard (UCL), Anne Katrine Rask (UCL) og Morten Birk Hansen (Absalon)

Prinsesse Sommer Sol: Gimpe: TilliTwist: Muffe Mose:

GUIDE Udskrevet: 2017

Transkript:

Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder tilbage, hvis der er problemer og én, der tør sige noget, hvis der er noget, altså også i forhold til forældrene. Men simpelthen at bruge sin også bare det, at de gider bruge deres energi på at være instruktører. Det er for mig det, der betyder meget for mig. I: Ja A: Men også at jeg kan se, at de er godt forberedt Det er i hvert fald noget af det, som jeg lægger stor vægt på, kan jeg se. Det er, at de vil det, og at de gør sige noget. Altså man kan jo også godt være en god instruktør, selvom man ikke er fremme i skoene, men man skal altså ud over den der med sig selv. I: Ja, er der nogle kompetencer, som du tænker, at de er faktisk ret centrale for at lykkes som ung instruktør? A: Det er altid godt, tænker jeg, hvis man selv er en dygtig gymnast, at de har i hvert fald noget at se op til og at de også selv gerne vil gymnastikken, at de selv er engagerede i det og deltager. I: Ja Sætter I som forening nogle krav til dem? A: Ja, det gør vi. Altså de skal deltage i eller hvad hedder det, de skal på kursus. Vi vil gerne have dem på nogle kurser, altså inden for det område de er instruktører på men også noget inden for det, som de interesserer sig for. I: Hvad tænker du egentlig er vigtigst i forhold til de unge instruktører som en særlig målgruppe, som er dem, du arbejder primært med? Hvad er det vigtigste, når man arbejder med den her unge gruppe? Hvad er din erfaring? A: At de vil det her. At de ikke bare ser det som nu kan jeg lige tjene en lille bitte smule penge på det her, og så kan jeg hoppe rundt i trampolinerne, som det passer mig Men at de vil det, og at de vil især børnene, at de gerne vil lære dem noget. At de har et formål med at være der. I: At der er engagement i forhold til det? A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. I: Ja, kan du så fortælle noget om, hvordan samarbejdet typisk bliver etableret i forhold til at få rekrutteret? A: Jamen, altså det som vi gør meget i, det er lidt det her, især når vi der ude til opvisninger, at vi lige kommer hen og prikker dem på skulderen og spørger, om de ikke har lyst til at være

Interview 0 0 0 0 instruktør. Det er i hvert fald det, jeg gør meget i især hvis det er nogen, jeg kender eller ved hvem er. I: Ja, jeg tænker på, om I har en strategi som forening i forhold til at få rekrutteret, eller er det sådan lidt, at du gør det på én måde, og nogle andre gør det på en anden? A: Nej, altså vi forsøger lige i øjeblikket at lave en ny struktur på at finde instruktører, og det er især med den her nye skolereform med de her lange dage, og måske skal nogle af dem først i gang med at lave lektier, når de kommer hjem, og så er det jo ikke altid, at overskuddet er der til at skulle direkte her op i hallen og måske være sent hjemme. I: Kan du fortælle noget mere om den struktur? A: Altså nu er vi jo med i det her Gymnastik LAB, men det er jeg så ikke med i. Det har jeg valgt at holde mig lidt ude af. Men vi forsøger lige som at lave lidt en rød tråd igennem foreningens arbejde med de unge mennesker eller med børn, men ikke nej, altså ikke lige sådan jeg synes I: Der er ikke sådan en fremgangsmåde til, hvordan I sikrer at få snakket med dem, som I måske ikke lige kender, så det ikke kun bliver dem, man lige kender. A: Altså som noget nyt i år har vi jo sendt mails ud til alle vores medlemmerne, altså for at høre om der går en forælder, som måske har været gymnastik i sin tid, om de kunne have lyst til at være instruktør og deltage, og eventuelt have et børnehold eller voksenhold eller et eller andet. I: Så det er et nyt tiltag? A: Ja, det et nyt tiltag, fordi det eller har været meget prikken på skulderen og sige har du lyst til at være instruktør? I: Ja A: Og det har været lidt de samme, der er blevet spurgt, og så tager de på efterskole, og så kommer der nogle andre hjem. Altså det har hele tiden været sådan et puslespil I: En turnus? A: Ja, en turnus, ja faktisk. I: Nu når I så har indgået samarbejdet, er der så nogen form for forventningsafstemning, altså før sæsonstart? A: Altså vi har jo et instruktørmøde, hvor vi lige som får fortalt om hvilke forventninger, vi har til dem, og hvor vi eventuelt også hører dem efter, hvilke forventninger de har til os. Men jo, selvfølgelig har vi nogle forventninger til selve instruktøren, og det er jo det her med, at vi gerne

