INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Relaterede dokumenter
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Tema for Landskonference 2015: Tvær(t)fagligt samarbejde samarbejde på tværs

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N.

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model

Det tværprofessionelle kontinuum

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Klar tale med patienterne

Træning i Virkeligheden

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Hvorfor ville vi dette?

Patientens behov og lægens efteruddannelse

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Generel klinisk studieplan

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

Forskning i Koncern HR, MidtSim

Involvering af medarbejdere med brugererfaring i Åben Dialog

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Helle M. Christensen

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Pilotprojekt: Tværprofessionelt læringsmiljø mellem fysioterapeut- og sygeplejestuderende - statusrapport

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Projekt lindrende indsats

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Den Gode Psykiatriske Afdeling. Psykiatrien Region Sjælland Distrikt Køge

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Læringsmiljøer og uddannelseskultur i det moderne sundhedsvæsen

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet samarbejder effektivt.

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Tværfagligt samarbejde er en færdighed, som mange sundhedsprofessionelle har brug for at udvikle.

SUNDHEDSPERSONALE MANGLER TILSTRÆKKELIG VIDEN Sundhedspersonale mangler tilstrækkelig viden om andre professionelles roller og kompetencer til at indgå i teamwork. Problemet er mange sundhedsprofessionelle ikke er uddannet i et tværfagligt uddannelsesmiljø.

STUDIE-ENHED Tværfaglige kliniske studie-enheder er etableret til at skabe et optimalt læringsmiljø for studerende. Disse studieenheder giver et nyt miljø for læring, hvor studerende kan lære af hinanden og udvikle kompetencer i tværfagligt samarbejde. Dette samarbejde giver de studerende fra flere sundhedsfag mulighed for at opnå en større forståelse af det samlede billede af patientens liv.

MANGLENDE EVIDENS Data tyder på at tværfaglig uddannelse kan forbedre outcome for studerende; dog er der behov for bedre designede studier.

FORMÅL Derfor vil vi undersøge, om klinisk praktik på en psykiatrisk studieenhed forbedrer studerendes tværfaglige kompetencer sammenlignet med klinisk praktik på et standard psykiatrisk sengeafsnit.

DESIGN ET KVASI-EKSPERIMENTIELT DESIGN: MED 100 STUDERENDE I INTERVENTIONSGRUPPE OG 90 STUDERENDE I KONTROLGRUPPE.

INTERVENTION I 2015 etablerede en tværfaglige klinisk studieenhed i Psykiatrien i Slagelse. Målet var at skabe et nyt miljø for læring, hvor studerende kunne lære af hinanden og udvikle kompetencer i tværfagligt samarbejde. I studie-enheden uddannes studerende inden for: Sygepleje, medicin, ergo-fysioterapi, pædagogik og psykologi samt social- og sundhedsassistenter og socialrådgiver-studerende.

STUDIE-ENHEDEN I studie-enheden er der: 1. Flere studerende end i et traditionelt psykiatriske sengeafsnit. 2. Flere sundhedsprofessionelle uddannelser.

STUDIE-ENHEDEN Et facilitator-team er ansvarlig for den tværfaglige uddannelse: I efteråret 2016 deltog syv personaler i IPLS-uddannelsen. Alle personaler deltog i en indledende Temadag. Studie-enheden er baseret på to uddannelses-rettede interventioner: Deltagelse i Patientens team og deltagelse i Læringsrum.

PATIENTENS TEAM Teamet omkring patienten, sikre at patientforløbene er planlagt og velkoordineret. Teamet mødes ugentligt. Tværfagligt personale, der indgår i patientens pleje/behandling. Patienten og pårørende er en del af teamet. I studie-enheden er studerende en del af patientens team. I den ugentlige team-konference er tværfagligt samarbejde et vigtigt element til støtte for patientbehandlingen under indlæggelse.

LÆRINGSRUM Læringsrum er en metode til at forbedre faglig refleksion på klinisk praksis. Patienterne og deres pleje/behandling er i fokus. Læringsrummet er berammet til en hel dag og består af en blanding af patientcases og teori. Studerende fra de forskellige studie-retninger deltager fast i læringsrum.

PRIMÆR EFFEKTMÅL: Vi anvender spørgeskema (RIPLS) til måling af studerendes holdninger og parathed til at samarbejde med patienten og andre professioner: RIPLS består af 29 spørgsmål og er bygget op omkring 4 subskaler: Tværfagligt samarbejde Professionel identitet Rolle Ansvar.

EFFEKTMÅL Vi anvender også et spørgeskema (AITCS) til vurdering af deltagelse i teamsamarbejde: AITCS består af 37 spørgsmål med 3 subskalaer: Fælles beslutningstagning Samarbejde Koordination. Data indsamles via spørgeskemaer i begyndelsen og slutningen af den kliniske praksis.

TIDSPLAN Dataindsamling er startet i oktober 2016 og løber i 18 måneder. Data indsamles primært vha. af spørgeskema ved start og afslutning af klinisk ophold.

SAMARBEJDE Projektleder Sidse Arnfred er forskningsoverlæge og forskningslektor i Psykiatri ved Klinisk Institut, SUND, Københavns Universitet. Styregruppen består af ledelsesrepræsentanter fra Psykiatrien i Slagelse, University CollegeSjælland og SOSU Sjælland samt projektlederen. Projektgruppen består af afsnitslederne fra de medvirkede sengeafsnit, lektorer og uddannelsesvejledere, Ph.D.-studerende og vejledere samt projektlederen.

LITTERATUR 1. Reeves S. (2001): A Systematic review of the effects of interprofessional education on staff involved in the care of adults with mental health problems. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing 8, 533-542 2. Pauzé E, Reeves S (2010): Examing the effects of interprofessional education on mental health providers: Findings from an updated systematic review. J Ment Health. 2010 Jun;19(3):258-71. 3. Reeves S, Perrier L, Goldman J, Freeth D, Zwarenstein M. (2013): Interprofessional education: effects on professional practice and healthcare outcomes (update). Cochrane Database Syst Rev. 2013 Mar 28. 4. Hammick M, Freeth D, Koppel I, Reeves S, Barr H (2007): A best evidence systematic review of interprofessional education: BEME Guide no. 9. Med Teach. 2007 Oct;29(8):735-51. 5. Priest HM, Roberts P, Dent H, Blincoe C, Lawton D, Armstrong C (2008): Interprofessional education and working in mental health: in search of the evidence base. J Nurs Manag. 2008 May;16(4):474-85.

KONTAKTINFO Michael Marcussen Ph.D.-studerende KU SUND Psykiatrien Vest, Slagelse Mobil: 26369503 Mail: mhmc@regionsjaelland.dk