Interview 0 0 0 0 vil have dem på kursus, eller jeg vil ikke sige skal, men det er meget, meget tæt på at sige, at de skal på kursus. Og det er jo for noget sikkerhed i det, men også lidt pædagogik i det I: Der er ikke nogen form for kontrakt? A: Nej, ikke jeg har været med til at lave i hvert fald. I: Men tænker du, at det er overflødigt at have sådan én, eller er det fordi man har tilliden til at opgaven bliver løst? Eller hvad skal man sige, at man forventer, at de bliver ved sæsonen ud? A: Ja, det er lidt en tillid, vi har til hinanden ja, men der er jo også nogen, som kommer og siger, at de kan fra nu og ind til jul, og så ved vi det. Og så har jeg lidt at arbejde ud fra, for så ved jeg, at når vi kommer til den. januar, så skal jeg i hvert fald have en instruktør mere på det hold der. Og nogle gange måske også eller jeg vil ikke sige, at det er nemmere, men det kan godt lade sig gøre at finde én, som måske kun skal tage de der eller måneder. I: Så faktisk kan en kortere tidshorisont gøre det lettere at få pladsen besat? A: Det er i hvert fald svært for folk nu at gå ind og sige, eller allerede da jeg skrev ud til instruktørerne i slutningen af januar, om de var klar på at være instruktører i næste vintersæson, og det vil så sige, at det først er fra september. Det er meget svært for dem at sige, om det er okay. Og det er jo igen, de ved ikke, hvad de skal, de ved ikke, hvornår de har fri og ja I: Hvor lang tid før oplever du så, at du kan få svar? Altså i forhold til sæsonplanlægningen? A: Jamen, nogen er ret hurtige til at svare og komme med ønsker, og nu sendte jeg mail ud der sidst i januar, og nogen har ikke svaret endnu. Og nu regner jeg med her i næste uge, så starter jeg lige ud på at få sendt rykker ud igen, for jeg mangler lidt instruktører. Så jeg vil sige, de skal helst ikke have for lang en svarfrist, de skal helst have mailen og så skal de svare inden for to dage. Det er det, jeg oplever. I: Kan du fortælle noget om, hvad foreningen gør for at fastholde de unge, når nu de først er kommet ind i foreningen? Eller måske OM I gør noget? A: Jamen det synes vi jo, at vi gør. Altså vi laver jo lidt forskellige arrangementer, hvor vi forsøger at få dem til at deltage. Vi har for eksempel skulle lave noget ude i Nordkraft, der var så ikke nok tilmeldte, men det jeg oplever er, i hvert fald for mit vedkommende, at hvis jeg skal fastholde dem, så skal jeg også servicere dem. Altså har de brug for noget. Spørger de om noget på sms eller mail, så skal jeg være rimelig hurtig til at få svaret dem. Jeg skal altså ikke vente for længe. Og hvis de spørger efter hjælp, så skal jeg være rimelig hurtig til at få fundet ud af det her, for ellers så mister jeg dem simpelthen til næste år. Det er det, jeg sådan kan høre I: Så det kræver et vist serviceniveau? A: Ja, det kræver et vist serviceniveau, ja og der skal jeg være der, det kan jeg godt mærke

Interview 0 0 0 0 I: Er du opmærksom på at få anerkendt de her frivilliges arbejdsindsatser det kan være dig eller det kan være foreningen som helhed. Er det noget, I tænker over, at I får anerkendt det arbejde, de gør? A: Altså det synes jeg, men jeg synes måske godt, at vi kunne være bedre til det. Vi skal nok være bedre til at lave nogle sociale arrangementer. Altså vi har det her Bøf og bowl, som vi har, når de har hjulpet til Aftenen er vor egen, Natten er vor egen og Juletræ, men jeg tænker, at vi godt kunne gøre det noget mere for at lave noget mere socialt med dem, for det efterspørger de også. I: Ja A: Og jeg tænker, at det kan godt være, altså hvis jeg skulle komme med et forslag, så kunne det godt være en tur i den store hal, det kunne godt bare være noget mere af det der Bøf og bowl. De syntes jo, at det var helt vildt hyggeligt at være ude at bowle, selvom de grupperer sig. I: Så det er det sociale element? A: Det er det sociale element, vi skal forsøge at lave noget mere i. I: Oplever du sådan generelt, at instruktørerne i den her yngre målgruppe selv er aktive i foreningen eller andre foreninger? A: Ja, det gør jeg. I: Synes du, det er vigtigt? A: Ja, det gør jeg. I: Hvorfor? A: Jamen, det er lidt det her med, at jeg synes, det er vigtigt, at de er et godt forbillede, især for de små eller mindre gymnaster Jeg vil ikke sige, at det skal de være, overhovedet ikke, for at være instruktør, men jeg kan bare mærke, at det fanger meget mere deres interesse i at lære børnene det, hvis de også selv er aktive I: Ja A: Også så det ikke bare bliver sådan en sovepude. Altså at de får noget inspiration andre steder fra også til at lave noget. I: Ja, hvordan arbejder I med de unges udvikling? Nu har du nævnt det her med kurser. Er der andre elementer til at få hjulpet de her unge til at tage mere og mere ansvar og gå fra hjælpeinstruktør til instruktør?

Interview 0 0 0 0 A: Jamen, det jeg forsøger lidt at gøre, det er at fortælle dem, at hvis de rigtig gerne vil være instruktør, så det her med at vise ansvar også at få dem forklaret, at hvis man vælger at gå videre med det her, altså hjælpeinstruktørkursus og, og når man så er fyldt de her - år, så kan man komme på kursus, og det kan jeg mærke på mange af dem, dét er målet. Det er grunduddannelse. I: Jeg tænker, nu er instruktørerne ofte sammensat i teams. Gør du dig nogle overvejelser i forhold til dem? I forhold til at få hjulpet de unge instruktører videre? A: Ja, altså det som jeg primært forsøger at gøre, det er er lidt at sætte to instruktører sammen, som jeg ved, har et godt samarbejde. Og så putter jeg som regel nogle nye eller måske ikke helt nye hjælpeinstruktører, som jeg kan mærke skal have et skub for at få interessen i at få kursus eller blive instruktører sammen med dem. Altså jeg gør også et forsøg på, når de ønsker nogle bestemte dage, men jeg skal også gerne få det til at passe sammen med, hvordan et team kommer til at fungere sammen. Jeg kan bare se, at jeg får ikke noget ud af at sætte fire instruktører sammen, som ikke kan samarbejde. Jeg ved godt, at man er ung, og at man skal gøre et forsøg på at samarbejde, men det er bare vigtigt, at de er sammen med nogen, som de kan med. I: Når man så sætter dem sammen med nogen, der er mere erfarne, tror du så, at de erfarne er klar over deres opgave? A: Nej, ikke altid. Altså jeg forsøger tit at sige til instruktørerne, at nu skal I også huske at lade de andre komme til huske at give dem et ansvar. Og det er lidt den her med, at vi forsøger eller i hvert fald har forsøgt at sige, at nu laver man en plan over de næste 0 gange, og så sørger man for, at hjælpeinstruktørerne også har et ansvar og sige, at nu er det dig, der står for opvarmningen de næste to gange og derefter så står du for at lave en bane med nogle redskaber og sådan nogle forskellige ting. I: Så på den måde at uddelegere noget? A: Ja, at de får nogle forskellige opgaver, og at de ikke bare bliver sat til at pudse næse og trøste og slæbe redskaber ind og ud. Men også at de får et ansvar. Altså det synes jeg, at jeg gør meget ud af at forklare instruktørerne, at de skal sørge for at få hjælpeinstruktørerne med Altså jeg har en sammensætning for eksempel her i sommer, hvor jeg har en hjælpeinstruktør, som har sagt nej rigtig mange gange til at komme på kursus, og nu har jeg så sat hende på sammen med to erfarne rytmeinstruktører, fordi hun er en rigtig, rigtig dygtig gymnast. Det har jeg også sagt til hende der er ét formål med det her, det er, at du skal få interesse i at få kursus, og det ved hun godt. I: Hvis man fra start af aftaler, at de erfarne skal tage noget ansvar i forhold til at få uddelegeret og lært lidt op, hvad så undervejs i sæsonen, er der noget feedback? Giver de mere erfarne feedback til de mindre erfarne, er det noget, du kender til? A: Instruktørerne til mig eller hvad?

Interview 0 0 0 0 I: Ja, eller instruktørerne internt. A: Altså jeg har en ide om, altså jeg har en fornemmelse af, at de er gode til at gå i klublokalet og sætte sig bagefter ind i mellem og lige få snakket igennem okay, hvad gør vi så?. I: Så der bliver noget sparring på den måde? A: Ja, og nogle gange når jeg lige får luret, at nu skal de snart mødes, så kan jeg godt finde på at være i klublokalet uden at blande mig men også høre lidt til, hvad er godt og hvad er skidt, og hvad fungerer og hvad fungerer ikke. I: Så der bliver samlet lidt op undervejs? A: Ja, jeg forsøger i hvert fald at samle op, og jeg gør også et forsøg på at nå rundt gerne en gang om måneden på alle holdene, de børnehold jeg har I: Siger du så, hvorfor du kommer? A: Ja I: Hvad siger du til dem? A: Jamen de spørger efter, om jeg vil noget, og så siger jeg, at nej det vil jeg ikke, jeg vil bare gerne se, hvad I laver Og I skal ikke tage det som noget kritik, jeg vil bare gerne lige se, hvad I laver, om der er noget, I skal have noget hjælp til eller noget. I: Har du noget her til sidst, som du tænker, du gerne vil have sagt? A: Altså nu har det været meget på tale det med instruktørsammensætning, som du spørger til, og vi har faktisk også haft oppe og vende, om vi skulle prøve at lave en helt ny struktur. Og det har jeg også tænkt meget over, men jeg er egentlig kommet lidt frem til, at det tør jeg simpelthen ikke. Vi havde egentlig tænkt, om man skulle sætte to instruktører og så bede dem selv om at finde hjælpeinstruktører eller medinstruktører. Eller finde én ansvarlig på hvert hold, og så skal de selv finde deres medinstruktører. Men det er jeg nok kommet frem til, at det tør jeg faktisk ikke. I: Hvorfor ikke? A: Jamen, der er altid nogen, der er hurtigere ude end andre, og så kan jeg godt være lidt bekymret for sammensætningen på de sidste hold. Ikke fordi vi har dårlige instruktører og gode instruktører, og ikke fordi jeg skal styre det 00 procent, for jeg kan godt gå ind og spørge de enkelte instruktører i forhold til, at jeg har sat jer to sammen med dem, hvad tænker I om det, og hvem kunne i forestille jer at have med som hjælpeinstruktører? Og hvad tænker I, hvis jeg sætter de her ind. For selvfølgelig er jeg også nødt til at kunne stole 00 procent på de instruktører, jeg har.

Interview 0 0 0 0 I: Oplever du, at instruktørgruppen har det overblik over de forskellige instruktører til at kunne arbejde med en sådan struktur? Der er jo relativt mange instruktører. A: Ja, det gør de. De er gode til at gruppere sig, og det gør de. I: Tror du, at grupperingen ville blive forstærket, hvis de selv skulle danne teams? A: Det tror jeg. Jeg er bange for, at jeg ville få to måske tre særligt stærke instruktørteams, og så kan jeg godt stå tilbage med nogen, som Det er fordi, jeg har nogle instruktører, som er utroligt generte, men som rigtig gerne vil og som er rigtig god til gymnastik, men som ikke er én af dem, der råber højest hver gang. Og jeg tænker også, at det ville være fint nok at lade dem få det ansvar, for de er jo nødt til at blive kastet ud i det så, men vi havde også talt om, at vi skulle teste det her i sommer, men vi turde ikke. Altså det var Susan og jeg som sagde nej. I: Nu har der været en kultur A: I mange år? I: hvor det har været på én at gøre tingene på, så det kan skabe en bekymring, som du siger. Men hvad kunne fordelene være ved at gøre det på den måde? A: Altså hvis jeg skal se det fra mit eget synspunkt, så er det jo så, når de har lavet holdene, altså det er jo noget, der går fra mine skuldre. Altså det er en arbejdspost, der går fra mine skuldre, og så kunne jeg også godt se fordelen ved, at jeg i hvert fald ville få nogle teams, som kan arbejde sammen 00 procent, tænker jeg. Men jeg kan så godt blive bekymret for dem der, der først skal til at kigge på det to måneder før måske. I: Også i forhold til at rekruttere nye? A: Ja, fordi hvis man så har fire af børneholdene, der faktisk er lukket for instruktører, så står du herude med to, som du ikke kan få instruktører til. Jamen jeg kan godt, men jeg kan kun den dag, ik? Nå okay, jamen så mangler jeg stadigvæk herovre. Så længe jeg stadigvæk har kortene ind til kroppen, så kan jeg stadigvæk flytte lidt rundt på nogle instruktører, før jeg siger, nu går vi i trykken her. I: Hvad bruger du egentlig af tid på foreningsarbejde? A: Hvad jeg bruger af tid? Om ugen? I: Ja, gennemsnitligt A: Jamen vi er på den gode side af 0 timer om ugen, og nu her i næste uge hvor jeg går i gang med at se på næste vintersæson, så er det - timer hver dag primært på det. Plus når der så er sms er og mails, og der er møder

Interview I: Hvad er det, der motiverer dig til at blive ved? A: Det er, fordi jeg godt kan lide det. Jeg synes, det er helt vildt fedt, og så gør det jo ikke mig noget, at der er også er nogen, der spørger mig om noget hjælp til nogle ting. Det kan jeg gode lide. Som min mand siger: hvorfor? Jamen jeg kan bare godt lide den der frivillighed i det men det tager meget tid Interviewet afsluttes.